Bemærkninger

En administrativ og økonomisk for-enkling af klagestrukturen kunnemere hensigtsmæssigt ske ved heltat nedlægge de mange vurderings-ankenævn og skatteankenævn mv.og så tilføre alle klagesagerne pådisse områder til Landsskatteretten.Dette ville give én klageinstansmed den fornødne skattejuridiskekompetence. Det politiske læg-mandssystem i de mange ankenævner historisk betinget og har ikkelængere berettigelse i forhold tilprøvelse af skattesager. Derfor børdet afskaffes nu, hvor en omlæg-ning er aktuel.Hvis forslaget vedtages i den form,hvori det blev sent i høring, vil detindebære en risiko for, at borgernesmulighed for at få prøvet en afgø-relse administrativt i de sager, hvorankenævnene i dag træffer forkerteafgørelser, reelt afskæres. Det fore-slåede system vil belaste de i forve-jen overbelastede byretter. Det vilmedføre forlænget sagsbehand-lingstid.En genindførelse af, at skattesagerskal anlægges ved Landsretternesom 1. instans, vil formentlig af-hjælpe dette og samtidig retablereadgangen til, at skattesagerne kanprøves ved Højesteret. Dette vilstyrke retssikkerheden.Lovforslaget medfører risiko for, atder fremover reelt kun bliver énprøvelse af det forvaltningsretligeskøn i skattesager, da domstolene ertilbageholdende med at prøveskønsspørgsmål i skattesager. Der-for kan det frygtes, at en hjemvis-ning fra domstolene medfører, atsamme instans vurderer samme sag

Lovforslaget vedrører alene denadministrative klagebehandling påskatteområdet. Lovforslaget kanikke begrunde, at der samtidigskal ske en ændring af, hvilke ret-ter, der behandler de sager, somindbringes for domstolene.Hovedreglen i de administrativeklagesystemer, der findes for kla-ger over det offentliges afgørelseri Danmark, er, at klagesager alenekan behandles i én administrativklageinstans. De gældende reglerpå skatteområdet med mulighedfor prøvelse to gange i det admini-strative klagesystem er såledesSide 2

usædvanlige. Desuden gælderprincippet om, at klagesager alenekan prøves ved én administrativklageinstans allerede i dag for allede sagstyper på skatteområdet,hvor Landsskatteretten er enesteadministrative klageinstans.Denne 14-dages frist fremgik af ettidligere udkast til lovforslag, menikke af det udkast, som blev sendti høring. Af det udkast, der blevsendt i høring, fremgår det, at kla-gen i alle tilfælde skal sendes tilskatteankeforvaltningen. Skat-teankeforvaltningen eller denmyndighed, der skal træffe afgø-relsen, kan herefter beslutte, at sa-gen skal sendes til den myndig-hed, der har truffet afgørelsen.Denne myndighed får så en fristtil at afgive en udtalelse – eller tilat genoptage sagen. Fristen kanfastsættes under hensyntagen til,hvilken sagstype, der er tale om.Til gengæld forventes det også, atSKAT vil få bedre mulighed for atoverholde fristerne. Overholdesfristen ikke, vil det være op tilskatteankeforvaltningen og/ellerden myndighed, der skal træffeafgørelse i klagesagen, at afgøre,om afgørelse kan træffes uden enudtalelse fra SKAT, eller omSKAT skal rykkes for en udtalel-se.På baggrund af kritikken underhøringen af denne del af lovfors-laget, er det udgået af lovforsla-get. I stedet for fastholdes dengældende regel i skatteforvalt-ningslovens § 2, stk. 3, hvorefterSkatterådet efter indstilling fraSKAT kan ændre en afgørelsetruffet af et ankenævn, i det om-fang afgørelsen er åbenbart ulov-lig. Klageren vil naturligvis kunnepåklage en sådan afgørelse fraSkatterådet til Landsskatterettenpå samme måde som andre afgø-relser truffet af Skatterådet.Side 3

Efter forslaget skal Skatteankefor-valtningen i de tilfælde, hvor detvurderes, at et ankenævn vil træffeen forkert afgørelse, have mulighedfor enten at udsætte fristen forsagsbehandling for yderligere sag-soplysning eller oversende sagen tilLandsskatteretten. Det synes illuso-risk, at denne nye regel nogensindeskulle kunne forhindre forkerte ogåbenlyst ulovlige afgørelser i at sedagens lys. Dette særligt henset til,at det er Skatteankeforvaltningenselv, der som sekretariat for anke-nævnene forbereder sagen og derforefter lovforslaget forventes at skulle

Advokatrådet finder endvidere,at det er betænkeligt, at en ræk-ke sideordnede skatteankenævnbliver sidste administrative kla-georgan,at der er risiko for, at ankenæv-nenes afgørelser ikke vil havesamme kvalitet som de afgørel-ser, der dag træffes af Lands-skatteretten som sidste instans,at Landsskatteretten er en vel-fungerende myndighed, somnyder stor tillid,at der ikke er påvist nogengrund til at ændre Landsskatte-rettens struktur og begrænse desager, der bliver afgjort af den,ogat der således er risiko for, atborgernes retssikkerhed forrin-ges.Ingen bemærkninger.CEPOS har i et notat gennemgåetden nuværende struktur og kan bl.a.konkludere, at den gennemsnitligesagsbehandlingstid i vurderingsan-kenævnene er over 2 år, og at de245 medlemmer af skatteankenæv-nene – som alle er politisk udpegetog altså ikke skattekyndige – gen-nemsnitligt medvirker i kun 7-8 sa-ger årligt. I 37 pct. af alle ind-komstskattesager fravælger borger-ne helt at få deres afgørelse vurde-ret i skatteankenævnene, selvom dedermed afskærer sig fra en ekstraklagemulighed.

Lovforslaget er justeret, så klage-ren får mulighed for at vælge, aten sag, som efter lovforslaget visi-teres til et skatte- eller vurderings-ankenævn, i stedet skal behandlesaf Landsskatteretten. På den mådesikrer forslaget hurtigere afgørel-ser med mindre besvær, idet for-slaget fortsat indebærer en afskaf-felse af dobbeltbehandlingen afklagesager. Samtidig med dennevalgmulighed fastholdes de initia-tiver i lovforslaget, der skal sikreen forbedring af kvaliteten af an-kenævnenes afgørelser, såsometableringen af et fælles sekretari-Side 4

at for ankenævnene og Landsskat-teretten med øget mulighed forspecialisering og indførelse afprincippet om, at alle principiellesager skal behandles af Landsskat-teretten. Endelig foretages enyderligere harmonisering af reg-lerne om sagsforberedelse og af-gørelse af klagesagerne for ogsåderigennem at sikre højere kvalitetog højere grad af ensartethed.Skatte- og vurderingsankenævne-ne opretholdes. De giver borgerneen mulighed for kontrol af, at deskøn, som SKAT udøver, og dekrav, som SKAT stiller til bevis-førelse og doku-mentation, ikke erurimelige. At ankenævnene er lo-kalt funderede og består af læg-mænd betyder derudover en let ogtilgængelig mulighed for borgernefor at blive hørt, og at borgernehar mulighed for at mødes med etlægmandsor-gan og forklare sinegen sag, uden at bistand fra råd-givere er nød-vendig. Efter juste-ringen af lovforslaget vil klagere,som har større tillid til Landsskat-teretten end til skatte- og vurde-ringsankenævnene kunne vælge,at en sag, som er visiteret til et så-dant ankenævn, i stedet skal be-handles af Landsskatteretten. Derhenvises endvidere til høringssva-ret fra Foreningen af Danske Skat-teankenævn og Vurderingsanke-nævnsforeningen om justering afankenævnsstrukturen for derigen-nem at sikre, at hvert enkelt anke-nævnsmedlem kommer til at del-tage i flere sager og dermed kanopbygge de nødvendige kompe-tencer og den nødvendige rutine.

I udgangspunktet er det retssikker-hedsmæssigt betænkeligt at fjerneen administrativ klageadgang forskatteyderne. Samtidig kan det væ-re svært at forsvare et system, hvorlægmand skal tage stilling til kom-plicerede og principielle skattesa-ger, hvis de i snit kun medvirker til7-8 sager årligt. Skatteområdet er idag så teknisk kompliceret, at manmå stille spørgsmålstegn ved, om vioverhovedet bør have politisk ud-nævnte skatteankenævn med lokaltilknytning. Navnlig når man dertiltager i betragtning, at al skattelig-ning i dag er centraliseret og i man-ge tilfælde ”automatiseret.En naturlig ”opfølgning” på dennecentralisering kunne således megetvel være også at fusionere ankeni-veauerne, så der kun bliver én ad-ministrativ klageinstans indenforskatteområdet, præcist som der kuner én ligningsinstans. Der stillesendvidere spørgsmål om, hvorforder ikke er valgt en sådan ”fusi-onsmodel”, når man tager i betragt-ning, at det netop var en sådan fusi-onsmodel, regeringen valgte indenfor statsforvaltningernes område.Fra et retssikkerhedsmæssigt ogsamfundsøkonomisk perspektiv børman derfor etablere et enstrenget ogmere enkelt klagesystem, hvor derkun er én klageinstans, som be-handler alle sager. Eksempelvis vedat nedlægge skatteankenævnene oglade Landsskatteretten behandle al-

le sager af skatteretlig karakter.Retssikkerhedsmæssigt er det gan-ske enkelt uforsvarligt at opretholdeet ankenævnssystem, hvor med-lemmerne ikke har de fornødneskatteretlige kompetencer, og somborgerne allerede i stigende gradhar fravalgt.Når vurderingsankenævnene i langtde fleste tilfælde træffer afgørelser,som bliver ændret af Landsskatte-retten, så rejser det en ny og åben-lys retssikkerhedsmæssig problem-stilling, hvis disse sager fremoverskal finde sin endelige administra-tive afgørelse i vurderingsanke-nævnene og ikke længere kan ind-bringes for Landsskatteretten.De sager, som hidtil har fundet de-res afgørelse i Landsskatteretten,vil nemlig fremover ”risikere” atblive indbragt for domstolene i ste-det, hvilket potentielt vil belastedomstolssystemet med op mod flerehundrede vurderingssager årligt.Det vil påføre både skatteyderne ogstaten store udgifter, da alene udgif-terne til retsafgifter, syn og skønsamt advokatbistand – herunderhonorar til kammeradvokaten – måskønnes til at løbe op i mere end 50mio. kr. Penge som altså delvistskal betales af erhvervslivet og del-vist af staten.Derudover vil en manglende kla-gemulighed til Landsskatteretten ivurderingssager rejse et selvstæn-digt – og mere principielt – retssik-kerhedsmæssigt problem. Navnlig isager om grundskyld og dæknings-afgift, som jo reelt er kommune-skatter. Uden at beskylde de lokal-politisk udpegede medlemmer afvurderingsankenævnene for de fac-to at tilgodese kommunernes inte-resser i vurderingssagerne, så børman alligevel sikre den nødvendigeuafhængighed ved at afskære lokal-Med de justeringer, der er sket aflovforslaget, og den kvalitetsfor-øgelse af ankenævnenes afgørel-ser, der følger af forslaget, er detikke forventningen, at lovforslagetvil medføre, at der anlægges flereretssager på skatteområdet.

politikere fra at være (eneste) kla-geinstans indenfor vurderingsområ-det.Det foreslås, at skatteankenævnssa-gerne flyttes ind i Landsskatteret-ten, så der skabes klarhed og en-kelthed over, hvem der træffer af-gørelse i hvilke sager. Alternativtbør det gøres valgfrit for borgerne,til hvilken klageinstans de retter de-res eneste mulighed for klage.Det anbefales endvidere, at ogsåvurderingsankenævnene afskaffes,sådan at Landsskatteretten udgørden eneste administrative klagemu-lighed. Alternativt bør det gøresvalgfrit for borgerne, til hvilkenmyndighed de retter deres enestemulighed for klage.Ingen bemærkningerDe alternative modeller er indar-bejdet i lovforslaget i den form, atklagere kan vælge, at klager, somvisiteres til et skatte- eller vurde-ringsankenævn, i stedet skal be-handles af Landsskatteretten. Deter væsentligt for at sikre en ensar-tet praksis, at alle principielle sa-ger behandles af ét klageorgan. Idette tilfælde Landsskatteretten.Det fastholdes derfor, at der ikkegives mulighed for, at en klager,hvis klage visiteres til Landsskat-teretten, kan vælge, at sagen i ste-det skal behandles af et skatte- el-ler vurderingsankenævn.

Der henvises til kommentarerne tilHovedreglen bliver efter forslaget,høringssvaret fra CEPOS.at den administrative enhed, derskal forestå klagebehandlingen, irealiteten er skatteankenævnene,som hovedsageligt består af vælger-foreningsmedlemmer og øvrigeprivate med interesse for lokalpoli-tik. Dette er ikke et betryggende fo-rum for en lokal erhvervsdrivende,hvis skatteforhold kan være megetkomplicerede.Principielle spørgsmål skal stadigforelægges Landsskatteretten. Sa-gerne på dette område er ofte uhyrekomplicerede og forudsætter bety-delig indsigt i området, men det erikke nødvendigvis det samme, somat spørgsmålene er af skattemæssigprincipiel karakter. Indførelse af enskatteankeforvaltning skønnes ikkeat være fyldestgørende med henblikpå at sikre korrekt visitering.Det må formodes, at mange sagersom afgørelser fra skatteankenæv-nene vil blive indbragt for domsto-lene. Dette vil medføre betragteligesagsomkostninger for klageren tilVed at indføre mulighed for, atklageren kan vælge, at sager, somvisiteres til et skatte- eller vurde-ringsankenævn, i stedet skal be-handles af Landsskatteretten, kanklageren vælge, at kompliceredesager på disse områder skal be-handles af Landsskatteretten.

trods for omkostningsgodtgørelses-bestemmelserne.Som konsekvens af lovforslaget vilskatteyderen fremover alene kunneklage over en afgørelse truffet afSKAT til vurderingsankenævnet,som følgelig bliver højeste admini-strative klageinstanser for vurde-ringssager (undtaget principiellesager). Det virker i udgangspunktetlogisk, at afløse et tostrenget sy-stem med et en-strenget system.Det kræver dog, at det sker sådan,at det ikke i praksis forringer skat-teydernes retssikkerhed. Konse-kvensen er, at hvis skatteyderen øn-sker at fortsætte sagen, er han ellerhun med den foreslåede klagestruk-tur henvist til domstolsprøvelse.På den baggrund er det DanskEjendomsmæglerforenings klareopfattelse, at det fremlagte lovfors-lag vil betyde en indskrænkning afskatteydernes retssikkerhed. Det vilogså medføre mere administrationsamtidig med øgede omkostningerfor både skatteyderen samt for detoffentlige.Medlemmerne af de femten vurde-ringsankenævn (samt et fælles skat-te- og vurderingsankenævn forBornholm) er politisk udpeget efterindstilling fra kommunalbestyrel-serne. Beslutningsmyndighedenligger på denne måde hos lokalpoli-tikere, der i mange tilfælde ikke harden fornødne faglige indsigt. Desu-den besigtiger vurderingsankenæv-net eller sekretariatet sjældent depågældende ejendomme. Denneblanding er særdeles uhensigts-mæssig.

