L 212 - 2012-13 - Bilag 24: Henvendelse af 21/5-13 fra FSR-danske revisorer

Vedrørende L 212 - Forslag til lov om ændring afskatteforvaltningsloven og forskellige andre love.(Ny klagestruktur på skatteområdet og ændringer somfølge af idriftsættelsen af Ét Fælles Inddrivelsessystemm.v).Skatteministeren har d. 24. april 2012 fremsat L212 (FT 2012/13), der primærtvedrører en ny klagestruktur på skatteområdet.FSR-danske revisorer kan med tilfredshed konstatere, at skatteborgerne trods altfår valgfrihed i det foreslåede én-strengssystem. FSR er meget tilfreds med, atborgerne selv får ret til at vælge, hvilken instans de ønsker skal behandle deressag.Desværre indeholder lovforslaget fortsat et forslag om at etablere en ny ogsærskilt Skatteankeforvaltning, hvilket FSR anser for yderst problematisk og somefter FSRs opfattelse vil medføre ringere kvalitet i afgørelserne fraLandsskatteretten, og i øvrigt generelt svække retssikkerheden for den enkelteborger.SkatteankeforvaltningSom anført i foreningens høringssvar af d. 22. februar 2013 finder foreningen detstærkt problematisk, at det fremsatte forslag vil betyde nedlæggelse af detnuværende sekretariat for Landsskatteretten med alle de kendte kvaliteter og istedet skabe en ny administrativ og bureaukratisk enhed –Skatteankeforvaltningen – der samtidigt skal fungere som sekretariat for bådeankenævn og Landsskatteretten. Dette vil uden tvivl forringe kvaliteten af deafgørelser, der kommer fra Landsskatteretten – ikke kun i de sager, der vedrørerpersoner, men også i de sager, som ikke i øvrigt burde påvirkes af nærværendeforslag herunder sager om selskabsskat, moms og afgifter mv. De medarbejdere,der arbejder i disse kontorer i Landsskatteretten skal efter forslaget også flyttesmed til den nye Skatteankeforvaltning.Med nedlæggelsen af Landsskatterettens sekretariat kan man ikke undgå atødelægge det høje og kvalificerede faglige miljø, som det er almindeligtanerkendt, at der er skabt i Landsskatterettens sekretariat. Et fagligt miljø, der

samtidig gør det lettere for Landsskatteretten, at tiltrække medarbejdere med derigtige kvalifikationer.Det gode faglige miljø hos Landsskatterettens sekretariat, er en naturlig følge afden tætte relation, der i en årrække har været mellem sekretariatet og deretsmedlemmer i Landsskatteretten, der træffer afgørelserne, og fordi man iLandsskatteretten bevidst har stillet store krav både arbejdsmæssigt og fagligt tilmedarbejderne. Det er efter FSRs opfattelse særdeles uhensigtsmæssigt, at depersoner, der skal levere det fagligt tekniske grundlag for afgørelserne ikkeorganisatorisk er underlagt de personer, der skal træffe afgørelsen.At denne adskillelse er uhensigtsmæssig fremgår f.eks. når man ser på, hvordande ”rigtige” domstole er organiseret. Her har man sit eget sekretariat somselvsagt er undergivet lederne af de enkelte domstole. Selvom Landsskatterettenikke er en ”rigtig” domstol, er det meget vigtigt, at man fastholder det bedstegrundlag for korrekte afgørelser, hvilket blandt andet indebærer, at sekretariateter ansat direkte under den ”domstol” de udfører deres arbejde for.Hvis man vil fastholde forslaget om at slå sekretariatet for Landsskatterettensammen med de sekretariater, der hidtil har betjent ankenævnene, bør dettesekretariat i det mindste organisatorisk placeres under Landsskatteretten,hvorefter dette sekretariat udover at betjene Landsskatteretten også skal betjeneankenævnene. Dette vil givet højne sekretariatets gennemsnitlige kvalitet iforhold til ankenævnene, og forhåbentlig kun i begrænset omfang reducere dengennemsnitlige kvalitet i Landsskatterettens sekretariatsbetjening.Det påståede behov for en Skatteankeforvaltning til visitering, må i øvrigt stortset bortfalde, når langt de fleste klagere i forbindelse med klage over SKATsafgørelse allerede i klageskrivelsen vil tage stilling til, om et ankenævn ellerLandsskatteretten skal behandle deres klage. Dette vil være helt naturligt, idetvalgfriheden med hensyn til klageinstans selvsagt må oplyses til skatteborgerne,i forbindelse med at SKAT træffer en afgørelse i en sag, hvor borgeren kan vælgeom klagen skal behandles af et ankenævn eller af Landsskatteretten.Ministeren foreslår, at kvaliteten i det samlede sekretariat skal højnes igennemen specialisering, der dog skal ske i små enheder på tværs af landet. Enspecialisering, som Landsskatteretten allerede har i deres enhed, men som FSRforstår ikke findes i ankenævnenes sekretariat. FSR har dog svært ved at se, atdet vil være muligt med en kvalificeret specialisering, såfremt det nye sekretariat

