Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 3. behandling af lovforslag nr. L 211:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 19.04.2013. 1. behandling 25.04.2013. Betænkning 23.05.2013. 2. behandling 30.05.2013. Tillægsbetænkning 31.05.2013).

Hr. Christian Langballe som Dansk Folkepartis ordfører.

Alle de politiske partier på nær Dansk Folkeparti tildeler i dag en mulig terrorist statsborgerskab. Politiets Efterretningstjeneste har ellers advaret om, at den pågældende person er mistænkt for at være til fare for rigets sikkerhed. Ethvert fornuftigt tænkende menneske må tage sig til hovedet og spørge, hvorfor politikerne har taget dette uhyrlige skridt. Svaret er, at den mulige terrorist er statsløs og omfattet af FN's statsløsekonvention og børnekonvention.

Normalt ville alle andre, som PET mistænker, bare blive pillet af, men det gælder ikke her, for et flertal i Folketinget mener, at konventionerne vejer tungere end grundloven og hensynet til Danmarks sikkerhed og danskernes tryghed. Det er klart i strid med grundloven, at man sætter disse konventioner over Folketinget. Tænk i øvrigt, hvis den pågældende person om en måned eller om et halvt år øvede en terrorhandling ved at sprænge en bombe på Rådhuspladsen. Tænk, hvis den pågældende person gjorde, som de to islamister i London, der slagtede en soldat på åben gade. Danskerne ville med rette kunne spørge os om, hvorfor Folketinget belønner vedkommende med et statsborgerskab.

Vi har forsøgt alle muligheder – alle muligheder – for at undgå dette. Vi har bedt justitsministeren om hjælp til at få pillet personen af loven. Han har svaret nej, fordi det ifølge ham vil kompromittere PET's arbejde. Sikke noget snak! Hvis justitsministeren havde fulgt PET's advarsel og undladt at sætte personen på listen, havde vi aldrig haft den her diskussion. Vi mener, at det er i strid med grundloven, og det er igen justitsministeren, der er den skyldige. For at kunne tildele statsborgerskab må vi have adgang til alle relevante oplysninger. Det har vi ikke fået. Vi har klaget til Folketingets Præsidium i to omgange, hvilket vi ikke har fået noget ud af, og ja, vi har ladet en annonce indrykke for at gøre opmærksom på sagens alvor.

Mistænkeliggør vi de knap 700 personer på listen? Nej, det gør justitsministeren, det er ham, der burde sættes på anklagebænken og ikke os. Lad mig minde om, at alle navnene er offentligt tilgængelige. Det kræver to klik, og så er man inde og kan se dem. I gamle dage var hver enkelt person sat på én lov, og man diskuterede alle forhold. Bl.a. Enhedslisten har valgt at forvrænge debatten i en sådan grad, at partiet faktisk burde have en pris for taktisk og velgennemført misinformation. Partiet hævder, at jeg skulle have gjort mig skyldig i en meget alvorlig lækage ved fra Folketingets talerstol at tale højt om det forhold, at et flertal på nær DF er ved at give en potentiel terrorist statsborgerskab. Partiet vil gerne have mørkelagt debatten, så det ikke kommer til kendskab, at det sker.

Jeg er fuldt ud klar over, at der gælder visse fortrolighedsforhold i denne sag, men jeg nægter at anerkende, at vi i Folketinget ikke må drøfte denne sag, og at danskerne ikke må vide, hvad der foregår. Det er jo selve formålet med at drøfte statsborgerskab her i salen, ellers er det jo bare en teaterforestilling. Det mener ikke kun jeg og DF. Juraprofessor Gorm Toftegaard Nielsen udtaler den 29. maj til Politiken: Det, Dansk Folkeparti gør, er det, der er meningen med § 44. Han tilføjer: Mener vi virkelig, at man skal straffe medlemmer af Dansk Folkeparti for på den måde at give mulighed for en vis politisk debat? Hvis man ikke kan sige det, DF siger, kan man overhovedet ikke have nogen debat om det. Er det dansk demokrati? spørger han.

