Skatteudvalget 2012-13
L 212 Bilag 35
Offentligt
1252534_0001.png
1252534_0002.png
1252534_0003.png
1252534_0004.png
1252534_0005.png
1252534_0006.png
J.nr. 13-0002899Dato:24. maj 2013
TilFolketinget - Skatteudvalget

L 212 - Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven

og forskellige andre love (Ny klagestruktur på skatteområdet

og ændringer som følge af idriftsættelsen af Ét Fælles Inddri-

velsessystem m.v.)

Hermed sendes kommentaren til henvendelsen fra FSR – danskerevisorer (bilag 24).
Holger K. Nielsen
/Per Hvas

Skatteankeforvaltning

FSR – danske revisorer (herefter benævnt FSR)

finder det problematisk, at nedlægge detnuværende sekretariat for Landsskatteretten og i stedet skabe en ny enhed – skatteankefor-valtningen – der skal fungere som sekretariat for både ankenævn og Landsskatteretten. Detvil forringe kvaliteten af de afgørelser, der kommer fra Landsskatteretten og ødelægge dethøje og kvalificerede faglige miljø i Landsskatterettens sekretariat. Et fagligt miljø, dersamtidig gør det lettere for Landsskatteretten, at tiltrække medarbejdere med de rigtige kva-lifikationer.Det er efter FSRs opfattelse uhensigtsmæssigt, at de personer, der skal levere det fagligttekniske grundlag for afgørelserne ikke organisatorisk er underlagt de personer, der skaltræffe afgørelsen. Sekretariatet bør – som i domstolene – være ansat direkte under den, deudfører deres arbejde for.Hvis man vil fastholde forslaget om at slå sekretariatet for Landsskatteretten sammen medde sekretariater, der hidtil har betjent ankenævnene, bør dette sekretariat i det mindste or-ganisatorisk placeres under LandsskatterettenBehovet for en Skatteankeforvaltning til visitering, anser FSR for stort set at bortfalde, nårlangt de fleste klagere i forbindelse med klage over SKATs afgørelse allerede i klageskri-velsen vil tage stilling til, om et ankenævn eller Landsskatteretten skal behandle deres kla-ge. Navnlig når skatteborgeren har valgfrihed med hensyn til valg af klageinstans fore-kommer det unødigt at slå sekretariaterne for ankenævnene og Landsskatteretten sammentil en særskilt Skatteankeforvaltning.Ministeren foreslår, at kvaliteten i det samlede sekretariat skal højnes igennem en speciali-sering. FSR har dog svært ved at se, at det vil være muligt med en kvalificeret specialise-ring med kontorer fordelt på et antal steder rundt om i Danmark.Ankenævnene vil om få år kun have ganske få sager tilbage. Når det må imødeses, at sekre-tariatets opgave fremadrettet næsten kun eller måske udelukkende vil være, at betjeneLandsskatteretten, vil en udskillelse af Landsskatterettens sekretariat efter FSR’s opfattelseogså af denne grund være både uhensigtsmæssig og koste unødige ressourcer.

Kommentar:

Der henvises til mine svar på L 212 – spørgsmål 4, 13 og 14 samt mine kommentarer tilhenvendelsen fra Foreningen af Danske Skatteankenævn (L 212 – bilag 14) og til henven-delsen fra Vurderingsaknenævnsforeningen (L 212 – bilag 21).

Retspræsident

FSR

vurderer, at det er en væsentlig forudsætning for en faglig stærk funderet Landsskatte-ret, at der fortsat skal være en retspræsident, eller en anden leder med et tilsvarende stil-lingsindhold. Retspræsidenten medvirker i dag til at give Landsskatteretten større uafhæng-ighed af SKAT og departementet.Ifølge FSR er der i Landsskatteretten skabt en synergi mellem medarbejderne i sekretariatetog retsmedlemmerne. For at skabe denne synergi er det vigtigt, at retspræsidentens rollesom administrativ og faglig koordinator bevares, ligesom det er afgørende, at sekretariatetorganisatorisk er placeret under retsmedlemmerne og ankenævnene.Efter FSRs opfattelse vil den vigtigste kvalifikation for en leder af Landsskatteretten ogdermed af sekretariatet være skattefaglig kompetence, således at lederen kan medvirke po-Side 2
sitivt til at sikre kvaliteten i sekretariatet og i afgørelserne. Ministeriet anmodes om at be-kræfte, at ministeriet er enig i, at skatteretlige kompetencer er de vigtigste – både som lederaf Landsskatteretten og som leder af sekretariatet.

