Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af lovforslag nr. L 212:

Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og forskellige andre love. (Ny klagestruktur på skatteområdet og ændringer som følge af idriftsættelsen af Ét Fælles Inddrivelsessystem m.v.).

Af skatteministeren (Holger K. Nielsen).

(Fremsættelse 24.04.2013).

Den første ordfører er Venstres ordfører, hr. Torsten Schack Pedersen.

Vi holder lige en lille pause, indtil samtalerne er forstummet og medlemmer, der ikke vil lytte, er gået ud.

Værsgo.

Retssikkerhed på skatteområdet fylder meget i debatten i øjeblikket, også i dagens udgave af Jyllands-Posten er det et tema, hvor formanden for Skatterådet rejser kritik af forholdene og kommer med eksempler på, at retssikkerheden har det hårdt, når det gælder skatteområdet. Derfor er det selvfølgelig også interessant, at vi i dag skal behandle et lovforslag fra skatteministeren om ændret klagestruktur på skatteområdet, for det forslag indeholder bestemt også retssikkerhedsmæssige aspekter.

Forslaget lægger op til, at der fremover for personer og selvstændige m.v. kun vil være én administrativ klageinstans på skatteområdet. Dermed vil der være de samme regler, det samme set up, som gælder for selskaber i dag, som jo i en årrække alene har kunnet indbringe deres skattesag til én administrativ enhed, nemlig Landsskatteretten, før det er det almindelige domstolssystem, der tages i anvendelse. Den ændring kan vi fra Venstres side støtte. Opbygningen af det danske skattesystem til én enhed og ikke både lokale og en statslig gør, at behovet for flere klagemuligheder ikke længere synes at gøre sig gældende. Ligeledes gør de heldigvis faldende sagsmængder, at lægmændene i ankenævnene i dag har få sager at behandle. Derfor er der også brug for en sammenlægning af ankenævnene, så antallet af ankenævnsmedlemmer og sagsmængder står i bedre forhold til hinanden. Vi skal altså sikre, at ankenævnsmedlemmerne har at gøre med en sagsmængde og har det fornødne kendskab, så vi sikrer, at vi bruger ressourcerne bedst muligt.

Men forslaget har jo særlig påkaldt sig opmærksomhed omkring muligheden for, at man skulle være afskåret fra at få sin sag prøvet ved Landsskatteretten. Det forhold har givet anledning til massiv kritik. Det gav anledning til mange bekymringer om, om der nu også ville komme en ensartethed i afgørelserne, og der var frygt for, særlig når man ser på omgørelsesprocenterne for sagerne på vurderingsområdet, at det ville betyde, at et meget stort antal sager ville skulle afgøres ved domstolene og ikke i klagesystemet. I Venstre er vi derfor tilfredse med, at regeringen har valgt at lytte til noget af den rejste kritik. Det fremsatte lovforslag giver nu borgerne mulighed for selv at vælge, om en sag skal behandles ved det lokale ankenævn eller ved Landsskatteretten, efter at det nye enhedssekretariat har visiteret sagen. At borgerne får den valgmulighed, er et stort fremskridt, som vi anerkender fra Venstres side.

Lovforslaget indeholder også en mindre justering som følge af det kommende Et Fælles Inddrivelsessystem, som har til formål at undgå, at der skal betales renter af renter. Det er en fin og fornuftig præcisering, så der sikres klarhed om, hvad der er hovedstolen, og hvad der er renter, der skal tilskrives misligholdte tilgodehavender fra det offentliges side.

Men tilbage til klagestrukturen: Vi er i Venstre endnu ikke helt overbeviste om, at forslaget har fundet sin rette udformning. Den optimale løsning ville have været, at der var blevet foretaget et grundigt udvalgsarbejde, som der f.eks. er sket i Sverige og i England, inden disse lande foretog ændringer i klagestrukturen på området. Det mener vi i Venstre ville have været en optimal løsning at vi også havde gjort i Danmark. Men det skal dog ikke afholde os fra at gå konstruktivt ind i udvalgsbehandlingen. Som sagt ser lovforslaget betydelig bedre ud end det forslag, som regeringen sendte i høring.

I onsdags havde vi en høring i Folketingets Skatteudvalg, og jeg må sige, at der fortsat var stor kritik af forslaget, og der blev rejst en række spørgsmål, som vi i Venstre vil arbejde videre med under udvalgsbehandlingen: Hvordan sikres det, at der også reelt sker en ensartet behandling af sagerne? Hvordan skal skatteankeforvaltningen konkret indrettes, og hvilke konsekvenser får det? Hvordan vil sekretariatsbehandlingen reelt komme til at virke? Vil det styrke retssikkerheden, hvis ankenævnssagernes afgørelse offentliggøres? Og vil det være med til at sikre den fornødne ensartethed i behandlingen?

Som sagt anerkender vi, at der er sket fremskridt med det forslag, vi behandler i dag, i forhold til det forslag, der blev sendt i høring, men vi må også konstatere, at der i den høring, vi havde i Skatteudvalget i onsdags, fortsat var kritik af forslaget. Den bør vi naturligvis tage alvorlig i det videre arbejde.

Hvorvidt vi i Venstre i sidste ende kan støtte forslaget, vil derfor afhænge af det videre udvalgsarbejde.

Tak til Venstres ordfører. Der er, så vidt jeg kan se, ingen korte bemærkninger. Nu tjekker vi lige. Jo, det er der minsandten. Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg var lige ved at tro, jeg var blevet glemt.

Venstres ordfører nævner, at man allerhelst havde set, at der havde været et udvalgsarbejde inden, og det er vi i Dansk Folkeparti meget enig i. Vi ønsker sådan set, at der ideelt set havde været det.

Men er Venstre indstillet på at anbefale, at det her lovforslag sendes til hjørnespark, som det kaldes politisk, altså at man nedsætter det her udvalg, som så kan kigge på det måske et år frem i tiden, sådan at man på det tidspunkt tager det gennemarbejdede og analyserede arbejde op, hvorefter man ser, om det er den bedste måde, man kan gøre det på?

For jeg har den samme frygt: Jeg synes ikke, at det her er en styrkelse af retssikkerheden, tværtimod. Jeg vil høre, om Venstre ville være indstillet på, at man droppede det her lovforslag og ventede et år og nedsatte et udvalg, der kunne arbejde i mellemtiden.

Ordføreren.

Jamen som jeg sagde i min ordførertale, ville det være den optimale løsning. Det var det budskab, vi blev præsenteret for i Skatteudvalget til den høring, vi holdt i sidste uge. Og derfor mener jeg også, det fra skatteministerens side ville være den bedste måde at håndtere det her lovforslag på.

Så siger vi tak til ordføreren – nej, først er det hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg er glad for at blive husket af formanden.

Nu er det jo sådan, at det her lovforslag faktisk har været undervejs et stykke tid. Jeg har deltaget i møder i Skatteministeriet, og jeg ved, at Venstres ordfører også har haft drøftelser med skatteministeren om det her forslag. På baggrund af det var jeg af den fuldstændig klare overbevisning – og det var jeg ikke den eneste der var – at hr. Torsten Schack Pedersen som Venstres

skatteordfører bakkede op om det samlede forslag på baggrund af de ændringer, der var lavet efter den skriftlige høringsproces. Derfor er det med nogen undren, at jeg kan se, at man nu prøver at fremstille det, som om årsagen til, at man træder tilbage og er skeptisk, er, at vi har haft en såkaldt eksperthøring i Skatteudvalget. For lad mig sige det ligeud: Hvis det skulle have været en eksperthøring, skulle vi har haft bidrag fra nogle rigtige eksperter fra de juridiske fakulteter på de højere uddannelser. Og der kom intet nyt ud af den høring, der var i Skatteudvalget i sidste uge, som ikke også fremgår af de skriftlige høringssvar.

Så jeg vil bare spørge hr. Torsten Schack Pedersen: Hvordan tror hr. Torsten Schack Pedersen at hans omdømme som ordfører er, når han nu lige pludselig, efter at have indgået en aftale, vender hundrede og firs grader og løber væk fra den aftale? Er det en ordfører, man i fremtiden kan have tillid til?

Ordføreren.

Det synes jeg var et voldsomt indlæg. Der har været drøftelser, det er korrekt. Jeg står også her og anerkender, at det forslag, som skatteministeren har fremsat, er bedre end det, han sendte i høring. Der ligger ikke nogen aftaletekst på det her område. Og jeg må sige, at kritikken af den høring, der var i Skatteudvalget, er jeg noget forundret over. Det var jo en høring, som vi i udvalget var enige om, hvem vi skulle invitere til. Og der må jeg bare sige, at der blev rejst en række spørgsmål, som jeg mener vi må få belyst.

Jeg synes da, det ville være besynderligt, hvis vi afholder høringer om lovforslag herinde og så ikke vil lytte til den kritik, der bliver rejst på de høringer. Og det er i al beskedenhed også det, der fremgik tydeligt af min ordførertale, altså at der blev rejst en række spørgsmål, og dem vil vi have afklaret, for vi mener, at der bl.a. på den høring jo er rejst nogle spørgsmål, som vi da ikke bare kan sidde overhørig. Ellers må man jo sige, at så er meldingen fra Socialdemokratiet åbenbart, at sådan nogle høringer i Folketingets udvalg er en skinproces, som ikke har nogen konsekvens.

Hr. Thomas Jensen.