Han afslutter med følgende svada: Man kan ikke sige: Du må ikke stille et ændringsforslag. Hvad er så meningen med at få det i Folketinget? Ja, hvad er meningen? Det kunne man med rette spørge justitsministeren om. Vi stemmer nej til loven.

Der er en kort bemærkning fra hr. Lennart Damsbo-Andersen. Værsgo.

Tak. Under andenbehandlingen havde Dansk Folkepartis ordfører travlt med at fremføre de samme argumenter som i dag. Der var en meget lang og grundig debat om det forhold, som Dansk Folkeparti diskuterer her. Det, som står tilbage for mig oven på alt det her, er to spørgsmål. For det første: Hvordan kan det være, at Dansk Folkeparti mener, at man kan diskutere fortrolige oplysninger fra Folketingets talerstol? Hvordan kan det forekomme? For det andet: Hvordan gradbøjer man fortrolighed? Hvornår er noget fortroligt, og hvornår er det ikke fortroligt? Det kunne jeg godt tænke mig at ordføreren svarede på.

Ordføreren.

Jeg mener, at jeg har min grundlovssikrede ret til at nævne og sige højt her fra Folketingets talerstol, at et flertal i Folketinget nu er ved at tildele en potentiel terrorist statsborgerskab.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Det er åbenbart ordførerens hensigt igen og igen at udtale sig om fortrolige oplysninger. Jeg vil godt spørge en gang til: Hvordan kan man gradbøje fortrolighed? Jeg går ud fra, at Folketingets medlemmer her i alle mulige sammenhænge bliver mødt med papirer, der er stemplet som fortrolige, så hvordan kan man så lige pludselig stå her som repræsentant for Dansk Folkeparti og sige, at man lige i den her sag sagtens kan gradbøje fortroligheden og fortælle om det? Hvad er det så ellers for sager, der kan blive taget op? Hvor er fortroligheden overhovedet henne?

Ordføreren.

Jeg vil godt henholde mig til et notat, som Justitsministeriet har udfærdiget den 10. maj 1989. Her står der:

Justitsministeriet har tidligere i forbindelse med Folketingets drøftelser af formen for behandlingen af indfødsretssager givet udtryk for, at det må anses for tvivlsomt, om et medlem af Folketinget begår en strafbar handling med hensyn til de almindelige regler om tavshedspligt, hvis fremdragelsen af de pågældende oplysninger sker som led i den pågældendes redegørelse for sin opfattelse af et lovforslag eller dele heraf med henblik på at orientere de øvrige medlemmer af Folketinget om lovforslagets konsekvenser.

Videre står der: Justitsministeren henviser i den forbindelse til folketingsmedlemmernes ytringsfrihed, der har fundet udtryk i grundlovens § 57, punkt 2. Det følger i øvrigt af den bestemmelse, at intet folketingsmedlem kan drages retsligt til ansvar for sine ytringer uden samtykke fra denne.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen, kort bemærkning.

Det er jo lidt morsomt, at ordføreren er nødt til at henvise til et notat fra 1989, før den her problemstilling var til stede, frem for at henvise til det brev, som Folketingets formand sendte til udvalget sidste år, og hvor konklusionen er en anden.

Men jeg vil gerne spørge ordføreren, om ikke det er korrekt, altså om ordføreren ikke er enig med mig i, at den information, der diskuteres her i dag – nemlig at ordføreren på talerstolen hævder, at der findes en person på det her lovforslag, som er i PET's søgelys og i parentes bemærket derved hverken sigtet eller dømt for noget som helst – ikke er offentligt tilgængelig noget sted, men derimod er fortrolighedsstemplet og udelukkende kommet frem til offentlighedens kendskab, fordi medlemmer af Indfødsretsudvalget, som har modtaget det her fortrolige dokument, herunder udvalgets formand, hr. Langballe, har valgt at lække denne fortrolige information.

Er det korrekt, at informationen aldrig har været og ikke er offentligt tilgængelig, men udelukkende er kommet ud, fordi personer, der har fået et fortroligt dokument, har valgt at lække fortrolige informationer?

