Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 213:

Forslag til lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. (Muligheder for at afbryde uddannelsen, optag af elever, ændret visitation, afklaringsforløb, praktik m.v.).

Af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini).

(Fremsættelse 25.04.2013).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører i rækken er fru Anni Matthiesen fra Venstre.

Tak for det. Lovforslaget, L 213, som vi behandler her i dag i Folketingssalen, er en ændring til loven om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, en lov, som faktisk blev vedtaget helt tilbage i 2007.

Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, som man også kalder for STU i daglig tale, har faktisk fungeret rigtig godt i mange kommuner. Men der har også været nogle forskellige knaster og nogle forskellige ting, som det har været nødvendigt at tilpasse, og det er så det, man har taget fat på her i selve revisionsarbejdet.

Vi har i Venstre i selve revisionsarbejdet lagt rigtig stor vægt på flere forskellige punkter. Det er punkter, som bl.a. både har skullet sikre de unge med særlige behov en bedre visitering og et bedre uddannelsesforløb. Vi har i Venstre derfor også valgt at gå foran og har fået udarbejdet en fælles stemmeaftale mellem regeringen og Venstre, og den har Dansk Folkeparti og De Konservative også tilsluttet sig.

Således har vi sikret vores indflydelse på bemærkningerne til lovforslaget, men også på selve udmøntningen af loven. Vi har bl.a. i aftalen sikret, at regeringen og KL vil se nærmere på, hvordan ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov kan tilrettelægges på en mere hensigtsmæssig måde. Der skal derudover ses nærmere på også at give kommunerne nogle bedre økonomiske værktøjer, så tingene ikke løber løbsk for kommunerne på det her område. Desuden sikres det, at unge med særlige behov får en endnu bedre mulighed for, at uddannelsen tilpasses netop deres behov, og at den enkelte unge dermed forhåbentlig jo også får et endnu større udbytte af uddannelsen.

Der har desværre gennem de senere år været eksempler på, at der er unge mennesker, som er blevet tilbudt en STU-plads, også selv om det måske har været et ungt menneske, som faktisk måske godt har kunnet klare en ganske almindelig ungdomsuddannelse, eventuelt med nogle særlige hjælpeforanstaltninger. Vi må sige, at vi der håber, at revisionen af loven her kan være med til at ændre på det, så der strammes op på selve visiteringsdelen. Unge mennesker, som kan klare en almindelig ungdomsuddannelse, skal ikke placeres på STU. Vi tror nu på, at en bedre visitering til STU samt et øget fokus på inklusion i de ordinære ungdomsuddannelser vil være med til sammenlagt at bidrage til, at STU-pladserne anvendes til de rette.

Samtidig har man i den netop indgåede kontanthjælpsreform sikret, at unge på STU, som får hjælp, alene skal stå til rådighed for uddannelse og ikke stå til rådighed for job. STU-eleverne tvinges heller ikke fremadrettet til at skulle anvende deres børneopsparing, inden de kan modtage kontanthjælpen.

Vi har rigtig mange unge mennesker, som via en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse kan hjælpes godt på vej til at komme til at deltage aktivt på arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at alle unge får en uddannelse, der svarer til deres evner, og dermed får muligheden for at udvikle deres personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt. Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse skal altså helst udgøre en ny start i den unges liv, hvor muligheder og færdigheder bliver afprøvet og giver de her unge mennesker et springbræt og et godt fundament til voksentilværelsen.

I Venstre mener vi, at man med den her revision af loven for den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse har taget et skridt i den rigtige retning. Vi har dog også i selve stemmeaftalen sikret, at man vil følge selve STU-uddannelsen, og at man igen om 4 år vil se den efter i sømmene for at se, om der stadig væk kan være nogle enkelte knaster og nogle enkelte ting, som skal rettes til.

Uddannelse er vigtig for alle, også for de unge, som er udviklingshæmmede eller har andre særlige behov. Det er nemlig vigtigt, at alle unge får muligheden for at bruge deres fulde potentiale og for at få et godt voksenliv. Derfor håber vi med revisionen her, at endnu flere unge får en uddannelse, der svarer til deres evner, og eventuelt hjælpes på vej til at kunne deltage aktivt på arbejdsmarkedet til gavn for dem selv, men så sandelig også til gavn for det danske samfund.

Derfor kan Venstre også støtte forslaget.

Tak for det. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Socialdemokraterne, hr. Troels Ravn.

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, STU, trådte i kraft den 1. august 2007. Unge med særlige behov efter undervisningspligtens ophør har et retskrav på en 3-årig ungdomsuddannelse, der er tilpasset deres særlige forudsætninger og behov.

Vi tager nu loven op til revision. Som grundlag for revisionen er den blevet evalueret, og evalueringen viser overordnet, at kommunerne har begrænsede muligheder for at styre og prioritere uddannelsen hensigtsmæssigt. Samtidig står det faktisk også klart, at STU er et attraktivt tilbud for udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Og det er rigtig positivt, at uddannelsen er attraktiv.

Jeg mener, det er vigtigt, at vi går ind og ser på, om der grundlæggende er grund til at ændre på uddannelsens indhold, og det mener vi ikke der er. Vi tilslutter os lovforslaget, men vi mener, at rammerne for uddannelsen skal justeres, særlig med henblik på at sikre, at kommunerne får bedre mulighed for en mere hensigtsmæssig styring og tilrettelæggelse af uddannelsestilbud. Derfor er det positivt, at vi nu kan styrke rammerne for at sikre et bedre forhold mellem uddannelse og praktik, at det bliver konkret afstemt efter den enkelte unges situation og behov, og at den gældende grænse for praktik ophæves, så mulighederne for beskæftigelse til den unge forøges.

Uddannelse og beskæftigelse er nøgleordene. Vi skal have alle med. Vi vil give alle unge mulighed for at uddanne sig, og det er regeringens målsætning, at 95 pct. af en årgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse i 2015. Det gælder også for dem, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse.

Uddannelse er vigtigt både for den enkelte og for samfundet som helhed. Uddannelse sikrer viden, sikrer oplevelser og beskæftigelsesmuligheder. Men lige så vigtigt er det, at uddannelse sikrer deltagelse i fællesskaber og forbereder den enkelte til at deltage som en kritisk og aktiv borger i demokratiet. Uddannelse er altså ikke kun et spørgsmål om at blive klogere, det handler også om at blive klædt på til at tage del i samfundet til glæde for os alle sammen.