fortsat skal være fordelt på ca. 10 steder rundt om i Danmark. Regionalrepræsentation kan kun vanskeligt kombineres med fagspecialisering, hvis denregionale opdeling bl.a. skal fastholdes af hensyn til, at borgerne skal haveadgang til personer med lokal tilknytning og lokalkendskab.Der bør efter vores opfattelse være særdeles tungtvejende grunde til, hvis manskal ændre på Landsskatteretten som klageinstans. Landsskatteretten er i dag enfagligt både anerkendt og respekteret del af dansk skatteret og er en vigtigbidragyder til dannelsen af praksis.Navnlig når skatteborgeren har valgfrihed med hensyn til valg af klageinstansforekommer det unødigt at slå sekretariaterne for ankenævnene ogLandsskatteretten sammen til en særskilt Skatteankeforvaltning.Selv Foreningen af Danske Skatteankenævn og Vurderingsforeningen vurderer,at ankenævnene om få år kun vil have ganske få sager tilbage. Dermed vilnæsten alle sager blive behandlet i Landsskatteretten. Når det må imødeses, atsekretariatets opgave fremadrettet næsten kun eller måske udelukkende vilvære, at betjene Landsskatteretten, vil en udskillelse af Landsskatterettenssekretariat også af denne grund være både uhensigtsmæssig og koste unødigeressourcer.Vi forstår, at ministeren og ministeriet har fået det indtryk af eksperthøringen d.8. maj i Folketinget, at organisationernes bekymringer vedr. en nySkatteankeforvaltning primært skyldes en angst for nye ting. FSR kan på detkraftigste afvise at dette skulle gælde for FSR. Foreningen er blot heltuforstående overfor, hvorfor ministeriet har låst sig fast på den ”fikse” ide om ensærskilt Skatteankeforvaltning. Det er konkret FSRs vurdering (ligesom mangeandre høringsparter), at kvaliteten af afgørelser fra Landsskatteretten vil blivemærkbart forringet, såfremt forslaget om at etablere en særskiltSkatteankeforvaltning vedtages i den foreliggende form. Dette er efter FSRsopfattelse meget beklageligt.RetspræsidentEfter FSRs vurdering er det en væsentlig forudsætning for en faglig stærkfunderet Landsskatteret, at der fortsat skal være en retspræsident, eller endirektør eller anden leder med et tilsvarende stillingsindhold. Retspræsidentenvaretager i dag både en administrativ og en fagligt koordinerende opgave og det

konkrete stillingsindhold medvirker samtidigt til at give Landsskatteretten størreuafhængighed af SKAT og departementet.Den styrke der ligger i rollen, som retspræsident i Landsskatteretten i dag, erbeklageligvis ikke videreført i det nuværende lovforslag, hvilket FSR finderbeklageligt. Der er i Landsskatteretten skabt en synergi mellem medarbejderne isekretariatet og retsmedlemmerne, hvilket er en væsentlig del af forklaringen pådet høje faglige niveau, som alle er enige om kendetegner Landsskatteretten idag. For at skabe denne synergi er det vigtigt, at retspræsidentens rolle, somadministrativ og faglig koordinator bevares, ligesom det er afgørende, atsekretariatet organisatorisk er placeret under retsmedlemmerne ogankenævnene.Efter FSRs opfattelse vil den vigtigste kvalifikation for en leder afLandsskatteretten og dermed af sekretariatet være skattefaglig kompetence,således at lederen kan medvirke positivt til at sikre kvaliteten i sekretariatet og iafgørelserne. Vi anmoder ministeriet om at bekræfte, at ministeriet er enig i, atskatteretlige kompetencer er de vigtigste - både som leder af Landsskatterettenog som leder af sekretariatet.Fælles regler – højere kvalitet?FSR føler sig ikke overbevist om, at flere fælles regler for sagsbehandlingenselvstændigt skulle have en kvalitetsforbedrende effekt. I det omfang fællesregler for sagsbehandling kan forbedre kvaliteten, er der jo ikke noget derhindrer at disse regler koordineres, uanset om sekretariaterne sammenlæggeseller ikke. Uanset en noget usikker kvalitetsmæssig effekt af fælles regler omsagsbehandling, kan det af hensyn til overskueligheden for borgerne værehensigtsmæssigt at have fælles regler, men det har intet at gøre med, om der eret eller flere sekretariater.Mulighed for fremmøde ctr. SagsbehandlingstidEfter FSRs opfattelse bør der sikres bedre mulighed for retsmøde i sager vedLandsskatteretten. Det kan jo ikke være rigtigt, at risikoen for atLandsskatteretten afskærer adgang til retsmøde skal have betydning for hvilkeninstans skatteborgeren vælger.Muligheden er tidligere blevet begrænset bl.a. af hensyn til sagsbehandlingstider.FSR finder dog, at dette hensyn ikke bør betyde, at sagerne ikke opklares itilstrækkelig grad. Kan et retsmøde efter skatteyderens opfattelse bidrage