Der henvises i første række tilkommentarerne til høringssvaretfra CEPOS, for så vidt angår be-grundelsen for at opretholde an-kenævnene. Hernæst skal det be-mærkes, at lovforslaget er ændret,så der er sket en større grad afharmonisering af sagsbehand-lingsregler. Dette fører til, atsamme regler i større udstrækninggælder, uanset hvilken klagemyn-dighed der skal afgøre klagesagen.Herunder er der sket en harmoni-sering af reglerne om besigtigelseaf ejendomme i vurderingssager.Der henvises til kommentarerne tilhøringssvaret fra CEPOS.

kommer til at stå alene. DanskEjendomsmæglerforening finderdet på den baggrund noget bekym-rende at lade vurderingsankenæv-nenes medlemmer foretage vurde-ringen, da nævnsmedlemmerne iudgangspunktet savner erfaring ogviden på området. Det kan hellerikke udelukkes, at nævnsmed-lemmerne, som er politisk udpeget iden selvsamme kommune, som deejendomme, de skal vurdere, liggeri, vil kunne finde sig selv i en inte-ressekonflikt.Skatteyderen har under den nugæl-dende ordning mulighed for at ind-klage en afgørelse truffet af vurde-ringsankenævnet til Landsskatteret-ten. I Landsskatteretten bliver sa-gerne behandlet af sagsbehandlere,der har det pågældende sagsfeltsom hovedområde, og som derforogså har den påkrævede fagligeindsigt og erfaring. Sammen medskatteyderen foretager Landsskatte-retten altid en besigtigelse af ejen-dommen, inden de udarbejder etudkast til afgørelse. Skatteyderenhar i den forbindelse mulighed forat mødes med sagsbehandleren, li-gesom skatteyderen har ret til atbegære et egentligt retsmøde.Det er Dansk Ejendomsmæglerfor-enings opfattelse, at det er en væ-sentlig indskrænkelse af skatte-ydernes retssikkerhed, da klagead-gangen som bekendt har haft afgø-rende betydning for resultatet istørstedelen (8 ud af 10) af de førtesager i Landsskatteretten.Efter lovforslaget vil vurderingsan-kenævnenes afgørelser alene kunneprøves ved det almindelige dom-stolssystem. Det vil med meget storsandsynlighed øge omkostningernefor både staten såvel som for skat-teyderen. Den større sagsmængdeved domstolene vil alt andet ligemedføre, at der sker en betydeligDer henvises til kommentarerne tilhøringssvaret fra CEPOS.Lovforslaget sikrer en mulighedfor specialisering i skatteankefor-valtningen. Endvidere indebærerlovforslaget, at reglerne om besig-tigelse harmoniseres, klageren fårmulighed for at mødes med skat-teankeforvaltningen, og klagerenhar mulighed for at møde person-ligt op og tale sin sag ved vurde-ringsankenævnet. Endelig får kla-geren mulighed for at vælge, atsagen skal behandles af Lands-skatteretten frem for af et vurde-ringsankenævn. Forslaget kandermed ikke ses som en ind-skrænkning i klagerens retssik-kerhed. Tværtimod sikres det, atklageren hurtigere kan få en ende-lig administrativ afgørelse.

belastning af domstolssystemet, li-gesom det naturligt vil medføre etbehov for yderligere ressource tilbehandlingen af disse sager.Forslaget medfører en betydeligindskrænkning i borgernes retssik-kerhed.Ifølge forslaget vil de berørte skat-teydere i sager, der vurderes ikke atvære af principiel karakter, afskæ-res adgang til at påklage en skatte-ankenævnsafgørelse til Landsskat-teretten. Skatteyderne bliver i stedethenvist til som 2. instans at anlæg-ge sagen ved byretten. En efterføl-gende domstolsprøvelse er meretidskrævende og omkostningstungproces, hvilket - alt andet lige - måforventes at føre til færre påklageraf afgørelser, der træffes af skatte-ankenævnene. Flere domstolsprø-velser af skattesagerne vil desudenbelaste det i forvejen pressededomstolssystem med endnu længe-re sagsbehandlingstider til følge.Udover den mere bebyrdende dom-stolsproces vil der gå en fagligkompetent behandling af sagernetabt, såfremt skatteyderne ikkelængere kan påklage afgørelsernetil Landsskatteretten. Landsskatte-rettens sagsbehandlere er i besid-delse af et indgående kendskab tilskattelovgivningen og er opdelt ifagområder, hvilket sikrer en fag-ligt kvalificeret sagsbehandling.Dertil kommer, at i de ankenævns-sager, der i dag kan påklages tilLandsskatteretten, får en ikke ube-tydelig andel af skatteyderne med-hold i Landsskatteretten.

Der bør afslutningsvis etableres enparallelitet i klagesagsbehandlin-gen, således at juridiske personeraltid skal indbringe klager overSKAT’s afgørelser til Landsskatte-retten. For at skabe en ensartetpraksis bør sager vedrørende alletyper af erhvervsejendomme kunneindbringes for Landsskatteretten.Det er Dansk Erhvervs opfattelse,at fastholdes princippet om én ad-ministrativ klageinstans, bør detvære skatteyderen og ikke skatte-myndighederne, der afgør, om kla-gen skal behandles ved et skattean-kenævn eller ved Landsskatteretten.Af afsnit 5 om de forventede admi-nistrative konsekvenser fremgårfølgende: ”Lovforslaget skønnesfuldt indfaset at medføre en min-dreudgift til årsværk på ca. [20]mio. kr. årligt, og det forventes, atden fulde effekt vil kunne opnås i2017.”De forventede besparelser ved æn-dringerne af det samlede lov-kompleks skal ikke alene findes pålønsummen til årsværk, men ogsåpå øvrig drift. Det foreslår derfor, atformuleringen i afsnit 5 ændres til:”Lovforslaget skønnes fuldt indfa-set at medføre en samlet mindreudgift til løn- og driftsudgifter påca. [20] mio. kr. årligt, og det for-ventes, at den fulde effekt vil kunneopnås i 2017.”Blandt advokater anses Landsskat-teretten som en væsentlig garant forretssikkerheden på skatteområdet.Det er den brede opfattelse blandtadvokater, at sagsbehandlingen ogdet faglige niveau i Landsskatteret-ten ligger på et meget højt niveau.Meget taler derfor for at styrkeLandsskatteretten. Forslaget kan påingen måde siges at være en styr-kelse af Landsskatteretten, men ersnarere en svækkelse af et velfun-gerende klageorgan.

Landsskatteretten en mere centralrolle end i dag.Forslaget må endvidere forventes atøge antallet af domstolssager påskatteområdet. En ny klagestrukturbør derfor bl.a. tage hensyn til detarbejde og de overvejelser herom,der p.t. foregår i Udvalget for bedreog mere effektiv behandling af civi-le sager ved domstolene, som ernedsat af Justitsministeriet den 7.november 2012. Omkostningerne,som må antages at blive konse-kvensen af, at antallet af retssagerved domstolene forøges, er ikkeindregnet i lovforslaget.Afskæringen af klageadgangen fraankenævn til Landsskatteretten vilmedføre en svækkelse af retssik-kerheden. Forskellen mellem anke-nævnene og Landsskatteretten er, atankenævnene er sammensat af ude-lukkende eksterne, læge medlem-mer, og der stilles – bortset fra mo-torankenævnene – ikke krav om, atnogen medlemmer skal have ensærlig skatteretlig indsigt eller an-den sagkundskab. I Landsskatteret-ten sammensættes medlemmernedels af en retsformand med juridiskog skatteretlig indsigt, dels af enrække eksterne medlemmer, hvorafnogle skal være dommere. Det ska-ber større sikkerhed for afgørelser,som er rigtige, og som også er for-ståelige for borgerne.Forslaget medfører en større risikofor, at der træffes forkerte afgørel-ser, og at borgerne derved tvingestil at indbringe afgørelserne fordomstolene. Behandlingen veddomstolene vil være mere omkost-ningstung. Der vil således værestørre risiko for, at mange borgerevil afholde sig fra at indbringe sa-ger for domstolene. Sager, der ermaterielt forkerte, men som bor-gerne ikke tør indbringe for dom-stolene på grund af omkostningsri-Side 12

For så vidt angår sagsantallet veddomstolene henvises til kommen-tarerne til høringssvaret fra CE-POS. Det skal understreges, atlovforslaget ikke ændrer reglernefor behandling ved domstolene afskattesager, og det er netop dom-stolenes behandling af civile sager(herunder skattesager), udvalgetser på. Udvalget forventes endvi-dere først at afslutte sit arbejde iseptember 2013. Skatteministerietser derfor ikke noget særligt be-hov for en sådan koordinering.Der henvises til kommentarerne tilhøringssvaret fra CEPOS om ju-steringen af forslaget, så klagerenkan vælge, at en sag, som visiterestil et ankenævn, i stedet skal be-handles af Landsskatteretten.

sikoen, kan således blive brugt afSKAT og andre som udtryk forgældende praksis.Der er ikke grundlag for at antage,at sager vedrørende personers skat-teforhold altid er enkle sager, derkan afgøres på baggrund af et skøn.Juridisk komplekse sager og sagerom bevisvurdering løses bedst afnævnsmedlemmer med skatteretligeller juridisk indsigt. I vurderings-ankenævnene er der særligt behovfor sagkyndig indsigt. Der er ingensaglig begrundelse for, at skattesa-ger for personer skal afgøres af an-kenævn udelukkende bestående aflæge medlemmer og uden deltagel-se af medlemmer med skatteretligog juridisk indsigt, mens skattesa-ger for selskaber afgøres af Lands-skatteretten med deltagelse af med-lemmer med en sådan indsigt. Bag-grunden for forskelsbehandlingener alene historisk begrundet.Det optimale ville være at man op-retholder Landsskatteretten somden samlede klageinstans på skatte-området. Man kan i denne forbin-delse udvide antallet af læge med-lemmer, så en del udpeges efterindstilling fra kommunalbestyrel-serne. For at sikre en lokal foran-kring kan Landsskatteretten holderetsmøder andre steder end i Kø-benhavn, hvis klager eller dennesrepræsentant fremsætter ønske her-om.Alternativt opfordres til, at skatte-ankenævnene sammensættes dels aflæge medlemmer og dels af med-lemmer, hvor der stilles krav omjuridisk baggrund eller særlig skat-teretlig indsigt.Skatte- og vurderingsankenævne-ne giver borgerne en sikkerhed foren mulighed for kontrol af, at deskøn, som SKAT udøver, og dekrav, som SKAT stiller til bevis-førelse og dokumentation, ikke erurimelige. At ankenævnene er lo-kalt funderede og består af læg-mænd betyder derudover en let ogtilgængelig mulighed for borgernefor at blive hørt, og at borgernehar mulighed for at mødes med etSide 13

lægmandsorgan og forklare sinegen sag, uden at bistand fra råd-givere er nødvendig. Der er der-med fortsat behov for sådannelægmandsorganer, og deres sam-mensætning ændres derfor ikke.Med muligheden for at vælge be-handling i Landsskatteretten frem-for i et skatte- eller vurderingsan-kenævn kan klagere, som fore-trækker en behandling af et organmed Landsskatterettens sammen-sætning, vælge Landsskatteretten.Etableringen af skatteankeforvalt-ningen vil bidrage til at forbedreretssikkerheden og sikre større ens-artethed i afgørelserne. Dette kandog ikke opveje de ovennævnte for-ringelser for fysiske personer.Gennem justeringen af lovforsla-get vil der ikke være forringelserfor fysiske personer. Tilbage stårda forbedringen af retssikkerhe-den og ensartetheden i afgørelser-ne gennem etableringen af skat-teankeforvaltningen.Landsskatteretten hører underSkatteministeriet, men er ikke un-derlagt SKAT. Desuden er Lands-skatteretten sikret en saglig uaf-hængighed. Det vil sige, at i for-hold til Landsskatterettens indstil-linger og afgørelser er retten uaf-hængig. Der er dermed intet be-tænkeligt ved at lade Landsskatte-retten efterprøve SKATs afgørel-ser, hvilket retten da også eftermange af de hørte organisationersopfattelse gør godt. Skatteanke-forvaltningen vil få en tilsvarendeuafhængighed i forhold til sine af-gørelser, indstillinger og visiterin-ger af sager.Det er hensigten, at der skal væresåvel en fysisk som personale-mæssig adskillelse. Dog vil detikke diskvalificere en person til etjob i skatteankeforvaltningen, atden pågældende har arbejdet iSKAT. Uafhængigheden for skat-teankeforvaltningen er sikret isamme omfang som uafhængig-heden af Landsskatteretten. Der-med er der ikke behov for yderli-gere regulering af dette.Side 14

turnerer mellem skatteankeforvalt-ningen og SKAT. Uafhængighedenbør fremgå mere præcist og tydeligti loven, så der er sikret reel uaf-hængighedEfter forslaget kan en ansat i skat-teankeforvaltningen deltage inævnssager i Landsskatterettenmed samme beføjelser som en rets-formand. Det kan skabe en uheldigsammenblanding mellem sekretari-atsfunktionen og afgørelseskompe-tencen. Fastholdes forslaget, opfor-dres Skatteministeriet til nærmereat beskrive ordningen i bemærknin-gerne. Som lovforslaget er formule-ret, er der intet til hinder for, at denpågældende er under kontorchefni-veau.Ordningen findes allerede i dag,hvor ansatte i Landsskatterettenssekretariat kan deltage i afgørelseaf nævnssager. Der er blot tale omen fortsættelse af denne ordning.Lovforslaget justeres dog, så deter den ledende retsformand, derudpeger de pågældende efter ind-stilling fra skatteankeforvaltnin-gen. Den pågældende kan godtvære under kontorchefniveau,hvilket i øvrigt også er tilfældetefter de gældende regler. Be-mærkningerne til lovforslaget eruddybet.Bestemmelsen er udgået. Derhenvises til kommentarerne til hø-ringssvaret fra Advodan. I forbin-delse med, at Skatterådets kompe-tence opretholdes, opretholdesreglerne om omkostningsdækningi forbindelse med Skatterådets be-handling af sager om ændring afankenævnsafgørelser også.

Efter forslaget tillægges skatteanke-forvaltningen kompetencen til atomvisitere en ankenævnssag, hvisskatteankeforvaltningen vurderer,at en klage er eller vil blive afgjortmed et åbenbart ulovligt resultat.Det er en forudsætning, at afgørel-sen endnu ikke er meddelt klageren.Bestemmelsen skal erstatte Skatte-rådets kompetence til at omgøreåbenbart ulovlige ankenævnsafgø-relser. Bestemmelsen er overflødigog uhensigtsmæssig. Den kompe-tence, Skatterådet i dag har til atændre ankenævnskendelser, er be-grundet i, at der ikke er hjemmelfor SKAT til at indbringe en anke-nævnskendelse for Landsskatteret-ten. Efter lovforslaget kan anke-nævnsafgørelser imidlertid indbrin-ges for domstolene. Bestemmelsenefterlader det indtryk, at man tilsy-neladende sidestiller SKAT ogskatteankeforvaltningen. Der sav-nes desuden en beskrivelse af,hvordan man i praksis forestillersig, at skatteankeforvaltningen kangribe ind i et ankenævns behand-ling af en klagesag, herunder ommundtlig oplysning om sagens ud-

fald vil forhindre omvisitering. En-delig bør det sikres, at der er fuldomkostningsgodtgørelse, hvis sa-gen omvisteres.Den omstændighed, at man nu ind-fører et ét-instansprincip for fysiskepersoner, bør naturligt medføre, atder stilles samme krav i personsa-ger som i selskabssager, om atSKAT i de tilfælde, hvor der gøresindsigelser, bør udarbejde en sags-fremstilling i overensstemmelsemed de krav, der fremgår af skatte-forvaltningslovens § 19.Der ændres med forslaget ikke påafgrænsningen af de sager, hvorSKAT skal udarbejde sagsfrem-stilling. Dette ville medføre et be-tydeligt større ressourceforbrug iSKAT, som ikke ville stå mål medforbedringen af sagsbehandlingen.Der er dog foretaget en delvisharmonisering af reglerne omskatteankeforvaltningens udarbej-delse af sagsfremstillinger.Som bestemmelsen om visiteringaf principielle sager til Landsskat-teretten er udformet, henvises tilreglen om visitering af sager ombindende svar til Skatterådet. Detvil sige, at reglerne skal admini-streres på samme måde. Hvis derfastsættes særlige regler om visite-ring af principielle klagesager tilLandsskatteretten for at sikre enoverensstemmelse med reglerneom visitering af sager om binden-de svar til Skatterådet, vil detteblot føre til usikkerhed om, hvor-vidt reglerne skal administreresens.For så vidt angår sager, som visi-teres til et skatte- eller vurderings-ankenævn, får klageren mulighedfor at vælge, at sagen i stedet skalbehandles af Landsskatteretten.Hvis en klager med en sag vedrø-rende en juridisk problemstillingforetrækker behandling vedLandsskatteretten, vil vedkom-mende kunne vælge det.Retten til aktindsigt efter forvalt-ningsloven omfatter ikke oplys-ninger, som udveksles i forbindel-se med, at en myndighed udførersekretariatsopgaver for en andenmyndighed. På den baggrund viladgangen til alle dokumenter, derSide 16

Efter forslaget kan skatteankefor-valtningen visitere principielle sa-ger til Landsskatteretten. Anvendel-sesområdet skal være det samme,som gælder for visitering af bin-dende svar til Skatterådet. Hensettil, at denne bestemmelse admini-streres lempeligt, bør ordlyden afden foreslåede bestemmelse bringesi overensstemmelse hermed. Detbør fremgå, at der bør være mulig-hed for at visitere en sag til Lands-skatteretten, hvis den omhandler enjuridisk problemstilling, der ikkenødvendigvis er principiel, menhvor sagen har en kompleks karak-ter. Endvidere bør det tillægges be-tydning, om klageren ønsker, at sa-gen behandles af Landsskatteretten.