En del af fællesskabet er et spørgsmål om ligeværd, og jeg mener, det er vigtigt, at der findes en bred vifte af uddannelsesmuligheder, som kan matche netop de behov, ønsker og interesser, som målgruppen af unge i sårbare positioner har. Og vi må sige: Længe leve mangfoldigheden. Socialdemokraterne kan gå ind for lovforslaget, som det ligger her.

Tak for det. Der er foreløbig et enkelt medlem, der har bedt om en kort bemærkning. Det er fru Merete Riisager, Liberal Alliance.

Tak. Jeg vil gerne høre ordførerens vurdering af, at den definition, der er af målgruppen til STU'en, er så relativt uklar, som det er tilfældet. Er det noget, der bekymrer ordføreren, at definitionen er så uklar, at der også kan havne unge på STU'en, som skulle have gennemført en helt almindelig ungdomsuddannelse?

Ordføreren.

Jeg mener, at det er vigtigt, at vi giver kommunerne mulighed for at kunne visitere til STU'en, sådan at vi får en kvalificeret visitation. En af hensigterne med lovforslaget her er jo netop også, at unge, i det omfang det overhovedet er muligt, skal benytte sig af de ordinære uddannelsesmuligheder. Når ikke det er muligt for unge med særlige behov, jamen så er det, at STU'en kommer ind i billedet.

Fru Merete Riisager.

Nu er det jo ikke så meget kommunerne, jeg er bekymret for her, men mere de unge mennesker, som kunne have gennemført en ordinær ungdomsuddannelse, men som kan havne på STU'en, fordi definitionen er for uklar. Så er det noget, der bekymrer ordføreren, er det noget, man vil gøre noget ved og få strammet op, sådan at definitionen bliver mere klar?

Ordføreren.

Jamen jeg anerkender bestemt, at spørgeren kan have en pointe om, at man i det omfang, det overhovedet er muligt, som ung får en ordinær ungdomsuddannelse, og at STU'en jo altså for kommunerne skal bruges i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at få en ordinær ungdomsuddannelse, men hvor det er nødvendigt med en STU. Så sigtet med det er vi for så vidt enige i.

Tak for det. Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Det her lovforslag en revision af STU, det særligt tilrettelagte uddannelsesforløb; en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Dansk Folkeparti kæmpede for, at denne lov blev til, så unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov fik et retskrav på en ungdomsuddannelse. Det er ingen hemmelighed, at STU'en er Dansk Folkepartis barn, og når man har fået et barn, vil man også gerne se det vokse op.

Loven trådte i kraft den 1. august 2007 og skulle have været revideret senest i folketingsåret 2011-2012, men den blev så udsat. Regeringen udskød dette, da de mente, at de ikke havde viden nok til at revidere den på daværende tidspunkt. Der lå på daværende tidspunkt et udfærdiget stykke arbejde fra Foreningsfællesskabet Ligeværd i form af en evalueringsrapport, men regeringen ville undersøge det yderligere, og efter udskydelsen af STU'en forelå der allerede knap en måned efter, i april, en undersøgelse fra Epinion. Og det kan jeg selvfølgelig godt som ordfører undre mig lidt over, hvis ministeren vidste, at undersøgelsen var lige rundt om hjørnet.

Lovforslagets formål er, at unge med særlige behov får en uddannelse og opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til at klare en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til at klare videreuddannelse eller beskæftigelse. Med denne revision af loven er det ikke længere nødvendigt, at alle unge gennemfører et obligatorisk forløb på 12 uger. Det bliver kommunalbestyrelsens opgave at beslutte, om det er nødvendigt, samtidig med at man med denne lov gør det mere fleksibelt, ved at 280-timersreglen for praktik ophæves.

Kommunalbestyrelsen skal fortsat lægge betydelig vægt på den unge, forældrene eller værgens ønsker med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af ungdomsuddannelsen. Klagenævnets kompetenceområde udvides til også at gælde kommunalbestyrelsens afgørelser om afslag på optagelse på en ungdomsuddannelse. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra aldersgrænsen grundet særlige omstændigheder som f.eks. barsel eller sygdom, så de unge for mulighed for at afslutte deres uddannelse.

Dansk Folkepartis ønske var, at unge ikke fik modregnet deres opsparing. Dette har været et emne, der har fyldt meget, og det er der nu blevet rettet op på. Dansk Folkeparti var også meget optaget af, at retskravet til uddannelsen bestod, og det har vi fået en bekræftelse på at det gør. Dansk Folkeparti har også lagt stor vægt på, at der ikke blev sat en nedre grænse for optagelse på STU.

Men i forhold til høringssvarene skriver Foreningsfællesskabet Ligeværd, at det er problematisk, at eleverne stadig er placeret mellem to lovgivninger; mellem uddannelseslovgivningen og beskæftigelseslovgivningen. De mener, det har nogle urimelige og uhensigtsmæssige konsekvenser, bl.a. at en ung på STU således fortsat skal til jobsamtale hver tredje måned i et jobcenter. Men det kan være, at ministeren vil bekræfte, at de ikke længere skal til jobsamtale hver tredje måned, altså om det er med i kontanthjælpsreformen. Foreningsfællesskabet Ligeværd mener nemlig, at den konstruktion kun bidrager til forvirring og kaos, fordi de unge på STU er unge, som i langt højere grad end andre unge under uddannelse har brug for tydelighed og overskuelighed. Cirka en tredjedel af STU-eleverne, som er på kontanthjælp, har ligeledes andre ferieregler end deres kammerater. Det er også noget, der problematiseres i høringssvarene. Men det kan være, at det bliver lavet om på de halvårlige optag, så kommunerne får mulighed for at optage hvert halve år.

Vi har fået ministerens ord på, at i forbindelse med den stemmeaftale, som Dansk Folkeparti også er med i, er der enighed om, at aftaleparterne inddrages i den nærmere udmøntning af lovændringerne. Og det vil også gælde ændringer i bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. For at få indflydelse på dette har Dansk Folkeparti sagt ja til forslaget. Men det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at vi ikke vil holde øje og følge med i, hvordan det hele kommer til at fungere i praksis. Og hvis der kommer et eller andet, kan vi selvfølgelig altid tage det op med partierne. Tak for ordet.