Kommentar:

Skatteankeforvaltningen vil efter forslaget skulle være uafhængig af SKAT og Skattemini-steriet i samme grad som Landsskatteretten. Det vil naturligvis være en opgave for direktø-ren af skatteankeforvaltningen at sikre, at denne uafhængighed også er reel. Det er dog ikkeen forudsætning for dette, at lederen af skatteankeforvaltningen har samme rolle som rets-præsidenten i Landsskatteretten har i dag.Ved ansættelse af direktøren vil der kunne lægges vægt på en række kriterier, herunder vilder kunne lægges vægt på dennes skattefaglige og ledelsesmæssige kompetencer.Der henvises i øvrigt til mit svar på L 212 – spørgsmål 13.

Fælles regler – højere kvalitet?

FSR

er ikke overbevist om, at flere fælles regler for sagsbehandlingen selvstændigt skullehave en kvalitetsforbedrende effekt. Uanset en noget usikker kvalitetsmæssig effekt af fæl-les regler om sagsbehandling kan det af hensyn til overskueligheden for borgerne være hen-sigtsmæssigt at have fælles regler. Det har intet at gøre med, om der er et eller flere sekreta-riater.

Kommentar:

Det er korrekt, at ensartede sagsbehandlingsregler ville kunne gennemføres, uanset om deretableres et fælles sekretariat eller ej. Ved etablering af et fælles sekretariat, hvor sager kanomfordeles mellem de enkelte afgørelsesmyndigheder, opstår der dog et særligt behov forfælles sagsbehandlingsregler. Desuden er det også en fordel for overskueligheden, at der erfælles sagsbehandlingsregler.Det er korrekt, at ensartede sagsbehandlingsregler ikke i sig selv giver en kvalitetsforbed-ring. Det afhænger af, hvorledes de fælles sagsbehandlingsregler er udformet. Ved udform-ningen af de fælles sagsbehandlingsregler er der lagt vægt på, at de skal medvirke til atskabe effektivitet og kvalitet.

Mulighed for fremmøde overfor kort sagsbehandlingstid

FSR

er af den opfattelse, at der bør sikres bedre mulighed for retsmøde i sager ved Lands-skatteretten. Muligheden er tidligere blevet begrænset bl.a. af hensyn til sagsbehandlingsti-der. Kan et retsmøde efter skatteyderens opfattelse bidrage væsentligt til opklaring af sa-gen, bør der være mulighed herfor – også selvom det betyder, at sagsbehandlingstiden for-længes.

Kommentar:

En anmodning om retsmøde kan afvises, hvis retsmødet er åbenbart overflødigt. Det er ikketanken at ændre på dette princip.
Side 3

Kontorsager bør holdes på lavt niveau

FSR

skal henstille, at antallet af områder, der behandles som såkaldte kontorsager holdespå et så lavt niveau som muligt. Uanset at området for kontorsager ikke foreslås udvidet, erdet FSRs opfattelse, at der snarere bør ske en begrænsning.Skatteankeforvaltningens status som en særskilt klagemyndighed finder FSR både unødigbureaukratisk og retssikkerhedsmæssig betænkelig, og det stemmer i øvrigt dårligt overensmed lovforslagets hovedformål om at forenkle klagestrukturen.

Kommentar:

Som nævnt af FSR foreslås området for kontorsager ikke udvidet. Kompetencen til at fast-lægge, hvilke sager der skal være kontorsager tilkommer efter forslaget den ledende rets-formand efter drøftelse med skatteankeforvaltningen. Jeg vil ikke lægge for mange be-grænsninger ind i denne proces.Skatteankeforvaltningens status som særskilt afgørelsesmyndighed svarer til, at Landsskat-terettens sekretariat i dag træffer afgørelser i kontorsagerne. Da sekretariatsbetjeningen afLandsskatteretten efter forslaget skal varetages af skatteankeforvaltningen, har denne blotfået denne del af sekretariatsopgaven med.

Valgfrihed, men kun indenfor 14 dage

FSR

anmoder ministeren om at bekræfte, at SKAT, når der træffes en afgørelse, som valg-frit kan ankes til et ankenævn eller Landsskatteretten, samtidig skal oplyse om, at borgerenvalgfrit kan klage til enten et ankenævn eller til Landsskatteretten, og at næste instans i gi-vet fald vil være domstolene. Skatteborgeren skal naturligvis samtidig have oplyst, at hvissagen efterfølgende anses for principiel, så kan sagen kun afgøres af Landsskatteretten. Iøvrigt forekommer en frist på 14 dage unødvendig kort.