udveksles mellem skatteankefor-valtningen og ankenævnene ogLandsskatteretten ikke blive ind-ført.Det anbefales desuden, at organise-ringen af skatteankeforvaltningenomtales nærmere, og at den proce-dure, sagerne behandles efter i dag iLandsskatteretten, bibeholdes ogudstrækkes til også at gælde for an-kenævnene.Der savnes i forslaget en beskrivel-se af, om Skatteministeriet har gjortsig nogle overvejelser om et stigen-de antal indkomstskatte- og vurde-ringssager ved domstolene. Det erhævet over enhver tvivl, at domsto-lene vil få flere sager.Lovforslagets bemærkninger om deadministrative konsekvenser for detoffentlige bør udbygges. Det vilvære hensigtsmæssigt, at det i lov-forslagets bemærkninger angives,om der er tale om en mindreudgifttil årsværk i skatteankeforvaltnin-gen, eller om der er tale om at re-ducere antallet af ankenævnsmed-lemmer.Der henvises til dels til kommen-tarerne til høringssvaret fra LidaHuldgaard Advokater. Endvidereskal det bemærkes, at der foreta-ges en harmonisering af sagsfor-beredelses- og afgørelsesreglerne idet omfang, dette er muligt.Der henvises til kommentarerne tilhøringssvaret fra CEPOS

Der henvises til kommentarerne tilDet påpeges desuden, at lovforsla-get må antages at medføre en række høringssvaret fra CEPOS.meromkostninger for staten i formaf øgede udgifter til at føre sagerved domstolene og øgede udgiftertil omkostningsgodtgørelse til skat-teydere, der anlægger sag mod sta-ten. Det er dermed tvivlsomt, omlovforslaget medfører en besparel-se.Skatteministeriet bedes bekræfte,om det er tilsigtet at opretholde reg-len om en skatteyder kan indbringeen sag for domstolene seks måne-Reglen gælder allerede i dag forsager, som ikke kan påklages tilankenævn, men alene kan påkla-ges til Landsskatteretten, og hvorSide 17

Skatteministeriet opfordres til atbeskrive kriterierne for offentliggø-relse af ankenævnsafgørelser, oghvordan man i praksis har tænkt sigat offentliggøre ankenævnsafgørel-ser, hvis der eksisterer en forskelligpraksis blandt ankenævnene.Der er endvidere nogle forslag, somumiddelbart ligger uden for det ud-kast til lovforslag, Skatteministeriethar haft i høring. Forslagene er:Mulighed for vidneafhøring ogpartsforklaring under strafansvari Landsskatteretten.Mulighed for anvendelse af sag-kyndige medlemmer i Lands-skatteretten.Reduktion af antallet af anke-nævnsmedlemmer.Efter lovudkastet er klager over af-gørelse om indsigtsret efter person-dataloven undtaget for klagegebyr.Datatilsynet bemærker i denne for-bindelse, at der er flere bestemmel-ser i persondataloven, hvorefter denregistrerede kan anmode den data-ansvarlige om at træffe afgørelsevedrørende personoplysninger omden registrerede.Datatilsynet skal endelig påpege, atdet ikke vil være muligt inden forrammer af persondataloven og da-tabeskyttelsesdirektivet at krævebetaling for myndigheden behand-lingen af disse indsigelser m.v.Ændringen vil grundlæggende æn-dre fundamentet for domstolenesbehandling af skattesager. I dag erdet Landskatterettens afgørelser,der indbringes for domstolene, ogdet sikrer efter Dommerforeningensopfattelse en betydelig retsenhed påskatteområdet. Dommerforeningen

Som det nævnes i høringssvaret erdet forslag, der umiddelbart liggeruden for lovforslaget. Derfor er deto første forslag ikke medtaget. Irelation til antallet af ankenævns-medlemmer er det tanken at fore-tage en reduktion. Der henvises idenne forbindelse til kommenta-rerne til høringssvaret fra For-eningen af Danske Skatteanke-nævn og Vurderingsankenævns-foreningen.Landsskatteretten har i sit hø-ringssvar gjort opmærksom på, atden ikke er klageinstans for sagerom indsigtsret. Endvidere følgerdet af persondatalovens § 40, atdet er Datatilsynet, der er klagein-stans for klager i relation til per-sondataloven. Da gebyrreglen ik-ke gælder for klager til datatilsy-net, er det ikke nødvendigt at und-tage klager efter persondatalovenfra gebyrreglen.

Den besparelse på skatteområdet,som forslaget opererer med, kanmeget vel blive væltet over pådomstolene som en merudgift iform af flere – og flere uensartedesager. Lovforslaget tager ikke højdeherfor.DI finder det ud fra retssikker-Der henvises til kommentarerne tilhedsmæssige hensyn betænkeligt at høringssvaret fra CEPOS.afskaffe Landsskatteretten som kla-geinstans (også selv om principiellesager ifølge forslaget skal behand-les af Landsskatteretten og ikke afankenævnene). Det gælder især forvurderingssager.Uanset om forslaget om at afskaffeklageadgangen til Landskatterettenbibeholdes, foreslår DI, at nævnenetilføres sagkyndig ekspertise, somdet i dag er tilfældet for motoran-kenævnene.Det fremgår af lovforslaget, at for-slaget forventes at medføre en be-sparelse på skatteområdet til be-handling af klager over SKAT’s af-gørelser. Besparelsen er skønsmæs-sigt opgjort til 20 mio. kr.Domstolsstyrelsen skal på bag-grund af blandt andre Dommerfor-eningens høringssvar bemærke, atden foreslåede ændring af klage-strukturen på skatteområdet måforventes at kunne medføre en væ-sentlig økonomisk merbelastning afdomstolene.Det er styrelsens opfattelse, at for-slaget vil kunne medføre væsentligemerudgifter for domstolene, der ik-Side 19

ke vil kunne afholdes inden fordomstolenes nuværende økonomi-ske rammer. Domstolsstyrelsen harimidlertid ikke det fornødne grund-lag til at skønne nærmere om overde konkrete økonomiske konse-kvenser for retterne. På denne bag-grund vil Domstolsstyrelsen anmo-de om, at der hurtigst muligt i sam-arbejde mellem Domstolsstyrelsenog Skatteministeriet sker en kvalifi-cering af de nærmere økonomiskekonsekvenser for domstolene.Skatteministeren har tilkendegivet,at det var en fejl, at Ejendomsfor-eningen ikke var medtaget på hø-ringslisten, og foreningen har påden baggrund afgivet et hørings-svar.Medlemmerne af vurderingsanke-nævnene er politisk udpeget efterindstilling fra kommunalbestyrel-serne. Beslutningskompetencenligger dermed hos lokalpolitikere,der ofte ikke har den fornødne fag-lige baggrund for at træffe korrekteafgørelser i vurderingssager. Dettehar mindre betydning i forhold tilprivatejede ejendomme (typisk vil-laer og ejerlejligheder), men er afvital betydning for erhvervsejen-domme.Afgørelserne i vurderingsankenæv-nene er ofte baseret på ”skrive-bordsbeslutninger” uden besigtigel-se af ejendommen. Dermed afskæ-rer man sig fra at lade vigtige in-formationer indgå i vurderingen.Der henvises til kommentarerne tilhøringssvaret fra Danske Advoka-ter og Danmarks Skatteadvokater,for så vidt angår behovet for atopretholde lægmandsorganer, ogtil kommentarerne til høringssva-ret fra CEPOS.

Landsskatteretten i næsten 80 pct.at sagerne fra vurderingsankenæv-nene omgør vurderingerne til fordelfor skatteyderen. Foreningen erdermed særdeles betænkelig ved atlade vurderingsankenævnenes med-lemmer foretage vurderingen.I Landsskatteretten behandles sa-gerne af sagsbehandlere, der har detpågældende sagsområde som ho-vedområde, og som dermed har denfornødne faglige indsigt, erfaringog kompetence. Disse er uafhængi-ge af SKAT og af politiske interes-ser.Landsskatteretten foretager altid enbesigtigelse af ejendommen sam-men med skatteyderen, og skatte-yderen har mulighed for at holdemøde med sagsbehandleren og harmulighed for at begære retsmøde.Ejendomsforeningen er dermed afden opfattelse, at afskæringen afmuligheden for påklage en vurde-ringsankenævnsafgørelse til Lands-skatteretten er en svækkelse af bor-gernes retssikkerhed. Foreningenvil ikke finde det betænkeligt atnedlægge vurderingsankenævneneog fastholde Landsskatteretten someneste administrative klageinstanspå området.Fjernelsen af muligheden for at på-klage vurderingsankenævnsafgørel-ser til Landsskatteretten må antagesat medføre en stigning i antallet afdomstolssager. Det medfører øgedeomkostninger for staten og er-hvervslivet. På området for er-hvervs- og udlejningsejendommeopgør foreningen stigningen i deårlige omkostninger til retssager tilca. 30 mio. kr. for det offentlige og13 mio. kr. for det private. Bespa-relsen for det offentlige på ca. 20mio. kr. årligt, jf. lovforslaget erdermed ikke korrekt, og forslagetvil medføre øgede omkostningerSide 21

må minimum 10 mio. kr.Hertil skal man lægge, at forslagetalene har negative retssikkerheds-mæssige konsekvenser.Lovforslaget forholder sig ikke tilden lange sagsbehandlingstid påvurderingssager og anviser ikkenogen løsning på det.Lovforslaget sikrer mulighed foreffektivisering af klagestrukturengennem fjernelse af mulighedenfor at få samme sag prøvet ved toadministrative klageinstanser oggennem etablering af et fælles se-kretariat for ankenævnene ogLandsskatteretten med mulighedfor øget specialisering og opbyg-ning af stærke faglige miljøer.Ved at indføre mulighed for kla-geren kan vælge, at en sag, der vi-siteres til et skatte- eller vurde-ringsankenævn, i stedet skal be-handles af Landsskatteretten, kanklageren selv vælge en sådan pa-rallelitet.

Ejendomsforeningen stiller siguforstående overfor, at der ikkeskabes parallelitet i klagebehand-lingen for juridiske personer, så ju-ridiske personer altid skal håndteresaf Landsskatteretten, uanset om sa-gen drejer sig om moms, afgifter,toldsager, bevillingssager eller sa-ger om ejendomsvurdering. Ejen-domsforeningen foreslår derfor, atforslaget ændres, så der skabes ensådan parallelitet.Den nye struktur vil indebære enbetydelig indskrænkelse af skatte-ydernes retssikkerhed. Under dennuværende ordning er der et stortantal af de afgørelser, der er afgjortaf vurderingsankenævnene, der bli-ver ændret ved anke til Landsskat-teretten.Landsskatterettens medlemmer eruafhængige af politiske interesser. ILandsskatteretten behandles sager-ne af sagsbehandlere, der har detpågældende sagsområde som ho-vedområde, og som derfor også harden nødvendige faglige indsigt ogkompetence til at afgøre sagernekorrekt.Ingen bemærkninger.Foreningerne kan fuldt ud tilsluttesig den foreslåede model med kla-gebehandling i én instans, især da

den er kombineret med en visite-ringsordning, der sikrer, at princi-pielle sager visiteres til behandlingi Landsskatteretten, mens alminde-lige klagesager fra borgerne be-handles af lokale ankenævn.Sammen med etablering af et fæl-lessekretariat til sagsbehandling afalle klagesager vil dette – efter for-eningernes opfattelse – betyde enbetydelig styrkelse af borgernesretssikkerhed.Visiteringsordningen bevirker, atder kommer en hurtigere og en me-re sikker afklaring af praksis påskatteområdet. Foreningerne serderfor forslaget som en betydeligforbedring af den generelle retssik-kerhed på skatteområdet.Forslaget betyder, at borgernes mu-lighed for at få deres sag afgjort afet lokalt og lægmandsbaseret anke-nævn bibeholdes. En stor del af deklagesager, der indbringes for an-kenævnene, omhandler enten vær-diskøn eller spørgsmål om, hvor-vidt de betingelser, der ligger tilgrund for lovens anvendelse, rentfaktisk er opfyldt. Et lægmandsor-gan indeholder en høj grad af sik-kerhed for borgerne for, at de skønsom SKAT udøver, og de krav, somSKAT stiller til bevisførelse og do-kumentation, ikke er urimelige ogude af trit med den almindeligeretsopfattelse i befolkningen.At ankenævnene er lokalt funderetbetyder derudover en let og tilgæn-gelig mulighed for borgerne for atblive hørt, og - især ved vurde-ringssager - at besigtigelser er enreel mulighed. Det forhold, at an-kenævnene giver borgerne mulig-hed for at mødes med et lægmands-organ og forklare deres egne sageruden at bistand fra rådgivere, er ef-ter foreningernes opfattelse af afgø-rende betydning for skatte- og vur-deringssystemets legitimitet hos be-

folkningen.Det fremgår af bemærkningerne tillovforslaget, at den foreslåede kla-gestruktur indebærer et behov for atjustere antallet af nævn og nævns-medlemmer. Foreningerne har der-for i fællesskab udarbejdet et for-slag, hvor antallet af nævn ognævnsmedlemmer i højere gradpasser til omfanget af det antal kla-ger, der forventes behandlet i dennye klagestruktur. Forslaget inde-bærer oprettelse af 10 fællesanke-nævn, der behandler vurderings- ogpersonskattesager, 19 skatteanke-nævn og 10 vurderingsankenævn.Forslaget indeholder tillige en re-duktion af antal nævnsmedlemmerfra de nuværende 346 til 266. For-slaget indebærer mulighed for, atalle kommuner kan blive repræsen-teret i et nævn, hvilket vil kunnemedvirke til sikring af den lokaleforankring.Etableringen af et højt kvalificeretog specialiseret fællessekretariatindebærer en højere grad af sikker-hed for, at klagesager afgøres ens-artet og rigtigt fra starten. Samtidigvil et fællessekretariat kunne inde-bære en større fleksibilitet ved res-sourceanvendelsen.Det fremgår af lovforslagets be-mærkninger, at skatteankeforvalt-ningen organiseres under Skattemi-nisteriet og skal være sagligt uaf-hængig i forhold til Skatteministe-riet. Der er herved ikke noget tilsynmed skatteankeforvaltningens be-slutninger om visitation af klagesa-ger, herunder om skatteankefor-valtningen selv skal træffe afgørel-se på et sagsområde. Foreningerneforeslår derfor, at der oprettes etorgan i form af et visiteringsudvalgtil at varetage denne funktion, ogsom tillægges følgende kompeten-cer:Fastlæggelse af retningslinjerI forbindelse med justeringen vilder blive taget udgangspunkt iforslaget fra foreningerne.