Selv tak. Der er ikke nogen medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Radikale Venstre, fru Lotte Rod.

I Radikale Venstre er vi optaget af, at der er gode uddannelsesmuligheder for alle unge, og den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU'en, spiller en vigtig rolle i det. Uddannelsen har nu nogle år på bagen, og det giver derfor god mening at kigge på, om uddannelsen fungerer, som den skal.

Epinion har lavet en undersøgelse om, hvorvidt uddannelsen lever op til lovens formål, om målgruppen er rigtigt afgrænset, og om midlerne anvendes på en god måde i forhold til at få målgruppen i uddannelse eller beskæftigelse. Samtidig har vi også en evaluering fra HUG og undervisningsministerens årlige redegørelse at bygge ovenpå.

Den gode nyhed er, at den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse generelt fungerer tilfredsstillende. Uddannelsen er et vigtigt og relevant tilbud for unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov. Derfor peger evalueringen også på, at uddannelsen fortsat skal være individuelt tilrettelagt, men der er et potentiale for at løfte kvalitet og udbytte for den enkelte unge. Og kommunerne ønsker bedre mulighed for at styre og prioritere uddannelsen hensigtsmæssigt.

Det kommer til at ske i to etaper. Det ene skridt er lovforslaget her. Vi ændrer ikke grundlæggende på ungdomsuddannelsens indhold, men justerer rammerne for uddannelsen. For at give kommunerne et forbedret grundlag for at tilrettelægge ungdomsuddannelsen, får de mulighed for at indføre halvårlige eller årlige optag i stedet for løbende optag. Samtidig bliver der mulighed for at godkende midlertidige pauser og afbryde uddannelsen, hvis den unge ikke møder op. Visitationsrækkefølgen bliver også ændret, så der fremover skal laves en målgruppevurdering af den unge før den konkrete uddannelsesplanlægning.

Det andet skridt er at gøre de ting, som især HUG-evalueringen har peget på. Det drejer sig om problemstillingen omkring unge STU-elever, der er på kontanthjælp, og selve kvaliteten i uddannelsestilbuddene. Det er jo sådan, at da vi lavede STU-loven, regnede man med, at de fleste ville være på førtidspension og dermed have en sikker forsørgelse. Imidlertid har det vist sig, at mange af eleverne er på kontanthjælp og er kommet i klemme, fordi de skal møde op i jobcentret og stå til rådighed for arbejdsmarkedet, selv om de jo er under uddannelse, samtidig med at de i modsætning til andre elever har skullet bruge arv og formue først. Det har man løst i kontanthjælpssystemet, og det er vi meget tilfredse med i Radikale Venstre.

Derudover er vi også optaget af at sikre høj kvalitet i uddannelserne, så alle elever i alle kommuner får et godt tilbud. Derfor vil vi bruge de kommende kommuneforhandlinger til at se, om vi kan præcisere kravene til udbyderne, og inviterer derfor interessenterne til at hjælpe os med, hvordan vi kan gøre det på den bedste måde.

Radikale Venstre støtter forslaget.

Tak for det. Der er et enkelt medlem, der har bedt om en kort bemærkning. Det er fru Merete Riisager, Liberal Alliance.

Tak. Ordføreren siger, at det nu er slået fast, at STU'en fungerer, men samtidig er der jo i høringssvarene givet klart udtryk for, at uddannelsernes kvalitet ikke er noget, der er omfattet af dette lovforslag, og at det er ikke noget af det, der ligger på bordet lige nu. Så hvordan kan man sige, at man ved, at noget fungerer, når det, vi taler om her, udelukkende er nogle rammer og ikke kvaliteten af uddannelsen?

Ordføreren.

Som jeg også sagde i min tale, er lovforslaget det ene skridt. Det andet skridt bliver så i de kommuneforhandlinger, der bliver lige om lidt, at diskutere med kommunerne, om vi kan præcisere kravene til udbyderne, som jo er noget af det, som man i miljøet har efterspurgt, og som vi meget gerne vil invitere miljøet til at være med til.

Fru Merete Riisager.

Men når vi står her i Folketingssalen og skal godkende STU'en, bør vi så ikke i det mindste have nogle forestillinger om, hvad det er for en kvalitet, en sådan uddannelse skal indeholde? Hvilke bekymringer gør ordføreren sig om de kvalitetskrav eller mangel på samme, der er i dag til uddannelsen?

Ordføreren.

Det tror jeg heldigvis at folk ude i miljøet er meget klogere på, end vi er herinde i Folketingssalen, for det, der er med STU'en, er jo, at det er et individuelt tilrettelagt forløb og derfor forskelligt fra elev til elev.

Man kan jo sikre kvaliteten på mange forskellige måder. Bl.a. ved jeg, at man i Aabenraa, hvor jeg selv kommer fra, har ret gode erfaringer med, at de, der sidder med STU'en, faktisk er en meget lille gruppe. I stedet for, at de samler eleverne på et center, sidder den her lille gruppe og koordinerer, at eleverne kommer ud i andre tilbud. Det er faktisk ikke specielt dyrt at gøre, men det oplever man som en rigtig god kvalitet lokalt. Det kan jo være en måde at gøre det på, andre steder kan der være andre måder at gøre det på.

Derfor synes jeg, at det vigtige i det her er at bruge kommuneforhandlingerne til sammen med interessenterne ude i miljøet at finde ud af, hvordan det er, vi kan præcisere kravene, sådan at alle, der udbyder STU'en, også udbyder et rigtig godt uddannelsesforløb.

Tak for det. Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for SF, fru Lisbeth Bech Poulsen.

I dag har vi en uddannelse under behandling, som set med SF's øjne er en uddannelsespolitisk succes. Det er en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, som giver ret til ungdomsuddannelse til unge, der har særlige behov. Det er vigtigt for de unge, at der er et sådant tilbud til dem. Erfaringerne fra den løbende evaluering af STU'en viser jo også, at ungdomsuddannelsen i almindelighed er velfungerende.

Evalueringen af uddannelsen viser, at størstedelen af de unge ikke kommer videre til en ordinær uddannelse, men det er vigtigt at holde sig for øje, at formålet med uddannelsen er at gøre de unge bedre i stand til at klare sig selv i voksenlivet og eventuelt fortsætte i videre uddannelse eller beskæftigelse. Det har aldrig været forventningen, at størstedelen af eleverne skulle kunne inkluderes i det ordinære system.