Kommentar:

I SKATs klagevejledning vil der ikke skulle vejledes om denne valgmulighed, da den alenebliver aktuel, hvis en sag visiteres til et skatte- eller vurderingsankenævn. Det er således enopgave for skatteankeforvaltningen at vejlede om valgmuligheden, når den meddeler enklager, at sagen er visiteret til et skatte- eller vurderingsankenævn.Der henvises til mit svar på L 212 – spørgsmål 9, for så vidt angår fristen på 14 dage.

Offentliggørelse af afgørelser fra ankenævnene

FSR argumenterer for, at alle afgørelser fra ankenævnene bør offentliggøres.

Kommentar:

Der henvises til mit svar på L 212 – spørgsmål 1.

Høring og angivelse af dissens

FSR

kan støtte, at SFL § 19, stk. 3, om høring over sagsfremstillinger tillige skal finde an-vendelse ved sagsbehandlingen i ankenævnene, således at skatteyderne vil have mulighedSide 4
for at komme med en udtalelse på baggrund af den sagsfremstilling, som sekretariatet harudarbejdet. FSR ser det som en styrkelse af borgernes retssikkerhed.FSR kan støtte, at det for fremtiden skal anføres, hvorvidt enkelte medlemmer har væretuenige i flertallet af ankenævnenes afgørelse

Kommentar:

Jeg noterer mig med tilfredshed, at FSR er enig i disse dele af lovforslaget.

Klagegebyr

FSR

foreslår, at det overvejes helt at undlade et klagegebyr.

Kommentar:

Klagegebyret skal forhindre helt bagatelagtige sager. Det opretholdes derfor.

Omkostningsgodtgørelse

FSR finder det uhensigtsmæssigt, at der ikke skabes ensartethed i forhold til omkostnings-godtgørelse. Der bør således ikke være forskel på, om der ydes omkostningsgodtgørelse, altefter om den pågældende sag skal versere ved et ankenævn eller ved Landsskatteretten.

Kommentar:

Der henvises til min kommentar til henvendelsen fra Vurderingsankenævnsforeningen (L212 – bilag 21).

Bemærkninger af korrekturmæssige karakter

Der påpeges en fejl i lovteksten og to trykfejl i bemærkningerne.

Kommentar:

Folketingets Lovsekretariat har meddelt, at fejlen i lovteksten rettes redaktionelt.

Ikrafttræden

FSR opfordrer ministeren til at ændre på, at den ændrede klagestruktur skal have virkningfor klager, der er indgivet inden lovens ikrafttræden. Klager, der er indgivet inden lovensikrafttræden, bør efter FSR’s opfattelse behandles efter de nugældende regler. Tilsvarendeforeslår FSR, at en skatteyder, der har ladet skatte- eller vurderingsankenævnene behandleen klagesag inden ændringslovens ikrafttræden, må kunne påklage denne afgørelse tilLandsskatteretten.

Kommentarer:

Den valgte ikrafttrædelsesregel er udformet med henblik på at opnå en så kort periode sommuligt, hvor der behandles sager såvel efter den nye klagestruktur som den hidtidige.I en ankenævnssag, som er påklaget inden lovens ikrafttrædelse, men endnu ikke afgjortved lovens ikrafttrædelse, vil det være skatteankeforvaltningen, der skal forelægge sagenfor ankenævnet. Hvis sagen herefter kan påklages til Landsskatteretten, ville dette medføreet habilitetsproblem. Ankenævnsafgørelser, der allerede før ikrafttrædelsen af den foreslåe-Side 5
de nye klagestruktur er påklaget til Landsskatteretten, skal efter forslaget færdigbehandles.Det må her sikres, at de medarbejdere, som har forberedt sagen for ankenævnet, ikke kom-mer til at medvirke til behandlingen af sagen i forbindelse med Landsskatteretsbehandlin-gen. Hvis imidlertid også afgørelser truffet af ankenævnene efter ikrafttrædelsen af den nyeklagestruktur skal kunne påklages til Landsskatteretten, ville det være samme myndighed,som skulle forberede sagen for Landsskatteretten, som også forberedte sagen for ankenæv-net.
Side 6