Indlæg til eksperthøring i Folketingets skatteudvalg den 8. maj 2013

Indlægget er disponeret i overensstemmelse med Skatteudvalgets anvisning, det vilsige at jeg først kommenterer sagsbehandlingstid og kvalitet efter de gældende regler,herefter L 212 og baggrunden herfor og til sidst spørgsmålet omomkostningsgodtgørelse.

1. Sagsbehandlingstid og kvalitet i afgørelserne

Der er efter de nuværende regler – med en undtagelse - ikke væsentlige problemermed sagsbehandlingstiden. Generelt er det vores opfattelse, at vi hellere vil haverigtige langsomme afgørelser end forkerte hurtige afgørelser. Undtagelsen er, atsagsbehandlingstiden er alt for høj i sager om vurderingsloven, hvilket især skyldes7000 sager om grundforbedringer. Der er endvidere et problem, at der ændres 78 %af vurderingsankenævnets afgørelser i Landsskatteretten, hvilket også primært ersager om grundforbedringer. Reglerne om grundforbedringer er ophævet, og det manalene burde gøre lige nu var at tilføre dette område nogen flere ressourcer indtildenne pukkel er overstået. Disse forhold kan således ikke begrunde en væsentligændring af klagestrukturen. For så vidt angår urigtige afgørelser er der problemetmed vurderingssagerne, men derudover er der - som jeg vil komme ind på til sidst –det problem, at selskaber ikke får omkostningsgodtgørelse, hvilket kan medføre, aturigtige afgørelser i skatte- og momssager ikke bliver påklaget eller indbragt fordomstolene.

2. Grundlag for at ændre klagestrukturen – manglende udvalgsarbejde

Generelt er der ikke påvist noget væsentligt behov for at ændre klagestrukturen, ogdet er efter vores opfattelse meget uhensigtsmæssigt at iværksætte en så stor ændringuden en grundig analyse og inddragelse af erfaringer fra andre lande.Skatteministeriet har vedrørende dette punkt i sit høringsnotat henvist til, atorganisationerne forudgående er blevet inviteret til to møder, hvilket er korrekt. Vi erglade for, at vi blev inviteret til disse møder, men disse møder kan ikke gøre det udfor et grundigt udvalgsarbejde. Et af vores hovedstandpunkter er, at vi skal begyndeforfra og få nedsat et udvalg, der kan analyserer behovene for en ændring og måskeogså vente på, at bunken med grundforbedringsager er lavet. Vi kan ikke se nogen[email protected]www.advokatsamfundet.dk1

grund til, at der i al hast vedtages noget, der ikke er behov for og så analysere det i2017, som lovforslaget lægger op til. Vi har med glæde konstateret, atLandsskatteretten og Foreningen af Danske Skatteankenævn har tilsluttet sig ønsketom dette udvalgsarbejde.

3. L 212

For så vidt angår lovforslag L 212 om ændret klagestruktur, er der sket væsentligeændringer siden de udkast vi modtog til høring og vi er meget glade for, at der erblevet lyttet til høringssvarene, således at borgerne nu kan vælge at få deres sagerbehandlet af Landsskatteretten fremfor vurderingsankenævn og skatteankenævn. Deter en væsentlig forbedring. Konkret foreslår vi, at fristen på 14 dage for at vælgelandsskatteret skal være 4 uger, således at borgerne kan få mulighed for at drøftevalget af ankeinstans med deres rådgivere, ligesom der burde være mulighed for, atman direkte i klagen kunne anføre, at sagen under alle omstændigheder ønskedesbehandlet i Landsskatteretten. Endelig er det ulogisk at borgerne ikke kan vælge at fålandsskatteretten til at behandle sager, der er visiteret til skatteankeforvaltningen.Det er ligesom i de oprindelige udkast fortsat problematisk, at ankenævnene kanblive sidste administrative klageinstans, således, at gældende ret kan blive skabt vedafgørelser fra en række sideordnede instanser fremfor fra én central instans;Landsskatteretten. Modellen med frit valg mellem ankenævn og landsskatteret kunneopnås meget nemmere end ved lovforslaget, nemlig ved at beholde de nuværendeinstanser og deres sekretariater og undlade at oprette en ny og helt tredje instansskatteankeforvaltningen. Det kan ikke siges at være en forenkling og moderniseringat oprette en yderligere instans. Man kunne således bibeholde den nuværendestruktur ved en frit valg ordning, dog med en styrkelse af vurderingsområdet.Landsskatteretten er en velfungerende instans, der nyder høj grad af tillid blandtborgerne og rådgivere, hvilket skyldes rettens uafhængighed og den kultur, der eropbygget og som blandet andet er den tidligere præsidents fortjeneste. Vi ser derformed bekymring på, at man vil bryde denne struktur op uden, at der er nogensikkerhed for, at der herved ikke sker et væsentligt kultur- og retssikkerhedstab. I desidste mange år har store dele af skatteforvaltningen ikke fungeret godt og f.eks. denmanglende tvangsinddrivelse har været meget kritiseret, men Landsskatteretten harværet velfungerende. Det er derfor noget paradoksalt, at man ved forslaget netopændrer ved denne velfungerende del. Vores anbefaling er således, at man skal ladevære med at ændre Landsskatteretten og denne organisations forhold og sekretariat.Da der med forslaget afskæres en klageinstans, må det antages, at nogle sager, dertidligere ville blive påklaget til en yderligere instans, nu vil blive indbragt fordomstolene. Dette vil medføre yderligere udgifter blandt andet til statens advokat,ligesom der er udgifter knyttet til den nye instans skatteankeforvaltningen som manønsker oprettet. Man kan derfor nok godt tillade sig at stille spørgsmål ved, om deroverhovedet er besparelser ved forslaget, der kan begrunde dets vedtagelse.

4. Omkostningsgodtgørelse

Som anført i Advokatrådets retssikkerhedsredegørelse på skatteområdet fra 2011, dertidligere er behandlet i Folketingets skatteudvalg, er ydelse afomkostningsgodtgørelse til udgifter til sagkyndig bistand i skattesager et væsentligtbidrag til borgernes retssikkerhed. I forbindelse med skattereformen for 2009 blevreglerne om omkostningsgodtgørelse for juridiske personer ophævet efter voresopfattelse ved en fejl. Der blev blandt andet henvist til, at der skulle være tale om etmisbrug af reglerne, men et sådan misbrug blev ikke dokumenteret ellersandsynliggjort. Ved lovændringen fik juridiske personer i stedet foromkostningsgodtgørelse et skattemæssigt fradrag for rådgiverudgifterne. Dettegælder også selvom de pågældende ikke kan udnytte et fradrag. Den manglendeomkostningsgodtgørelse gælder i alle sager, herunder sager som Skatteministerietindbringer for domstolene, syn og skønssager og for sager som selskaberne vinder,således at selskaberne har nettoudgifter ved at føre de pågældende sager. Dette erikke rimeligt. Praksis har også udviklet sig mindre forståeligt, idet skattefriandelsboligforeninger får omkostningsgodtgørelse, fordi de ikke kan udnytte etskattemæssigt fradrag, mens almennyttige idrætsforeninger som DBU ikke gør det,selv om de heller ikke kan udnytte et skattemæssigt fradrag. DBU har således selvafholdt alle udgifter til at få medhold i en sag om, at foreningen var udelukkendealmennyttig og derfor selvangivelses- og skattefri.Omkostningsgodtgørelsen til juridiske personer bør således genindføres i sin helhed.***********København, den 8. maj 2013Poul BostrupFormand for Advokatrådets Skatteudvalg