I det konkrete lovforslag tager vi fat på nogle konkrete ændringer af uddannelsens rammer. Med lovforslaget bliver det nemmere for kommunerne, og der fjernes unødigt bureaukrati, og kravet om obligatorisk afklaringsforløb fjernes fra loven. Der laves desuden en konkret forbedring af uddannelsen, og loftet over, hvor meget praktik må fylde, fjernes.

Til sidst vil jeg glæde mig over, som også andre ordførere har gjort det, at vi i forbindelse kontanthjælpsreformen fik sikret, at STU-eleverne ikke bliver modregnet i formue, som f.eks. en børneopsparing på op til 100.000 kr., når de får kontanthjælp, mens de går på uddannelsen. Det er et problem, som rigtig mange har påpeget i høringssvarene og i diskussionerne, som vi har haft med interessenterne, og som vi er meget tilfredse med at der nu er taget hånd om. Konsekvenserne af den hidtidige regel var, at de unge var tvunget til at bruge deres opsparing og derved komme til at betale en del af deres uddannelse, hvilket andre unge ikke gør.

I SF er vi meget tilfredse med de ændringer af uddannelsens rammer, som foreligger, og vi stemmer naturligvis for lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Enhedslisten, fru Rosa Lund.

Det er jo et længe ventet lovforslag, vi behandler i dag. I hvert fald må man sige, at alle de, som arbejder med den her uddannelse, har ventet i lang tid på de her lovændringer. Det har vi sådan set også i Enhedslisten, og jeg må sige, at vi i Enhedslisten blev skuffet, da vi så det her lovforslag. Jeg synes, lovforslaget er en smule uambitiøst, da det er et lovforslag, som kun tager højde for rammerne omkring uddannelsen, som i den grad er på kommunalbestyrelsens præmisser. Ændringerne af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse burde jo have været på elevernes præmisser, burde have været på de pårørendes præmisser og burde have været på dem, som arbejder med særligt tilrettelagt ungdomsuddannelses præmisser. Derfor synes vi ikke i Enhedslisten, at det her lovforslag er godt nok.

Det er også vores vurdering og bekymring, at det her lovforslag vil betyde, at særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse faktisk får dårligere vilkår efter det her lovforslags vedtagelse, end det har i dag, fordi lovforslaget betyder de ting, som de tidligere ordførere før mig har gjort fint rede for. Jeg vil bare fremhæve to ting.

Den ene er, at man nu med det her lovforslag lægger op til, at vejledningen kan ligge på andre hænder end UU-centrenes. Det er vi meget bekymret for, og vi deler LO's bekymring – en bekymring, som LO gør opmærksom på i deres høringssvar.

Den anden er, at vi også deler Danmarks Lærerforenings bekymring i forbindelse med, at afklaringsforløbene faktisk bør være obligatoriske for alle. For selv om kommunen i langt størstedelen af tilfældene vil kende de unge her, vil de unge jo være i en ny situation og i nogle nye rammer, når de starter på særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, og derfor burde alle gennem et afklaringsforløb. Så der deler vi Danmarks Lærerforenings bekymring.

Ellers vil jeg bare til sidst sige, at det undrer mig, at man med det her lovforslag faktisk kører hen over det, der har været det største problem, ikke for kommunerne, men igen for eleverne, der går på den her uddannelse, nemlig forsørgelsesgrundlaget. Det er rigtigt, at man i kontanthjælpsreformen har sikret nogle ting, men jeg synes alligevel, vi skal overveje, om det er det rigtige at være på kontanthjælp, når man går på en uddannelse. Er det så ikke bedre at få en eller anden form for uddannelsesstøtte?

Vi er meget bekymrede for, hvad det her lovforslag fører med sig, og vi kan derfor ikke støtte lovforslaget.

Der er et enkelt medlem, der har bedt om en kort bemærkning. Det er fru Anni Matthiesen fra Venstre.

Tak. Der er noget, jeg gerne vil have Enhedslistens ordfører til at forklare mig lidt nærmere. Når ordføreren siger, at ordføreren synes, at det er problematisk, at man ikke skal tvinge alle de her STU-elever igennem et afklaringsforløb, hvordan ser ordføreren så på, at der jo blandt de her unge mennesker faktisk er rimelig mange, om hvem man på forhånd faktisk godt ved hvilket handicap har? Skulle de så alligevel, som ordføreren siger, have været tvunget igennem et afklaringsforløb?

Ordføreren.

Som jeg sagde i min ordførertale, vil den unge jo, selv om man kender den unges handicap eller funktionsnedsættelse, eller hvad der nu er årsagen til, at den unge får lov til at starte på en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, være i en ny situation, i en ny ramme, og det synes jeg er vigtigt at tage højde for, når vi taler om uddannelse. Det er sådan, at vi i Enhedslisten mener, at uddannelse i høj grad skal foregå på dem, som står for uddannelsens præmisser, altså hverdagens eksperter, og på elevernes præmisser. Derfor synes vi også, at det er fuldstændig afgørende, at man i de her afklaringsforløb, som Venstres ordfører kalder for tvang, inddrager eleven og især inddrager de pårørende. Man kan jo også undre sig over, at der ikke ligesom er blevet taget mere højde for de pårørendes rolle i forbindelse med de her lovændringer.

Fru Anni Matthiesen.

Jeg kalder ikke det her tvang. Jeg synes egentlig bare, at man nu giver en mulighed for, at alle ikke skal proppes ind i den samme silo, havde jeg nær sagt, altså at alle unge mennesker ikke er tvunget til at skulle igennem et afklaringsforløb. Rigtig mange af de her unge mennesker har jo i forvejen måske gået i specialskoler eller specialklasser, hvor kommunerne og netop dem med indsigt i deres hverdag godt har været klar over, hvad det er for handicap, de har. Derfor synes jeg jo egentlig, at det vil være urimeligt, hvis man fastholder, at alle, uanset om man kender deres handicap eller ej i forvejen, skal tvinges til at skulle igennem et afklaringsforløb, som jeg kan forstå at Enhedslistens ordfører ønsker.

Ordføreren.