Især i den første tid efter etable-ringen af den nye klagestruktur vilder være et behov for, at de for-skellige interessenter inddrages.Det gælder ikke alene for anke-nævnene, Landsskatteretten ogskatteankeforvaltningen, men og-så advokat- og revisororganisatio-nerne. At etablere et nyt overord-net tilsynsorgan i klagestrukturenforekommer unødigt bureaukra-tisk. Derfor er der ikke indsat reg-ler herom i lovforslaget. Spørgs-målet om, hvordan en inddragelseaf de relevante interessenter sikresbedst, vil derimod kunne indgå iforbindelse med udformningen afSide 24

for visitering.Fastlæggelse af hvilke sager derkan afgøres af skatteankefor-valtningen.Stillingtagen til om en klagesagskal genbehandles i Landsskat-teretten, hvis skatteankeforvalt-ningen finder en nævnsafgørelseåbenbar ulovlig.Halvårlig evaluering af visite-ringen af indkomne klagesagerog deres behandling.Udvalget foreslås sammensat af tomedlemmer repræsenterendeLandsskatteretten, to medlemmerrepræsenterende skatteankenævn,to medlemmer repræsenterendevurderingsankenævn, et medlemrepræsenterende fællesankenævnog et medlem repræsenterende mo-torankenævn samt tre medlemmerrepræsenterende skatteankeforvalt-ningen. Medlemmer og formandforslås udpeget af Skatteministeren.Udvalget tænkes at holde møderhalvårligt eller efter behov.Foreningerne er principielt imod, atder skal betales gebyr for at få af-prøvet en administrativ afgørelse.Hvis et klagegebyr indføres, kanforeningerne dog støtte, at der somforeslået er tale om et mindre be-løb, at det ikke opkræves, hvisSKAT retter egne fejl og genopta-ger egen afgørelse før den egentligeklagebehandling påbegyndes, samtat der sker en tilbagebetaling, hvisklager får helt eller delvist medholdved klagebehandlingen.Det er retssikkerhedsmæssigt stærktbetænkeligt, at borgere pålæggesbegrænsninger i deres adgang tilLandsskatteretten, der i dag er høje-ste administrative klageinstans.Derfor bør borgerne selv kunnevælge, om deres sag skal afgøresadministrativt af et ankenævn elleraf Landsskatteretten.Hvis borgerne kun skal have ad-

gang til en administrativ klagein-stans, er det efter FSRs opfattelseafgørende for borgernes tillid tilbåde ankenævn og Landsskatteret-ten, at de frit kan vælge, om de øn-sker at et ankenævn eller Lands-skatteretten skal træffe afgørelse ideres sag. Valgfrihed vil betyde, atbegge instanser kan bevares, og atborgerne ikke vil opleve en mar-kant nedgang ift. deres retssikker-hed og retsfølelse.Valgfrihed vil endvidere betyde, atder ikke er behov for at opbygge etnyt administrativt apparat, en ”skat-teankeforvaltning”, til at afgøre, omen sag skal til Landsskatteretten el-ler til et ankenævn, og hermed spa-res der administrative ressourcer.FSR finder det uacceptabelt, at bor-gerne efter nærværende forslag skaltvinges til et ankenævn uden mu-lighed for senere at få prøvet sagenved Landsskatteretten. På vurde-ringsområdet ændrede Landsskatte-retten vurderingsankenævnenes af-gørelse i ca. 80 pct. af sagerne i2012. For skatteankenævnene ertallet ca. 30 pct. Hertil kommer atgodt 20 pct. valgte at springe etskatteankenævn over og frivilligt gådirekte til Landsskatteretten.Forslaget om at etablere en ny en-hed en såkaldt skatteankeforvalt-ning kan FSR på ingen måde støttei den foreliggende form. Det vil be-tyde en unødig bureaukratisering afklagestrukturen. FSR kan tilsluttesig, at der kan være behov for atstyrke ankenævnenes sekretariats-funktion, men dette bør bygge vide-re på den velfungerende sekretari-atsfunktion, der allerede findes iLandsskatteretten. Den fælles se-kretariatsfunktion bør fortsat væreunderlagt den højeste administrati-ve klageinstans, som er Landsskat-teretten og være ledet en retspræsi-dent eller direktør, som opfylderDer eksisterer i dag dels et sekre-tariat for Landsskatteretten dels etsekretariat i SKAT for ankenæv-nene. Det er ikke udtryk for yder-ligere bureaukratisering at slå dis-se sekretariater sammen i et fællessekretariat, snarere tværtimod.Sekretariatet vil være sagligt uaf-hængigt af SKAT og Skattemini-steriet på samme måde somLandsskatteretten, og det erLandsskatteretten, der gennem attræffe afgørelse i alle de princi-pielle sager udstikker retningslin-jerne for, hvorledes skatteanke-forvaltningen udformer sine ind-stillinger. Der henvises i øvrigt tilSide 26

betingelserne for at være retsfor-mand.Skatteankeforvaltningen undermi-neres Landsskatterettens faglighedog navnlig uafhængighed. Som for-slaget om en Skatteankeforvaltninger opbygget, bliver denne enhed enslags overdommer i forhold ikkekun til ankenævnene, men også iforhold til Landsskatteretten. Skat-teankeforvaltningen kan ganske vistikke selv træffe afgørelse i sager,den beslutter at forelægge Lands-skatteretten, men den kan så udpegemedarbejdere, ikke kun kontorche-fer, men også andre medarbejderetil at deltage i Landsskatterettensom retsformænd.

kommentarerne til høringssvaretfra Landsskatteretten.Lovforslaget er justeret, så derindføres en ledende retsformand,som overtager nogle af de opga-ver, retspræsidenten har i dag.Herunder er kompetencen til atudpege ansatte i skatteankefor-valtningen, som kan fungere somretsformænd, lagt hos den ledenderetsformand efter indstilling fraskatteankeforvaltningen. Eftergældende regler er det i øvrigt hel-ler ikke kun kontorchefer, menogså fuldmægtige, der kan udpe-ges til at deltage i Landsskatteret-ten med samme beføjelser somretsformænd.

Der henvises til kommentarerne tilFSR foreslår, at borgerne selv fårhøringssvaret fra CEPOS.lov til at vælge, hvilken instans dehar mest tillid til og dermed hvilkeninstans, der skal afgøre deres sag idet administrative system. Det erefter FSRs opfattelse uacceptabelt,at borgernes retssikkerhed skalsvækkes, alene fordi man politiskvil sikre et vist antal sager til anke-nævnene. Borgerne har som ud-gangspunkt den største indsigt i de-res egen sag og kan dermed bedstselv vurdere, hvem der bedst kanhåndtere deres klagesag. Det er iøvrigt ikke FSRs forventning, atvalgfrihed efter kort tid vil overflø-diggøre ankenævnene. Der vil væreen række sager, hvor ankenævnenehar deres berettigelse, og hvor del-tagelsen af lokale lægmænd vil fåen del til at foretrække ankenævne-ne. Lægmændene i ankenævnenehar klart præg af at være folkevalg-te, og det forekommer i det lys me-get udemokratisk, at borgerne ikkeselv kan vælge, om det skal værelokale eller mere landsdækkendelægmænd, der skal deltage i denendelige administrative afgørelse afderes sag.Hvorvidt en sag er principiel skalDet er samme afgrænsning derSide 27

afgøres efter, hvorvidt de betingel-ser, der gælder for at en anmodningom bindende svar skal forelæggesSkatterådet, er opfyldt. Efter FSR’sopfattelse er det hverken med dennuværende eller med den foreslåedeændrede formulering klart, hvilkesager der skal visiteres til Lands-skatteretten. FSR foreslår derfor, atministeriet i højere grad konkretise-rer, hvilket sager der vil kunnekomme for Landsskatteretten. Deter FSRs oplevelse, at de gældenderegler, om hvilke spørgsmål derskal forelægges Skatterådet, prakti-seres med en vis fleksibilitet, og igivet fald bør denne fleksibilitetbevares også i forhold til visiterin-gen af klagesager.Efter forslaget skal det være for-tolkningen af væsentlig betydningfor ny lovgivning eller væsentligfortolkning af lovgivning i øvrigt,som både Skatterådet og Landsskat-teretten fremover skal behandle.Der er her tale om en skærpelse afhvilke sager, der kan komme forbåde Skatterådet og Landsskatteret-ten, idet det således ikke længere ernok, at klagen vedrører fortolkningaf ny lovgivning. Meget ofte er derefter vedtagelsen af ny skattelov-givning en række spørgsmål ogtvivlstilfælde, som ikke er overvejetendsige behandlet under udarbej-delsen af loven. Men med den fore-slåede ændring vil det være Skat-teankeforvaltningen, der skal afgøreom den problemstilling, som sagenvedrører, er af væsentlig betydningfor ny lovgivning.Det kan frygtes, at valget af instansfra Skatteankeforvaltningens sidevil komme til at ske under hensyn-tagen til også andre mål end fagli-ge, eksempelvis ressourcer og tids-frister mv.

Med tilføjelsen af ordet ”væsent-lig” er tilsigtet at præcisere, at ik-ke alle fortolkningsspørgsmål iforhold til ny lovgivning er af ensådan karakter, at sagerne kan an-ses for principielle. I de tilfælde,hvor en ny lovtekst er fuldstændigklar, er der ikke grund til at sagerom den pågældende lovgivningskal anses for principiel, blot fordilovgivningen er ny. Endvidere kander opstå fortolkningstvivl i for-hold til lovgivning, der ikke er ny.Bestemmelsen udvides med hen-visning til sådanne tilfælde, ogsamtidig undgår man en uklarsondring mellem, hvornår en gi-ven lovbestemmelse er ny, oghvornår den ikke er det. Også iforhold til ældre lovgivning kander være sager, hvor lovteksten erfuldstændig klar. I tilfælde, hvorder er tale om et tvivlsspørgsmål,som ikke er overvejet eller be-handlet under udarbejdelsen af lo-ven, vil der være tale om et væ-sentligt fortolkningsspørgsmål. Afhensyn til borgernes retssikkerhedvil bestemmelsen skulle admini-streres ensartet, og en hensynta-gen til ressourcer, tidsfrister m.v.vil ikke være relevante hensyn iSide 28

forbindelse med visiteringen.Som minimum bør sager, der er af-gjort af Skatterådet, skulle afgøresaf Landsskatteretten, idet disse sa-ger jo allerede ved SKATs visite-ring af sagerne til Skatterådet ervurderet at være principielle.Dette vil også være tilfældet efterlovforslaget. Det følger af skatte-forvaltningsloven, at Skatterådetsafgørelser kan påklages til Lands-skatteretten, og at de ikke kan på-klages til ankenævnene. Detteændres ikke med forslaget. Desu-den fremgår det direkte af forsla-get til skatteforvaltningslovens §35 b, stk. 3, at klagebehandling afafgørelser truffet af Skatterådetikke kan overføres til afgørelse iskatteankeforvaltningen.Argumentationen og adgangen tilat indbringe ankenævnskendelserfastholdes. Den foreslåede adgangtil at indbringe afgørelser fra an-dre klageinstanser end Landsskat-teretten sikrer, at en fejlvisiteringikke får utilsigtede konsekvenserfor retstilstanden.

Det bør være en konsekvens af for-slaget, hvor alene de principiellesager kan komme til Landsskatte-retten, at Skatteministeriet ikke skalhave adgang til at indbringe sagerfra ankenævnene til domstolene, daalene principielle sager kan ind-bringes. Skatteministeriet argumen-terer med, at Skatteministeriet kanvære uenigt i Skatteankeforvaltnin-gens vurdering af, at sagen ikke erprincipiel. Dette illustrerer helt ty-deligt, at en sådan sondring mellemsager er svær og kompliceret og of-te vil være forkert i udgangspunk-tet.Det vil efter FSRs vurdering betydeen væsentlig forringelse af tillidentil klagesystemet og til kvaliteten afafgørelserne, såfremt Landsskatte-rettens nuværende medarbejdereflyttes væk fra Landsskatteretten tilen særskilt og nyoprettet Skattean-keforvaltning. I stedet bør betjenin-gen af Landsskatteretten og gerneogså ankenævnene foregå i regi afLandsskatteretten. En ændring afsekretariatsfunktionen vil med storsandsynlighed føre til tab af viden,kompetence og organisatorisk ef-fektivitet i Landsskatteretten. Dettemå forventes at medføre, at rekrut-tering af kvalificerede medarbejde-re vil blive vanskeligere.

Desuden er det efter FSRs opfattel-se afgørende, at der er en overord-net leder af Landsskatteretten, somogså skal fungere som retsformand.Forslaget vil skabe afstand mellemdet sekretariat, der foreslås placereti den nye enhed, Skatteankeforvalt-ningen, og de to dømmende enhe-der, ankenævnene og Landsskatte-retten. Dermed tabes viden og fag-lig fokus. Det er efter FSRs opfat-telse uundgåeligt, at Skatteankefor-valtningen som ny enhed kommertil at virke som overdommer i for-hold til både ankenævn og Lands-skatteretten.

Det er forudsat, at der er nærtsamarbejde mellem skatteanke-forvaltningen og ankenævnenehenholdsvis Landsskatteretten.Skatteankeforvaltningen skal ud-arbejde indstillinger til ankenæv-nene og Landsskatteretten og i øv-rigt fungere som sekretariat fordisse. Reglen i høringsudkastetom, at skatteankeforvaltningenkunne omvisitere sager fra et an-kenævn til Landsskatteretten, hvisankenævnet havde truffet ellerville træffe en åbenbart ulovligafgørelse, er udgået. Dermed erskatteankeforvaltningen aldrig”overdommer” i forhold til anke-nævnene eller Landsskatteretten.Allerede efter de gældende reglerhar Landsskatteretten adgang tilelektroniske oplysninger, der erregistreret hos SKAT. Reglen gårud på, at skatteministeren kanfastsætte regler om, at klagein-stansen i stedet for at indhentesagsakterne i klagesagen på papirkan få dem elektronisk. Forslagetgår ud på at udvide reglen til ogsåat omfatte skatteankeforvaltnin-gen. Det er svært at se de retssik-kerhedsmæssige betænkelighederved, at ankeinstansen kan få op-lysninger, de nu får på papir, elek-tronisk.

Det foreslås, at skatteankeforvalt-ningen skal have "elektronisk ad-gang til oplysninger om fysiske ogjuridiske personer, der er registrereti told- og skatteforvaltningen. Ad-gangen kan fås, hvis oplysningerneer nødvendige for at behandle enklage".Hvordan sikres klageinstansensuafhængighed - særligt i relation tilde kontorsager, hvor der ikke skalmedvirke eksterne retsmedlemmer?Skatteankeforvaltningen vil få ad-gang til oplysninger fra SKATselektroniske arkivsystem - oplys-ninger som borgeren ikke selv haradgang til, da borgeren alene haradgang til via almindelig aktindsigtat få udleveret ekstraherede oplys-ninger.Ministeriet bedes bekræfte, at trodsformuleringen i den foreslåede SFL§ 35 b, stk. 1, 3. pkt., skal alle sa-ger, der udspringer af samme for-hold som en sag ved Landsskatte-retten visteres til Landsskatteretten.

skatteretssag, kan være en ganskeuvæsentlig del af sagen, og der-med er der ikke tilstrækkeliggrund til at visitere sagen tilLandsskatteretten. Hvis sagen vi-siteres til et skatte- eller vurde-ringsankenævn, vil klageren dogså i stedet selv kunne vælge, atsagen skal behandles af Lands-skatteretten.Den foreslåede bestemmelse ved-rører alene de tilfælde, hvor denanden sag enten verserer ved ellersamtidig visiteres til Landsskatte-retten. En eventuel sag, som ikkeer påklaget endnu, kan ikke efterden foreslåede regel begrunde vi-sitering til Landsskatteretten, menhvis den anden sag efterfølgendepåklages og visiteres til Lands-skatteretten, må skatteankefor-valtningen tage stilling til om sa-ger, som udspringer af sammeforhold, som tidligere er visiterettil et ankenævn eller skatteanke-forvaltningen, og som endnu ikkeer afgjort, skal overføres tilLandsskatteretten ved en omvisi-tering.Det bemærkes, at de pågældendesager i dag afgøres af ansatte iLandsskatteretten. For så vidt an-går et eventuelt udvalgsarbejdehenvises til kommentarerne til hø-ringssvaret fra Foreningen af Dan-ske Skatteankenævn og Vurde-ringsankenævnsforeningen.

Efter forslaget skal medarbejdere iden nye skatteankeforvaltning kun-ne afgøre sagerne. Efter bekendtgø-relse nr. 1200 af 14. december 2011kan embedsmændene træffe afgø-relse i sager vedrørende over 150forskellige lovbestemmelser i skat-telovene. FSR finder dette bekym-rende og foreslår derfor, at dette re-vurderes nøje i forbindelse med etopfølgende udvalgsarbejde.Skatteankeforvaltningen vil kunneændre en visitering, såfremt det vi-ser sig, at en sag efter en visiteringskulle eller kunne have været visi-teret til en anden instans. Enestekrav er, at der ikke er truffet afgø-relse i den instans, som klagen førster visiteret til. FSR skal anmodeSkatteministeriet om at bekræfte, at

Bestemmelsen er udgået. DerEfter forslaget kan skatteankefor-henvises til kommentarerne til hø-valtningen omvisitere en klage,ringssvaret fra Advodan.hvis den vurderer, at en afgørelseenten er eller vil blive afgjort medet åbenbart ulovligt resultat, og hvisdenne afgørelse endnu ikke ermeddelt klageren. Endvidere kanSkatteankeforvaltningen fastsætteen frist for yderligere belysning afsagen forinden omvisitering tilLandsskatteretten.Lovforslaget lægger op til, at derkan køre en skjult sagsbehandling,som klageren ikke må blive oplystom.Der spørges til, hvad der eksempel-vis skal ske, hvis klager anmoderom aktindsigt i sin sag? Vil en truf-fet, men ikke meddelt afgørelse,være omfattet af det materiale, derskal udleveres ved en anmodningom aktindsigt?FSR formoder, at det bærende hen-syn bag kravet om hemmelighol-delse af afgørelsen er, at det ikkeskal være muligt at indbringe anke-nævnenes afgørelser for Landsskat-teretten, jf. den foreslåede § 35 e.Imidlertid er en afgørelse en afgø-relse fra det tidspunkt, den træffes.En afgørelse bliver ikke først en af-gørelse i det øjeblik, den kommertil klagers kundskab. Eksempelvisregnes 3 måneders fristen for på-klage af SKATs afgørelser til Skat-teankeforvaltningen fra datoen påafgørelsen og ikke fra det tidspunkt,klageren måtte læse afgørelsen.Med forslaget vil retstilstanden så-ledes blive, at for skatteborgeren erder alene én administrativ klagein-Side 32

stans, men for skattemyndighedener der reelt to muligheder. Det måformodes, at denne adgang somhidtil navnlig vil blive anvendt i detilfælde, hvor ankenævnene har gi-vet borgeren medhold i en klagemod SKAT.Begunstigende afgørelser kan nor-malt ikke tilbagekaldes eller ændresi bebyrdende retning, hvis afgørel-sen er kommet til borgerens kund-skab. Forslaget kan således sikre, atSkatteankeforvaltningen kan omgådenne almindelige praksis på skat-teområdet.Derimod kan en bebyrdende afgø-relse godt omgøres, hvorfor FSRforeslår, at skatteankeforvaltningenalene skal kunne omvisitere sager,såfremt afgørelsen ikke vil giveskatteyderen medhold og, at detteer en åbenbart urigtig afgørelse.FSR har i øvrigt svært ved at se,hvorledes den foreslåede regel ipraksis skal fungere. Hvis anke-nævnet på nævnsmødet, hvor denendelige afgørelse træffes, besluttersig for en anden afgørelse end det,der er indstillet af forvaltningen, sesder alene at være begrænset mulig-hed for, at skatteankeforvaltningenkan nå at gribe ind, idet afgørelsenbliver truffet umiddelbart efter skat-teyder har forladt mødet, medmin-dre der altid reageres ved afgørel-ser, der afviger fra skatteankefor-valtningens forslag til afgørelse.Det er i øvrigt uklart, hvorfor detskal være muligt at fastsætte en nyfrist til belysning af sagen, og ihvilket omfang denne mulighed vilkunne forsinke afgørelsen yderlige-re, og hvornår denne mulighed skalkunne benyttes. Det vil i givet faldikke kunne bruges, såfremt anke-nævnene allerede har truffet afgø-relse i sagen.Side 33

