L 212 - 2012-13 - Bilag 13: Henvendelse af 2/5-13 fra Rafn & Søn

Vedr. forslag om korrektion af Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7 i forbindelse med behandling af L 212om ændring af Skatteforvaltningsloven og forskellige andre loveDet fremsatte lovforslag L 212 handler i al sin væsentlighed om en ændring af klagestrukturen påskatteområdet. Imidlertid fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at man samtidig retter nogle fejl deropstod ved de lovændringer man foretog på ejendomsvurderingsområdet i efteråret 2012 – herunder fejl igenoptagelsesbestemmelserne.I den forbindelse skal jeg gøre ministeriet opmærksom på, at der ved lovændringerne i efteråret er sket enuhensigtsmæssig udformning af Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7, som efter min opfattelse børkorrigeres i forbindelse med det nu fremsatte lovforslag.Bestemmelsen handler om den skattemæssige virkning, såfremt der gennemføres en genoptagelse efter §33, stk. 3. Bestemmelsen er sålydende:”Stk. 7. Genoptagelse efter stk. 3 tillægges skattemæssig virkning for vurderinger foretaget efter dettidspunkt, hvor genoptagelsen finder sted, medmindre genoptagelsen er til ugunst for ejeren og ejerenvidste eller burde have vidst, at den genoptagne vurdering er foretaget på et fejlagtigt grundlag. I så faldtillægges genoptagelsen skattemæssig virkning fra tidspunktet for den vurdering, der er blevet genoptaget”.Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen fremgår:”Ved ekstraordinær genoptagelse (dvs. genoptagelse efter udløbet af den ordinære genoptagelsesfrist)bortset fra ekstraordinær genoptagelse på grund af praksisændringer foreslås det i stk. 7, at genoptagelsensom hovedregel skal have fremadrettet skattemæssig virkning – dvs. virkning for vurderinger foretaget efterdet tidspunkt, hvor genoptagelsen finder sted. Dette skal være tilfældet, uanset om resultatet afgenoptagelsen er til gunst eller til ugunst for ejendommens ejer”.Det synes åbenbart, at det har været den grundlæggende hensigt, at genoptagelsen som hovedregel skalhave skattemæssig virkning fremadrettet.Begrebet ”genoptagelsen” er imidlertid ikke nærmere defineret i tidsmæssig sammenhæng og det er derforikke klart, om der ved bestemmelsens udformning er tænkt på tidspunktet for genoptagelsesanmodningeneller på tidspunktet for den faktiske genoptagelse, men en direkte ordlydsfortolkning kan kun føre til, at”genoptagelsen” i tidsmæssig forstand er det tidspunkt, hvor genoptagelsen faktisk foretages af SKAT ellerklageinstanserne.Det er umiddelbart også sådan SKAT synes at fortolke bestemmelsen, idet det i den juridiske vejledningafsnit A.A.8.2.4 af SKAT er anført, at den skattemæssige virkning indtræder ved den første vurdering eftergenoptagelsen ergennemført.Med sagsbehandlingstiderne på vurderingsområdet i SKAT, der de sidste 10 har været underlagt en storsagstilgang, er det normalt at der går flere år, før en anmeldt sag kommer under behandling og der

eventuelt som følge heraf gennemføres en genoptagelse af tidligere vurderinger. Sagsbehandlingstiden erdesto meget længere, hvis sagen ankes videre i det administrative klagesystem.Hvis der først gives skattemæssig virkning fra den første vurdering efter genoptagelsen er gennemført, så erden skattemæssige virkning for grundejeren helt afhængig af, hvor hurtig eller langsom SKAT er isagsbehandlingen.Hvis der eksempelvis begæres genoptagelse af vurderingen af en ejerbolig i dag den 2. maj 2013 og SKATtræffer afgørelse i sagen to et halvt år senere den 2. november 2015, vil det med den nuværendeudformning få skattemæssig virkning i 2019 (vurderingen 1. oktober 2017 er første vurdering eftergenoptagelsens gennemførelse). Det vil sige, at der vil gå næsten 6 år fra fejlen påpeges, til det fårskattemæssig virkning.To et halvt års sagsbehandlingstid i eksemplet ovenfor er kortere end de nuværende gennemsnitligesagsbehandlingstider.Denne forsinkelse i den skattemæssige virkning på grund af sagsbehandlingstid har næppe været hensigtenmed bestemmelsen, der alene sigter mod at give den korrigerede fejl fremadrettet virkning i skattemæssighenseende. Det ville da også være stærkt betænkeligt i retssikkerhedsmæssig forstand, hvis en borger i2013 påpegede en fejl og det først fik skattemæssig virkning mange år senere og helt afhængig afmyndighedernes tilrettelæggelse af sagsgangen.Vi foreslår derfor, at bestemmelsen som minimum præciseres således:”Stk. 7. Genoptagelse efter stk. 3 tillægges skattemæssig virkning for vurderinger foretaget efter dettidspunkt,hvor anmodningen om genoptagelse fremsættes,medmindre genoptagelsen er til ugunst forejeren og ejeren vidste eller burde have vidst, at den genoptagne vurdering er foretaget på et fejlagtigtgrundlag. I så fald tillægges genoptagelsen skattemæssig virkning fra tidspunktet for den vurdering, der erblevet genoptaget”.Vi vil i øvrigt benytte lejligheden til at gøre opmærksom på, at der ikke synes at være nogen grund til, atden skattemæssige virkning skal være afhængig af, om der sker genoptagelse efter § 33, stk. 1 eller § 33,stk. 3. Det burde ikke være af betydning for den skattemæssige virkning, om der er tale om korrektion af enældre eller nyere fejl. Alle tidligere genoptagelsesregler ses da også at være tillagt skattemæssig virkningsvarende til bestemmelsen i stk. 1, der også er i overensstemmelse med den tidsmæssige udstrækning iforældelsesloven.Desuden har den fremadrettede virkning den betydning, at det i nogen tilfælde bedre kan svare sig for enborger at indgive en ordinær klage efter § 38 end at begære noget genoptaget efter § 33, stk. 3, davirkningen vil indtræde væsentligt hurtigere ved en ordinær klage. Det forekommer besynderligt oguhensigtsmæssigt, at man bliver bedre stillet ved at lave en ordinær klage, som jo ikke stiller samme kravsom til genoptagelse, end at begære og modtage en ekstraordinær genoptagelse af sin vurdering.Vi vil derfor opfordre til, at man i forbindelse med mine ovenstående bemærkninger om § 33, stk. 7 tilligeovervejer, om der i stedet bør gives skattemæssig virkning i samme omfang, som hvis sagen var genoptagetefter stk. 1.Med venlig hilsen