Nu nævner ordføreren fra Venstre jo ordet tvang igen, og at man bliver tvunget til noget, så jeg går da ud fra, at Venstre mener, at det er tvang. Det mener vi ikke det er i Enhedslisten. Vi mener, det er at give eleverne en rettighed, at man får mulighed for at forholde sig til den uddannelse, man skal starte på. Det synes vi er vigtigt i Enhedslisten. Det gør vi jo netop, fordi det at starte på en uddannelse gerne skulle handle om meget mere, end hvordan man er handicappet, eller hvordan ens funktionsnedsættelse er. Det skal jo gerne handle om meget mere, og det er derfor, at vi i Enhedslisten er så skuffede over det her lovforslag. Hvorfor tager det her lovforslag ikke højde for indholdet af uddannelsen? Hvorfor tager det ikke højde for, hvordan de elever, som får den her uddannelse, klarer sig?

Tak for det. Der er yderligere et medlem, der har bedt om en kort bemærkning. Det er hr. Peter Juel Jensen fra Venstre.

Tak. Nu sad jeg og lyttede til debatten her. Jeg synes ikke, at Venstres ordfører brugte ordet tvang. Men jeg tror, at det, der er pointen, er: Hvis man har unge mennesker, hvis udfordringer man allerede har et godt overblik over, altså hvis man har alle relevante informationer, hvorfor skal de så partout efter Enhedslistens mening puttes ind i afklaringsforløb? Jeg kender STU'en godt nok til at vide, at det her handler om at give unge mennesker sejre. Det handler om at lave en progression. Hvorfor skal man så sætte det unge menneske tilbage på et afklaringsforløb, hvor den unge netop bliver bekendt med alle de ting, vedkommende ikke kan?

Ordføreren.

Jeg må sige, at jeg er blevet en lille smule forvirret. Hvordan kan ordet tvang ændre sig, fra det kommer nede fra salen, og til det når herop? Jeg synes da, at jeg har hørt ordene tvunget og tvang. Det mener Venstre så ikke de har sagt. Det må vi jo så undersøge.

Jeg er enig med ordføreren fra Venstre i, at det handler om at give de unge mennesker sejre. Det er derfor, jeg undrer mig over, at Venstre stemmer for det her lovforslag, som jo ikke ændrer ved uddannelsens indhold, men som udelukkende går ind på kommunernes præmisser eller i hvert fald tager udgangspunkt i disse. Det er sådan, vi i Enhedslisten læser lovforslaget. Jeg er enig i, at det handler om at give de unge mennesker nogle sejre. Hvorfor sikrer vi så ikke det med det her lovforslag?

Hr. Peter Juel Jensen.

Jamen det gør vi i høj grad også. Forud for det her ligger der en politisk aftale, en såkaldt stemmeaftale, hvor de partier, som bakker op om det her, og som mener, at STU'en er vigtig, får en mulighed for at være med helt inde ved ministerens skrivebord. Men når det kommer til lovgivning, vil jeg sige, at lovgivning jo også er en firkantet størrelse.

Der, hvor vi skal ind og flytte det her, bliver i kommuneaftalen, og det bliver i bekendtgørelsen. De partier, som er positivt indstillet over for STU'en, får altså en mulighed for at komme med ind og sikre, at der bliver den nødvendige progression i uddannelsen osv. Det er det, som Venstre er med til at støtte i dag, nemlig at vi får en bedre STU, men det er det, som Enhedslisten af en eller anden uforklarlig grund åbenbart har fravalgt.

Ordføreren.

Jamen hr. Peter Juel Jensen må da så hilse inde ved ministerens skrivebord, når han kommer derind.

Jeg vil sige, at vi mener, at STU'en er afgørende. Vi er meget positive over for den, og vi vil hjertens gerne være med til at sikre bedre vilkår for de elever, der går på den.

Men det her lovforslag tager ikke højde for de elever, der går på den, vil jeg sige til hr. Peter Juel Jensen. Der er ikke noget med om forsørgelsesgrundlaget. Der er ikke nogen sikring af, at der faktisk sker en progression i uddannelsen. Så jeg vil da bare sige til hr. Peter Juel Jensen, at han må hilse inde ved ministerens skrivebord.

Tak for det. Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om en kort bemærkning. Så er det ordføreren for Liberal Alliance, fru Merete Riisager.

Vi behandler i dag L 213, som omhandler ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Lovforslaget forholder sig ikke til uddannelsens kvalitet, og det er selvfølgelig meget beklageligt. Det er, som om vi i de her år diskuterer rigtig meget form i uddannelserne og ganske lidt indhold og alt, alt for lidt faglig ambition.

I forhold til det nærværende forslag har vi ellers haft tid nok, eftersom lovændringen blev udskudt med et år. Ministeren har selvsagt været meget optaget af alle de æblekindede unge børn, der har været lockoutet, og af den kommende folkeskolereform, men et ordentligt uddannelsessystem bør også indeholde et rigtig godt tilbud til de svageste unge.

Uddannelsen er tænkt som et tilbud til særlig svage unge, unge med særlige behov, og det er derfor ærgerligt, at der udestår en klar definition af, hvem der er målgruppen for uddannelsen, for på den måde risikerer vi, at der kommer unge i STU-uddannelsen, som skulle have været helt andre steder hen, unge, som skulle have været på de ordinære ungdomsuddannelser. Og vi risikerer også, at udgifterne til uddannelsen eksploderer, så der pludselig opstår et pres i kommunerne for at komme uddannelsen til livs. Begge dele vil have store menneskelige omkostninger.

Jeg vil derfor opfordre til, at der arbejdes videre med STU-uddannelsens indhold og kvalitet, og at det gøres tydeligere, at uddannelsen er rettet mod unge med særlige vanskeligheder og handicap, som ikke er i stand til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, heller ikke, hvis de får hjælp og støtte til det.

Samtidig bør STU'en afgrænses fra den kommende fleksuddannelse, som jo ikke skabes for unge med handicap, men snarere for unge, der er kommet forkert ind i tilværelsen, eller som ikke har de fornødne kundskaber til at gennemføre en anden ungdomsuddannelse.

Der er i det hele taget behov for at skabe større klarhed over, hvilke ungdomsuddannelser der retter sig mod hvilke unge. I misforstået hensyn bliver det hele ofte parkeret sammen, og det er svært for de enkelte unge at se, hvor det er, de hører hjemme.