væsentligt til opklaring af sagen, bør der være mulighed herfor – også selvomdet betyder at sagsbehandlingstiden forlænges.Generelt er det FSRs opfattelse, at der lægges for stor vægt påsagsbehandlingstiden, hvor der i højere grad bør lægges vægt på kvaliteten afafgørelsen og afklaring af faktum og juridiske forhold.Kontorsager bør holdes på lavt niveauFSR skal henstille, at antallet af områder, der udelukkende skal behandlesadministrativt (uden nævnsmedlemmer) – såkaldte kontorsager – holdes på etså lavt niveau som muligt.Uanset at området for kontorsager ikke foreslås udvidet, er det FSRs opfattelse,at der snarere bør ske en begrænsning. Der er efter FSRs opfattelse ikketilstrækkelig kontrol med, hvilke områder, der udlægges til behandling somkontorsager.Ministeriet skriver selv i bemærkningerne på side 21, atSkatteankeforvaltningens afgørelser får samme status, som andreklagemyndigheders og Skatterådets afgørelser. Denne status som en særskiltklagemyndighed finder FSR både unødig bureaukratisk og retssikkerhedsmæssigbetænkelig. Og det stemmer i øvrigt dårligt overens med lovforslagetshovedformål om at forenkle klagestrukturen, idet man nu opretter en helt nysærskilt klageinstans, der herudover også skal agere sekretariat for andreenheder.Ovenstående illustrerer yderligere, at det ikke giver nogen mening, at oprette enny Skatteankeforvaltning. Det er FSRs opfattelse, at der overhovedet ikke erbehov for denne nye enhed, vi stiller os uforstående overfor, at der kan skabespolitisk opbakning til en sådan administrativ ”gøgeunge”.Valgfrihed, men kun indenfor 14 dage?FSR skal anmode skatteministeren om at bekræfte, at SKAT når der træffes enafgørelse som valgfrit kan ankes til et ankenævn eller Landsskatteretten,samtidig oplyser i afgørelsen til skatteborgeren, at denne valgfrit kan klage tilenten et ankenævn eller til Landsskatteretten, og at næste instans i givet fald vilvære domstolene. Skatteborgeren skal naturligvis samtidig have oplyst, at hvissagen efterfølgende anses for principiel, så kan sagen kun afgøres afLandsskatteretten. Hvis en skatteborger i forbindelse med indsendelse af en

klage vælger at oplyse, at han ønsker sagen behandlet af Landsskatteretten erder under alle omstændigheder ikke anledning til yderligere visiteringsindsats.Det forekommer derfor ikke helt gennemtænkt, når det på side 10 ibemærkningerne anføres, at (vores fremhævelse)”endeligvisiteressager tilLandsskatteretten, når sagen er visiteret til et skatte- eller vurderingsankenævn,men klageren vælger, at sagen i stedet skal behandles af Landsskatteretten.”I øvrigt forekommer en frist på 14 dage også ud fra forslagets egne præmisserhelt unødvendig kortOffentliggørelse af afgørelser fra ankenævneneSkatteministeriet anfører i høringsnotatet side 18, at:”Ankenævnsafgørelserne vil ikke systematisk blive offentliggjort. Der vil dogvære opmærksomhed på, at afgørelser, som ændrer praksis vil bliveoffentliggjort.”I dag offentliggøres alle afgørelser fra Landsskatteretten og Skatterådet,medmindre afgørelsen konkret ikke kan anonymiseres i tilstrækkelig grad og derikke kan opnås accept til en offentliggørelse fra skatteyderen. Delandsskatteretssager der ikke bliver offentliggjort på www.skat.dk, fordi de ikkeanses for principielle, offentliggøres i ”siloen” på Landsskatterettens hjemmeside.Når alle afgørelser fra Landsskatteretten offentliggøres, bør man tilsvarendeoffentliggøre alle afgørelser fra ankenævnene. Da det blev besluttet atoffentliggøre alle afgørelser fra Landsskatteretten, var Landsskatteretten sidsteadministrative instans før domstolene. Da forslaget betyder, at ogsåankenævnene kan være sidste administrative klageinstans, bør afgørelserne fraankenævnene offentliggøres på samme måde.Samtidigt vil det også kunne give et bedre grundlag for en senere vurdering afkvaliteten i de enkelte klageinstanser.§ 35 d, stk. 2: HøringFSR kan støtte, at SFL § 19, stk. 3 tillige skal finde anvendelse vedsagsbehandlingen i ankenævnene, således at skatteyderne vil have mulighed forat komme med en udtalelse på baggrund af den sagsfremstilling somsekretariatet har udarbejdet.

