Skatteudvalget 2012-13
L 212 Bilag 55
Offentligt
1256317_0001.png
1256317_0002.png
1256317_0003.png
J.nr. 13-0002899Dato: 03-06-2013
TilFolketinget - Skatteudvalget

L 212 - Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven

og forskellige andre love (Ny klagestruktur på skatteområdet

og ændringer som følge af idriftsættelsen af Ét Fælles Inddri-

velsessystem m.v.)

Hermed sendes kommentaren til henvendelsen fra FSR-danskerevisorer (bilag 54).
Holger K. Nielsen
/Per Hvas

Frist for at vælge Landsskatteretten frem for et skatte- eller vurderingsankenævn

FSR-danske revisorer (herefter benævnt FSR)

udtrykker tilfredshed med, at 14 dagesfristen i den foreslåede § 35 B, stk. 5, ændres til 4 uger, og at der herudover gives mulighedfor, at der bortses fra en overskridelse af denne frist, hvis særlige omstændigheder taler der-for.

Kommentar:

Jeg noterer mig med tilfredshed, at FSR er enig i denne ændring af lovforslaget.

Overgangsreglerne

FSR

konstaterer, at de nye regler skal træde i kraft den 1. januar 2014, og anmoder skatte-ministeren om at bekræfte, at det for ingen af de sager, der verserer ved ankenævnene pådette tidspunkt, vil betyde, at man får fjernet en klageinstans midt i forløbet. Hvis dette ikkekan sikres, bør det sikres, at borgerne i verserende sager får mulighed for at beslutte, om deønsker sagen behandlet ved et ankenævn eller ved Landsskatteretten, hvis denne instans el-lers bortfalder som mulighed.

Kommentar:

Det fremgår af lovforslagets overgangsbestemmelser, at sager, der er påklaget før den 1. ja-nuar 2014, omfattes af de foreslåede nye regler, hvis der ikke er truffet afgørelse i sagen førden 1. januar 2014. Dermed bliver de omfattet af princippet om, at der alene kan ske klage-behandling i én klageinstans. Det kan dog bekræftes, at det fremgår at bemærkningerne tillovforslaget, at hvis en klage indgivet før den 1. januar 2014 visiteres til afgørelse ved etskatte- eller vurderingsankenævn efter den 1. januar 2014, vil klageren have mulighed forat vælge, at sagen i stedet skal behandles af Landsskatteretten.

Skatteankeforvaltningen

FSR

beklager, at det fælles sekretariat for Landsskatteretten og ankenævnene placeres somen uafhængig myndighed. Som et eksempel anfører FSR, at det er særdeles uhensigtsmæs-sigt, at skatteankeforvaltningen selv skal ansætte og afskedige sit personale. Det ville væreen langt bedre kvalitetssikring og i hvert fald ikke mindre prestigefyldt at arbejde i sekreta-riatet, hvis disse funktioner blev varetaget af Landsskatteretten.

Kommentar

Der henvises til mine svar på L 212 – spørgsmål 13 og 14 om begrundelsen for etablerin-gen af skatteankeforvaltningen.Jeg mener ikke, at etableringen af skatteankeforvaltningen som en selvstændig myndighed,vil forringe mulighederne for at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft til sekreta-riatsbetjening af klagemyndighederne på skatteområdet.

Offentliggørelse af afgørelser

FSR

gør opmærksom på, at de under ekspertmødet i Folketingets Skatteudvalg ønskede atpåpege, at Skatteministeriet har angivet, at der ikke vil ske systematisk offentliggørelse afankenævnsafgørelser, men at der dog er opmærksomhed på afgørelser, som ændrer praksis.Dette illustrerer, at ministeriet indrømmer, at en del af de afgørelser, som visiteres som ikkeprincipielle, og derfor skal afgøres af et ankenævn, alligevel kan være principielle og der-Side 2
med ændre praksis. Dette illustrerer at en sondring mellem, hvad der er principielle og ikkeprincipielle sager, herunder hvilke sager der kan ændre praksis, er meget vanskelig.

Kommentar

Sondringen mellem principielle og ikke principielle sager vil oftest være ganske ukompli-ceret.Ofte vil det hurtigt kunne konstateres, at en sag f.eks. beror på en konkret bedømmelse afbeviserne eller på et konkret værdiskøn, og at sagen derfor ikke er principiel. Ligeledes vildet være let at konstatere, at en sag er principiel, når der påklages en sag på et område, hvorder ikke eksisterer nogen praksis fra Landsskatteretten eller domstolene, og der er tvivl omfortolkningen af reglerne på det pågældende område.Der vil naturligvis være en gråzone mellem disse klare områder. Og der kan være sager,der, efterhånden som de oplyses, skifter karakter, så de går fra at skulle anses for ikke-principielle til principielle og omvendt. Derfor er det nødvendigt med et princip om, at vis-se ankenævnsafgørelser kan offentliggøres, da andre borgere eller virksomheder skal havesamme muligheder for at påberåbe sig den retstilstand, ankenævnsafgørelsen bygger på.
Side 3