STU skal være et lys i mørket til unge med særlige udfordringer – unge med handicap, unge med svære fysiske og/eller psykiske problemer, de, der gerne vil noget i livet, men som ikke kan finde vej i en af de uddannelser, der findes i dag. Og jeg vil derfor også gerne rose Dansk Folkeparti for at have taget initiativ til denne uddannelse. Det, vi behandler i dag, er ikke nogen sikring af, at STU'en fortsat vil være et rigtig godt tilbud, og jeg vil derfor også sige, at vi fra Liberal Alliances side vil følge STU'en nøje for at sikre, at der også er en faglig ambition for de unge med særlige udfordringer.

Det nærværende forslag indeholder nogle mindre justeringer, som hver især kan være udmærkede, men utilstrækkelige. Liberal Alliance bakker op om lovforslaget.

Tak for det. Der er et enkelt medlem, der har bedt om en kort bemærkning, og det er hr. Troels Ravn fra Socialdemokraterne.

Ordføreren postulerer, at der ikke står noget om indholdet i evalueringen af den særligt tilrettelagte uddannelse. Men det er jo netop sådan, at der står højt og tydeligt, at uddannelsesplanen skal være individuel, og at der skal tages højde for progressionen, altså hvordan progressionen i uddannelsen kan sikres, og hvordan det samlede uddannelsesforløb sikrer kvalitet og et indhold for den enkelte, sådan at det tænkes ind i forbindelse med uddannelsen - og det fremtidige perspektiv i form af beskæftigelse osv. tænkes også ind. Har det ikke efter ordførerens opfattelse noget at gøre med indhold, og er det ikke en kvalificeret tilgang?

Ordføreren.

Det, jeg postulerer, er, at man i høringssvarene kan læse, at de organisationer, som ved rigtig meget om STU'en, siger, at lovforslaget ikke forholder sig til uddannelsens kvalitet, og det synes jeg sådan set er værd at lytte til. Det går jo på en helt konkret erfaring med, at der nogle steder i landet ikke er den fornødne kvalitet i STU'en, og jeg mener derfor, at man burde arbejde med, ligesom man gør på alle mulige andre uddannelser, at have en mere konkret faglig ambition, også for den her gruppe.

Hr. Troels Ravn.

Jamen jeg bliver så nødt til at spørge, om ikke det efter ordførerens egen opfattelse er en kvalitet, at uddannelsesplanen altså er individuel, og at den skal indeholde en beskrivelse af, hvordan det samlede uddannelsesforløb kan indebære progression, og at det netop sker af hensyn til en helhedsorienteret sikring af, at det her både peger mod uddannelse og senere beskæftigelse osv. Er det ikke kvalificeret?

Ordføreren.

Nej, det er det godt nok ikke. Det er da den mest tyndbenede faglige ambition, jeg nogen sinde har set for en ungdomsuddannelse. Altså, tænk på, hvor meget tid, vi som politikere bruger på netop den faglige ambition, det er jo den, vi som politikere skal være optaget af. Hvad kommer der ud i den anden ende? Så skal man ude lokalt finde ud af, hvordan man vil leve op til det.

Men for STU'en er det utroligt at se, hvor lidt man har beskæftiget sig med den faglige ambition sammenlignet med alle andre ungdomsuddannelser, jeg kan komme i tanke om. Det er tyndbenet.

Tak. Der er yderligere et medlem, der har bedt om en kort bemærkning. Det er hr. Peter Juel Jensen, Venstre.

Jeg vil gerne starte med at rose ordføreren for at bakke op omkring det her, for jeg synes netop, at STU'en er utrolig vigtig, og jeg er glad for, at Liberal Alliance vælger at stille sig positivt over for det her i stedet for som andre partier, f.eks. Enhedslisten, bare at stå uden for og råbe.

Nu er der blevet snakket om indhold i STU'en. Jeg tror, det er meget, meget vigtigt, at ordføreren er opmærksom på, at hvis man gik ind og lovfæstede et indhold, havde man skabt den samme ramme for alle kommuner, så havde man skabt et meget rigidt system, som ikke kan tage de der individuelle hensyn, som bør tages til hver STU-elev.

STU-elever er utrolig forskellige, og derfor har det måske være svært at fastlægge en form for progression, i og med at de har forskellige udgangspunkter. Det har man mulighed for at gøre gennem en kommunal visitation, men også gennem at få det sikret ikke bare i bemærkningerne til lovforslaget, men også i kommuneaftalen.

Nu kommer mit spørgsmål til ordføreren: Hvis ordføreren nu ikke er helt tilfreds med indholdet i lovforslaget, hvordan har ordføreren og ordførerens parti så prøvet at få den indflydelse på lovforslaget, som vi andre selv føler vi har haft stort held med?

Tak. Det er en fordel, hvis spørgsmålet kommer, før tiden er gået. Ordføreren.

Jamen Liberal Alliance har, lige siden vi hørte om den her uddannelse, lige siden vi kom i Folketinget, lige siden jeg kom i Folketinget, været optaget af den her uddannelse og været i løbende dialog med nogle af de parter, som er fuldstændig integreret med den uddannelse. Jeg har stillet en række spørgsmål til ministeren om lige præcis den uddannelse, så ja, vi har været meget beskæftiget med det her område.

Jeg vil bare sige: Der er rigtig meget plads at bevæge sig på uden at gå ind i en detailregulering. Det handler om at definere en faglig ambition for den her uddannelse – ikke om detailregulering.

Hr. Peter Juel Jensen.

Ja, men i Venstre har vi haft den samme ambition om at gøre STU'en endnu bedre, og vi greb da knoglen med det samme og fik ringet til ministeren og har været til gentagne møder hos ministeren. Vi har haft en mulighed for at mødes med organisationer og andre, som vil have gode input. Men jeg forstår det bare ikke: Hvis ordføreren mener, at man har fundet nogle guldkorn, hvorfor har man så ikke prøvet at løfte dem ind på ministerens bord og sat sig ned og taget en diskussion – også en diskussion med os andre? For vi har åbenbart alle sammen det samme mål, nemlig at vi skal have en forbedret STU, som ikke bliver for rigid i sin opbygning, men som giver nogle muligheder for at tage de individuelle hensyn, som vi ved at STU-eleverne har behov for.