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig klar over, at Enhedslisten jo gerne vil mørklægge det forhold, at man nu giver en potentiel terrorist statsborgerskab. Men forskellen på en totalitær stat og et demokrati er, at sådan noget kan siges højt i Folketinget. Det er forskellen.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Se, det var jo ikke et svar. Og mon ikke de fleste, som følger den her debat, kunne høre, at det ikke var et svar? For mit spørgsmål var meget simpelt: Er det ikke korrekt, at de fortroligtstemplede oplysninger, som er kommet fra PET, udelukkende er tilgængelige for offentligheden nu, fordi medlemmer af Indfødsretsudvalget, herunder formanden for udvalget, hr. Langballe, har valgt at offentliggøre disse fortroligtstemplede oplysninger fra PET? Det er et simpelt spørgsmål, som det burde være muligt at svare på. Det er det ene. Jeg håber at få et svar, og det tror jeg også at andre gør.

Det andet er: Tror ordføreren, at det hjælper PET i deres arbejde, at bl.a. ordføreren har valgt at fortælle, at en person på det her lovforslag er i PET's søgelys? Tror ordføreren, at det hjælper PET i deres arbejde?

Ordføreren.

Altså, nu er Enhedslistens omsorg for PET jo ganske rørende, al den stund at man jo normalt gerne vil have nedlagt både militæret og politiet. Men jeg vil da gerne lige i øvrigt svare, og mit svar er: Jeg fastholder, at det er min grundlovssikrede ret, og at det er selve meningen med § 44, at alle forhold vedrørende de personer, der tildeles statsborgerskab, skal kunne drøftes her i salen.

Fru Zenia Stampe for en kort bemærkning.

Nu er det jo ikke for ingenting, at vi er så optaget af bruddet på fortrolighed. Det er jo ikke kun af hensyn til privatlivets fred, ikke at det ikke også i sig selv er vigtigt, det er jo også af hensyn til rigets sikkerhed. Det er jo et faktum, at Dansk Folkeparti og Venstre har lækket fortrolige oplysninger, som er fortrolige af hensyn til statens sikkerhed, og derfor vil jeg godt spørge hr. Langballe, ordføreren, om man vurderer, at det, at man har lækket de her oplysninger, øger risikoen for rigets sikkerhed, eller om det mindsker risikoen for statens sikkerhed. Øger eller mindsker? Det er et meget enkelt spørgsmål.

Ordføreren.

Jeg mener at kunne huske, at fru Zenia Stampe har gjort sig til talskvinde for, at en potentiel terrorist skal have statsborgerskab? Er det rigtigt?

Fru Zenia Stampe.

Det var simpelt hen ikke et svar, og det er så afslørende. Ikke alene tager Dansk Folkeparti en masse uskyldige nye borgere til indtægt, man skalter og valter med rigets sikkerhed af ren og skær populisme. Det er så usmageligt, at det ikke burde finde sted her fra landets fornemste talerstol.

Ordføreren.

Det ligger i § 44, at alle relevante forhold skal kunne diskuteres her i salen, også det forhold, at et flertal i Folketinget nu er ved at give en potentiel terrorist statsborgerskab.

Der er en lang række, der har bedt om korte bemærkninger.

Jeg vil godt give den bemærkning til den her diskussion, at hele det juridiske spørgsmål omkring det har jeg taget initiativ til at vi får en fornyet diskussion af i Folketingets Præsidium.

Så er det hr. Karsten Lauritzen.

Det er jo en mærkelig diskussion, som hr. Christian Langballe er havnet midt i, og det er helt tydeligt, at der er nogle, der hellere vil diskutere procedure og jura end det, det egentlig handler om. Venstre og Dansk Folkeparti er ikke enige om, hvordan vi forholder os til lovforslaget, men vi er sådan set enige i – det mener jeg i hvert fald personligt – at det er en vigtig debat, som hr. Christian Langballe rejser.