FSR ser det som en styrkelse af borgernes retssikkerhed, at borgeren på dennemåde får indsigt i og mulighed for at påvirke en evt. fejlagtig forståelse, indennævnene skal træffe afgørelse.FSR har noteret sig, at Foreningen af Danske Skatteankenævn er imod denneændring. Man kan få det indtryk, at dette muligvis er begrundet i, at det kantydeliggøre, at ankenævnene kun sjældent går imod indstillingen frasekretariatet. Dette kan dog på ingen måde begrunde, at borgeren ikke skalhave mulighed for, at kommentere indstillingen fra sekretariatet.§ 36, stk. 2 – Angivelse af dissensFSR finder det ganske relevant, at det for fremtiden skal anføres, hvorvidtenkelte medlemmer har været uenige i flertallet af ankenævnenes afgørelse,således at borgerne i højere grad gives mulighed for at gennemskue forskelligefacetter af sagen. Dette er navnlig relevant i de sager, hvor borgeren skalvurdere om han ønsker, at indbringe sagen for domstolene.Offentliggørelse af de forskellige opfattelser i et ankenævn kan give borgeren enbedre vurdering af, hvorvidt der har været drøftet andre vinkler, end den somflertallet i ankenævnene har haft.Dette vil også i højere grad illustrere, hvor stor en rolle lægmandselementet iankenævnene reelt spiller.KlageafgiftFSR foreslår, at det overvejes helt at undlade en klageafgift. Administrationenved at skulle tilbagebetale i tilfælde af overvejende medhold mv. forekommer atoverstige det evt. beskedne provenu som vil komme ind ved et klagegebyr på300 kr. I øvrigt forekommer gebyret at være så lavt, at det ikke vil have enafskrækkende effekt på de klagesager, der anses for ”kværulantsager”.OmkostningsgodtgørelseFSR finder det uhensigtsmæssigt, at der ikke skabes ensartethed ift.Omkostningsgodtgørelse. Der bør således ikke være forskel på, om der ydesomkostningsgodtgørelse alt efter om den pågældende sag skal versere ved etankenævn eller ved Landsskatteretten.§35a, stk. 3

Der forekommer at være 6 ord for meget i den foreslåede § 35 a, stk. 3, sidstepkt., nemlig det markerede i det følgende: ”..omvurderinger efterlov omvurdering af landets faste§§ 1 eller 3 i lov om vurdering af landets fasteejendomme skal klagen dog….”Bemærkning til lovforslagets formål og baggrundDer forekommer at mangle et ”end” i 3. afsnit på side 11, således at det anføresi næstsidste sætning: ”Såvel det foreslåede gebyr på 300 kr. som det hidtidigegebyr på 800 kr. er mindreendde omkostninger, staten typiskhar i forbindelse med de pågældende sager.”Specielle bemærkninger til § 35b, stk. 1Der mangler på side 29 øverst et ”m” i momsspørgsmålet.

IkrafttrædenLovforslaget lægger op til, at den ændrede ankestruktur med alene én instansskal have virkning for klager, der er indgivet inden lovens ikrafttræden. EfterFSRs opfattelse må dette bero på en fejl. Klager der er indgivet inden eneventuel lovændrings ikrafttræden bør naturligvis behandles efter denugældende regler, hvilket betyder, at sådanne klager fortsat skal have adgangtil to instanssystemet, hvor klagen først behandles af skatte- ellervurderingsankenævnene og efterfølgende kan påklages til Landsskatteretten.Det forhold, at en klage evt. skal overgå til behandling af et nyudpegetankenævn kan ikke begrunde en anden så restriktiv ikrafttrædelsesbestemmelsesom foreslået.Ministeriet anmodes at ændre dette. Da ingen af de berørte instanser ophørermed lovforslaget burde det være enkelt at lade allerede verserende klagesagerhave adgang til det hidtidige to instans system.Tilsvarende må gælde for den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelses (§ 16)stk. 5, hvorefter det er foreslået, at Landsskatteretten alene skal være 2. instansi de sager, som er påklaget til Landsskatteretten inden lovændringensikrafttræden. Det må efter FSRs opfattelse naturligvis være sådan, at enskatteyder, der har ladet skatte- eller vurderingsankenævnene behandle enklagesag inden ændringslovens ikrafttræden må kunne påklage denne afgørelsetil Landsskatteretten. Et andet resultat er jo en direkte begrænsning i et alleredeetableret sagsforløb