Der kører skriftlige høringer, og der har været en god høringsfrist, og der er kommet masser af gode og saglige input. De er blevet læst nøje igennem, og der er blevet konkluderet på baggrund af dem, og der er nu fremsat et lovforslag, som vi var rigtig mange her i Folketinget der var af den klare opfattelse at Venstres skatteordfører bakkede op om. Og der var ikke bare drøftelser, men der blev også lavet en aftale om, at Venstre bakkede op om det her forslag. Og på den høring, vi havde i sidste uge, som så var en mundtlig høring, var det jo også sådan, at de fleste af de folk, der deltog og kom med indlæg, sagde: Og det kan I jo læse om i vores skriftlige høringssvar.

Der kom intet nyt under solen på den mundtlige høring, vi havde i sidste uge i Skatteudvalget, og derfor synes jeg bare, det er en eller anden forloren anledning, som Venstre bruger som påskud for at løbe væk fra det her forslag, som man egentlig har givet håndslag på, og til at køre en eller anden form for gold oppositionspolitik mod regeringen i forhold til det her ankesystemforslag.

Jeg synes, det er pinligt, og tilliden i mit parti er i hvert fald ikke stor til ordføreren på talerstolen.

Ordføreren.

Jamen jeg synes altså, at tilgangen er problematisk. Når vi har med et lovforslag at gøre, der er kompliceret, og som der har været rejst mange spørgsmål om, og vi så i Skatteudvalget vælger at afholde en høring for at komme dybere ned i substansen, og det åbenbart ikke er noget, der gør noget indtryk på Socialdemokratiet, så synes jeg, det må stå for Socialdemokratiets egen regning.

Jeg mener, at der er rejst en række berettigede spørgsmål, og dem vil vi have afklaret, og så må vi se hen over udvalgsarbejdet, om det så giver anledning til, at vi kan se os selv i den måde, som forslaget måtte se ud på, når vi kommer til anden og tredje behandling.

Den optimale løsning, og det var jo også meldingen fra eksperthøringen, ville have været, at der – selv om der var sket forbedringer – havde været et grundigt arbejde. Det ville have været den optimale løsning. Men lad os se, hvad regeringen kan levere under udvalgsarbejdet. Så må vi jo tage det der.

En kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg er nysgerrig efter at høre, hvad der er nyt i forhold til den skriftlige høring. Lovforslaget blev jo netop revideret i forhold til en såkaldt frit valg-ordning, hvor der kan vælges mellem, om en sag skal i Landsskatteretten eller i ankenævnene. Så hvad er det, Venstres ordfører specifikt har bidt mærke i er anderledes fra den skriftlige høring til den høring, der var i udvalget?

Ordføreren.

Jamen det er jo det element, som blev anerkendt, om, at der nu er en valgfrihed. Hvordan sikrer man med den valgfrihed, som jeg synes er positiv, at man får en ensartethed i behandlingen? Det kan man sige ikke er et spørgsmål, der har været adresseret på samme måde før, fordi det ikke var en del af det lovforslag, der blev sendt i høring.

Jeg mener, at der blev rejst en række spørgsmål. Dem vil vi gerne have belyst, og det tror jeg da egentlig vi alle har en interesse i, så vi kan være sikre på, at den lovbehandling, der foregår herinde, er så grundig som overhovedet muligt.

Den kritik, der bliver rejst af forslagene, tager vi altså også alvorligt. Alt andet ville da gøre, at høringer ville være skinprocesser. Og det mener jeg da på ingen måde at vi kan være tjent med.

Lisbeth Bech Poulsen.

Vil ordføreren så ikke oplyse mig om, hvordan det her lovforslag giver mindre ensartethed? For med lovforslaget er der jo et forslag om sekretariatsbetjening, der netop skal sikre mere ensartethed. Principielle sager skal gå direkte til Landsskatteretten, så man får mere ensartethed i sagerne. Altså, fra min stol ser det ud til, at lovforslaget netop sikrer en større grad af ensartethed, så vil ordføreren ikke prøve at være mere specifik, så vi kan hjælpes ad med at få et bredt flertal til det her gode lovforslag?

Ordføreren.

Jeg er enig i, at det, at man får et fælles sekretariat, løfter kvaliteten. Det sikrer, at den risiko, der er blevet beskrevet, for at der kan være regionale forskelle, mindskes. Jeg ved godt, at SKAT, hvis der træffes afgørelser, der er meget skæve, har mulighed for at tage dem videre.

Men den ensartethed skal vi jo også være sikre på, når tingene så afgøres i vurderingsankenævn eller i Landsskatteretten. Når borgerne får det frie valg, skal der være den sammenhæng. Og der blev det bl.a. på høringen fremhævet, at offentliggørelse af de afgørelser, der træffes i ankenævnene, kunne være en mulighed for at sikre det.

Det synes jeg da er et væsentligt spørgsmål, som vi må få belyst. Det er i hvert fald en af de ting, som jeg også nævnte i min ordførertale, som jeg har tænkt mig at gå videre med under udvalgsarbejdet.

Tak til Venstres ordfører. Så går vi til Socialdemokraternes ordfører, hr. Thomas Jensen.

Vi førstebehandler nu forslaget om en ny klagestruktur, og det handler først og sidst om borgernes retssikkerhed. For det skal altid være sådan, at hvis en borger er uenig i en afgørelse fra SKAT, skal det også være muligt at klage over afgørelsen og få den vurderet ved en administrativ klageinstans. Sådan er det i dag, og sådan skal det også være fremover. Er man som borger efter en afgørelse i den administrative klageinstans fortsat uenig i afgørelsen, skal der også være mulighed for at prøve sagen retsligt ved domstolene. Sådan er det i dag, og sådan skal også være i fremtiden.

For mig handler borgernes retssikkerhed i denne sammenhæng om, at borgeren får en rigtig afgørelse så hurtigt og så let som muligt. Af historiske årsager er klagestrukturen opbygget sådan, at nogle sagstyper administrativt kan behandles i to klageinstanser, mens andre kun skal behandles ved én klageinstans. Siden 1991 er klagesager om moms, afgift og told m.v. blevet behandlet ved én instans, og fra 1998 er klagesager over juridiske personers skatteansættelser blevet behandlet ved en anden instans.

Hverken hensynet til retssikkerheden eller andre særlige hensyn kan begrunde, at denne forskel i klagestrukturen kan fortsætte, og derfor sikrer forslaget også en modernisering og effektivisering af klagestrukturen, så der fremover også i personskatte-, vurderings- og motorsager kan ske klagebehandling ved én instans. Det gør det lettere for den borger, der ønsker at få sin sag vurderet, og derfor styrker det retssikkerheden.

Jeg er derfor ikke enig i den fremførte kritik om, at fjernelsen af den ene klagemulighed vil forringe borgerens retssikkerhed, og det har da heller ikke ført til mange henvendelser i Folketingets Skatteudvalg, at der på nogle områder siden 1991, henholdsvis 1998, kun har været én klageinstans, ej heller om, at det skulle være dårligt for borgernes retssikkerhed.

For at sikre, at borgeren ved behandling ved én klageinstans får den rigtige afgørelse, oprettes en ny skatteankeforvaltning. Ved at samle ankenævnssekretariaterne og Landsskatterettens sekretariat til en ny og samlet enhed med regional forankring, sikres det, at den juridiske ekspertise er den samme ved både ankenævnssager og landsskatteretssager. Den nye skatteankeforvaltning giver mulighed for specialisering inden for beslægtede emneområder, og dermed sikres større kvalitet og ensartethed i afgørelserne.

Landsskatteretten træffer afgørelse i klagesager af principiel karakter, og ankenævnene skal følge disse afgørelser, når lignende sager kommer til behandling i ankenævnene. Derfor er der ikke tvivl om, at vi med det her forslag øger borgernes retssikkerhed, fordi det øger sekretariatsfunktionernes ekspertise og samtidig sikrer, at det er de selv samme eksperter i sekretariatsfunktionen, som skal komme med indstillinger til både ankenævnene og Landsskatteretten.

Som noget nyt skal borgeren frit kunne indgive en klage ét sted, nemlig hos skatteankeforvaltningen. Det er så skatteankeforvaltningens opgave at visitere sagen til enten at skulle behandles i et ankenævn, eller, hvis sagen er af principiel karakter, hos Landsskatteretten. Når borgeren modtager sin visitering har han/hun 14 dage til selv at tage stilling til, om sagen skal behandles i det visiterede ankenævn, eller om borgeren ønsker, at sagen skal behandles hos Landsskatteretten. Borgeren har med andre ord frit valg mellem ankenævn og Landsskatteretten.

I dag er der ved Landsskatteretten et klagegebyr på 800 kr., og der er ikke noget klagegebyr ved ankenævnene. Med forslaget foreslås det at indføre et klagegebyr på 300 kr. både ved ankenævnene og Landsskatteretten. Det bliver med andre ord billigere at klage til Landsskatteretten, og der kommer et klagegebyr på, hvis klagen går til ankenævnene. Formålet med et klagegebyr er at forebygge, at klageinstanserne bliver overbebyrdet med lidt mere bagatelagtige sager, som samlet set vil betyde, at borgere vil blive udsat for langt længere sagsbehandlingstider på grund af den øgede sagsmængde ved klageinstanserne.

Hvis borgeren får medhold i sin klage eller domstolssag om skat, told og afgift, vil det fortsat være sådan, at der er en omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand, og der sker endda en udvidelse af det her område, da der vil blive betalt omkostningsgodtgørelse i vurderings- og motorankenævnssager, der behandles i Landsskatteretten.