Jeg vil godt spørge hr. Christian Langballe, om han er bekendt med det, der står i »Håndbog i folketingsarbejdet«, for det er der jo en del medlemmer, der ikke er. Der står, og nu skal jeg læse op:

»Når en minister sender et fortroligt dokument til Folketinget, er det som regel et af Folketingets udvalg, som modtager dokumentet. Ministeren bør vejlede udvalget om, at dokumentet efter ministerens opfattelse indeholder fortrolige oplysninger.«

Der står altså: » ... efter ministerens opfattelse«. Og det fortsætter:

» ... men i princippet kan ministeren ikke pålægge Folketinget (udvalget) at behandle dokumentet som fortroligt, da en minister ikke har beføjelse til at give Folketinget tjenesteordrer.«

Jeg forstår, at hr. Christian Langballe er bekendt med det, men tror hr. Christian Langballe, at de mange medlemmer, der har spurgt og vil spørge, er bekendt med det her afsnit, som er helt basalt i »Håndbog i folketingsarbejdet«?

Ordføreren.

Næh, det tror jeg ikke. Altså, det kører jo i tomgang med de samme spørgsmål, så det tror jeg ikke de er bekendt med.

Hr. Karsten Lauritzen har flere bemærkninger.

Jamen så kan vi jo ikke diskutere det ret meget længere. Så vil jeg godt spørge hr. Christian Langballe om, hvad der adskiller den her situation fra andre situationer i Folketinget. Er hr. Christian Langballe bekendt med, at der nogen sinde er faldet en dom, eller at der nogen sinde har været en situation, hvor der var noget, man ikke kunne sige fra Folketingets talerstol? Det kan man mene om, hvad man vil, altså om det skal være sådan, og der er nogle, der mener, at man skal begrænse folketingsmedlemmers mulighed for at ytre sig fra Folketingets talerstol. Men det sætter grundloven jo heldigvis en begrænsning for, for det må man nemlig godt.

Jeg vil høre, om hr. Christian Langballe ikke synes, at det er sådan lidt et mærkeligt redskab at tage som gidsel i en politisk diskussion. Synes hr. Christian Langballe ikke, det kunne være bedre, hvis dem, der var uenige med hr. Christian Langballe og til dels Venstre, tog en politisk diskussion i stedet for at gøre det til en diskussion om, om hr. Christian Langballe har lækket noget, som hr. Christian Langballe ikke kan lække, fordi han er fuldt berettiget til at fortælle det fra Folketingets talerstol, hvis hr. Christian Langballe ønsker det?

Ordføreren.

Jeg vil da utrolig gerne have diskuteret det forhold, at et flertal i Folketinget nu er ved at give en potentiel terrorist statsborgerskab. Men det er man jo ikke interesseret i at diskutere. Man vil jo bare have givet mig og Dansk Folkeparti mundkurv på. Det er jo det, det drejer sig om. Man vil have mørkelagt sagen, så den overhovedet ikke bliver diskuteret her i salen. Det er jo det, det drejer sig om, altså rent mørklægning.

Hr. Jan E. Jørgensen for en kort bemærkning.

Venstre og Dansk Folkeparti ser forskelligt på spørgsmålet om, om vi skal stemme ja eller nej til den her lov. Venstre synes heller ikke, at Dansk Folkepartis annonce, hvor man nævnte navnene på alle de her personer, var udtryk for særlig god stil, men vi må samtidig erkende, at det er lykkedes for Dansk Folkeparti at sætte fingeren på et ømt punkt. Jeg vil godt sige her fra salen, at Venstre støtter Dansk Folkeparti i, at befolkningen har krav på, har ret til at få at vide, hvem vi giver statsborgerskab, herunder at vi giver statsborgerskab til en person, som af PET vurderes at kunne udgøre en fare for nationens sikkerhed.

Jeg synes, at det er utroligt, jeg synes, at det er beskæmmende, at partier, som ellers bryster sig af at være tilhængere af offentlighed, mener, at befolkningen ikke har ret til at få noget så væsentligt at vide vedrørende personer, som vi tildeler dansk statsborgerskab, og jeg gør også opmærksom på, at ifølge grundloven er det os, ingen andre end os, der tildeler statsborgerskab. At vi ikke skulle have mulighed for at diskutere, hvem vi tildeler statsborgerskab, er utroligt. Så i den kamp har Dansk Folkeparti Venstres støtte.

Ordføreren.

Jeg kan kun give ordføreren fuldstændig ret. Jeg synes, det er uhyrligt, at der er partier og personer herinde, som forsøger at mørklægge den her sag. Jeg synes, det er uhyrligt. Det er altså trist for demokratiet.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Selv om der selvfølgelig er, mener jeg, en væsentlig forskel på at fortælle, at der er en person, som udgør et problem, og så sætte en annonce i avisen, vedrører den henvendelse, der nu går fra Indfødsretsudvalget til Folketingets Præsidium, jo også Venstre, helt præcis mig som indfødsretsordfører, og vi bliver et eller andet sted indirekte eller direkte, om man vil, truet med straf og politianmeldelse osv. Jeg tror ikke, der kommer mere ud af det, men jeg synes alligevel, at det er en særlig debat, at vi skal stå her og diskutere, om der skal trues med straf og den slags for at komme med nogle fuldstændig relevante oplysninger til befolkningen.

Ordføreren.

Jeg kunne ikke være mere enig. Den slags trusler preller også af på mig. Jeg mener, at alle relevante oplysninger skal frem, navnlig det forhold, at man giver en potentiel terrorist statsborgerskab. Jeg synes simpelt hen, at det er en uhyrlig diskussion, og jeg synes, at det er en uhyrlig beslutning, som Folketinget nu er ved at tage. Jeg tænker bare på, at der kan ske det, at den pågældende går hen i morgen og slagter en soldat eller gør noget andet, begår en terrorhandling, og vi har her i Folketinget belønnet vedkommende med et statsborgerskab, og vi må ikke engang diskutere det ifølge visse personer her i Folketinget. Det er da uhyrligt.

Fru Pia Kjærsgaard for en kort bemærkning.

Jeg vil bare spørge ordføreren – der er jo også andre, der har været inde på det – om ikke det her har været en højst besynderlig debat. Altså, jeg har fulgt det lige fra førstebehandlingen over andenbehandlingen og nu den sidste behandling i dag, og jeg må sige, at jeg da forventer, at justitsministeren i dag går på talerstolen med en modsat holdning af den, han gav udtryk for ved førstebehandlingen i forbindelse med at gøre indsigelse i forhold til det, der ligger i Indfødsretsudvalget, nemlig at PET, Politiets Efterretningstjeneste, advarer mod en person på det her forslag, fordi vedkommende er til fare for statens sikkerhed. Da sagde ministeren til folk, der gjorde indsigelse, til folketingsmedlemmer, der gjorde indsigelse, at man bare kunne stemme imod det hele: Hvad var problemet, man kunne bare stemme imod?

Det agter Dansk Folkeparti ikke fuldstændig bare at rette sig efter. Vi agter at gøre indsigelse, vi stemmer imod, vi er simpelt hen nødt til at stemme imod hele forslaget. Der er desværre andre partier, der har valgt at stemme for, men klogeligt nok med de indsigelser, der er kommet, men er det ikke en elendig bemærkning fra landets justitsminister?

Ordføreren.

Jo, det er, og det er så dybt elendigt med den måde, som det hele er foregået på. Det er jo, som om vi overhovedet ikke må diskutere, hvem det er, vi giver statsborgerskab, og selvfølgelig må vi det. Det er vores fornemste pligt at gennemgå, hvis det skulle være, hver enkelt person og diskutere alle relevante forhold. Sådan er indfødsretsloven skruet sammen, sådan er § 44 skruet sammen.

Fru Pia Kjærsgaard.

Så er jeg bare nødt til at tilføje – fordi det er blevet sagt her i Folketingssalen i dag, og jeg synes, det er meget fornuftigt – at det godt kan være, man ikke er enig i Dansk Folkepartis måde at gøre det på, men vi er i hvert fald i stand til at sætte fingeren på et ømt punkt. Er ordføreren ikke enig i, at det skal vi blive ved med at gøre, uanset om der er nogle andre politiske partier, der ikke er enige i den måde, vi gør det på?

Så skal jeg også bare lige spørge om ordførerens holdning til, at eksempelvis fru Johanne Schmidt-Nielsen og fru Zenia Stampe – sidstnævnte sagde under førstebehandlingen, at hun syntes, det var helt i orden at give en potentiel terrorist statsborgerskab – nu begynder at forsvare Politiets Efterretningstjeneste, om det ikke er hykleri af værste skuffe. Det er jo næsten ikke til at holde ud at høre på, er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at det var et ledende spørgsmål. Og jeg svarer ja, men det dækker over noget nok så alvorligt, nemlig at det jo er det rene hykleri, når Enhedslisten nu begynder at forsvare PET og vil være PET's beskytter. Vorherre bevares, altså.

Jeg må jo medgive, at forretningsordenen ikke har nogen bestemmelse imod, at man diskuterer med sine egne partifæller i korte bemærkninger, men det er ikke så almindeligt.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Men det er dog set før. Særlig når man er i slem nød, kan det jo være meget rart. Så det er godt.

Nu kan man jo altid diskutere graden af hykleri i Folketinget, og det bliver vi næppe enige om. Men jeg vil bare spørge hr. Christian Langballe, om jeg skal forstå det sådan, at Dansk Folkeparti nu indtager det standpunkt, at information, man har fået i fortrolighed om PET's arbejde, videregiver man, når man synes, det er politisk opportunt. For hvis det er det, Dansk Folkeparti mener, så giver det jo helt nye perspektiver for det politiske arbejde.

Ordføreren.

Jeg vil nævne, og jeg vil fortsat nævne, når man er ved at tildele en person, som er til fare for rigets sikkerhed, statsborgerskab. Så mener jeg faktisk at det kan drøftes her i salen, ja, det gør jeg.

Hr. Per Clausen.

Det er jo rart at få gjort helt klart, at alt, hvad Dansk Folkeparti snakker om, i forbindelse med hvordan man skal støtte op om PET og bakke PET op, og hvordan man kan være bekymret, hvis Enhedslisten skulle komme til at sidde i nogle udvalg, hvor vi fik adgang til nogle informationer, er det rendyrkede hykleri, for når det skal bruges i Dansk Folkepartis eget politiske spil, er hensynet til PET's arbejde fuldstændig ligegyldigt. Det er det, hr. Christian Langballe har understreget i dag, og så tror jeg nok, hykleriets pris er tildelt hr. Christian Langballe og Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Næh, altså, det er ikke mig, der hykler på nogen måde. Det er Enhedslisten. Jeg synes, det er utroligt. Altså, man har jo et partiprogram i Enhedslisten, hvor der står, at militæret og politiet skal nedlægges, og så optræder man nu lige pludselig som riddere for PET. Det er dog utroligt. Så vil jeg sige samtidig, at den her sag er så alvorlig, at jeg mener, at det selvfølgelig kan siges fra Folketingets talerstol, og at det er af almen interesse, ja.

Hr. Søren Pind for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne spørge ordføreren, om han kender til en særlig lov, som jeg ikke kender til. Det er altså en lov, som tilsidesætter grundloven og giver landets justitsminister beføjelser til at tilbageholde information for Folketinget og f.eks. skaber den situation, at jeg som et almindeligt folketingsmedlem, eller i hvert fald et relativt almindeligt folketingsmedlem, ikke ved, hvem den pågældende person, der omtales her, er, men ikke desto mindre i kraft af grundloven skal tage stilling til vedkommendes statsborgerskab.

Ordføreren.

Vi har fra begyndelsen af syntes, at det er dybt utilfredsstillende og grundlovsstridigt, at vi ikke kan få adgang til de relevante oplysninger, der måtte være om den her person, så vedkommende kan blive pillet af loven. Vi har klaget til Folketingets Præsidium i to omgange. Vi mener simpelt hen, at det er utroligt, at vi ikke kan få adgang til de oplysninger, der gør, at vi kan få personen af loven.

I øvrigt vil jeg sige, at det er justitsministeren, der er den skyldige. Justitsministeren kunne have ladet være med overhovedet at sætte den her person på loven. Men når vedkommende er der, forbeholder vi os retten til at få de oplysninger, som gør, at vi kan pille vedkommende af loven.

Hr. Søren Pind.

Er ordføreren til gengæld bekendt med, hvad ministeransvarlighedsloven siger om ministre, der forholder Folketinget information i sager, som Folketinget skal tage stilling til?

Ordføreren.

Ja, i sidste instans kan det føre til en sag ved Rigsretten.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr for en kort bemærkning.

Jeg undrede mig lidt over hr. Christian Langballes ordførertale. Jeg har jo siddet i Indfødsretsudvalget tidligere. Jeg sad i Indfødsretsudvalget i 2006. Dengang var der en journalist, der havde fået fat i nogle sager, som var fortrolige. Hvordan vedkommende havde fået fat på dem, ved man ikke. Jeg kan huske, at Dansk Folkeparti sagde, at det er for galt. F.eks. sagde ordførerens far og dennes fætter, at de syntes, at det var utroligt, at man kunne komme med nogle fortrolige oplysninger til pressen, så derfor vil jeg prøve at stille et spørgsmål til hr. Christian Langballe. Jeg har forstået, at han synes, at det er fortrolige oplysninger, men at det jo er ministeren, der siger, at de er fortrolige, og at hr. Christian Langballe vil ikke overholde det.

Derfor skal jeg spørge hr. Christian Langballe: Synes han, at fortrolige oplysninger skal holdes tæt til kroppen, eller skal man udbasunere dem for hele befolkningen?

Ordføreren.

Nu er det jo gode og noble mænd, der nævnes. Men jeg vil bare sige noget, og jeg er i fare for at gentage mig selv, jeg ved det godt: Når det drejer sig om § 44 i grundloven, skal alle relevante forhold kunne diskuteres her i Folketinget. Slut.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Så vil jeg prøve at præcisere det lidt mere. Mener hr. Christian Langballe, at fortrolige oplysninger skal holdes som fortrolige oplysninger, eller mener han, som han har gjort det nu, at de skal siges offentligt? Går han ind for fortrolige oplysninger også som udvalgsformand i Indfødsretsudvalget?

Ordføreren.

Det har jeg da vist svaret på. Det er jo meget, meget enkelt. Jeg ved godt, at Enhedslisten forsøger at mørklægge det forhold, at Folketinget her inklusive Enhedslisten er i færd med at give en potentiel terrorist statsborgerskab. Så enkelt er det.

Fru Mette Bock for en kort bemærkning.

Tak for det. Vi er enige i, at det er forkert, at Danmark er bundet af konventioner, som gør, at vi ikke kan udskyde ansøgning om statsborgerskab, når vi får en meddelelse som den, vi her har fået fra PET. Jeg vil derfor spørge, om Dansk Folkeparti er med på, at vi igangsætter et arbejde for at få ændret de konventioner, der tilsyneladende gør, at vi ikke kan udskyde ansøgninger af den karakter.

Ordføreren.

Vi er meget interesserede i at se på den her støvede statsløsekonvention fra 1961, som tiden for længst er løbet fra, og da særligt, når vi så ender i en situation som nu, hvor konventionerne står over grundloven og man derfor tildeler en potentiel terrorist statsborgerskab. Det er helt klart, at vi er villige til at se på det forhold. Så vil jeg da i øvrigt sige, at vi også nu med hensyn til justitsministeren vil granske, om der er fortilfælde, hvad angår de her sager. Vi vil ned og kigge i dokumenter. Vi vil finde ud af, hvad der er sket tidligere, sådan at vi har helt klarhed over, om der måske skulle være et tilfælde, der ligner det her, hvor det er gået den anden vej, og hvor man har fået de oplysninger, man havde brug for. For vi mener, at vi har krav på de oplysninger, vi har brug for i Dansk Folkeparti, også om det her forhold fra PET.

Fru Mette Bock.

Det glæder mig meget, og det arbejde synes jeg vi må prøve at få sat i system. Det næste, jeg vil spørge om, er, om ordføreren synes, det er moralsk korrekt generelt, at vi bryder fortroligheden, når vi får tilsendt papirer i Folketinget. Dernæst vil jeg spørge, om det er moralsk i orden, at man faktisk udsætter flere hundrede mennesker for en mistanke, som de ikke kan forsvare sig imod.

Ordføreren.

Jamen altså, det, vi har gjort, er, at vi har understreget sagens alvor. Vi har sagt, at der er en potentiel terrorist på indfødsretsloven. De knap 700 navne, som er blevet offentliggjort, er alment tilgængelige. Alle kan se dem. Der er navn, og der er bopæl, og der er alder. Det er alment tilgængeligt.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg synes, Dansk Folkepartis kampagne denne gang er gået for vidt.

Men jeg vil gerne spørge hr. Christian Langballe, om han ikke synes, at man med den opmærksomhed, som man fra Dansk Folkepartis side har givet det her lovforslag, har kunnet risikere at besværliggøre den efterforskning, som faktisk kunne føre til, at en person kunne blive dømt. Altså, tænker Dansk Folkeparti ikke over, at det her faktisk kunne have givet den person på listen gode kort til at beskytte sig mod PET's interesse i ham?

Ordføreren.

Jamen er det da ikke mageløst! Der er et stort flertal i Folketinget, som nu beslutter sig for at tildele en potentiel terrorist statsborgerskab. Den person skulle aldrig nogen sinde have været på listen. Det er der en, der er ansvarlig for, og det er justitsministeren. Så jeg synes faktisk, at fru Karina Lorentzen Dehnhardt skulle spørge ham.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg synes ikke, at hr. Christian Langballe svarede på spørgsmålet. Kan jeg ikke godt få et klart svar på, om det, Dansk Folkeparti har gjort i den her sag, og om den måde, man har ageret på, har været hjælpsomt for PET eller ikke har været hjælpsomt for PET?

Ordføreren.

I alle andre tilfælde tager man PET's advarsel alvorligt, og personen bliver simpelt hen bare fjernet fra lovforslaget. I det her tilfælde er der PET's advarsel, men personen står også på lovforslaget. Hvorfor? Fordi personen er omfattet af en støvet statsløsekonvention. Og vi mener simpelt hen, at det skal kunne drøftes her i Folketinget, hvad der er ved at ske nu, hvilket uhyrligt skridt Folketinget er ved at tage nu.

Hr. Tom Behnke for en kort bemærkning.

I forhold til, hvad der er blevet nævnt tidligere i debatten, vil jeg bare høre, om hr. Christian Langballe kan bekræfte, at Folketinget faktisk tidligere har behandlet et beslutningsforslag fremsat af De Konservative m.fl., der netop gik ind og pålagde regeringen, at man enten skulle træde ud af statsløsekonventionen eller i det mindste tage forbehold i lige nøjagtigt den type sager, som vi taler om i dag, men at der var et flertal i Folketinget, der stemte beslutningsforslaget ned.

Ordføreren.

Det er jo fuldstændig rigtigt. Det var jo regeringspartierne og regeringens støtteparti, der, så vidt jeg husker, stemte imod det. Vi syntes, at det var et enormt godt forslag. Vi ville godt have været medforslagsstillere, fordi det selvfølgelig er rimeligt. Det er så i øvrigt det, vi altid har hævdet. De her konventioner er mellemstatslige aftaler, og selvfølgelig kan de laves om, og selvfølgelig kan vi træde ud af dem.

Hr. Tom Behnke.

Men når det er sagt, er det så ikke også et faktum, at vi rent faktisk stadig væk er med i konventionen? Også selv om ordføreren og jeg er uenig i konventionens ordlyd og mener, at vi skulle træde ud af den eller i hvert fald få den modificeret eller tage forbehold for den, er det vel rent faktisk sådan, at i og med at et flertal i Folketinget har sagt, at man stadig ønsker at være med i den konvention, er Danmark stadig omfattet af konventionen? Er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Det er selvfølgelig korrekt. Men på den anden side vil vi jo fastholde, at grundloven står over konventionen, og det forhold, at det er Folketinget og Folketinget alene, der tildeler statsborgerskab, er det afgørende. Det er ikke konventionerne.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, så jeg siger tak til Dansk Folkepartis ordfører. Er der flere, der ønsker ordet?

Det er ikke tilfældet, så går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Jeg slutter afstemningen.

For stemte 95 (V, S, RV, SF, EL, LA og KF), imod stemte 13 (DF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.