Til skatteudvalgets medlemmer

Det fremsatte lovforslag om ændring i klagestrukturen (L212), har været drøftet i foreningensbestyrelse, og det ligger os meget på sinde at få forklaret de retssikkerhedsmæssige konsekven-ser, som en vedtagelse af det nuværende forslag, efter vor opfattelse, vil have. Bestyrelsens drøf-telser er kort refereret nedenfor.

Lægmænd, ankenævn og fremtiden

Det er foreningens klare opfattelse, at en ordning med frit valg mellem Landsskatteret og anke-nævn reelt vil betyde en afskaffelse af de lokalt forankrede klageinstanser (ankenævnene).Foreningen vurderer, at antallet af sager til nævnsbehandling vil falde betragteligt, hvis der erfrit valg og kun én administrativ klagemulighed, fordi:1. Et antal sager vil blive visiteret direkte til Landsskatteretten.2. De borgere, der i dag springer skatteankenævnet over, vil ganske givet fortsætte hermed.3. De borgere, der i dag har valgt at få behandlet deres klage i begge instanser, må antagesat vælge Landsskatteretten fremover.4. Landsskatteretten er i dag en overordnet myndighed i forhold til skatteankenævnene.Mange borgere vil, med kun én administrativ klagemulighed, vælge den ”øverste” myn-dighed – altså Landsskatteretten.5. I øjeblikket koster det 800 kr. at klage til Landsskatteretten, mens det er gratis at klage tilskatteankenævnet. Men et fast gebyr på 300 kr. vil der heller ikke være et økonomisk in-citament til at klage til skatteankenævnet, jf. argumentationen i punkt 4.Af Landsskatterettens statistik, ses det, at antallet af sager i punkt 2 og 3 udgør omkring 50% afde sager, der på årsbasis hører under skatteankenævnene1. Nedgangen af klager til skatteanke-nævnene må forventes at blive større, idet også punkterne 1, 4 og 5 vil betyde en reduktion.Ankenævnene vil i løbet af relativt kort tid have så få sager, at det enkelte nævne ikke kan op-bygge/vedligeholde den nødvendige grundviden for at behandle klagerne.

Konsekvensen heraf er en afvikling af nævnene, hvilket vil medføre, at ”den lille borger”, derikke har økonomisk mulighed for at bruge en rådgiver, vil opgive at få sin sag prøvet2. Det me-ner vi i Foreningen af Danske Skatteankenævn ikke er retssikkerhed.

Embedsmænd, sekretariat og fremtiden

Med det fremsatte forslag, er der tillagt den selvstændige myndighed, Skatteankeforvaltningenflere kompetencer end sekretariatet har i dag, f.eks. skal sekretariatet udarbejde sagsfremstillingmed indstilling til afgørelse og sende denne i høring hos borgeren, før sagen forelægges fornævnene.Dette svarer i hovedtræk til den proces, der anvendes og fungerer i Landsskatteretten i dag – dogmed den markante forskel, at Landsskatteretten og dets sekretariat er én myndighed.Vi mener, at borgerens retssikkerhed er truet, når vi som medlemmer af ankenævn, der skal af-gøre en sag, først ser denne, når embedsmænd fra en anden selvstændig myndighed reelt harfærdigforhandlet sagen. Dette gælder særligt i sager med skønselementer.Forslaget synes i øvrigt ikke at tage stilling til den række af spørgsmål, der opstår, når der skeren opsplitning i selvstændige myndigheder.

Afslutning

Det fremsatte forslag rejser efter foreningens opfattelse spørgsmålet om, hvorvidt I reelt ønskerat afskaffe det borgernære, decentrale lægmandssystem?Hvis ja – så gør det nu i stedet for at gennemføre et retssikkerhedsmæssigt eksperiment hvor deteneste sikre er ”at nævnene nedlægger sig selv” over en årrække.En afvikling af nævnene vil ganske givet efterlade ”den lille borger”, der ikke har mulighed for– eller ressourcer til – at klage til Landsskatteretten, i et retssikkerhedsmæssigt tomrum.I forbindelse med høringen blev der rejst massiv kritik af, at det ikke længere var muligt at ind-bringe nævnenes afgørelser for Landsskatteretten. Kritikken blev hørt og i lovforslaget blev der istedet frit valg.Det er vor opfattelse, at dette ”frie valg” er mere ”frit” for den borger, der bor i nærheden afKøbenhavn eller har professionel rådgiver, end for den borger, der bor i Vestjylland eller eruden rådgiver.Hvis det er et ønske at bevare de decentrale lægmænd, må lovforslaget ændres, så der også reelter opgaver til nævnene.Alt i alt finder vi, at lovforslaget retssikkerhedsmæssigt er langt ringere end både det lovforslagder var til høring og den nugældende struktur. Som det fremgår af høringssvarene er der jo hel-ler ingen af brugerne af klagesystemet, der reelt har ønsket en ændring.Forslaget synes mere fremkommet på baggrund af ønsket om økonomiske besparelser ved, at desager, der i dag klages videre til Landsskatteretten ikke skal behandles to gange. De økonomiskebesparelser på 20 mill. kr., som er højst tvivlsomme set i lyset af de øgede udgifter til omkost-2