Undskyld til formanden, hvis jeg gik over tiden.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om det er så interessant, hvad ordføreren lige præcis mener at jeg skulle have gjort eller ikke gjort. Jeg har beskæftiget mig meget med den her uddannelse, og jeg vil bare sige: Hvis Venstre har haft en meget høj ambition, er det svært at se i nærværende lovforslag.

Tak. Der er ikke yderligere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Det Konservative Folkeparti, fru Vivi Kier.

Alle forældre ønsker det allerbedste for deres børn, og langt størsteparten af forældre i Danmark er så heldigt stillede, at når deres børn når til, at folkeskolen er slut, så sidder de og diskuterer med deres børn: Hvad er det så, du kunne tænke dig? Skal du på en erhvervsskole, skal du i gymnasiet, eller hvad skal du?

Men så er der en lille gruppe børn, som har nogle helt særlige behov, og som ikke bare sådan uden videre kan komme ind på en almindelig ungdomsuddannelse, og deres forældre er dybt bekymrede for, hvordan det lige skal gå deres barn. Her er det jo, at den såkaldte STU-uddannelse kommer ind i billedet, og den betyder rigtig meget for de her forældre. Derfor er den revision og de justeringer, ministeren nu har foretaget, og som ligger i forslaget, som vi behandler, både gode og også de rigtige skridt for at målrette og forbedre loven om særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse.

Rigtig mange forældregrupper har henvendt sig og påpeget fejl og mangler. En del af dem har vi kunnet følge op på. Bl.a. er jeg rigtig glad for, at vi i kontanthjælpssystemet har løst udfordringen med de elever, der er på kontanthjælp, og som ikke har kunnet få kontanthjælp, fordi de har haft en opsparing. Den udfordring har vi løst.

Men alt er måske ikke løst med den her justering, og derfor glæder det os Konservative rigtig meget, at man igen om 4 år får en revision af loven for at se, om man kan gøre det endnu bedre, end man har gjort det med de småjusteringer, der laves nu. Og når vi når til om 4 år, kunne jeg også godt tænke mig, at vi her i Folketinget prøver at kigge på, hvad der skal ske for de elever, som har gennemført sådan et særligt tilrettelagt ungdomsforløb.

Når det er slut, hvad så? Hvis nu de ikke lige kan komme ud på det helt almindelige arbejdsmarked, hvad kunne vi så gøre? Kunne vi tænke meget mere i socialøkonomiske virksomheder? Rigtig mange af forældrene til de her børn sidder og har masser af gode ideer til måden, hvorpå vi kunne få de unge ud på arbejdsmarkedet og være en del af hverdagen og samfundslivet som alle os andre.

Alt i alt kan vi Konservative tilslutte os lovforslaget, som det ligger her.

Tak for det. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det børne- og undervisningsministeren, fru Christine Antorini.

Jeg vil godt sige tak for den brede tilslutning, der er til revision og forbedring af en rigtig vigtig ungdomsuddannelse, nemlig STU'en for unge med særlige behov. Det har også været tydeligt at høre her fra talerstolen, at det er en uddannelse, som mange har et stort hjerte for – og med rette, fordi der er en gruppe af unge, som, hvis vi ikke havde STU'en, vil have rigtig svært ved at finde et uddannelsestilbud, der er skræddersyet til dem, sådan at de også får flest mulige livschancer bagefter.

Der har været rejst nogle konkrete spørgsmål, ikke mindst fra Enhedslistens side, som har gjort, at Enhedslisten som det eneste parti har valgt ikke at støtte lovforslaget. Jeg vil dog opfordre Enhedslisten til alligevel at genoverveje det, for som jeg hørte de spørgsmål, som Enhedslisten stillede, er det her faktisk noget, der er taget højde for.

Det drejer sig bl.a. om det spørgsmål, som fru Rosa Lund rejste om vejledning. Det er altså sådan, at den vejledning, der tilbydes, er fuldstændig den samme som tilbydes andre i vejledningsloven, og derfor vil jeg opfordre Enhedslisten til at stille udvalgsspørgsmål, sådan at det, man måtte være i tvivl om, kan blive præciseret. Det samme gælder det spørgsmål, som Enhedslisten rejste og var i debat om her fra talerstolen, nemlig om det nu er det rigtige, om man kan eller man skal afklares, altså om det er bedre også her at tage individuel stilling.

Jeg tror, at det, der i virkeligheden er nøgleordet for den her uddannelse, er, at det netop er en individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse, fordi den er for unge, der har mange forskellige udfordringer og støttebehov alt efter, hvor de er i livet, og hvad de har med sig af handicap. Og derfor er hele nøglen, hvordan man får skruet forløb sammen, sådan at de bedst muligt får en uddannelse, hvor der selvfølgelig også skal være progression, som der også blev spurgt til. For det her har nemlig det mål at klæde dem på til at klare sig bedre efter STU'en.

Det her er en uddannelse, som igennem årene er blevet fulgt tæt, både da den blev etableret og senere. Der er mange, der har interesse for den, og jeg mener, at det ville være fantastisk, hvis vi kunne nå i mål med, at der var en bred opbakning hele vejen rundt. Der skal dermed lyde en opfordring til dem, der har været i tvivl, om at spørge til det, for vi har gjort os umage og diskuteret det i en meget bred kreds af partier.

Dermed også en særlig tak til Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti for de drøftelser, der har været, om, hvordan vi kan følge loven helt til dørs sammen, sådan at der ikke alene kommer de konkrete forbedringer, som er blevet ridset op her fra ordførerne, men også de nye elementer, vi har tilføjet, nemlig det at sikre, at vi sammen med KL nu får igangsat en analyse af praksis i Klagenævnet for Specialundervisning i forhold til afgræsning af målgruppen, som der også er blevet spurgt til. For det er nemlig vigtigt, at der er en så præcis målgruppeafgrænsning som muligt.