Den foreslåede bestemmelse illu-strerer i øvrigt klart, at der hosSkatteministeriet er en manglendetillid til kvaliteten af ankenævnenesafgørelser.I realiteten fjerner man ankenævne-nes selvstændighed som klageor-gan, idet Skatteankeforvaltningenreelt er tillagt kompetence til at fåen sag for Landsskatteretten, hvisankenævnet ikke træffer den øn-skede afgørelse.Der vil i praksis næsten aldrig opståen situation, hvor et foreliggenderesultat er "åbenbart ulovligt" i envurderingssag. F.eks. vil et forkertanlagt vurderingsskøn sagtens kun-ne være meget forkert, uden at væreåbenbart ulovligt.Der henvises til kommentarerne tilI dag offentliggøres afgørelser fraankenævnene ikke. FSR hører ger- høringssvaret fra Danske Advoka-ne, hvorvidt ministeriet planlægger ter og Danmarks Skatteadvokater.at offentliggøre alle afgørelser fraalle ankenævn? Og om der i givetfald tænkes etableret et system, somskal hjælpe med at bevare over-blikket over udviklingen i praksis?I forslaget foreslås at fjerne over-springsreglen, hvorefter skattean-kenævnsbehandlingen kan fravæl-ges og sagen i stedet behandles afLandsskatteretten. Da det ikke sam-tidigt er foreslået at ophæve 6-måneders overspringsreglen, hvor-efter den endelige administrativeklageinstans kan springes over, ogsagen kan gå direkte til domstolene.Domstolene vil dermed være 1. in-stans for en afgørelse direkte fraSKAT, hvilket næppe er i overens-stemmelse med intentionerne. FSRer skeptisk over for det hensigts-mæssige i, at man generelt kan ståmed en domstolssag uden en admi-nistrativ klageprøvelse.Det forekommer ikke indlysenderimeligt, at der på motor- og vurde-Reglen gælder i dag bl.a. for afgø-relser, der ikke henhører underankenævnenes kompetence, oghvor Landsskatteretten dermed ereneste administrative klagein-stans. Dermed er det ikke fundetbetænkeligt, at den administrativeklagebehandling kan fravælges.

ringsområdet kun kan opnås om-kostningsgodtgørelse, hvis sagenvisiteres til Landsskatteretten. Hvissagen visitereres til vurderings- el-ler motorankenævnene, vil der fort-sat ikke være omkostningsgodtgø-relse. Ud fra retssikkerhedsmæssigebetragtninger skal FSR derfor fore-slå, at der for fremtiden ydes om-kostningsgodtgørelse ved behand-ling af sager ved alle ankenævn.Størstedelen af de mange vurde-ringssager vedrører vurderingsskønog de såkaldte værdi- og udmå-lingsskøn. Disse sager vil efter lov-udkastet ikke som hovedregel væreaf principiel karakter, selv om derkan være tale om endog meget væ-sentlige beløb. Dette medfører, atLandsskatteretten som administra-tiv klageinstans på vurderingsom-rådet reelt i stort omfang afskaffes.Det er FSRs klare opfattelse, at enmanglende mulighed for at få sinvurderingssag behandlet vedLandsskatteretten medfører alvorli-ge konsekvenser for retssikkerhe-den på vurderingsområdet. Borge-ren kan naturligvis videreføre sa-gerne ved domstolene. Denne mu-lighed er dog for de fleste borgereen illusion, da omkostningerne ogprocessen herved er for tung bådeøkonomisk og administrativt.FSR formoder, at der ikke mednærværende forslag er tilstræbt enbegrænsning i adgangen til at fåudmeldt syn og skøn, men anmoderSkatteministeriet om at bekræftedette.Konsekvensen af at afskaffe to in-stans systemet for almindelige bor-gere vil givet blive, at antallet afdomstolssager på skatteområdetstiger betydeligt. I denne forbindel-se må der ved vurderingen af detøkonomiske udbytte af at begrænseklageadgangen også tages hensyn

til de øgede omkostninger, som sta-ten får ved øget brug af Kammer-advokaten, og endvidere bør detogså indgå, at også borgerne udsæt-tes for øgede omkostninger ved endomstolsprøvelse af deres sager.Ifølge forslagets § 14, stk. 1, træder Uklarheden er fjernet.loven i kraft 1. januar 2014. Der erdog både i selve bestemmelsen ogikke mindst i bemærkningerne flereuklarheder om hvilken dato, derrent faktisk skal gælde for, hvornåren sag skal behandles efter de nyeregler og ikke mindst, hvilke gebyr-regler der gælder for hvad.I bemærkningerne anføres, at det eren 6 måneders frist, der er i SFL §5. stk. 3, men det er en 3 månedersfrist.FSR tillader sig at gå ud fra, at for-slaget ikke skal gælde for klager,der er indgivet inden den 1. januar2014, også selvom klageinstansen,hverken den 1. januar 2014 eller 31.december 2014, har færdigbehand-let klagen. Ministeriet anmodes omat bekræfte dette.Fejlen er rettet.

De foreslåede regler finder anven-delse på klagesager, hvor der vedlovens ikrafttrædelse den 1. januar2014 endnu ikke er truffet afgø-relse af enten et ankenævn ellerLandsskatteretten. Det vil sige atsådanne sager skal visiteres efterde nye regler, herunder med mu-lighed for, at en klager, der får sinsag visiteret til et skatte- eller vur-deringsasnkenævn, kan vælge, atsagen i stedet skal behandles afLandsskatteretten.Der vil dog gælde følgende und-tagelser fra, at de nye regler vilfinde anvendelse på klagesager,der ikke er afgjort forud for 1. ja-nuar 2014:Det foreslåede klagegebyr fo-reslås alene at skulle betales afsager, der påklages den 1. ja-nuar 2014 eller senere. Dethidtil gældende klagegebyr vedklage til Landsskatteretten op-retholdes for klager, der senestden 31. december 2013 påkla-ges til Landsskatteretten.Afgørelser fra ankenævnene,der senest den 31. decemberSide 36

I dag har Landsskatteretten et højtfagligt niveau og anses at være envæsentlig retssikkerhedsgaranti forskatteborgerne. Saglige hensyn ta-ler derfor for at styrke dette organ.En ny klagestruktur bør tage hen-syn til det arbejde, der foregår iUdvalget for bedre og mere effektivbehandling af civile sager ved dom-stolene, som er nedsat af Justitsmi-nisteriet den 7. september 2012 påforanledning af Højesteret. Dom-stolsreformen fra 2007 viste, atdomstolene ønskede at blive afla-stet for skattesager – en udvikling,der kan tænkes at blive fortsat medde igangværende overvejelser i ud-valget.

Bestemmelsen er udgået. DerEfter forslaget kan skatteankefor-valtningen bestemme, at en sag, der henvises til kommentarerne til hø-er visiteret til skatteankenævnet, al- ringssvaret fra Advodan.ligevel ikke skal behandles der,hvis skatteankeforvaltningen vurde-rer, at sagen i skatteankenævnet vilblive afgjort med et åbenbart urig-tigt resultat. Så skal sagen visiteresom til Landsskatteretten. Det organ,der efter lovforslaget er sekretariatfor skatteankenævnene, kan altsåfjerne sagerne fra skatteankenæv-net. Herved tipper magtbalancenimellem sekretariatet og den beslut-tende myndighed fuldstændigt.Skatteankenævnene kan enten blå-stemple forvaltningens indstillingeller afgive sin indflydelse.Hidtil har man levet med den risikofor uens afgørelser, som er tilstede,når afgørelser træffes i forskelligeskatteankenævn. Det er sket, fordiman generelt har værdsat det folke-lige element i skatteforvaltningenog fremhævet fordelene herved.Side 37

Disse afvejninger nævnes ikke i detfremsendte høringsudkast.Det er ikke et vægtigt argument, atdenne fratagelse af skatteankenæv-nenes kompetence kan tænkes an-vendt, både hvor skatteankenævne-ne vil give skatteyderen og SKATret. Antallet af sager, hvor Skatte-ankenævnene hidtil har truffet enanden afgørelse, end forvaltningenhar indstillet, i skatteyders favør,må antages langt at overstige antal-let af tilfælde, hvor Skatteanke-nævnet strammer afgørelsen overfor skatteyderen i forhold til for-valtningens indstilling.Den foreslåede bestemmelse omomvisitering bør derfor udgå.Efter lovforslaget kan skatteyderne Der henvises til kommentarerne tilhøringssvaret fra CEPOS.ikke længere påklage en afgørelsefra et skatteankenævn til Landsskat-teretten, men tvinges til at indbrin-ge sagen for domstolene. Dermedforsvinder den væsentlige retssik-kerhedsgaranti, der ligger i en sags-behandling ved Landsskatteretten.I byretten afgøres sagen normalt af1 dommer, som ikke er specieltkyndig inden for skat. I modsæt-ning til Landsskatteretten, hvor sa-gen afgøres af 3-4 retsmedlemmer,hvoraf mindst en er specielt kyndigi skatteret. Statistisk har skatte-yderne langt ringere mulighed forat få medhold ved domstolene end iLandsskatteretten.Reglerne om visitering bør i detmindste suppleres med en mulighedfor klageren til at begære sagen vi-siteret til Landsskatteretten, hvishan ønsker det i stedet for at få sa-gen afgjort i et skatteankenævn.Kombinationen i Landsskatterettenaf uafhængig og kyndig sekretari-atsbistand og et forum på 3-4 skat-tekyndige og uafhængige retsmed-lemmer giver skatteyderne en rela-Skatteankeforvaltningens virke eri høj grad reguleret i lovforslagetog den almindelige forvaltnings-ret. Der er dog en hjemmel forministeren til at fastsætte nærmereSide 38

tiv høj tryghed for en rigtig og fairbehandling. Sagsbehandlingsfor-men overgår i mange henseendersagernes behandling ved domstole-ne. Lovforslaget har den storesvaghed, at organiseringen af dennye ”skatteankeforvaltningen” ertotalt uomtalt. Betyder det, at skat-teministeriet mener at have adgangtil selv at tilrettelægge denne del afforvaltningen uden om lovgiv-ningsmagten?Derfor fremsættes forskellige for-slag til forbedring af Landsskatte-rettens og sekretariatet sagsbehand-ling inden for de bestående ram-mer:1. Sagsbehandlingen i Landsskat-teretten kan styrkes og effektivi-seres ved at give mulighed forafhøring af vidner og parter un-der strafansvar overfor Skattan-keforvaltningen, eventuelt medmulighed for besvarelse afspørgsmål direkte overfor denafdeling af Landsskatteretten,der skal træffe afgørelse.2. Der er behov for at styrkeLandsskatterettens sagsbehand-lere og afdelingerne på de om-råder, hvor Landsskatterettenikke selv besidder den nødven-dige ekspertise Som andre ek-sempler herpå kan nævnes mil-jøforhold, selskabsretlige for-hold, familierelaterede sager ogdødsboer, regnskabssager ogskønsmæssige ansættelser.Det foreslås, at overvejelser somdisse indgår ved etableringen afSkatteankeforvaltningen.Efter retsplejelovens § 20 kan ret-ten bestemme, at der ud over de ju-ridiske dommere skal deltage 2sagkyndige medlemmer, hvis fag-kundskab skønnes at være af be-tydning for sagen. Sagkyndigedommere er med til at styrke re-spekten for domstolenes afgørelser

blandt skatteyderne. Tilsvarendebetragtninger vil gælde for Lands-skatteretten med det resultat, at fær-re afgørelser indbringes for domsto-lene. Den ordning, som skal prakti-seres for Landsskatteretten, måselvfølgelig tage hensyn til densærlige sagsbehandlingsform iLandsskatteretten.Håndværksrådet Håndværksrådet støtter overordnetset en større modernisering af kla-gestrukturen på skatteområdet.Først og fremmest er det positivt, atman nu lægger op til at oprette étfælles sekretariat. Det vil styrke detfaglige miljø i sekretariatet, og detvil i sidste ende være en fordel forklager. Samtidig er det fornuftigt, atman designer et klagesystem, så al-le klager i princippet starter sammested.I Håndværksrådet er vi enig i, at derer gode argumenter for at indføre etklagegebyr af beskeden beløbsstør-relse.Der kan dog være en særlig pro-blemstilling omkring selvstændigterhvervsdrivende, der efter en an-kenævnsafgørelse under den nyeklagestruktur er nødsaget til at gå tildomstolene, hvis de vil videre medsagen. Og det kan få nogle virk-somheder, typisk små virksomhe-der, til at afstå fra et sagsanlæg veddomstolene.Det foreslås, at der med vedtagel-sen af et nyt regelsæt på områdetogså bliver lagt op til, at den nyeklagestruktur skal evalueres efter enårrække.Regin JensenDet er med dyb bekymring for rets-sikkerheden, at man ønsker at ned-lægge muligheden for at påklage enafgørelse ved et ankenævn vedLandsskatteretten. Det er tilsvaren-de bekymrende, at man vil lade an-kenævn og Landsskatteret dele se-Der henvises til kommentarerne tilhøringssvaret fra CEPOS og denheri omtalte mulighed for at kla-geren kan vælge, at en sag, som ervisiteret til et skatte- eller vurde-ringsankenævn, i stedet skal be-handles af Landsskatteretten.

kretariat.Endvidere manglende forståelsefor, at man ikke agter at ændre påudnævnelsen af nævnsmedlemmer-ne i motorankenævnene. Medlem-merne udpeges af hovedorganisati-onerne, og organisationerne mener,at det er op til ministeren at sikre atmedlemmerne er kompetente. Medandre ord kontrolleres kompetencenikke.Når det er vigtigt at bevare de toadministrative instanser, hængerdette også sammen med, at det erumuligt at få en forhåndsindikationaf hvilke sagsomkostninger, derkan løbe på en sag, hvis den skalvidereføres ved retten. Som regler-ne er, er det tilmed umuligt at få etforhåndssvar fra SKAT, før manimporterer en bil, og således vil derkomme tvistigheder.Det foreslås, at der indføres mulig-hed for at forevige møderne i anke-nævnene i billede eller lyd.KL finder det positivt, at klage-strukturen på skatteområdet forenk-les og ensrettes. KL forventer, atdet indebærer en kortere sagsbe-handlingstid af klagerne i SKAT,og dermed en hurtigere afklaring afeventuelle provenumæssige konse-kvenser for kommunerne af SKATsafgørelser. Særligt på ejendoms-skatteområdet har kommunernebrug for en større budgetmæssigsikkerhed end i dag.Hvis man skulle lave en reel admi-nistrativ og økonomisk forenklinguden at gå på kompromis med rets-sikkerheden, skulle man, som manhar gjort på så mange andre områ-der, helt nedlægge de mange vurde-ringsankenævn og skatteankenævnm.v. og så tilføre alle klagesagernepå det fiskale og vurderingsmæssi-ge område til Landsskatterettensom eneste administrative og uaf-hængige klagenævn. Dette ville gi-Der ændres med forslaget genereltikke ved sammensætningen af an-kenævnene, og der synes ikke fraanden side at været udtrykt mang-lende tiltro til motorankenævns-medlemmernes kompetencer.