For Socialdemokraterne er det vigtigt at opretholde ankenævnene. Med deltagelse af lægfolk sikres det, at klagesystemet fortsat har en folkelig forankring, og det er en væsentlig faktor i forhold til at opretholde klagesystemets legitimitet. Her er det vigtigt, at ankenævnsmedlemmerne får mulighed for at deltage i så mange sager, at de kan opbygge en vis rutine og faglig viden. Det sikrer, at de træffer de rigtige afgørelser, og det sikrer, at ankenævnsmedlemmerne kan give sekretariatet det saglige, folkelige modspil, der er grunden til, at vi overhovedet har lægmænd med ved afgørelserne.

Skatteudvalget havde i sidste uge en såkaldt eksperthøring om de reviderede lovforslag, som vi behandler i dag. Der kom ikke nogen nye oplysninger eller betragtninger frem, som ikke fremgår af de skriftlige høringssvar. Derfor giver den afholdte høring heller ikke anledning til yderligere ændringer af lovforslaget, og Socialdemokraterne kan derfor støtte op om lovforslaget, som det foreligger.

Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Det er muligt, der ikke kom noget nyt frem under høringen, men der var stadig væk massiv kritik, så selv om det ikke er nyt, synes jeg da, at en voldsom kritik er værd at tage med i overvejelsen om, om det er et godt forslag. Og det synes vi ikke i Dansk Folkeparti.

Jeg vil gerne spørge ind til, at hr. Thomas Jensen siger, at han synes, det her er en styrkelse af retssikkerheden. I dag er det sådan, at 78 pct. af de sager, som bliver klaget videre fra vurderingsankenævn til Landsskatteretten, bliver omgjort af Landsskatteretten – 78 pct. Hvordan kan det være en styrkelse af retssikkerheden, at man nu fratager borgeren den anden instans at klage til, når man tager fejl i 78 pct. af tilfældene?

Ordføreren.

Det er af den simple årsag – og det håber jeg også, at ordføreren har fået ud af at læse lovforslaget – at der laves den her nye enhed, hvor de folk, der sidder og laver indstillingerne både til ankenævnene og til Landsskatteretten, er de selv samme juridiske personer. Med andre ord bliver der opbygget en øget ekspertise i sekretariatsbistanden, der sikrer, at bag de principielle afgørelser, der bliver truffet i Landsskatteretten, sidder der juridiske eksperter, og de kan, i forlængelse af de principielle afgørelser, indstille til ankenævnene, hvad de skal træffe af afgørelser. Med andre ord: Vi får en større ensartethed og en større sikkerhed for, at det bliver den rigtige afgørelse, når man kun har én administrativ klageinstans at gå til. Så på den måde er jeg ret sikker på, at vi får en styrket retssikkerhed ud af at lave de her administrative ændringer bag det nye klagesystem.

Dennis Flydtkjær.

Der er altså et sekretariat under Landsskatteretten i dag, som er alment accepteret og ser ud til at være fagligt dygtig, og tilsvarende er der et mindre fagligt dygtigt sekretariat under vurderingsankenævnet og skatteankenævnene. Når man blander koldt og varmt vand sammen, giver det altså ikke nødvendigvis varmt vand – så får man lunkent vand. Og fordi man samler de her to sekretariater til et sekretariat – det er jo de samme medarbejdere, der sidder der – så tror jeg altså ikke på, at man nødvendigvis får en højere kvalitet alene på grund af det.

Jeg ved ikke, om hr. Thomas Jensen kan garantere, at de der 78 pct. af vurderingsankenævnssagerne, som i dag bliver videregivet til Landsskatteretten, helt vil forsvinde – altså, vil man få en rigtig sagsbehandlingsmængde nu, så man kommer op på 100 pct.? For jeg kan forstå, at skatteministeren i kommentarerne til høringssvarene siger, at der ikke vil være en eneste sag, der kan klages videre til byretterne. Kan man så garantere fra socialdemokratisk side, at der ikke vil være en eneste sag fremadrettet, der vil blive afgjort forkert?

Ordføreren.

Det, der jo sker i dag, og det, der også vil ske i fremtiden, er, at når man klager over en afgørelse fra SKAT, tager sekretariatet først kontakt til den myndighed i SKAT, der har truffet en afgørelse. Så får den myndighed mulighed for at lave en sagsfremstilling, og den får mulighed for at lægge frem, hvorfor man har truffet den konkrete afgørelse. Og nogle af de afgørelser vil jo blive omgjort med det samme hos SKAT, og så vil der ikke nødvendigvis være begrundelse for en lang procedure med ankesag, simpelt hen fordi SKAT med det samme erkender: Hov, her er der blevet begået en fejl. Og det er jo særlig noget af det, der er sket på vurderingsområdet, hvor den måde, man laver afgørelserne på, kører sådan lidt mere mekanisk og automatisk. Når der kommer menneskeøjne på, finder man ud af, at der skal rettes til, og så bliver borgeren også imødekommet, hvis der er begået en fejl. Så jo, jeg tror rent faktisk, at det her sekretariat vil blive en væsentlig styrkelse af retssikkerheden. Og i forhold til hr. Dennis Flydtkjærs vandmetafor lyder det jo mere, som om hr. Dennis Flydtkjær altid ser glasset som halvt tomt frem for halvt fuldt.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så giver vi ordet til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Dennis Flydtkjær.

Med det her forslag foreslås det, som nævnt af de andre ordførere, at man fjerner muligheden for at få en klagesag på skatteområdet behandlet ved to administrative klageinstanser. I dag har vi jo en tostrenget klagestruktur, og fremadrettet går man over til, at der skal være en enstrenget klagestruktur. I dag har man mulighed for først at få behandlet sin sag ved skattevurderings- eller motorankenævnene, hvorefter den så kan påklages til Landsskatteretten, men fremadrettet skal det altså kun være en mulighed at klage til en af dem. Det bliver dog valgfrit, hvilken en man vil vælge.

Det mener vi i Dansk Folkeparti som udgangspunkt er en forringelse af retssikkerheden for borgerne, og begrundelsen for det her lovforslag har vi svært ved at se som andet end en ren spareøvelse. Man regner med, at man får en besparelse på 20 mio. kr. ud af det, og det synes vi da er en meget dårlig besparelse, når det går ud over borgernes retssikkerhed. For i den sammenhæng synes vi ikke, at 20 mio. kr. gør den store forskel, når vi tænker på alle de milliarder, man kræver ind fra borgerne. Jeg synes også, at der, når man ser på de seneste sager i medierne – en Kasi-Jesper-sag, en Camilla West-sag og andre sager – måske er mere behov for, at vi styrkede retssikkerheden omkring SKAT end forringede den.

Omkring besparelsen er det meget tvivlsomt, om man overhovedet får en besparelse, for jeg vil tro – og det tror jeg også bemærkes i mange af høringssvarene – at mange af de her sager vil blive påklaget videre til byretterne, og det gør dem altså voldsomt meget dyrere for klager, men også for staten, da den får øgede udgifter til bl.a. kammeradvokaten. Men det giver også længere sagsbehandlingstider i byretterne. Vi synes, det er helt urealistisk, at man i kommentarerne til høringssvarene fra Skatteministeriets side har sagt, at man ikke tror på, at der er en eneste sag, ikke engang en eller to sager, der bliver påklaget videre til byretten. Det må jo så betyde, at i de sager, hvor der har været en fejl, lader borgeren bare være med at påklage det videre, og det er vel i sig selv et retssikkerhedsmæssigt problem.

I Dansk Folkeparti synes vi, at det principielt er godt, at så mange klager som muligt afklares administrativt i de klageorganer, og der synes vi egentlig som udgangspunkt at det ville være bedst, hvis man kunne beholde den tostrengede klagestruktur, dog med det in mente, at der er behov for at få løftet niveauet i ankenævnene. I udgangspunktet synes vi jo, det retssikkerhedsmæssigt er betænkeligt, at man fjerner det her administrative klageorgan fra skatteyderne, altså det andet klageorgan, men omvendt er der også så stor en fejlmargen specielt i vurderingsankenævnene, at man er nødt til at få kigget på det. Når 78 pct. af sagerne, der kommer videre til Landsskatteretten, omgøres, er der naturligvis også et retssikkerhedsmæssigt problem her. Men den store fejlmargen fjerner man altså ikke ved at udhule klageadgangen til Landsskatteretten. Landsskatteretten er helt sikkert et respekteret organ i dag med en stor faglighed, men ved at fjerne adgangen til den løser man ikke problemstillingen nede i ankenævnene.

Jeg vil også kvittere for, at der trods alt er noget positivt i det i forhold til det forslag, der er sendt i høring, for det er en forbedring, at man har lavet det sådan, at der er valgfrihed. Man kan vælge mellem ankenævnet eller Landsskatteretten, og det synes vi da trods alt fortjener at blive rost. Men det er altså et problem, at der er en så stor fejlprocent, og at så mange sager omgøres af Landsskatteretten. I indkomstsager, som kommer fra skatteankenævnet, er det 31 pct., og som tidligere nævnt er det i vurderingsankenævnene 78 pct., der omgøres af Landsskatteretten. Det er altså en åbenlys retssikkerhedsmæssig problemstilling, at der er en så stor fejlmargen, men det løser ikke noget, at man fratager folk det andet klageorgan.

Så er der også oprettelsen af skatteforvaltningen, som hr. Thomas Jensen rigtignok siger laver en ensartet behandling af sagerne, men min vurdering er altså, at det ikke løfter fagligheden nok. Skulle man gøre noget i den henseende, vil vi da foreslå, at man lægge den ind under Landsskatteretten, som har et højt fagligt niveau i dag. Og som jeg sagde tidligere, hvad der måske var en slags metafor, eller hvad hr. Thomas Jensen mente det var: Når man blander koldt og varmt vand, får man altså ikke varmt vand, så får man lunkent vand. Skal man have det høje faglige niveau, så synes jeg da, at man skulle vælge at lægge det ind under Landsskatteretten. Men det kan vi jo eventuelt drøfte under udvalgsbehandlingen.

Hvor lang tid har jeg tilbage, nu skal jeg se? (Første næstformand (Bertel Haarder) : Der er 1 minut). Så fortsætter jeg lige et stykke endnu, hr. formand.

I øvrigt vil vi sige, at vi jo allerhelst så, at der var en tostrenget klagestruktur, hvis det kunne lade sig gøre, som jeg har nævnt. Men skal det være enstrenget, havde vi helst set, at det blev centreret i Landsskatteretten, altså at man så nedlagde vurderings- og skatteankenævnene. Men hvis det ikke kan lade sig gøre nu, vil vi da ellers foreslå, at man afbryder behandlingen af det her lovforslag, så vi ikke vedtager det, og at vi i stedet for nedsætter et udvalg med tilhørende eksperter tilknyttet – det kan være revisorer, universitetsfolk, advokater osv. De kunne komme med et gennemarbejdet forslag, som vi så kunne kigge på om et år. Det kunne være et udvalg, der skulle have til formål at komme med forslag til, hvordan vi sikrer fagligheden i klagestrukturen, samtidig med at vi sikrer retssikkerheden. For der føler vi os ikke så sikre på at det er godt nok i dag.

Så vil jeg også sige, at der er en række ting, som vi har stillet spørgsmål om allerede nu i udvalgsarbejdet. Men vi synes, at de 14 dage, der er givet som frist ved den her valgfrihed, er en for kort frist, altså fristen for, hvornår man skal vælge, om man vil klage videre til Landsskatteretten eller klage videre til et af ankenævnene. Vi så gerne, at den frist var noget længere, så man bl.a. fik bedre tid til at have nogle møder med sine rådgivere. Jeg synes også, det er et problem, at man nu går over til en sideordnet klagestruktur, ved at man sidestiller ankenævnene med Landsskatteretten. Det kan give forskellig praksis rundtomkring.

Så der er en række udfordringer, som vi vil have taget op igennem udvalgsarbejdet. Udgangspunktet er, at vi ikke kan støtte det her lovforslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Thomas Jensen.

Jeg har først en kommentar, og så har jeg et spørgsmål. Min kommentar går på, at hr. Dennis Flydtkjær nu to gange har trukket vurderingsankenævnenes 78 pct. ind, og jeg vil bare gerne bede hr. Dennis Flydtkjær om at læse indenad i lovforslaget, så det også fremgår, at vi jo har haft hele problematikken om 3F-sager og fradrag for forbedringer, som jo har givet utrolig meget arbejde i vurderingsankenævnene. Så de der tal er nok ikke helt valide. Der er en forklaring bag dem.

Så har jeg så også et spørgsmål til Dennis Flydtkjær. Der er jo nogle, der begynder at blive lidt mere spidse, bare ordet retssikkerhed bliver nævnt, og så skal man lige pludselig sætte lovgivningsprocessen i stå og sende det hele i udvalg. Så jeg har bare et kort og klart spørgsmål til hr. Dennis Flydtkjær. Kan hr. Dennis Flydtkjær prøve at definere, hvad hr. Dennis Flydtkjær forstår ved retssikkerhed?

Ordføreren.

Til den første del om de 78 pct. i vurderingsankenævnene vil jeg sige, at en rigtig stor del af dem skyldes sager om fradraget for grundforbedringsomkostninger. Men det er altså ikke en pludselig eksplosion. Nu er vi oppe på, at det er 78 pct., der bliver omgjort af Landsskatteretten. Året før var det 77 pct., så der er altså en stigning. Det er godt nok en lille stigning, men det er stadig væk en meget høj fejlprocent, man har. Så det er ikke noget, der pludselig er opstået inden for det sidste halve år eller 3 måneder osv. Det er altså et rigtig højt tal, og det problem løser man ikke bare ved at lægge de to klageinstanser sammen eller ved at lægge deres forvaltninger sammen og sige, at man ikke skal have to klageinstanser.

I forhold til at sende det i udvalg synes vi, at ikke at gøre det er en af de store mangler, der har været her. Det var egentlig det skridt, som Venstres ordfører også sagde man ideelt set skulle have taget fra starten. Det gør man også på mange andre områder inden for retsområdet, hvis der er tale om nogle principielle ændringer. Så sender man det i udvalg, så vi får et godt gennemarbejdet og gennemanalyseret arbejde, vi kan tage stilling ud fra.

Thomas Jensen.

Må jeg bare igen knytte en kommentar til det med vurderingssagerne og fradrag for forbedringsomkostninger. Det er jo ikke noget, der bare lige er opstået inden for det sidste halve år. Det var, så vidt jeg husker, i december 2010, hvor der var en indenrigs- og sundhedsminister, der i dag sidder i formandsstolen, som havde et lovforslag til behandling her i salen, som netop handlede om det her med fradrag for forbedringer. Så det er en problematik, der går langt tilbage, og de sager er nu her de seneste år endelig kommet til vurderingsankenævnene, så det er bestemt dem, som vejer tungt i statistikken der – ingen tvivl om det.

Så vil jeg bare gerne gentage, at jeg gerne vil have en kort og klar definition fra Dansk Folkepartis ordfører af retssikkerhed. Hvad forstår man ved retssikkerhed, når nu det er så vigtigt for en?

Ordføreren.

Nogle af de ting, der i hvert fald ikke er udtryk for god retssikkerhed, har vi jo set en del af i medierne. Vi har set, hvordan borgerne kan blive trynet af staten, trynet af SKAT. Vi synes altid, at det er vigtigt, at man sætter borgeren før systemet, at man sørger for, at den enkelte person har mulighed for at påklage sine sager, hvis vedkommende føler sig uretfærdigt behandlet. I dag har vi så to instanser, man kan få prøvet sin sag ved. Nu skal man så kun have en, og det synes vi da er et problem rent retssikkerhedsmæssigt. Vi synes, det er vigtigt, at man får afklaret så mange som muligt af sagerne i de administrative klageorganer, ikke alene fordi det bliver dyrere i almindelige byretter, men også fordi det er et både godt og vigtigt organ, fordi der er noget faglighed i Landsskatteretten. Vi synes, det er ærgerligt, at man nu stort set vil vende det om og sige, at det skal være staten, der sættes før borgeren, fordi man åbenbart nu bare skal have lov til at tryne folk uden at give dem en reel chance for at forsvare sig.

En kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg vil gerne høre, om den bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær om, at hvis systemet skulle være enstrenget, skulle det forankres i Landsskatteretten, betyder, at Dansk Folkeparti er imod den folkelige forankring, der netop findes i lægmandssystemet.

Ordføreren.

Der er faktisk også en folkelig forankring i Landsskatteretten, det er selvfølgelig i mindre grad, men der er også udpeget lægmandsfunktion i den. Skatteområdet er blevet så kompliceret på mange områder, og det er selvfølgelig en diskussion i sig selv, men det er rent lægmandsudpegede folk, der sidder i skatteankenævn, vurderingsankenævn osv., og jeg tror, det er noget af det, der gør, at der er så stor en fejlmargin. Jeg siger bare, at jeg allerhelst så, at der kom et udvalgsarbejde, som kommer med et gennemarbejdet forslag, og at vi tog stilling ud fra det. Men skulle man vælge kun at have et klageorgan, havde jeg allerhelst set, at det kun blev Landsskatteretten.

Lisbeth Bech Poulsen.

Så vil jeg gerne høre hr. Dennis Flydtkjær, om han mener, at skattesager er vigtigere end f.eks. børnesager eller socialsager. For da vi for et halvt år siden lavede statsforvaltningerne om, var der jo et lignende forslag om forenkling af klageadgangen til Det Sociale Nævn og Beskæftigelsesankenævnet, og dengang husker jeg ikke, at DF, som – det skal naturligvis siges – ikke er med i aftalen, hejste flaget og sagde, at det var et kæmpe retssikkerhedsmæssigt problem. Så er det, fordi skatteområdet er vigtigere end børnesager eller sociale sager?

Ordføreren.

Nej. Det er bestemt ikke vigtigere, og jeg var personligt med til forhandlingerne om statsforvaltningen, og det endte faktisk med, at vi ikke er med i aftalen, og det lovforslag, der ligger på bordet, stemmer vi også nej til i Folketingssalen. Så der er faktisk en rød tråd i forhold til det, vi mener om retssikkerheden.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så går vi til Det Radikale Venstres ordfører, hr. Nadeem Farooq.

Tak for det. I dag behandler vi forslaget til en ny skattestruktur. Med forslaget gennemføres en tiltrængt modernisering, strømlining og effektivisering af klagestrukturen, og det sker på en måde, så der i personskatte-, vurderings- og motorsager kun skal ske klagebehandling i én instans, og det er i tråd med, hvad der gælder på andre områder. Parallelt hermed sikrer man en højere grad af kvalitet i ankenævnenes afgørelser. Det er også med til at sikre, at klagerne hurtigere får den rigtige afgørelse i det administrative klagesystem.

Et væsentligt element i den nye struktur er tilrettelæggelsen og etableringen af et nyt fælles sekretariat. Dette sammenholdt med det forhold, at der knæsættes et princip om, at Landsskatteretten skal behandle alle principielle sager, vil klart trække i retning af en høj grad af ensartethed i sagsbehandlingen. Det her lovforslag og hele diskussionen om en ny klagestruktur har jo givet anledning til en heftig debat, og det forstår jeg også godt. Jeg mener, at med det, vi står med her, tegner der sig en rigtig god løsning i forhold til alle de balancer, der er, når vi taler om skat og skattesager: Balance i retssikkerhed, balance i forhold til noget smidighed i systemet og i forhold til, at man ikke alene skal have et effektivt system, men også et menneskeligt ansigt i systemet i forhold til ankenævnene. Som radikal skal jeg tilkendegive min tilfredshed med, at der bliver mulighed for at vælge Landsskatteretten inden for en tidsfrist.

Samlet set kan Det Radikale Venstre støtte lovforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Så går vi til Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Lisbeth Bech Poulsen.

I dag behandler vi lovforslaget om ændring af skatteforvaltningsloven. Fra SF's side hilser vi det reviderede lovforslag velkommen. I SF mener vi, at det er vigtigt med en mere effektiv klagestruktur, så vi kan gøre sagsbehandlingstiden mindre langtrukken til gavn for både klageren og ankenævnene, og så det afspejler det moderne samfund.

I SF synes vi desuden, at forslaget om et ensartet klagegebyr er fornuftigt. Vi mener ikke, at et gebyr på 300 kr. vil afholde privatpersoner fra at indgive en klage, hvorimod 800 kr. måske er på kanten. Samtidig finder vi det i SF rimeligt, at gebyret er gældende inden for alle former for klager, og det er jo vigtigt at understrege, at gebyrerne naturligvis tilbagebetales ved helt eller delvist medhold.

At nogle klagesager på skatteområdet skal behandles ved hele to administrative klageinstanser og andre ikke, kan hverken begrundes i hensynet til retssikkerheden eller i andre hensyn. Grundlæggende fritages Landsskatteretten for de klager, der allerede er blevet behandlet af ankenævnet, hvilket SF ser som sund fornuft.

I SF har vi fuld tiltro til, at skatte-, vurderings- og motorankenævnene kan varetage klagerne på kvalificeret vis, specielt taget de nye tiltag i betragtning, herunder det fælles sekretariat, at sagsbehandlingsreglerne harmoniseres, og at principielle sager går direkte videre til Landsskatteretten. Klageren får nu også mulighed for at vælge, om en sag skal behandles af et skattenævn eller et vurderingsankenævn eller behandles af Landsskatteretten.

Derfor ser SF den nye klagestruktur som en god løsning, der sikrer skatteyderne en hurtigere afgørelse i klagesager, fordi gebyret på 300 kr. sikrer en bagatelgrænse, så reelle sager kan behandles hurtigere. Den direkte henvisning til Landsskatteretten sikrer en hurtigere behandling af principielle sager samt en større ensartethed. Endelig sikres et frit valg, så klageren selv kan beslutte, om det skal være lægmændene i lokale ankenævn, der skal træffe afgørelsen, eller Landsskatteretten.

Til sidst vil jeg tilføje, at jeg finder det en smule besynderligt, at flere af oppositionspartierne nu ser ud til at trække en smule i land i forhold til lovforslaget. Især timingen virker en smule mærkelig. Som jeg kan forstå på skatteministeren, har oppositionen været med hele vejen og støttet op om den nye skattemodel, specielt med den nye fritvalgsordning, så jeg må indrømme, at det virker en lille smule som et bevidst benspænd fra oppositionens side.

Der er flere korte bemærkninger, først fra hr. Torsten Schack Pedersen.

Nu håber jeg, at ordføreren har hørt efter, hvad der er blevet sagt fra talerstolen i dag. Jeg synes, at den kritik, som SF's ordfører kommer med her til sidst, jo er lidt besynderlig. At den høring, der var i Skatteudvalget, ikke kan give anledning til overvejelser, synes jeg er påfaldende. Vi sidder med et lovforslag, med jeg ved ikke hvor mange høringssvar og med nogle ændringer, som går den rigtige vej, hvilket også blev anerkendt ved høringen, men jo stadig væk også med en række spørgsmål, der blev rejst. Og så skal man bare sige: Nå, men o.k., så er det nok godt nok alligevel.

Giver det ikke SF anledning til at overveje – efter nogle af de spørgsmål, der blev rejst i onsdags – om ikke det påkræves, at det belyses ordentligt, så vi får en klarhed, vi får en sikkerhed for, at nogle af de bekymringer, der blev rejst, også bliver fulgt til dørs? Er det ikke den måde, vi bør agere på, når vi holder en høring, altså at vi så også lytter til den kritik, der bliver rejst, og sørger for, at det lovarbejde, vi laver herinde, er så kvalificeret som overhovedet muligt og har afdækket så mange af alle de aspekter, som sådan en høring giver anledning til, som overhovedet muligt?

Ordføreren.

Jo, men som hr. Torsten Schack Pedersen også ved, kom der jo et hav af skriftlige høringssvar, som fik en grundig behandling, og det udmundede bl.a. i, at vi fik det her fritvalgssystem, så man kunne gå til enten ankenævnet eller Landsskatteretten.

I forhold til nogle af de bemærkninger, der har været om en større grad af ensartethed, hvad jeg også synes er et ret stort element i begrebet retssikkerhed, vil jeg sige, at det jo er noget, der netop bliver højnet med det her lovforslag. Det bliver sikret, at der er nogle mere ensartede afgørelser, og at sekretariatet skal bistå ankenævnene, så vi faktisk får udvidet retssikkerheden.

Men jeg må også sige, at det er klart, at hvis man synes, at Landsskatteretten skal tage sig af alting, vil man måske synes, at sagerne kun skal gå dertil. Men set fra SF's synspunkt er det rigtig godt, at der er frit valg, for vi lægger også rigtig meget vægt på den folkelige forankring, der er i lægmandssystemet.

Torsten Schack Pedersen.

Men i forhold til noget af den kritik, der blev rejst – bl.a. spørgsmålet om, om det ville højne retssikkerheden og ensartetheden, hvis sagerne, der afgøres ved ankenævnet, bliver offentliggjort – vil jeg sige, at det jo spiller en anden rolle nu, når der er en fritvalgsmodel. Det er bare et helt konkret eksempel på noget, som jeg også mener at SF burde være optaget af at man får belyst.

I forhold til den kommentar, der kom om lægmandssystemet, vil jeg sige, at vi synes, det er fint, at lægmandssystemet beholdes, og at man har muligheden for at få sin sag behandlet der – eller også ved Landsskatteretten, som i øvrigt også har et lægmandselement. Den mulighed er der. Men vi må altså bare sikre, at der ikke opstår den situation, at der bliver forskellig praksis. Det er en af de risici, der er ved fritvalgsmodellen. Det var det, vi blev præsenteret for i onsdags, og det synes jeg er et vigtigt spørgsmål at få afklaret, og det håber jeg så sandelig også at SF mener at det er.

Ordføreren.

Hvis man har det synspunkt, at der er forskelsbehandling, i forhold til om sagerne kommer fra ankenævnet eller Landsskatteretten – som situationen jo er, indtil det her lovforslag forhåbentlig bliver stemt igennem – ville det jo være et større problem, end hvis vi vedtog det nye forslag, hvor sekretariatsbetjeningen skal sikre en større grad af ensartethed. Jeg synes lidt, det lyder på kritikken, som om den eneste måde, man kunne imødegå det her fuldstændig på, var, ved at alting skulle gå direkte til Landsskatteretten. Det er vi bare ikke enige i fra SF's side. Selvfølgelig skal der være en høj grad af ensartethed, og det er det, sekretariatet skal være med til at sikre.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Grunden til, at jeg tog ordet, var, at SF's ordfører sagde, at den borgerlige opposition har været med hele vejen. Jeg vil bare gerne have, at ordføreren bekræfter, at Dansk Folkeparti ikke har været med til nogen forhandlinger eller møder. Vi blev indkaldt til et møde en torsdag middag, så vidt jeg husker, som blev aflyst et par timer før. Vi fik ikke nogen grund til det, men vi har altså hverken før eller efter været med i nogen drøftelser. Kan SF's ordfører ikke bekræfte det?

Så har jeg et andet spørgsmål: Hvorfor ændre på noget i Landsskatteretten? Det er et anerkendt organ med et højt fagligt niveau. Hvad er det, der gør, at man synes, at man skal blande dem ind i en ændring? Hvis der er behov for ændringer, må det være i ankenævnene, for det er der, det faglige niveau ikke er højt nok. Hvorfor så ikke nøjes med at lave nogle ændringer der?

Ordføreren.

For det første vil jeg sige, at nu føler hr. Dennis Flydtkjær jo åbenbart, at han selv tilhører et borgerligt parti, men det er ikke altid lige til at vide, fordi der ikke er ensartethed i de politiske meldinger. Men hvis DF ikke føler sig repræsenteret i den kategori, beklager jeg meget. Det må ordføreren tage op med ministeren.

Angående det andet spørgsmål vil jeg sige, at jeg godt kan høre, at DF mener, at Landsskatteretten er den eneste instans, der burde være, men jeg må bare igen sige fra SF's side: Hvis man som borger har en klage og ønsker at bruge den folkelige forankring, der er i et lægmandssystem i et lokalt forankret ankenævn, så er det det, man skal have lov til at bruge.

Dennis Flydtkjær.

Jeg har faktisk aldrig sagt, at vi alene ønsker Landsskatteretten. Men skulle man nøjes med en enstrenget klagestruktur, så ville vi foretrække Landsskatteretten. Jeg sagde faktisk flere gange i min tale, at vi foretrækker en tostrenget klagestruktur, hvor man beholder begge instanser. Man kunne så prøve at gøre noget ud af at løfte det faglige niveau i ankenævnene. Det var sådan set det, jeg prøvede at spørge ind til i mit sidste spørgsmål, som måske blev misforstået. Hvorfor er det, at man ikke koncentrerer sig om alene at løfte fagligheden i ankenævnene? Det er vel der, problemstillingen ligger. Hvorfor blande Landsskatteretten ind i det her? De er jo vel anerkendt.

Angående mit første spørgsmål vil jeg sige, at det sådan set ikke drejede sig om, hvorvidt Dansk Folkeparti er med i den borgerlige opposition. Det er vi. Jeg vil bare ikke tages til indtægt for, at vi har været med i et eller andet forhandlingsforløb om det her lovforslag, for det er vi ikke blevet inviteret til. Det kunne man have gjort, hvis man gerne ville prøve at lave en bred aftale, så man kunne sikre, at vi undgik den her diskussion i dag. Men det har man altså valgt ikke at gøre. Man har ikke inviteret Dansk Folkeparti og flere af de andre borgerlige partier, ved jeg, til en drøftelse om det her, inden man kom herned i dag.

Ordføreren.

Jeg beklager, hvis hr. Dennis Flydtkjær er fornærmet, men det kan jeg ikke som SF's ordfører stå og tage stilling til. Det må hr. Dennis Flydtkjær tage med et regeringsmedlem, nemlig skatteministeren.

Men jeg vil gerne igen sige, at en væsentlig del af det jo handler om, at sekretariatsbetjeningen skal sikre en mere ensartet praksis. Så jeg synes, at vi skal have fokus på det frie valg, så den enkelte borger kan bestemme, om vedkommende helst vil bruge Landsskatteretten eller helst vil bruge det lokale ankenævn. Og det skulle jeg da tro også er noget, som et borgerligt medlem af det høje Ting kunne være glad for.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Nu må jeg lige bede SF's ordfører om at tage stilling til det, der bliver spurgt om. SF's ordfører sagde i sin ordførertale, at oppositionens partier har været indkaldt til forhandlinger med regeringen om det her. Det er bare ikke korrekt, og det er det, som hr. Dennis Flydtkjær har påpeget. Det har oppositionens partier ikke, det har alene Venstre – har vi hørt på vandrørene.

Så altså, regeringen har indkaldt Venstre til nogle drøftelser om det, inden vi kommer i salen her i dag, men Liberal Alliance, som jeg repræsenterer, har ikke været til forhandlinger med regeringen. Dansk Folkeparti har øjensynligt heller ikke været til forhandlinger med regeringen, og Konservative har måske heller ikke. Så det, ordføreren sagde, om, at oppositionen var involveret i det her og havde skiftet holdning undervejs, passer bare ikke. Det gælder alene Venstre.

Ordføreren.

Jeg beklager også meget over for hr. Ole Birk Olesen, hvis hr. Ole Birk Olesen er fornærmet over processen. Igen må jeg henvise til skatteministeren. Men mit spørgsmål efterfølgende, da jeg sagde »de borgerlige«, var også rettet til Venstre.

Men igen vil jeg sige, at hvis Liberal Alliances ordfører synes, processen ikke har været helt god nok, så er der jo heldigvis noget tid endnu, inden vi skal tredjebehandle det her. Og så er jeg sikker på, at hr. Ole Birk Olesen vil have rigtig mange gode indspark til processen, fordi hr. Ole Birk Olesens parti jo også var med, da vi lavede statsforvaltningerne, og man kan se i hvert fald visse lighedspunkter mellem den forenkling af klageadgangen, vi lavede dengang, og det lovforslag, vi har i salen i dag.

Ole Birk Olesen.

Det er jo en gang udenomssnak fra SF's ordfører, for jeg har ikke beklaget mig over nogen proces. Den proces har været, som den har været, og det er op til regeringen at bestemme, hvordan det skal foregå. Men jeg beklager mig over, at SF's ordfører har sagt noget, der ikke passer. SF's ordfører har sagt, at oppositionens partier har været inddraget og har skiftet holdning undervejs. Det passer ikke. Det er ikke processen, jeg beklager mig over, det er det, som SF's ordfører siger, for det, SF's ordfører siger, passer ikke. Og så må SF's ordfører jo sige: Jeg beklager, jeg er kommet til at sige noget, der ikke passer, fra Folketingets talerstol. Det ville da være naturligt.

Ordføreren.

Så vil jeg gerne have lov at læse op af min tale, for det er ikke så tit, jeg står her med en skattesag, så jeg har faktisk en nedskrevet tale, som jeg har læst op af. Og jeg har skrevet, og jeg har læst op:

Til sidst vil jeg tilføje, at jeg finder det besynderligt, at flere af oppositionspartierne nu trækker i land.

Altså, jeg synes, det er at gå lidt i petitesser. I stedet synes jeg, vi skulle diskutere indholdet af det her, for jeg synes ikke, at flere oppositionspartier nødvendigvis er alle oppositionspartier. Jeg synes, at hr. Ole Birk Olesen i stedet for skulle have stillet mig et relevant spørgsmål om indholdet af det her, f.eks. om det vil højne retssikkerheden – hvilket jeg nemlig synes det vil – om det vil gøre det nemmere og bedre for klagerne, hvilket jeg synes, og det vil også sikre en hurtigere sagsbehandling til fordel for de fleste.

Men det kan være, hr. Ole Birk Olesen vil kommentere på det, når han kommer herop på talerstolen, og måske også sige nogle positive ting om lovforslaget, der, som jeg nævnte tidligere, minder ret meget om den forenkling af klageadgangen, vi lavede for statsforvaltningerne i november sidste år.

Tak til SF's ordfører. Hr. Ole Birk Olesen må vente til efter Enhedslistens ordfører, hr. Frank Aaen.

Vi er i Enhedslisten enige i, at det klagesystem, der i dag er inden for SKAT, bør forenkles, og at man bør sikre større ensartethed i afgørelserne. Derfor er vi enige i tilgangen, nemlig at en sådan forenkling skal ske ved, at der kun er én administrativ klageinstans og ikke to, sådan som man har det i dag.

Vi kan også se det fornuftige i, at man bevarer lægmandssystemet, sådan at folk har mulighed for at indbringe deres klage der, samtidig med at man fortsat har Landsskatteretten. Den model kan vi også acceptere, vel vidende at så er der stadig væk et almindeligt domstolssystem efterfølgende, hvis folk føler sig dårligt behandlet i de administrative klageorganer.

Så vi går positivt ind i udvalgsarbejdet. Der er sikkert nogle ting, der skal laves om på eller overvejes. Jeg har ikke haft mulighed for at studere alt fra høringen, så hvis der er noget fra høringen, som kræver, at vi kigger på det, må vi kigge på det under udvalgsarbejdet. Så det er ikke sådan, at vi bare siger: Sådan er lovforslaget, det er sådan, som det er fremsat nu. Vi er bestemt indstillet på at debattere ændringer i det, men hovedstrukturen i lovforslaget kan vi støtte.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Der er sådan set meget i dette lovforslag om en forenklet adgang til at klage over afgørelser, som er udmærket.

Vi mener ikke, at det står i nogen retssikkerhedsbibel, at der skal være mere end et administrativt klageorgan, førend en skattesag eventuelt kommer for domstolene. Så vi kan sådan set godt støtte, at der kun er én klageadgang, og vi synes, det er rigtig fint, at regeringen har indført en frit valg-ordning, så borgeren selv kan bestemme, om det skal være ved ankenævnene eller ved Landsskatteretten, klagen tages op.

Men vi er nu alligevel noget skeptiske over for det her lovforslag, og det er på grund af det, som man med lovforslaget gør med Landsskatteretten. Det er blevet nævnt både af advokater og revisorer – bl.a. på den eksperthøring, vi havde forleden – at man er meget tilfredse med den måde, som Landsskatteretten fungerer på i dag, og at man er nervøs ved, hvad der sker, hvis selve forvaltningen tages fra Landsskatteretten og lægges ud i en ny og selvstændig forvaltning og slås sammen med skatteankenævnenes forvaltninger derude. Man er nervøs for, at det vil bryde op i en kultur og en struktur i Landsskatteretten, som fungerer glimrende, og man kan ikke rigtig se behovet for at gøre det, fordi Landsskatteretten jo fungerer så glimrende.

Af den grund kan vi ikke støtte lovforslaget, som det foreligger her. Vi ville være noget mere medgørlige, hvis den fælles, nye skatteankeforvaltning kom til at ligge under Landsskatteretten, altså hvis det egentlig var Landsskatterettens forvaltning, som blev udvidet med nogle mennesker for at påtage sig en større arbejdsbyrde fra ankenævnene. Så ville det formentlig føre til, at vi kunne se meget mildere på det her. Men som det ligger nu, kan vi ikke støtte lovforslaget.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Og så er det den konservative ordfører, hr. Brian Mikkelsen.

Forslaget og debatten rammer jo ind i de sidste par ugers interessante, synes jeg, men også velgørende debat om retssikkerhed for borgere i det her land. Det er en debat, som har vist, at SKAT desværre i en del tilfælde har opført sig unødig aggressivt, unødig nidkært og i nogle tilfælde ifølge presseefterretninger ikke har taget nok hensyn til det retssikkerhedsmæssige aspekt, der altid må være i et demokratisk retssamfund, hvor man jo som borger, når man bliver behandlet af en statsinstitution, som SKAT jo er, som repræsenterer almenvellet, som repræsenterer folkestyret, har krav på en uvildig, kompetent behandling – altid. Dermed ikke sagt, at de fleste ikke får en kompetent, uvildig behandling, for det får de fleste. Men SKAT har også en speciel forpligtelse til at sikre, at alle uden undtagelse får en kompetent, uvildig behandling.

Derfor er diskussionen om hele strukturen på klageområdet essentiel for vores opfattelse af retssikkerheden på skatteområdet. Vi kan jo se af de nøgne tal, af empirien, at skatteankenævnene ikke har fungeret tilstrækkelig kompetent. Det er et barsk udtryk, men når skatteankenævnene taber lidt under en tredjedel af de sager, der kommer videre til Landsskatteretten, og når vurderingsankenævnene taber tre fjerdedele af sagerne, uanset hvad baggrunden er – her de sidste par år på grund af noget historie – så har man et system, som i første instans ikke fungerer godt nok og ikke laver arbejdet godt nok.

Den konservative holdning er klar: Vi synes, at der skal ske noget på området. Vi synes også, at skatteministerens forslag er et skridt i den rigtige retning. Det er et skridt, som betyder, at der bliver større mulighed for et enstrenget system, hvor der bliver lagt mere vægt på, at man f.eks. kunne tage Landsskatteretten som første instans.

Men vi forstår ikke – når nu Landsskatteretten fungerer så godt, som den gør – hvorfor der så er så meget fokus på Landsskatteretten. Landsskatteretten fungerer jo upåklageligt, så hvorfor ikke bare sætte fokus på, hvad man kunne gøre i forhold til selve det lokale system, altså de lokale ankenævn?

Vi synes, at der er brug for, at man får kigget endnu en gang på lovforslaget og de konsekvenser, det vil have for den enkelte borger – også jævnfør den debat, der har været tidligere, og de meldinger, der er kommet, ikke bare på onsdagens høring i Skatteudvalget, hvor der var fire forskellige repræsentanter, som kom med mange, synes jeg, relevante problematikker, som der ikke er taget stilling til i det her forslag, men også de indvendinger, der har været i den offentlige debat og også i de mange henvendelser, der har været.

Jeg lægger ikke skjul på, at vi synes, at man skal bruge flere kræfter og mere styrke på Landsskatteretten. Det er Landsskatteretten, som har de nødvendige kompetencer, det er Landsskatteretten, som sørger for uvildigheden. Vi synes, at det er rimeligt nok at tage udgangspunkt i skatteministerens forslag, fordi det er et forslag, som bevæger sig i den retning, som vi gerne vil have fra Konservatives side.

Men der er altså brug for stadig væk at få belyst problematikkerne mere, før vi kan tage endelig stilling til forslaget, og jeg synes, det ville være en god idé, hvis der kom et udredningsarbejde, som så på konsekvenserne af det med udgangspunkt i den enkelte borger og retssikkerheden for den enkelte borger.

Tak til den konservative ordfører. Så giver jeg ordet til skatteministeren.

Tak for debatten her under førstebehandlingen, som jeg synes har givet mange gode synspunkter. Det er jo fuldstændig rigtigt, som det blev sagt af ordførerne for Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og SF, at det, vi gør, er, at vi forenkler hele klagesystemet og sikrer hurtigere afgørelser i klagesager, samtidig med at vi fastholder lægmandssystemet og gør hele systemet effektivt.

Det er nogle balancer, der skal findes, som det blev sagt, tror jeg, af hr. Nadeem Farooq, og jeg synes, at vi har fundet de balancer godt i det her forslag, hvor vi godt vil fastholde lægmandssystemet i skatteankenævnene. Og meget af debatten handler jo i virkeligheden om – eller burde handle om – om man ønsker at fastholde lægmandssystemet. Det er der nogle, der ikke gør, og det synes jeg også at indlæggene på den konference, som jeg ikke selv deltog i, men som jeg har fået refereret fra, ligesom afspejlede, lige såvel som det afspejles i mange af de høringssvar, der har været.

Det er et helt, helt fair synspunkt at have, at vi ikke bør have lægmandssystemet, men at vi bør nøjes med Landsskatteretten som eneste klageinstans. Regeringen er bare ikke enig i det. Vi mener, at vi skal holde fast i skatteankenævnene, fordi vi finder det vigtigt, at der er et folkeligt element i hele klagesystemet omkring SKAT, og det er vores opfattelse, at der hos de politiske partier er en bred opbakning bag det synspunkt, at vi skal holde fast i skatteankenævnene.

Det, vi så gør, er, at vi slanker systemet. Jeg har mulighed for som skatteminister at udstede en bekendtgørelse om, hvor mange skatteankenævnsmedlemmer der skal være, hvor mange kredse der skal være, og hvordan det skal struktureres. Og det har jeg tænkt mig at gøre i forbindelse med behandlingen i Skatteudvalget af det her lovforslag. Det vil sige, at jeg forudser, at vi får en diskussion om, hvordan vi kan slanke hele det her system.

Der ligger et udkast fra Skatteankenævnsforeningen, som vi i første omgang ligesom har taget udgangspunkt i i de overvejelser, vi har haft i Skatteministeriet. Men jeg er fuldstændig åben over for en diskussion med de partier, der vil stemme for det her lovforslag, om den struktur, der skal være i fremtiden.

Der er ingen tvivl om, at der er for mange skatteankenævnsmedlemmer i øjeblikket i forhold til sagsmængden. Der er ingen tvivl om, at man kan lave flere sammenlægninger end den, man har på Bornholm mellem vurderingsankenævn og skatteankenævn, og at der er muligheder for, at man kan få et slankere system, end man har i øjeblikket. Og det lægges der også op til med det her lovforslag, og det vil jeg sikre sker i forbindelse med udvalgsbehandlingen af forslaget.

Da vi fremlagde lovforslaget lige efter nytår og sendte det i høring, gav det anledning til en meget stor kritik. Specielt blev det påstået, at man kunne blive afskåret fra at klage til Landsskatteretten. Den kritik er blevet gentaget helt indtil i dag. Jeg så – så sent som i søndags, tror jeg det var, – at der var en leder i Jyllands-Posten, hvor skatteministeren blev kritiseret for at ville fratage borgerne muligheden for at klage til Landsskatteretten, og det er jo en del af den kritik, der har været af SKAT og også af min person som skatteminister.

Vi lyttede til den kritik, der var og sagde: Det kan godt være, at der kan være et problem i, at man udelukkende har mulighed for at få sin sag afprøvet ved skatteankenævnet, hvis man bliver visiteret dertil, og at der derudover kun er domstolene. Det vil så sige, at vi har lavet en frivillighedsordning, således at det stadig væk er det nye organ, der skal visitere, men at man har mulighed for at ændre den visitering, man har fået, hvis man er visiteret til et skatteankenævn, og sige: Jeg vil i stedet for til Landsskatteretten. Vi har selv foreslået en frist på 14 dage, men det er selvfølgelig noget, vi kan diskutere under behandlingen i udvalget.

Det er, som om man i den kritik, der har været af retssikkerheden, ligesom har forbigået, at en del af formålet med det her jo har været at få en højere kvalitet i sagsbehandlingen. Det er jo det, der er baggrunden for det nye sekretariat, som vi også foreslår.

Hr. Ole Birk Olesen spurgte: Hvorfor kan man ikke bare lave det under Landsskatteretten? Jo, men vi laver en sammenlægning af Landsskatterettens sekretariat og de nuværende skatteankenævnssekretariater. Og jeg er ikke i tvivl om, at det vil give muligheder for et bedre fagligt miljø og en større ensartethed i afgørelserne. Om det ligger under eller ved siden af Landsskatteretten, synes jeg jo ikke er det afgørende. Det afgørende er, at man får et nyt effektivt system og en effektiv instans, der udvikler sig fagligt.

Når der fra visse sider er kritik – og jeg kan forstå, at det på høringen var en tidligere præsident for Landsskatteretten, der var kritisk over for det – kan det jo også tilskrives en bekymring for, at man laver forandringer. Der er jo altid bekymringer, når man forandrer nogle ting, for det kan jo godt blive dårligere, men det kan altså også blive bedre. Den mulighed eksisterer jo også. Så den der form for konservatisme og bekymring, hvor man som udgangspunkt siger, at det altid vil blive værre, tror jeg man skal være lidt forsigtig med. Vores mål er i hvert fald at få et bedre arbejdende samlet sekretariat, så det kan give en bedre sagsbehandling og større ensartethed i behandlingerne. Vi mente i første omgang, at det ville være tilstrækkeligt for at sikre retssikkerheden.

Vi kunne så godt se efter den kritik, der var, at det kunne være utilstrækkeligt, og derfor har vi lavet den her frivillighedsordning, som jo fremgår af lovforslaget, og som jeg kan forstå at de forskellige ordførere også bakker op om.

Jeg skal ikke gå ind i, hvad der har været af forskellige drøftelser før fremsættelsen af det her lovforslag. Jeg hørte hr. Torsten Schack Pedersen sådan, at der har været en kritik fra Venstre, men at Venstre trods alt er villig til at gå ind i udvalgsbehandlingen og diskutere nogle af de kritiske punkter, og at Venstre derefter vil gøre sin stilling op. Det synes jeg er et fair synspunkt at indtage.

Derfor kan jeg sige, at vi naturligvis vil besvare de spørgsmål, der måtte komme, for i det omfang, der er uklarheder – specielt vedrørende retssikkerheden – kan jeg godt sige, at det også er i Skatteministeriets, skatteministerens og i alles interesse, at de uklarheder kommer ud af verden, så vi kan vedtage et lovforslag, der giver et effektivt klagesystem, men hvor også retssikkerheden fastholdes. Det ser jeg frem til at vi kan få diskuteret i udvalgsbehandlingen af det her lovforslag.

Men endnu en gang tak for bemærkningerne til forslaget.

Og netop hr. Torsten Schack Pedersen har bedt om en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg vil gerne tage fat, hvor skatteministeren slutter. Jeg synes, det er positivt at høre, at skatteministeren mener, at det er vigtigt, at vi får en grundig behandling, og at de spørgsmål, der er blevet rejst – også på baggrund af det, der skete i onsdags – er en opgave, som skatteministeren mener naturligvis skal løses, for at vi kan kvalificere det her lovforslag. Så det vil jeg egentlig gerne kvittere for. Det er i hvert fald en opgave, som vi går til med krum hals fra Venstres side.

Jeg bemærker også, at skatteministeren siger, at der jo er nogle ting, der skal udmøntes i lovforslaget i forhold til strukturen i ankenævnene: Hvor skal de ligge, og hvor mange medlemmer der skal være? Der er vel også nogle overvejelser om, hvordan det her enhedssekretariat skal strikkes sammen – det er der flere, der har talt om.

Ministeren nævner selv diskussionen om, hvorvidt fristen på de 14 dage, som folk har, er god nok. Jeg vil egentlig bare kvittere for, at skatteministeren åbner for en indholdsmæssig diskussion om nogle af de aspekter, der er blevet rejst spørgsmål om, også i onsdags. Det er i hvert fald, synes jeg, positivt at erfare, at ministeren mener, at det er noget, vi er nødt til at arbejde grundigt med i udvalgsarbejdet. Det ser vi frem til fra Venstres side.

Tak. Ministeren.

Jamen tak for de bemærkninger. Som sagt er vi villige til at diskutere de spørgsmål, som måtte komme. Vi har en stor interesse i, at vi får et bredt flertal bag det her lovforslag. For hvordan klagestrukturen er bygget op, synes jeg som sagt ikke der burde være de store ideologiske uenigheder i. Det handler om, hvordan vi sørger for, at der er en vis effektivitet, at der er retssikkerhed i klagestrukturen, og at det sker i en sammenhæng, hvor vi fastholder det folkelige element i det. Det mener jeg vi skulle kunne klare, så derfor er jeg sådan set tilfreds med, at Venstre vil gå aktivt og positivt ind i udvalgsarbejdet.

Der er ikke flere spørgsmål fra hr. Torsten Schack Pedersen. Så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Ministeren siger, at når man laver ting om, er der selvfølgelig den mulighed, at det bliver dårligere, men der er bestemt også den mulighed, at det bliver bedre, ifølge ministeren. Og det er jo teoretisk set rigtigt nok.

Men hvad angår Landsskatteretten, så lyder det fra de involverede mennesker – advokater, revisorer og tidligere landsskatteretspersoner selv – at Landsskatteretten allerede i dag fungerer så tæt på optimalt, som det er muligt. Så hvis man laver noget om, risikerer man sådan set kun, at det bliver dårligere.

Det er derfor, jeg siger, at når man nu skal lave den nye skatteankeforvaltning, hvorfor så ikke tage udgangspunkt i det, som fungerer rigtig godt i dag, og så eventuelt udvide det med nogle mennesker for at tage den ekstra arbejdsbyrde, som kommer, i stedet for at hive forvaltningen ud af Landsskatteretten og lave et helt nyt organ, som ikke er underlagt Landsskatteretten, men som er sådan frit svævende i luften? Det var jo en mulighed, at man kunne gøre det sådan.

Tak. Ministeren.

Jamen jeg er helt enig i, at det fungerer godt i Landsskatteretten. Det er dygtige folk, som sidder derovre, og det vil vi da naturligvis tage udgangspunkt i. Det er da indlysende. Det ønsker vi da ikke at ødelægge gennem det her. Derfor bliver øvelsen jo, hvordan vi kan få en eller anden enhedsstruktur i sekretariatet, hvor vi fastholder de gode ting, der er i øjeblikket i Landsskatteretten, så vi får et samlet sekretariatssystem både for skatteankenævn og for Landsskatteretten, som har den samme høje kvalitet, som er i Landsskatteretten. Det er jo det, der er øvelsen i det, og det tror jeg da godt kan lade sig gøre.

Der er ikke flere korte bemærkninger fra hr. Ole Birk Olesen. Så er det hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti, værsgo.

Det er noget i samme boldgade som hr. Ole Birk Olesen. Jeg lagde mærke til, at ministeren i sin tale sagde, at det ikke var afgørende, hvor det var placeret, men at det afgørende var, at man fik et løft i sagsbehandlingen. Og der vil jeg spørge skatteministeren, om det er ultimativt, at det skal hedde skatteankeforvaltningen og være en selvstændig enhed, eller om det er noget, der eventuelt kan ændres på. For det vil i hvert fald gøre Dansk Folkepartis stillingtagen til forslaget noget mere positiv, hvis man kunne forankre den her sekretariatsbetjening under Landsskatteretten.

Tak. Ministeren.

Jeg går ud fra, at navnet ikke er det interessante. Det er jo ikke det, der betyder noget. Hvad vi kalder det finder vi nemt ud af.

Jeg tror, vi skal have en diskussion i udvalget om, hvad det er for en størrelse, som vi planlægger, så vi alle sammen er trygge ved, at man får et enhedssekretariat, der kommer til at fungere tilfredsstillende.

For jeg synes, der bygges mange myter op. Der er nogle, der efter min vurdering kommer med nogle spøgelseshistorier om, at det her bliver noget helt, helt forfærdeligt noget, og at det fungerer rigtig fint i øjeblikket i Landsskatteretten og det bare bliver ødelagt, fordi der kommer nogle andre ind osv.

Der er altså også eksempler på, at man har sammenlagt forvaltninger og sekretariater, og at det faktisk har fungeret fint efterfølgende, og det er ikke mindst i vores interesse, at det her også kommer til at fungere fint.

Men også det punkt synes jeg vi skulle tage op stille og roligt i Skatteudvalget i forbindelse med behandlingen af det her lovforslag.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg er helt enig i, at det selvfølgelig ikke er navnet, der er det afgørende, men når man ser på et organisationsdiagram over det her, kan man se, at der altså er forskel på, om vi har Landsskatteretten med et sekretariat nedenunder, eller vi har Landsskatteretten og så en selvstændig enhed ved siden af.

Ligesom hr. Ole Birk Olesen sagde, synes jeg da, det ville være mere oplagt, at der blev bygget videre på det, man sådan rimelig bredt synes virker fantastisk godt i dag. Det er egentlig bare det, der er mit synspunkt, altså at det må være nemmere at bygge videre på noget, der virker godt, i stedet for at starte en helt ny, selvstændig forvaltning. Det var egentlig det synspunkt, som jeg godt ville høre om var noget, der kunne kigges på.

Nu jeg har ordet, vil jeg også gerne spørge skatteministeren om noget andet. Jeg kan se i kommentarerne til høringssvarene, at man ikke forventer, at der kommer en eneste sag, der går videre til domstolene – ikke bare en eller to sager – når man nu flytter fra en tostrenget klagestruktur til en enstrenget.

Jeg vil høre, hvordan man er kommet frem til det, for jeg synes, det virker noget usandsynligt, at der ikke skulle være en eneste borger derude, der ville vælge at klage videre til byretten.

Ministeren.

Med hensyn til det med at bygge videre vil jeg sige, at vi da vil bygge videre på Landsskatteretten. Der er ikke tale om, at vi ligesom detonerer hele Landsskatteretten og bygger noget helt nyt op. Vi tager da udgangspunkt i det eksisterende sekretariat i Landsskatteretten og udvider det, uanset om vi så kalder det det ene eller det andet og hvordan det organisatorisk skal strikkes sammen. Det er da ikke sådan, at vi starter fra nul på det her. Altså, vi har jo erfaringerne i Landsskatterettens sekretariat – de gode erfaringer – som vi vil arbejde videre på, og det, som er hensigten, er, at vi får et enhedssekretariat for hele klagesystemet, som har den høje kvalitet, som ligger i Landsskatteretten i øjeblikket. Jeg tror godt, det kan lade sig gøre.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.