Igen skal man huske, at det her er en gruppe af unge, som har meget forskellige forudsætninger. Men det er vigtigt med så præcis en afgrænsning som muligt, for kan en ung klare en ordinær ungdomsuddannelse, er det selvfølgelig det bedste tilbud for den unge. Som et led i den analyse, vi vil igangsætte med KL af praksis i Klagenævnet for Specialundervisning, vil vi også kigge på mulighederne for bedre dokumentation for, at den unge er i målgruppen for den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Jeg vil også tage kontakt til KL for at drøfte, hvordan kvaliteten og udbyttet af de unges uddannelsesforløb kan højnes inden for de eksisterende rammer, for igen er det meget forskellige måder, man har valgt at skrue tilbud sammen på, som bl.a. også den radikale ordfører pegede på. Det er nemlig utrolig vigtigt, at vi får sikret højst mulig kvalitet – igen med udgangspunkt i de meget forskellige unge.

STU'en er jo et relativt nyt uddannelsestilbud, og derfor vil jeg også tage initiativ til, at den evalueres igen om 4 år, sådan at der kommer en evalueringsrapport den 1. august 2017, så vi igen har mulighed for at kigge på, om ikke alene de justeringer, som et bredt flertal i Folketinget bakker op om nu, men også de kvalitetsdrøftelser, vi tager med KL, og diskussionerne om en mere præcis målgruppeafgrænsning kan komme med i evalueringsrapporten.

Så vil jeg selvfølgelig – det er utrolig vigtigt i forbindelse med den her uddannelse – også sikre, at de relevante organisationer bliver inddraget, for det er jo dem, der har fingeren på pulsen i forhold til, at tilbuddet er så godt som muligt for lige præcis de unge, som de repræsenterer.

Så vil jeg også bare understrege – som jeg er utrolig glad for, og som flere har nævnt her fra talerstolen under diskussionen om forsørgelsesgrundlag – at man i en anden aftalekreds end denne i forbindelse med kontanthjælpsreformen har løst det, som en række af handicaporganisationerne har peget på med rette, nemlig at det har været et problem, at mange af de unge, som er på STU'en, er på kontanthjælp. Det har betydet, at de, når de var startet, skulle bruge deres formue, deres børneopsparing, før de kunne få den ydelse, de havde ret til.

Det er blevet ændret nu, sådan at det behøver de ikke at gøre, for det skal selvfølgelig være sådan, at når man er på STU'en, skal man have en mulighed for at være på den uddannelse på lige vilkår med andre unge, der er på en uddannelse. Og deres børneopsparing og formue bliver heller ikke fraregnet, før de kan modtage den SU, som man får på de øvrige ungdomsuddannelsesveje.

Men igen: Tusind tak for den brede opbakning; jeg tror nemlig, det er rigtig vigtigt, at vi i fællesskab vil følge den til dørs, fordi det er en rigtig vigtig uddannelse. Tak.

Tak. Der er foreløbig et enkelt medlem, der har bedt om en kort bemærkning. Det er fru Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti.

Tak til ministeren for hendes meget flotte tale. Jeg har dog et spørgsmål om målgruppen, som ministeren taler om.

Vi har jo i Dansk Folkeparti stillet et spørgsmål om, hvorvidt der bliver sat en nedre grænse for, hvem der kan optages på STU'en, og vi har fået ministerens bekræftelse på, at der ikke kommer sådan en nedre grænse. Det var det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål drejer sig om de KLAP-projekter, LEV har kørt, som skal hjælpe udviklingshæmmede ud på arbejdsmarkedet. Var det en mulighed at udvide dem for, ligesom De Konservatives ordfører sagde, at hjælpe de her unge mennesker videre i en proces, hvor de ligesom kan blive hjulpet og guidet ud på arbejdsmarkedet?

Ministeren.

Tak for spørgsmålene. Det er korrekt, at der ikke er en nedre grænse for til retten til at kunne komme på STU, hvis man hører til målgruppen.

Med hensyn til spørgsmålet vedrørende KLAP-projektet, som LEV bl.a. har peget på som en overgang til at komme ud på arbejdsmarkedet, vil jeg foreslå, at ordføreren stiller det som et udvalgsspørgsmål, også hvis der er lignende projekter, for jeg synes, at det uanset hvad kunne være nyttigt at have det med som et samlet bidrag til, hvordan vi understøtter de unges vej videre.

Fru Karina Adsbøl.

Tak, det vil jeg gøre.

Jeg har så en anden bekymring, og det er jo, fordi vi har hørt meget om, at kommunerne, kan man sige, hjemtager dem. Der er nogle rigtig gode steder, hvor de kører STU-forløb. Jeg ved, at Troldkærskolen i Jels, som jeg kommer fra, kører nogle rigtig gode tilbud også med forskellige værksteder. Jeg kan godt være bekymret over, om kommunerne så ikke vil, man kan sige benytte sig af de gode tilbud, der er derude, og så måske i stedet selv vil sætte et STU-forløb sammen.

Så ministeren vil måske fortælle lidt om, hvordan vi sikrer, at alle de gode tilbud, der er i forvejen, også bevares, og at vi ikke får nogle tilbud, som måske ikke helt passer til de unge, hvis de unge gerne vil gå et sted, hvor de kan bo, samtidig med at de også studerer.

Ministeren.

Der er ingen tvivl om, at sådan som det er formuleret i loven, er udgangspunktet jo netop, at det er en individuelt tilrettelagt uddannelse, og at man derfor skal finde det bedst mulige uddannelsestilbud til de unge. Men det skal selvfølgelig også være sådan, at hvis der er flere tilbud, skal der være mulighed for en afvejning af tilbuddenes kvalitet, sådan at det ikke bare pr. automatik bliver et uddannelsestilbud, som måske ligger langt væk, og som måske har en rigtig høj omkostning, hvor der er andre tilbud, og som også kunne leve op til det.

Men jeg vil godt understrege, og det er vigtigt for mig at få sagt, at det står meget præcist i loven med hensyn til den videre opfølgning, som aftaleparterne skal lave, at man altid tager både den enkelte elev og de pårørende med i en tæt dialog, for det betyder nemlig rigtig meget også for valg af uddannelsessted. Men selvfølgelig skal der være en afgrænsning, så man kan sige, at der ikke er frit slag uanset hvad. Udgangspunktet er, at man tager afsæt i, hvad der er det bedste tilbud for den unge, i en tæt dialog med den unge og de pårørende, sådan at man forhåbentlig finder det rigtige tilbud for dem.

Hvis ordføreren er i tvivl, synes jeg, det kunne være en god idé at stille yderligere spørgsmål til det, for så kan det blive præciseret også i udvalgsarbejdet.

Tak for det.

Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Dermed er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.