ve én klageinstans, men man villeundgå den politiske lokale foran-kring, som ligger i lægmandsele-mentet i de mange ankenævn rundtom i landet.Landsskatteretten har en fasttømretstruktur og har været bastion forretssikkerhed - lige siden oprettel-sen i 1938. Landsskatteretten harogså altid været kendetegnendeved, at der ikke var sager, der ikkevar vigtige eller principielle nok tilLandsskatteretten - og sådant etvilkårligt system skal ikke indføres,dvs. at alle skatteborgere, virksom-heder mv. skal have lige adgang tilprøvelse i Landsskatteretten.Det er endvidere ikke tilstrækkeligtkun at have klageprøvelse i lokaltankenævnsregi for de "ikke princi-pielle sager" - idet sagerne, herun-der sagsoplysningen, bevisvurde-ringen osv. så godt som altid mod-nes undervejs i skattesagerne - ogderfor er Landsskatterettens prøvel-se vigtig også i de små og ikkeprincipielle sager for fysiske perso-ner, og i sagens natur også i allevurderingssagerne osv.Det er svært at afgrænse hvilkeskattesager, der er principielle hhv.ikke-principielle. Det er så skøns-præget en vurdering, at man næstenaltid vil tage fejl, og typisk viser detsig også først efterfølgende, at ensag var principiel. Ingen forvalt-ningsenhed kan lægge en linje, somgiver sikkerhed, ligebehandling ogforudberegnelighed for, hvor sager-ne kan prøves. Borgerne har 100pct. krav på at vide, hvor der skalklages til, og hvor borgerens prø-velsesmulighed foreligger.Der foreligger ikke efter lovforsla-get et fastlagt objektivt katalog ellernoget bud på lovmæssig afgræns-ning af "principielle sager", og lov-forslagets bemærkninger giver ale-Det er korrekt, at der er et vistskøn involveret, når det skal afgø-res, om en sag er principiel, menhvis en sag visiteres til et skatte-eller vurderingsankenævn, fordiskatteankeforvaltningen anser sa-gen for ikke principiel, vil klage-ren kunne vælge, at sagen i stedetskal behandles af Landsskatteret-ten.Der henvises til kommentarerne tilhøringssvaret fra CEPOS og denheri omtalte mulighed for, at kla-geren kan vælge, at en sag, som ervisiteret til et skatte- eller vurde-ringsankenævn, i stedet skal be-handles af Landsskatteretten.

ne et fingerpeg, men et så væsent-ligt element i det påtænkte nye kla-gesystem bør mere klart kodificeresog ikke stå hengemt i lovmotiver.Regler om skatteforvaltningsret ogformelle forhold skal skabe klarhedog retssikkerhed og skal derfor væ-re lette og overskuelige at forstå.Ved domstolene gælder retsplejelo-vens regler, herunder partsprincip-pet og forhandlingsmaksimen. Deter derfor et kolossalt retssikker-hedsmæssigt tilbageskridt, at mannu vil fjerne ”visse ikke principiellesager” fra en klagemulighed tilLandsskatteretten.Tilmed får Skatteministeren efterforslaget også adgang til at indbrin-ge disse sager fra lokalankenævne-ne direkte for domstolene. Her op-fordres til, at man virkelig tænkerborgerens retsfølelse og retssikker-hed ind i systemet. Det må være retsikkert, at den individuelles retsfø-lelse og respekt for systemet styrteri grus ved, at man først har fået atvide, at den pågældende sag ikkevar principiel, men så synes sagenpludselig af Skatteministeren at væ-re så principiel, at den skal indbrin-ges for domstolene.

Skatteministeriet indbringer somhovedregel kun en sag for dom-stolene, hvis afgørelsen er princi-piel. Da principielle sager efterforslaget skal afgøres af Lands-skatteretten, forventes det, at ind-bringelse af ankenævnsafgørelserkun vil ske i yderst begrænset om-fang. Skatteministeriet kan dogvære uenig i skatteankeforvaltnin-gens vurdering af, at sagen ikke erprincipiel. Derfor bør Skattemini-steriet have mulighed for også atindbringe afgørelser fra ankenæv-nene og skatteankeforvaltningenfor domstolene i lighed med afgø-relser fra Landsskatteretten.Det er ikke forventningen, at lov-forslaget vil føre til flere dom-stolssager. Da det endvidere ersamme sekretariat, der efter for-slaget forbereder sagerne for hen-holdsvis ankenævnene og Lands-skatteretten, er der næppe grundtil at antage, at domstolene ikkeskulle være interesserede i at skul-le behandle sager, der indbringesefter alene at have været behand-let af et ankenævn.

Eventuelle domstolssager skal ale-ne føres efter at Landsskatterettenhar påkendt sagsforholdet, og dettegælder uanset om det er borgereneller Skatteministeren, der vil havedomstolsprøvelse. Om ikke andet -så må det ændres således, at Skat-teministeren udstyres med en ad-gang til administrativt at have en"klageberettigelse" på principiellesager vedrørende en nævnsafgørel-se til Landsskatteretten. Domstole-ne har næppe en lyst til at få øgetmængden af skattesager ved dom-stolene – og ingen domstol/dommerkan vel være interesseret i at skulle

domstolsprøve skattesager uden, atsagen har været forbi Landsskatte-retten.Der er rent juridisk også en megetstor forskel i prøvelsen af "skøn"ved henholdsvis administrative kla-georganer og så domstolene. Dom-stolene er yderst tilbageholdendemed at ændre forvaltningsmyndig-hedernes skøn, og domstolene prø-ver derfor kun principgrundlagetfor skønnet ud fra nogle retligestandarder, dvs. legaliteten dervedvia retsgrundsætninger, som stillergrænser for skønnet.I de sager, som ikke er omfattet afankenævnenes kompetence, er deralene mulighed for at få en sagprøvet ét administrativt klageor-gan, Landsskatteretten, forud forprøvelse ved domstolene. I for-hold til de sager, der er underskatte- og vurderingsankenævne-nes kompetence, foreslås det end-videre, at klageren får sammenmulighed for at vælge prøvelseved Landsskatteretten, jf. såledeskommentarerne til høringssvaretfra CEPOS.

Det er retssikkerhedsmæssigt meget Der henvises til kommentarerne tilhøringssvaret fra FSR – danskebetænkeligt, at Landsskatterettensom administrativ klageinstans som revisorer.altovervejende hovedregel bortfal-der på vurderingsområdet, da dettevil blive realiteten med det forelig-gende lovudkast, hvis det gennem-føres.Skatteankeforvaltningen kan efterforslaget omvisitere en klage, hvisden vurderer, at en afgørelse entener eller vil blive afgjort med etåbenbart urigtigt resultat, og hvisdenne afgørelse endnu ikke ermeddelt klageren. Endvidere kanskatteankeforvaltningen fastsætteen frist for yderligere belysning afsagen forinden omvisitering tilLandsskatteretten.Lovforslaget lægger op til, at der,efter nævnet har truffet sin beslut-ning og færdiggjort sin protokol,kan køre en yderligere sagsbehand-ling, som klageren ikke må bliveoplyst om. Det kan ikke være gen-nemtænkt.Forslaget er heller ikke udtryk foren klar og god kompetenceaf-grænsning for myndighederne, og iøvrigt etableres et system af regler,Side 44

hvor man også "internt" skal testede trufne afgørelser. Det virker sombureaukrati, der netop ikke er øn-skelig.Det foreslås at fjerne overspringel-sesreglen i det administrative kla-gesystem, og dette begrundes med,at der med én-strenget klagevej ik-ke er behov for en overspringelses-regel. Det er imidlertid slet ikkegrundet 2 instans-klagesystemet, atoverspringelsesreglerne blev indførtmen ene og alene begrundet i, atman som borger kunne spare sags-behandlingstid og kunne sparenævnsbehandling og gå til det merejudicielt prægede klageorganLandsskatteretten.Man er samtidig ikke opmærksompå, at man for sager, der visiteres iskatteankenævnet hhv. Landsskat-teretten, efter 6 måneder kan gå di-rekte til domstolene og dermed fordomstolene stå med en 1. instansaf-gørelse fra SKAT. Dette har be-stemt aldrig været i overensstem-melse med almindelige retssikker-hedsidealer eller intentionerne.Som en mulig ”nødløsning” for op-retholdelse af en vis processuelretssikkerhed, bør man fastholde”overspringelsesreglen”, så borge-ren som i dag efter 3 måneder kanvælge at få den oversendt til Lands-skatteretten.Landsskatterettens organiseringsom selvstændig myndighed medegen ledelse (retspræsidenten) harværet afgørende for, at Landsskat-teretten kunne udvikle sig til garantfor retssikkerheden. Med den fore-slåede afskaffelse af retspræsiden-ten som øverste ledelse af Lands-skatteretten og en flytning af denneledelseskompetence til skatteanke-forvaltningens direktør, bliver den-ne uafhængighed kompromitteret.Uanset valg af klagestruktur er uaf-Der henvises til kommentarerne tilhøringssvaret fra Danske Advoka-ter og Danmarks Skatteadvokater.Både skatteankeforvaltningen,Landsskatteretten og ankenævne-ne er sagligt uafhængige af SKATog Skatteministeriet.Ophævelsen af overspringelses-reglen er begrundet med, at klage-ren efter forslaget ikke har adgangtil at påklage en afgørelse fra skat-teankenævnet til Landsskatteret-ten. Da klageren endvidere underalle omstændigheder alene er be-rettiget til få sin sag behandlet afén administrativ klageinstans, kanen overspringelsesregel heller ik-ke begrundes med hensynet til atspare sagsbehandlingstid. Klage-ren kan dog, når sagen visiteres tilskatte- eller vurderingsankenævn,vælge, at sagen i stedet skal be-handles af Landsskatteretten. Forså vidt angår muligheden foroverspringelse af den administra-tive klagebehandling og i stedetgå til domstolene, henvises tilkommentarerne til høringsvaretfra FSR – danske revisorer.

hængigheden fra resten af Skatte-ministeriet og SKAT helt afgøren-de.Der henvises til kommentarerne tilDet fremgår ikke, hvordan retssik-høringssvaret fra Danske Advoka-kerhed med offentliggørelse after og Danmarks Skatteadvokater.retspraksis skal sikres, når det på-tænkes, at visiteringsprocedurenalene giver et fåtal af klagesager tilLandsskatteretten, mens de tidligerekontorsager nu påtænkes afgjort afSkatteankeforvaltningen. Skattemi-nisteriet bedes derfor forholde sigtil, hvorvidt alle afgørelser fra kla-geinstanserne skal offentliggøres,eller om offentliggørelse skal ind-skrænkes til alene at gælde de sa-ger, der efter den nye ordning bli-ver afgjort af Landsskatteretten.I dag skal sekretariatsbetjeningenvære en organisatorisk udskilt en-hed i SKAT, men medarbejderne er”skolet” i SKATs enhedsforvalt-ning, tidligere Told & Skat ogkommunalt regi. Landsskatterettenhar sit eget sekretariat og forbere-dende kontorer. Landsskatterettenhar således med egen organisationefter mange år som administrativtklageorgan udviklet egne kompe-tencer, og er som domstolslignendenævn uafhængig af told- og skatte-forvaltningen. Ved at samle sekre-tariatsbetjeningen i en enhed be-nævnt skatteankeforvaltningen, derorganiseres under Skatteministerieter der risiko for,at den lovmæssige organisatori-ske adskillelse får karakter afSKATs nuværende sekretariats-betjening til Skatteankenævn, ogat den mangeårige erfaring isagsbehandling og fortolkning iLandsskatteretten er i risiko forat gå tabt ved en ny sekretariats-betjening placeret i skatteanke-forvaltningen.Gennem etableringen af et fællessekretariat sikres mulighed forspecialisering og skabelse af godefaglige miljøer. Dette vil være tilgavn ikke blot for ankenævnene,men også for Landsskatteretten.Uanset at skatteankeforvaltningenvil skulle overtage medarbejdere,som hidtil har være ansat i SKATsankenævnssekretariater, bevirkerdette ikke, at den lovmæssige or-ganisatoriske adskillelse får ka-rakter af SKATs nuværende se-kretariatsbetjening af ankenævne-ne. Skatteankeforvaltningen vilvære adskilt fra SKAT.

Der indføres mulighed for, at enklager kan vælge, at en sag, der erLovforslaget burde også oplysevisiteret til skatte- eller vurde-meget klart om, at klage til Lands-skatteretten alene koster borgeren et ringsankenævn, i stedet skal be-handles af Landsskatteretten.mindre klagegebyr, men at dom-stolsprøvelse koster en retsafgift,Endvidere vil forslaget medføreen højnelse af kvaliteten af afgø-og at man ved domstolssager harrelserne fra ankenævnene. Der-den risiko, at sagsomkostningerskal fordeles, og at man kan derfor med er det ikke fornødent at med-tage sådanne bemærkninger i lov-kan få pålagt at betale modpartenssagsomkostninger efter dommerens forslaget.nærmere bedømmelse og vurderingefter retsplejelovens regler. Alenedette gør, at mange slet ikke vilvælge en domstolsprøvelse efter enskatteankenævns sag.Landbrug & Fødevarer bifalder re- Der henvises til kommentarerne tilhøringssvaret fra CEPOS.geringens intention med lovforsla-get om at sikre en større effektivitetog bedre kvalitet i sagsbehandlin-gen. Landbrug & Fødevarer mener,at dette mål ikke er nået med det fo-religgende forslag.Øges kvaliteten ikke af nævnsafgø-relserne, vil det medføre langt fleresager ved domstolene. Det vil i densidste ende forøge omkostningernefor borgerne, men også for staten.Det fastholdes med forslaget, at ju-ridiske personers skattesager be-handles af Landsskatteretten, menforslaget afskærer f.eks. en person-ligt ejet virksomhed fra at få sin sagbehandlet ved Landsskatteretten.Samme sagsgenstand kan dermedblive behandlet i to forskellige in-stanser. Det vil give en større ga-ranti for rigtige afgørelser og ensar-tet praksis, at ensartede sager ved-rørende erhvervsvirksomheder be-handles af samme klageinstans.Det er væsentligt, at man ved enændring i klagestrukturen har fokusForslaget har fokus på at sikrekvaliteten af afgørelserne. DelsSide 47

på høj kvalitet, så den instans, derbehandler sagen, rammer rigtigtførste gang. De senest offentlig-gjorte tal fra Landsskatteretten vi-ser, at medholdsprocenten i 2011for indkomstskattesagerne (herun-der skatteankenævnssagerne) var påknapt 32 pct. For vurderingssagernevar den på 77 pct. Det er denne se-nere prøvelse regeringen nu ønskerat afskaffe.Over de seneste år har der været etstærkt faldende antal sager i næv-nene, mens tallene også viser, atLandsskatteretten i samme periodehar oplevet en tilgang af sager. Detbetyder, at et enkelt ankenævns-medlem i gennemsnit kun medvir-ker i et lille antal sager – typisk un-der 10 sager – som dog fortsat em-nemæssigt fordeler sig over heleskatterettens område.

ved etablering af et fælles sekreta-riat med mulighed for specialise-ring og etablering af stærke fagli-ge miljøer. Dels ved at sikre, atsamme klagemyndighed, Lands-skatteretten, behandler alle princi-pielle sager, og at afgørelserne idisse sager følges i indstillingernefra det fælles sekretariat til anke-nævnene og i de sager, sekretaria-tet selv afgør.I forbindelse med gennemførelsenaf den nye klagestruktur, vil derblive foretaget en ændring af an-kenævnsstrukturen, så antallet afankenævnsmedlemmer reduceres.Dette er dog ikke en del af selvelovforslaget, da det kan gennem-føres ved en bekendtgørelse. Derhenvises i øvrigt til høringssvaretfra Foreningen af Danske Skatte-ankenævn og Vurderingsanke-nævnsforeningen og kommenta-rerne hertil.

De henvises til kommentarerne tilDet fremgår umiddelbart ikke afhøringssvaret fra Danske Advoka-forslaget, hvordan nævnenes afgø-ter og Danmarks Skatteadvokater.relser – som efter forslaget frem-over vil være endelige administrati-ve afgørelser – vil blive offentlig-gjort. Det vil dog næppe være mu-ligt at offentliggøre samtlige afgø-relser fra nævnene, medmindre manvælger at bruge omkostninger til atudvide afgørelsesdatabasen. Det vilderfor blive svært for borgerne ogfor de personligt drevne virksom-heder at finde ud af, hvilken praksisder kommer til at gælde.Forslaget går imod udviklingen ivore nabolande, regeringens aktuel-le forslag fra socialområdet, og re-geringen opretholder med forslagetet system, hvor tallene viser, at detallerede i dag ikke fungerer opti-malt. Landbrug & Fødevarer anbe-faler på den baggrund, at regerin-gen genovervejer begrundelsen forat opretholde et skatte- og vurde-ringsankenævnssystem, og i detDer henvises til begrundelsen forat opretholde klageorganer medlægmandsdeltagelse i kommenta-rerne til høringssvaret fra CEPOS.

omfang man ønsker at bevare detnuværende nævnssystem, giverborgerne mulighed for at vælge enoverspringelsesregel for både skat-te- og vurderingsankenævn.Herudover anbefales det, at man viafremtidige brugerundersøgelser afnævnene giver borgerne og person-ligt drevne virksomheder mulighedfor at tilkendegive brugertilfreds-heden, så disse oplysninger og erfa-ringer siden kan inddrages i indret-ningen klagestrukturen.Interessenterne vil blive inddragetdels i forbindelse med høringenover de nærmere regler om etable-ringen af den nye klagestruktur,og dels når den nye klagestruktur– efter at den har haft lejlighed tilat fungere frem til medio 2017 –vil blive evalueret med henblik påen vurdering af, om der vil værebehov for ændringer. Anbefalin-gen vil indgå i overvejelserne idenne forbindelse.Der henvises til kommentarerne tilhøringssvaret fra CEPOS.

Et stort antal almindelige borgereog selvstændigt erhvervsdrivende –som hidtil har klaget til Landsskat-teretten over en afgørelse fra SKATeller et ankenævn og i stort omfangfået medhold i deres klage – vilfremover være afskåret fra at få de-res sag afprøvet ved Landsskatteret-ten. De vil være henvist til at ind-bringe den regionale afgørelse fordomstolene.Besparelser i det administrative sy-stem vil blive opvejet af merudgif-ter i domstolssystemet og merudgif-ter til omkostningsgodtgørelse ogKammeradvokaten.

Gennem etableringen af et fællessekretariat sikres mulighed forspecialisering og skabelse af godefaglige miljøer. Dette vil være tilgavn ikke blot for ankenævnene,men også for Landsskatteretten.Endvidere vil forslaget om, at alleprincipielle sager skal afgøres afLandsskatteretten, i kombinationForslaget fører til større usikkerhed med etableringen af et fælles se-om retstilstanden på skatteområdet. kretariat skaber forudsætning forForslaget vil med sit store antal en- en ensartethed i indstillingerne tildelige, regionale afgørelser – truffet ankenævnene og Landsskatteret-af et stort antal nævn – øge risikoen ten og dermed modvirke regionalefor regional praksisdannelse, der vil forskelle praksis.svække ensartetheden og medføreForslagets forudsætning om et mar-kant kvalitetsløft i sekretariatsbe-tjeningen som en garanti for rets-sikkerhed i afgørelsesleddet er ikkerealistisk – heller ikke på sigt –med de mange, mindre sekretariats-enheder og det store antal regionalenævn.Side 49

mindre gennemsigtighed.Forslaget er baseret på et spinkeltgrundlag. Lovbemærkningerne in-deholder eksempelvis ikke en omta-le af sagsmængder og omgørelses-hyppighed i det nuværende klage-system eller de forventedesagsmængder i klagesystemet ogdomstolssystemet efter de foreslåe-de ændringer. Lovforslaget omtalerheller ikke ministeriets eventuelleanalyse af det eksisterende klagesy-stem.Med en model, hvor klageren kanvælge, at en sag, der visiteres til etskatte- eller vurderingsankenævn,i stedet skal behandles af Lands-skatteretten, vil det være vanske-ligt at skønne over fordelingen afsager mellem de enkelte klagein-stanser. Denne ændring tager end-videre højde for den problemstil-ling, som flere andre høringsparterhar påpeget, nemlig omgørelses-hyppigheden i forbindelse medLandsskatterettens prøvelse af af-gørelser fra skatte- og vurderings-ankenævnene. Som anført i kom-mentarerne til høringssvaret fraCEPOS forventes det ikke, at an-tallet af retssager vil stige.Under udarbejdelsen af lovforsla-get har forskellige interessenterværet inddraget, og høringssvare-ne har været gennemgået og harført til en justering af lovforslaget.

Landsskatteretten anbefaler, at dernedsættes et udvalg med deltagelseaf repræsentanter for brugerne, kla-ge- og domstolssystemet samt an-dre interessenter, som kan overvejedisse spørgsmål.Landsskatteretten har forud for mi-nisteriets udarbejdelse af udkastettil lovforslaget fremsendt et oplægtil en ny klagestruktur. Det foreslåsher at nedlægge skatteankenævnenemen at bevare to-instansprincippetpå både motor- og vurderingsområ-det, fordi der på disse områder fort-sat er et stort antal sager af skøns-mæssig og/eller stedbunden karak-ter. Forslaget giver en reel bespa-relse i størrelsesordenen 20-25mio.kr.Lovforslaget bygger på en forud-sætning om, at et fællessekretariatvil ”sikre større kvalitet og ensar-tethed i afgørelserne”. Det erLandsskatterettens opfattelse, at op-rettelsen af et fælles sekretariat ikkei sig selv vil sikre rigtige afgørelseri nævnssagerne. Der er heller ikkeved forslaget i øvrigt skabt rammerfor et kvalitetsløft, da forslaget er

duktion medfører således ikke enreduktion af de ressourcer, der ertil rådighed for den første admini-strative klagebehandling. Skat-teankeforvaltningen vil havesamme grad af uafhængighed iforhold til SKAT og Skattemini-steriet, som Landsskatteretten harsåvel i dag som efter forslaget. Atskatteankeforvaltningen dannesved en sammenlægning af SKATsankenævnssekretariater og Lands-skatterettens sekretariat ændrerikke dette.I lighed med, at told- og skatte-forvaltningen har fået myndig-hedsnavnet SKAT er det hensig-ten, at skatteankeforvaltningenskal have et tilsvarende mundretog betegnende navn.Skatteankeforvaltningens opgaverefter forslaget er at visitere ind-komne klager, at virke som sekre-tariat for Landsskatteretten og an-kenævnene og at træffe afgørelseri kontorsagerne. Det er ikke ennødvendig forudsætning for at be-stride posten som direktør forskatteankeforvaltningen, at denpågældende deltager i Landsskat-terettens afgørelser. Det bemærkesi denne forbindelse, at skatteanke-forvaltningen vil blive større endLandsskatterettens sekretariat er idag, og at opgaverne som leder afskatteankeforvaltningen vil væremere krævende, end de opgaverLandsskatterettens præsident harsom ansvarlig for Landsskatteret-tens sekretariat. Da direktøren så-ledes ikke er tiltænkt en rolle somdeltagende i Landsskatterettenseller ankenævnenes afgørelser, erdet ikke fundet fornødent at stillespecifikke uddannelsesmæssigekrav.Der henvises til kommentarerne tilhøringssvaret fra FSR – danskerevisorer.Side 51

Behovet for faglig koordination ogdelegation taler fortsat for, at direk-tøren i skatteankeforvaltningen skalhave en central rolle som faglig ko-ordinator og derfor skal kunne del-tage i det centrale nævns afgørelser.Dette harmonerer også med grund-tanken i den nye struktur, der ifølgelovforslagets bemærkninger skalbaseres på et højt fagligt niveau ogen høj grad af faglig koordination.Lovforslaget indebærer, at der ikkelængere stilles krav til direktørensuddannelsesmæssige baggrund.Landsskatteretten mener, at der børstilles krav til direktørens uddan-nelsesmæssige baggrund. I den for-bindelse skal fremhæves, at deruden undtagelse stilles uddannel-seskrav til lederen af centrale stats-lige klageorganer. For klagemyn-digheder med samme judiciellepræg som den foreslåede stilles derkrav om, at lederen skal have juri-disk kandidateksamen.

melse om afgrænsningen af princi-pielle sager og bør korrigeressprogligt, så det klart fremgår, atder er tale om fortolkning af nylovgivning. Væsentlighedskriterietbør således udgå. Dermed bringesbestemmelsen nogenlunde på linjemed f.eks. reglen i retsplejelovens §226.Det fremgår af lovforslaget, at hvisden myndighed, der har truffet af-gørelsen i 1. instans, på grundlag afklagen finder anledning til at givefuldt medhold i klagen, kan dengenoptage og ændre afgørelsen,hvis klageren er enig deri. I dag kanSKAT genoptage og ændre afgørel-sen, selv om der ikke gives fuldtmedhold, hvis klageren er enig deri.Landsskatteretten foreslår, at ”givefuldt medhold i klagen” ændres til”helt eller delvis medhold i kla-gen”.For de sagstyper, hvor 1. instans-afgørelsen i vidt omfang er dannetmaskinelt, vil genoptagelse efterforslaget kunne ske, også i tilfæl-de hvor der ikke gives fuldt med-hold. I andre sager har SKAT tid-ligere foretaget en ikke-maskinelbehandling af sagen, og en fornyetvurdering af sagen vil dermedmed stor sandsynlighed føre til, atafgørelsen fatsholdes. Dermed vildet blot føre til længere sagsbe-handlingstid, hvis SKAT atter skalforetage en fuld vurdering af sa-gen.Problemstillingen håndteres i detjusterede lovforslag således, at derindføres mulighed for, at klagerenkan vælge, at en sag, der visiterestil et skatte- eller vurderingsanke-nævn, i stedet skal behandles afLandsskatteretten.

relser. Den foreslåede bestemmelseer meget snæver og vil i praksisforudsætte, at sekretariatet undereller efter den regionale nævnsbe-handling så at sige ”trækker” sagenud af nævnet. Som nævnt i lovbe-mærkningerne, vil dette antageligtkun ske i yderst begrænset omfang.Bestemmelsen sikrer derfor ikkemod urigtige, regionale nævnsafgø-relser.Landsskatteretten er ikke klagein-stans for afgørelser om indsigtsretefter persondataloven. Henvisnin-gen bør derfor udgå af bestemmel-sen.Overgangsbestemmelsen forekom-mer uklar, når den sammenholdesmed bemærkningerne.Henvisningen er udgået.

Det anføres i afsnittet om de admi- Der henvises til kommentarerne tilhøringssvaret fra CEPOS.nistrative konsekvenser for det of-fentlige, at lovforslaget, når det erfuldt indfaset i 2017, skønnes at”medføre en mindreudgift til års-værk på ca. [20] mio. kr. årligt”.Lovforslaget må dog forventes atgive en øget belastning af domsto-lene og større udgifter til Kammer-advokaten og omkostningsgodtgø-relsen. Den manglende valgfrihedfor klagerne mht. regional eller cen-tral nævnsbehandling vil formentligi sig selv give flere domstolssager.Ikke mindst på ejendomsvurde-ringsområdet vil denne effekt blivemærkbar. Landsskatteretten anserdet for meget tvivlsomt, om lov-forslaget vil give en besparelse, nårmerudgifterne ved en forøgelse afdomstolssagerne medregnes.Landsskatteretten står i øvrigt ufor-stående over, at der i lovforslagetsadministrative bemærkninger talesom en mindreudgift til årsværk.Landsskatteretten går ud fra, at af-ledte besparelser på f.eks. husleje,IT, efteruddannelse m.v. kan indgåsom en del af udmøntningen af spa-Der henvises til kommentarerne tilhøringssvaret fra Dansk Told- ogSkatteforbund. Udgifterne til etab-lering af skatteankeforvaltningenvil være begrænsede.

rekravet. Desuden vil der være ud-gifter til etablering af den nye sty-relse, herunder udgifter til flytnin-ger, IT-tilpasninger, efteruddannel-se m.v.Der vil i forbindelse med etable-ringen af den nye klagestrukturske en tilpasning af ankenævns-strukturen. Der henvises i denneforbindelse til høringssvaret fraLandsskatteretten kan konstatere, at Foreningen af Danske Skattean-der i forbindelse med indførelsen af kenævn og Vurderingsankenævns-foreningen. Det forslag, forenin-en ny klagestruktur kun lægges optil en mindre justering af antallet af gerne har udarbejdet, bygger pånævn og nævnsmedlemmer, således etablering af en række nye fælles-ankenævn og en reduktion af an-at der fortsat forventes at være ettallet af ankenævnsmedlemmerstort antal regionale nævn ogmed 80 fra 346 til 266. Dette kannævnsmedlemmer på skatte- ognæppe betegnes som en mindrevurderings-området. Bevarelsen afjustering. Det sikres således, at iet stort antal regionale nævn bety-de ankenævnskredse, der berøresder, at nævnsbehandlingen og se-kretariatsbetjeningen fortsat vil væ- af ændringerne, vil de enkeltere ressourcekrævende, og at de nu- medlemmer få flere sager og der-værende store forskelle i arbejdsbe- med bedre grundlag for at opbyg-ge den fornødne viden og rutine.lastningen af de enkelte nævn ognævnsmedlemmer videreføres.Effektiviseringspotentialet i dennye struktur afhænger i øvrigt i vidtomfang af, hvordan nævns- og se-kretariatsstrukturen tilrettelægges.Skatteankeforvaltningen bør orga-niseres, så der gives optimale ram-mer for en effektiv og kompetentsagsbehandling, der kan skabe tillidtil afgørelserne. Den bør i videstmuligt omfang samles fysisk – ogsagsbehandlingen bør baseres påspecialisering, der kan bidrage tilen høj effektivitet og kvalitet isagsbehandlingen. Videndelingen iog på tværs af enhederne bør priori-teres højt, og der bør etableres encentral kvalitetskontrol, som følgerop på udviklingen i den administra-tive praksis. De regionale sekretari-ater bør efter Landsskatterettens op-fattelse samles i nogle ganske fåenheder. Dette er en forudsætningfor at effektivisere sekretariatsbe-handlingen og er nødvendigt somgrundlag for et stærkt fagligt miljøog en høj, ensartet kvalitet i sags-behandlingen.Rafn & Søn støtter overordnet for-Uanset etableringen af en fælles se-kretariatsfunktion er det forudsat, atder stadig vil være regionale afde-linger.Regionale enheder hindrerikke specialisering og faglig koor-dinering, ligesom at skatteanke-forvaltningen må føre en tilstræk-kelig kontrol med kvaliteten af af-gørelserne.

slagets formål om at skabe en mereeffektiv og tidssvarende klagestruk-tur på Skatteministeriets område.Rafn & Søn støtter også tankegan-gen om at etablere et administrativtto-instans system. Også af hensyntil de meget lange sagsbehandlings-tider i den nuværende ordning sy-nes dette at være gennemtænkt ogfornuftigt.Ud fra et retssikkerhedsmæssigtsynspunkt er det stærkt betænkeligt,om et ankenævn skal træffe den en-delige administrative afgørelse.Ankenævnene er en lægmandsfunk-tion, som er indført i det nuværendesystem for at sikre et lægmands-element i en ellers ren administrativbehandling. En lægmandsfunktionhører ingen steder hjemme somøverste administrative instans.Medlemmerne af ankenævnene eralmindelige borgere, der slet ikkehar den fornødne viden eller juridi-ske ekspertise til at være øversterekursmyndighed.Uanset at nævnene i dag støttes afet sekretariat, så er der alene taleom en støttefunktion. Ankenævne-ne har den ubetingede og endeligebestemmelsesret i relation til de af-gørelser, der træffes.Dertil kommer det faktum, at derikke er tale om et samlet nævn pålandsplan, men derimod 15 forskel-lige nævn, der den dag i dag harmeget forskellig praksis og gør tin-gene forskelligt.Det er meget svært at få øje påholdbare argumenter for overhove-det at opretholde en lægmandsfunk-tion. I langt de fleste tilfælde til-sidesættes ankenævnenes afgørelseri dag af eksperterne i Landsskatte-retten. Lægmandselementet er etlevn fra fortiden, der ikke hørerhjemme i dansk ret med de kompli-cerede skatteregler, der er i lovgiv-

ningen. Et politisk ønske om at be-vare ankenævnene synes alene atbunde i, at lægmandsfunktionen erpolitisk udnævnt og som oftest be-står af partipolitisk aktive græsrods-folk, og at der således er et politiskønske om at bevare den instans.Det fremgår af lovforslaget, at manmed forslaget opnår en økonomiskbesparelse på godt 20 mio. kroner.Dette er i den grad en fejlagtigkonklusion. I 2012 traf ankenævne-ne afgørelse i cirka 900 sager, hvoriRafn & Søn var partsrepræsentant.Af disse 900 sager er godt og vel800 indbragt for Landsskatterettenpå grund af det manglende fagligeniveau, der er i ankenævnsregi. Derer alene indbragt 40 oprindeligeRafn & Søn-sager afgjort af Lands-skatteretten for domstolene i 2012.Med forslaget vil alle disse sagerskulle indbringes for byretten frem-adrettet. Det skønnes, at der vil væ-re tale om en økonomisk merudgifti nærheden af et trecifret mio. beløbalene i de oprindelige Rafn & Søn-sager, der i 2012 er behandlet iLandsskatteretten. Hertil kommeralle andre sager på skatteministeri-ets område. Der vil formentlig værenogle, der undlader domstolsprø-velse, alene fordi der er tale omdomstolsprøvelse, men det vil ikkestå mål med de merudgifter, der på-løber. Hertil kommer de udgifter,der vil pålægges staten ved denvoldsomme belastning af domstols-systemet, der vil udspringe af lov-forslaget.På ovenstående baggrund foreslåsdet, at lovforslaget ændres, så derindføres et to-instanssystem medSKAT som første instans og Lands-skatteretten som 2. og endelige in-stans. Det bedste alternativ hertil, erat forslaget forkastet, og den eksi-sterende klagestruktur bibeholdes.Det forhold, at der på alle klageom- Som det fremgår af kommentarer-råder i Skatteministeriet alene etab- ne til høringssvaret fra CEPOS, erSide 56

leres én administrativ klageinstans, der lagt vægt på, at forslaget inde-holder sådanne initiativer til sik-er ikke i sig selv retssikkerheds-ring af afgørelsernes kvalitet.mæssigt betænkeligt. Det er natur-ligt, at den udvikling, der har væretpå klageområdet, hvor flere og flereklagesager alene bliver behandlet ién klageinstans, nu bliver gældendefor alle klagesager under ministeri-et. Eksistensen af flere administra-tive klageinstanser har jo som kon-sekvens, at en sags behandling i detadministrative klagesystem tagerlængere tid. Etableringen af enstruktur med kun én administrativklageinstans fordrer imidlertid, atdenne ene mulighed for administra-tiv klagebehandling etableres på ensådan måde, at klagestrukturen sik-rer en afgørelse fra klageinstansen,som er korrekt, og som også af kla-geren opfattes som værende kor-rekt.En struktur med tre ligestillede kla-geinstanser gør det meget væsent-ligt, at den visitering af klagesager-ne, som skatteankeforvaltningenskal foretage, kommer til at ske påen sådan måde, at alle principiellesager kommer til Landsskatteretten.I lovforslaget er angivet en rækkekriterier for visiteringen af sagersom ikke-principielle og principiel-le, hvilket er positivt, og det kunneovervejes at etablere et tilsyn, be-stående af repræsentanter for de treklagemyndigheder til at vurdereimplementeringen af denne visite-ringsfunktion. Dette kunne især væ-re hensigtsmæssigt i den første tidefter etableringen af den nye klage-struktur.Det er positivt, at det er skatteanke-forvaltningen, som foretager forbe-redelsen af klagesagerne, uansethvilken klageinstans, der skal træf-fe afgørelsen, idet det giver bedremulighed for faglig specialisering,bedre udnyttelse af ressourcerne ogmulighed for en mere ensartet for-beredelse af sagerne. Det er ogsåDer henvises til kommentarerne tilhøringssvaret fra Foreningen afDanske Skatteankenævn og Vur-deringsankenævnsforeningen.

vigtigt for skatteydernes retssikker-hed, at sagerne så vidt muligt bliverforberedt på en ensartet måde. Der-for er det vigtigt, at der så vidt mu-ligt er et ensartet regelgrundlag forsagernes forberedelse. Reglerne omsagernes forberedelse bør gennem-gås, for at der kan ske en vurderingaf, om der kan sikres større ensar-tethed. Eksempelvis nævnes regler-ne om udarbejdelse af sagsfremstil-ling og høring herover, som i lov-forslaget fremstår som uensartedefor de tre afgørelsesmyndigheder.Disse regler bør være ensartede.Det er vigtigt for skatteydernesretssikkerhed, at klagesagerne såvidt muligt bliver behandlet og af-gjort på ensartet måde. En rækkeregler i relation til klagesagens be-handling og afgørelse er uensartedeeller på anden måde uhensigtsmæs-sige i forhold til den valgte klage-struktur, hvor der er etableret treselvstændige myndigheder. Dernævnes nogle eksempler, hvor detbør overvejes, om der kan sikresstørre ensartethed:Adgangen til at udtale sig overforEn klagers adgang til at udtalesig overfor sekretariatet og afgø- sekretariatet er harmoniseret. Detfastholdes dog af hensyn til at sik-relsesmyndigheden.re en effektiv ressourceudnyttelse,at klageren alene har ret til at an-mode om at få lejlighed til at udta-le sig mundtligt for Landsskatte-retten under et retsmøde.Ved klage over afslag på genop-tagelse kan et ankenævn vælgeselv at gennemføre ændringen,hvis genoptagelse findes beret-tiget, og sagens parter er enige i,at der ikke sker hjemvisning.Ifølge lovforslaget kan anke-nævnenes afgørelser ikke læn-gere påklages til Landsskatteret-ten. Klageren får dermed ikkemulighed for at klage over an-kenævnenes ændring af ansæt-telsen.Reglerne for afgørelsesmyndig-Lovforslaget er rettet til, så anke-nævnene ikke længere vil havedenne mulighed.

hedens besigtigelse af fast ejen- lerne er således harmoniseret.dom er reguleret på forskelligmåde. Det bør være reguleretensartet.Lovforslaget er justeret, så derDer gælder en række krav tilindføres sådanne krav.indholdet af Landsskatterettensafgørelser, f.eks. om stemmetal,dissens og navne på de personer,der har truffet afgørelsen. Dergælder ikke tilsvarende krav omindholdet af ankenævnenes af-gørelser.Når der i lovforslaget er foreslåeten adskillelse mellem sekretariatetog Landsskatteretten, bør en rækkebestemmelser i lovforslaget og enfremtidig forretningsorden, som eren videreførsel af de gældende be-stemmelser, overvejes. Eksempel-vis foreslås det i flere bestemmel-ser, at en ansat i skatteankeforvalt-ningen kan deltage i en afgørelse iLandsskatteretten. Det betyder, aten medarbejder fra én myndigheddeltager i en anden myndigheds af-gørelser.SKATSRF Skattefag-lig ForeningIngen bemærkningerSRF finder det helt centralt at på-pege vigtigheden af, at der også ef-ter moderniseringen af klagestruk-turen skal være mulighed for at op-retholde de kompetencer og fagligestyrker, der i dag er samlet i Lands-skatteretten og i Skatteankenævns-sekretariaterne. Disse kompetencerskal nødigt ”tabes på gulvet”.SRF hæfter sig ved forslaget om, atprincipielle sager fremover skal af-gøres af Landsskatteretten, og at”almindelige” klagesager, der ikkeer kontorsager, skal afgøres af Skat-teankenævnene. Det foreslås, at kri-terierne for denne visitation, derskal foretages af Skatteankeforvalt-ningen, skal være en videreførelseat de hidtil gældende kriterier forbindende svar, der skal forelæggesSkatterådet. SRF opfordrer til, atdet belyses nærmere, hvordan krite-Efter forslaget kan en ansat i skat-teankeforvaltningen deltage i sa-ger for Landsskatteretten medsamme beføjelser som en retsfor-mand. Forslaget er dog justeret, sådet er den ledende retsformand iLandsskatteretten, der efter ind-stilling fra skatteankeforvaltnin-gen bemyndiger de pågældende.Det fastholdes, at hvis der er sa-ger, hvor der således deltager enansat fra skatteankeforvaltningen,og retten ikke kan opnå enighed,skal sagen i stedet behandles meddeltagelse af en retsformand.Der henvises til kommentarerne tilhøringssvaret fra FSR – danskerevisorer.

Bestemmelsen er udgået. DerSRF hilser forslaget om omvisite-ring i tilfælde, hvor en klage ved et henvises til kommentarerne til hø-ringssvaret fra Advodan.ankenævn er eller vil blive afgjortmed åbenbart ulovligt resultat, vel-kommen. SRF bemærker dog, atdet ifølge bemærkningerne fremgår,at bestemmelsen kun forventes an-vendt ganske sjældent. SRF er op-mærksom på, at det forventes, atden nye skatteankeforvaltning net-op vil sikre en større ensartethed iafgørelserne, hvilket SRF som ud-gangspunkt er enige i, men det erSRFs opfattelse, at det herudoverbør overvejes, om netop skattean-keforvaltningens mulighed for om-visitering af sager også bør være etredskab, der kan anvendes mere ak-tivt i de situationer, hvor den afgø-relse, der er ved at blive afgjort vedet ankenævn, og som ikke kan an-ses for åbenbart ulovlig, men dogåbenbart er i strid med gældendepraksis.Det er SRFs opfattelse, at der i dagi et vist omfang findes sager, derikke realitetsbehandles i SKAT,men først ved klageorganerne medmulighed for omkostningsgodtgø-relse. Dette kan eksempelvis fore-komme ved, at relevant materialeikke indsendes til SKAT ved sa-gens behandling dér, men først ind-sendes i forbindelse med sagensklagebehandling. Efter SRF’s op-fattelse bør der overvejes en hjem-mel til, i sådanne helt åbenlyse sa-ger, at sagen kan ”hjemvises” tilbehandling i SKAT, uden mulighedfor omkostningsgodtgørelse, med-mindre sagen igen bliver påklagettil klageinstansen. Efter SRFs op-fattelse løser den remonstrationsad-gang ikke ovennævnte situation,idet der her kræves, at myndighe-Forslaget omhandler en problem-stilling, som ikke er knyttet til for-slaget om en ny klagestruktur.Forslaget er dermed ikke medta-get.

den kan give klageren fuldt udmedhold.Lovforslaget er rettet til, så denneEfter forslaget det er en betingelsebetingelse ikke længere indgår.for genoptagelse, at det ikke kanlægges klageren til last, at de nyeoplysninger, der kan begrunde gen-optagelse, ikke er fremlagt tidlige-re. SRF finder, at det bør vurderesom, det er hensigtsmæssigt, at kla-geren ved en afvisning af en sådangenoptagelsesanmodning vil skulleindbringe afvisningen for domsto-lene. SRF anerkender, at det er kla-gerens egen (eller måske revisors)skyld, men det forekommer som etbyrdefuldt princip. Den særligegenoptagelsesmulighed i § 35 f, stk.2, er tænkt anvendt i andre særligetilfælde.Der påpeges to skrivefejl i over-gangsreglerne.Videncentret for Forskellene på at indbringe en sagLandbrugfor domstolene henholdsvis en ad-ministrativ klageinstans er så store,at det i sig selv vil kunne afholdenogle fra at indbringe en sag fordomstolene. VfL er derfor ikke enigi, at der ikke er retssikkerhedsmæs-sige betænkeligheder i at afskæreborgerne fra at få prøvet deres sagerved Landsskatteretten som højesteadministrative klageinstans.Fejlene er rettetDer henvises til kommentaren tilhøringssvaret fra Danske Advoka-ter og Danmarks Skatteadvokater

Når man i forslaget lægger op til en Der henvises til kommentarerne tilhøringssvaret fra CEPOS.enstrenget klagestruktur, må mansikre, at dette ikke opleves som enretssikkerhedsmæssig forringelse afklageadgangen. Dette bør efterVfL’s opfattelse ske, enten ved atskatteankenævnenes kompetence-niveau hæves, så de er i overens-stemmelse med Landsskatterettens,eller ved at skatteankenævnene er-stattes af 2-3 regionale afdelinger afLandsskatteretten.Der er stor forskel på, hvorledesskatteankenævnenes og Landsskat-terettens medlemmer udpeges. ILandsskatteretten er der krav om, atSide 61

der er en deltager i afgørelsen, derhar den juridiske kanditeksamen,og der kan være flere. Dette er imodsætning til medlemmerne afskatteankenævnene, der alene skalopfylde kravene til at være valgbaretil kommunalbestyrelserne. Udenen ændring af sammensætningen afskatteankenævnene er der en alt forhøj risiko for, at der træffes afgø-relser, som ikke er juridisk korrek-te. At gøre skatteankenævnene tilden endelige administrative klage-instans for sager om personskatterog personligt ejede virksomhedervil være meget betænkeligt. Detgælder, uanset at principielle sagerefter forslaget skal visiteres tilLandsskatteretten.Adgangen for skatteankeforvaltnin-gen til at omvisitere afgørelse, somskatteankeforvaltningen finder erved at blive afgjort med et åbenbartulovligt resultat, skaber heller ikketilstrækkelig retssikkerhed for bor-gerne. En borger, der har fået enafgørelse et skatteankenævn, somborgeren ikke mener er juridiskholdbar, vil efter udkastet alene ha-ve den mulighed at indbringe sagenfor domstolene.Det vil forringe retssikkerheden,hvis der ikke sker offentliggørelseaf den praksis, som er i skatteanke-nævnene. Sådanne afgørelser kangive adgang til ekstraordinær gen-optagelse. Dette giver behov for, atskatteankeforvaltningens og skatte-ankenævnenes afgørelser i en elleranden form offentliggøres.Det er svært at se, hvordan man iskatteankeforvaltningen vil kunnelave en specialisering i mange regi-onale afdelinger uden derved at mi-ste den fordel, der ligger i, at sags-behandleren sidder regionalt, med-mindre man laver større regionaleenheder. Hvis man på sigt vil havefærre regionale sekretariatsafdelin-Bestemmelsen er udgået. Derhenvises til kommentarerne til hø-ringssvaret fra Advodan.

ger end i dag, finder VfL det merehensigtsmæssigt, at man udvidedeLandsskatteretten med 2-3 afdelin-ger.Der spørges, om Skatteministerietkan bekræfte, at alle klager overSKATs afgørelser vedrørende juri-diske personer, på nær dødsboer,skal visiteres til Landsskatteretten.Der spørges til, om Skatteministeri-et kan bekræfte, at de af SKATs af-gørelser vedrørende moms, afgifter(på nær det, som er henlagt til mo-torankenævnene) og told, der i dagkan påklages til Landsskatteretten,fortsat skal visiteres til Landsskatte-retten.Der opfordres til, at det i forarbej-derne nærmere beskrives, hvilkesager der med den nye struktur skalvisiteres til Landsskatteretten someneste kompetente klageinstans.I det omfang de pågældende sagerikke er gjort til kontorsager ogderfor skal afgøres af skatteanke-forvaltningen, vil sagerne skulleafgøres af Landsskatteretten.

Det er beskrevet i lovforslaget, atde sager, som i dag behandles afLandsskatteretten som eneste ad-ministrative klageinstans, fortsatskal behandles af Landsskatteret-ten, medmindre sagerne er gjort tilkontorsager og dermed skal be-handles af skatteankeforvaltnin-gen.Denne ændring foretages, idet derdog er foreslået den undtagelse, atansatte i skatteankeforvaltningenefter bemyndigelse fra den leden-de retsformand, skal kunne delta-ge i Landsskatteretten med sammebeføjelser som en retsformand.Hvis SKATs afgørelse vedrørendemoms og skat udspringer af sam-me faktiske omstændigheder, ogmomssagen påklages og behand-les af Landsskatteretten, kan skat-tesagen visiteres til Landsskatte-retten. Tilsvarende kan en sagvedrørende en hovedaktionær vi-siteres til Landsskatteretten, hvisen sag vedrørende selskabet, somudspringer af samme faktiske om-stændigheder, verserer ved ellersamtidigt visiteres til Landsskatte-retten. Bemærkningerne til lov-forslaget er udbygget på detteSide 63

Ved omvisitering af åbenbart ulov- Bestemmelsen er udgået. Derlige afgørelser til Landsskatteretten henvises til kommentarerne til hø-ringssvaret fra Advodan.bør det være således, at klager bli-ver gjort bekendt med, at visiterin-gen til Landsskatteretten sker meddenne hjemmel, samt bliver gjortbekendt med den afgørelse, somankenævntet har eller ville havetruffet, og begrundelsen for, at skat-teankeforvaltningen mener, at den-ne afgørelse er åbenbart ulovlig.Det ville være mest enkelt, hvisklager indgivet før den 1. januar2014 skal færdigbehandles i dethidtidige system, mens klager ind-givet fra og med den 1. januar 2014bliver behandlet efter det nye sy-stem.Dette ville formentlig af habili-tetsmæssige grunde nødvendiggø-re en opretholdelse af særskiltesekretariater for henholdsvis an-kenævnene og Landsskatteretten ien periode ved siden af skattean-keforvaltningen. Derfor er dervalgt en model, hvor alle sager, ihvilke der ikke er truffet afgørelseved et ankenævn eller ved Lands-skatteretten forud for den 1. januar2014, som udgangspunkt overgårtil den nye klagestruktur. Hvis ensag i forbindelse med, at denovergår til den nye klagestrukturvisiteres til et skatte- eller vurde-ringsankenævn, vil klagere havemulighed for at vælge, at sagen istedet skal behandles af Lands-skatteretten.De pågældende angivelser er ud-tryk for trykfejl, som nu er rettetop.

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer