Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af lovforslag nr. L 209:

Forslag til lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v.

Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 17.04.2013).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Hans Andersen.

Tak for det. Indtil nu har vikararbejde ikke været specifikt lovreguleret i Danmark. L 209, som vi skal behandle i dag, er et forslag til ny lov, der gennemfører et EU-direktiv fra 2008 om vikararbejde. Formålet er at beskytte vikaransatte i vikarbureauer, forbedre kvaliteten af vikararbejde ved at indføre et ligebehandlingsprincip, der gælder for vikaransatte, anerkende vikarbureauer som arbejdsgivere og etablere passende rammer for vikararbejde med henblik på at skabe arbejdspladser og fleksible former for arbejde.

Direktivet skulle have været gennemført i dansk ret senest den 5. december 2011, men forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter om implementeringen og særlig ligebehandlingsprincippet har forsinket processen. Nu ser det imidlertid ud til, at parterne er nået til enighed om en løsning, som det ses her i forslaget. Med den nye lov sikres det, at vikardirektivets ligebehandlingsprincip bliver gældende, det vil sige, at vikarbureauerne forpligtes til at sikre, at vikarer mindst skal behandles på lige fod med de fastansatte medarbejdere, når de sendes ud på forskellige brugervirksomheder. Det gælder i forhold til arbejdstidens længde, overarbejde, pauser, hvileperioder, natarbejde, ferie, helligdage og aflønning. Samtidig indeholder forslaget en adgang til at fravige ligebehandlingsprincippet, hvis vikarerne er omfattet af en kollektiv overenskomst på det relevante område. I den forbindelse stilles et krav om, at der skal være mindst en af de mest repræsentative danske arbejdsmarkedsparter i overenskomsten. I praksis vil det være overenskomster, der hører under DA og LO, for visse ansættelsesområder er det FA, AC og FTF samt KL, regionerne og staten. Udenlandske og ikkerepræsentative overenskomster vil dermed ikke kunne bruges til at fravige princippet.

Lovens kapitel 3 handler om de forpligtelser, brugervirksomhederne skal have, en undtagelse er dog, hvis virksomheden kan dokumentere, at vikarer på grund af kollektive overenskomster er sikret samme ret. Det drejer sig bl.a. om information, om eventuelle ledige stillinger i virksomheden og adgang til kollektive faciliteter og goder.

En anden del af den her nye lov er, at bureauerne ikke må forhindre en vikar i at blive fastansat eller indgå en arbejdsaftale på virksomheden efter udsendelsens ophør. Bureauet må på den anden side heller ikke kræve betaling fra vikaren for at hjælpe med en fastansættelse eller arbejdsaftale. Det nævnes desuden, at en vikar efter anmodning til bureauet skal have ret til at få oplysninger om de ansættelsesvilkår, der er gældende under udsendelsen til en brugervirksomhed.

De økonomiske konsekvenser forventes at være begrænsede, men nogle af vikarbureauerne vil få øgede udgifter i forbindelse med ligebehandling og administration.

Til sidst kan det nævnes, at loven vil træde i kraft den 1. juli 2013.

I Venstre mener vi, at der er en række gode grunde til at stemme ja til det her forslag. En af de væsentligste er, at vi modvirker social dumping på vikarområdet, vikarernes rettigheder sikres, og samtidig implementeres direktivet i den danske lov på en fleksibel måde, og det er en fordel for den store organiserede del af vikarbranchen. De bureauer, der gennem mange år har aftalt regler og ordninger, som sikrer ordentlige løn- og ansættelsesvilkår, kan altså fortsætte med at anvende deres overenskomster. Som endnu en god grund kan nævnes, at Europa-Kommissionen har reageret på Danmarks manglende implementering. Vedtagelsen af loven haster derfor, hvis vi skal undgå en traktatkrænkelsessag.

Så på den baggrund vil Venstre stemme for lovforslaget.

Jeg siger tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Hr. Finn Sørensen.

Tak. Tak til ordføreren for fremlæggelsen. Ordføreren nævnte, at der er en mulighed for at fravige ligebehandlingsprincippet ved kollektiv overenskomst. Mener ordføreren, at den måde, det er beskrevet på, er tilstrækkelig til at sikre, at vikarer, der er omfattet af en sådan fravigende kollektiv overenskomst, er sikret de samme rettigheder, som er beskrevet i direktivet, og som vil være gældende for ikkeoverenskomstdækkede vikarer?

Når jeg spørger – jeg vil gerne lige begrunde det – er det selvfølgelig, fordi der jo kun stilles en eneste betingelse, for at fravigelsen er gyldig, og det er, at mindst en af parterne er en såkaldt repræsentativ part på det danske arbejdsmarked. Mener ordføreren, at det er en tilstrækkelig sikkerhed for, at overenskomstdækkede vikarer ikke risikerer at blive ringere stillet, end hvis de ikke var omfattet af sådan en overenskomst?

Ordføreren.

Jeg mener sådan set, at arbejdsmarkedets parter her har fundet en fornuftig løsning til at implementere vikardirektivet i Danmark. Det nævnes, at hvis man skal fravige det, så handler det om, at en af de repræsentative parter på arbejdsmarkedet skal være repræsenteret i den her overenskomst. Det synes jeg sådan set er en fornuftig og fleksibel måde at håndtere den udfordring, vi har i forhold til ligebehandlingsprincippet, på. Så jeg er sådan set tilfreds med den løsning, der er fundet.

Spørgeren.

Nu spurgte jeg jo ikke, om ordføreren mener, at arbejdsmarkedets parter har fundet en fornuftig løsning. Jeg spurgte, om ordføreren mener, at der er tilstrækkelig sikkerhed for i det redskab, der beskrives for fravigelse, at vikarens rettigheder sikres, sådan som de er beskrevet i direktivet, og som de er beskrevet i loven, for så vidt angår vikarer, der ikke er omfattet af sådan en overenskomst.

Ordføreren.

Jeg mener, at vikarens rettigheder er sikret med de formuleringer, vi er nået frem til her. Det mener jeg sådan set at de er. Samtidig har arbejdsmarkedets parter jo også givet håndslag på, at det er den måde, vi kunne implementere det her direktiv på i dansk lovgivning. Det er jeg sådan set meget tilfreds med. Så jeg har en tro på og er overbevist om, at det her sådan set er den løsning, der gør, at vi kan sikre også vikarens rettigheder.

Så er det hr. Bent Bøgsted.

Tak. Det er jo et lidt, hvad kan man sige, spændende lovforslag. Man kan ikke rigtig finde ud af, om det egentlig løser de problemer, det skal løse, når det kommer til stykket. Jeg skal lige høre Venstres ordfører, hr. Hans Andersen: Hvad er forskellen på det lovforslag, der ligger nu, og det, der var, dengang der var en VK-regering, som ikke mente, at der var behov for at lave et indgreb i vikarordningen? Hvad er der sket siden dengang, siden Venstre nu kan stemme for et forslag om indgreb i vikarordningen, men ikke kunne det, dengang VK havde magten?

Ordføreren.

Nu kan jeg ikke på stående fod redegøre for detaljerne og give et rigtig kvalificeret svar, da jeg ikke var medlem af Folketinget i den periode, hr. Bent Bøgsted henviser til. Men det, vi har noteret os i Venstre, er, at arbejdsmarkedets parter er nået til enighed om en løsning. Det er rigtigt, at det har taget lang tid, nemlig fra 2008 og så til i dag. Man kan synes, at det har taget for lang tid, men nu er man i hvert fald nået til enighed om en løsning, og den bakker vi op om i Venstre.

Hr. Bent Bøgsted.

Jamen det er også helt fint. Jeg forstår udmærket ordføreren. Det er svært at svare, hvis man ikke har været i Folketinget dengang.

Noget andet er, at der står, at det gælder for et dansk eller et udenlandsk vikarbureau. Mener hr. Hans Andersen så, at de problemer, der er vedrørende de her udenlandske eller danske vikarbureauer, der tilbyder arbejdskraft til typisk 70-80 kr. i timen, vil blive løst med det her indgreb? Vil det betyde, at de vikarer, de udsender, ikke længere kan tilbyde underbetalt arbejdskraft med det her lovforslag? Hvordan ser ordføreren på den problematik?

Ordføreren.

Som jeg også nævnte det i min ordførertale, er det jo med til at bekæmpe social dumping. Jeg skal ikke hævde, at det løser alle problemer – ingenlunde. Der vil fortsat være behov for at arbejde med initiativer, der begrænser og bekæmper social dumping, og det vil vi fortsat arbejde med i Venstre. Men det her er et godt skridt på vejen, som gør, at der også kommer nogle ordnede forhold for de vikarer, der i dag arbejder ude i de danske virksomheder.

Jeg siger tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Ane Halsboe-Jørgensen fra Socialdemokraterne.

Tak for det. Når du kommer ind på en arbejdsplads som vikar, skal du have det samme i løn som de andre ansatte. Hvis de andre har ret til at få løn, når de bliver syge, så skal du også have det, og når alle andre har ret til f.eks. den sjette ferieuge, skal det selvfølgelig også gælde for dig. Det er kernen i det her lovforslag.

Ud over at det vil sikre vikarers rettigheder, vil det også sikre, at de fastansatte ikke udsættes for uretfærdig konkurrence. Vi har i alt for mange tilfælde set, at fastansatte bliver fyret, hvorefter arbejdsgiveren går ind og ansætter vikarer til en meget lavere løn. Det ser vi i mange brancher, eksempelvis både i byggeriet og i gartnerierne rundtomkring i landet. Det er vi i gang med at rydde op i med det her lovforslag. Vi får ryddet op på de områder, hvor der i dag er uretfærdig konkurrence, mens vikarfirmaer, der rent faktisk har orden i sagerne, kan fortsætte som hidtil. Det synes jeg er rigtig stærkt.

Lovforslaget gennemfører et EU-direktiv om vikararbejde og er udformet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, og Socialdemokraterne støtter det varmt.

Der er en enkelt kort bemærkning, hr. Finn Sørensen.

Tak og tak til ordføreren for fremlæggelsen. Det er lidt i forlængelse af det spørgsmål, jeg stillede til den foregående taler, men måske lidt mere konkret. Hvis vi nu kan fremlægge et eller flere eksempler på vikaroverenskomster, der er indgået med mindst én repræsentativ part, men som klart fraviger og ikke opfylder ligebehandlingsprincippet for så vidt angår beskæftigelse i brugervirksomheder, hvad vil ordføreren så gøre ved det? Mener ordføreren så, at der er en mekanisme i den her lov, som kan sikre, at de pågældende vikarer ikke skal stilles ringere end i forhold til det ligebehandlingsprincip, der er beskrevet med hensyn til væsentlige løn- og ansættelsesvilkår her?

Ordføreren.

Jeg har meget stor tillid til vores arbejdsmarkedsmodel i Danmark, jeg har meget stor tillid til vores arbejdsmarkedsparter, og når der i det her lovforslag står, at der lige præcis skal være en part til stede, som godkender det her, og som er en af de mest repræsentative, så har jeg stor tillid til, at det så også vil betyde nogle ordnede forhold, hvilket vi i alt for mange tilfælde desværre ikke ser i dag.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Jeg forstår lovforslaget på den måde, at alle gældende vikaroverenskomster, hvoraf der er mindst én repræsentativ part, automatisk er godkendt med det her lovforslag, sådan som det er formuleret, og hvis det bliver vedtaget. Men vil ordføreren så ikke give mig ret i, at man dermed risikerer at købe katten i sækken og godkende nogle vikaroverenskomster, som faktisk ikke lever op til ligebehandlingsprincippet, og at de vikarer, der er omfattet af sådan nogle overenskomster, rent faktisk vil være ringere stillet end de ansatte i de brugervirksomheder, hvor de er sendt ud at arbejde?

Ordføreren.

Jeg synes, det er fuldstændig afgørende, at vores vikarer har en retsstilling på det danske arbejdsmarked, hvor de også har ordnede forhold, og hvor de ikke kun skal se på, at alle de andre ansatte kan have overenskomster, mens de ikke selv har det. Derfor synes jeg, det er fuldstændig afgørende, at når de kommer ind på en arbejdsplads, hvor der er overenskomstdækning, skal de enten være dækket af den, eller også skal de selv være dækket af en overenskomst, der er så stærk, at en repræsentativ part har godkendt den og har nikket til den. Det er sådan set nok for mig, det er et kvalitetsstempel for mig.

Så er det hr. Bent Bøgsted.

Tak, formand. Det her lovforslag kan være meget godt, fordi det er der, hvor der er overenskomstdækning, og der er ikke de store problemer her i Danmark. Jeg skal bare høre ordføreren: Løser det her problemet med de vikarbureauer, der beskæftiger udenlandsk arbejdskraft? Vi kender alle sammen Baltic Workforce, der tilbyder arbejdskraft til 80 kr. i timen. Løser det noget problem for udenlandsk arbejdskraft, at man stopper det vikarbureau, så de ikke kan underbyde dansk arbejdskraft?

Ordføreren.

Nu ved jeg godt, at når man som nordjyde siger, at det her lovforslag kan være godt nok, så er det jo faktisk en temmelig stor ros, og det vil jeg da tage for pålydende fra ordføreren. Jeg synes, at det er et godt lovforslag. Jeg synes ikke – for at svare på ordførerens spørgsmål – at det her løser alle vores problemer med social dumping i Danmark, og derfor skal vi arbejde videre ad den vej også på alle mulige andre fronter, hvor vi kan komme afsted med det.

Hr. Bent Bøgsted.

Det er bare, fordi der står, at det omfatter danske og udenlandske virksomheder, og der står, at det skulle hindre det. På den ene side sikrer vi vikaransatte rettigheder på en måde, så social dumping gennem brug af vikarer hindres effektivt, står der, og på den anden side har vi den situation, hvor der er vikarbureauer, der sender breve ud til virksomheder, til selvstændige om, at de kan tilbyde vikarer til 80 kr. i timen. Det er der, hvor det er interessant, om vi vil løse det problem, fordi i de fleste danske virksomheder, der bruger vikarer, er der jo ordnede forhold. Det er jo ikke der, der er det store problem. Problemet er der, hvor vi ser, at de bliver underbudt, og det er der, jeg interesseret i, om det her kan løse det, men jeg synes, at jeg kan forstå på fru Ane Halsboe-Jørgensen, at det gør det sådan set ikke.

Ordføreren.

Lovforslaget løser ikke alle problemer med social dumping, men jeg deler ikke ordførerens opfattelse af alle de steder, der har ordnede forhold i dag, og når der så kommer vikarer ind, så har de også ordnede forhold. For det ved vi simpelt hen ikke passer. Selv store, velrenommerede danske virksomheder, der har overenskomst, og som gør tingene efter reglerne, kan finde på at tage vikarer ind, som har meget, meget ringere vilkår. Det er jo den del, der også skal stoppes, særlig fordi det jo også udsætter de fastansatte for en meget unfair konkurrence, og det synes jeg vi skal slå ned på.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Det er jo altid godt at sikre, at der ikke sker social dumping, underbetaling og forskelsbehandling på det danske arbejdsmarked.

Jeg kan huske, dengang vikardirektivet sidst blev behandlet tilbage i 2008 eller noget i den stil. Problemet i EU var jo, at f.eks. England overhovedet ikke havde nogen regler for vikarer. Det havde vi i Danmark, og vi havde et rimelig godt system i forhold til mange andre lande i Europa. Vi havde sikret arbejdsforholdene, og i hvert fald der, hvor der er overenskomster, var der rimelige vilkår for vikarerne. Der kunne selvfølgelig være andre virksomheder, hvor der ikke var det. Derfor var behovet ikke så stort i Danmark som i andre lande.

Nu er arbejdsmarkedets parter så åbenbart blevet enige om det her, og det, der står tilbage, sådan som vi ser det i Dansk Folkeparti, er, når vi hører om de vikarbureauer, der tilbyder arbejdskraft til landbruget og til gartnerier. De sender breve ud til anlægsgartnere og kan tilbyde vikararbejdskraft til 80 kr. i timen. Her er det interessant, at der står, at social dumping gennem brug af vikarer hindres effektivt. Det står der i teksten. Mens de vikarbureauer, som hidtil har opereret på solide overenskomstmæssige vilkår, kan fortsætte deres virksomhed uden at blive generet af nærværende lovforslag.

Set ud fra mit perspektiv må det her jo kunne hindre, at vi ser den underbydning i forhold til arbejdsforhold, lønninger og arbejdsvilkår, som de her firmaer tilbyder. Vi kender alle sammen et firma som Baltic Workforce, og der er også andre firmaer – jeg tror, at der er 5-7 forskellige vikarbureauer – der tilbyder billig arbejdskraft til virksomhederne. Og der, hvor det er interessant, er, om det bliver stoppet med det her lovforslag, for det står der jo. Der står jo, at det effektivt hindrer social dumping. Så må vi jo gå ud fra, at regeringen har fundet de vises sten på det her område.

Vi har det i hvert fald sådan i Dansk Folkeparti, at vi synes, der er mange gode ting i vikarbureauer, som vi sagtens kan acceptere, fordi de ikke har den store indflydelse på det danske arbejdsmarked – i hvert fald ikke der, hvor der er ordnede forhold, og det kan være blevet forbedret på andre områder.

Men det, der står tilbage, og det skal jeg have spurgt ind til i forbindelse med udvalgsbehandlingen, er jo netop, om det så også stopper den sociale dumping, sådan som der står i lovforslaget. Det har jeg så mine tvivl om. Derfor glæder jeg mig også til at se ministerens svar og se, om ministeren virkelig har fundet de vises sten til at hindre social dumping fra underbetalt østeuropæisk arbejdskraft, som bliver tilbudt gartnere og landmænd, og hvem der nu bliver tilbudt deres arbejdskraft til 80 kr. i timen og måske nogle gange en endnu lavere timeløn.

Det er da noget af det, vi skal have spurgt ind til, inden vi tager endelig stilling til det her forslag. Vi skal da lige være sikre på, at ministeren nu ikke har lovet mere, end der kan holdes. Man kan få fornemmelsen af, at der måske er lovet lidt mere, end der kan holdes, når der står, at det effektivt hindrer social dumping. Det skal vi lige have spurgt ind til, inden vi tager endelig stilling.

Jeg håber da, at ministeren allerede i dag måske kan forklare lidt om, hvordan det kommer til at fungere over for netop de vikarbureauer, for når det er et EU-direktiv, må man gå ud fra, at det skal gælde for alle vikarbureauer i hele EU, uanset om det er en dansker, der har ansat polakker i et vikarbureau og tilbyder arbejdskraft, eller om det er polske vikarbureauer, der tilbyder arbejdskraft til Danmark. Det må jo gælde for alle vikarbureauer, at de skal overholde reglerne i det land, de kommer til. Det ser vi frem til at få en lidt bedre forklaring på.

Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Finn Sørensen.

Så vågnede mikrofonen. Den skulle bare have nogle tæsk. Sådan er det. Tak til ordføreren for fremlæggelsen. Jeg har jo med stor glæde i mit hjerte set den store omsorg, som ordføreren har haft for – hvad kan man sige – at vi undgår social dumping her i Danmark, og specielt den omsorg, der er blomstret op efter den 15. september 2011.

Så mit spørgsmål er jo, nu vi taler om det her problem med social dumping via vikarbureauer: Hvad er egentlig baggrunden for, at ordføreren og ordførerens parti ikke sørgede for at få løst det problem, dengang ordføreren og ordførerens parti havde afgørende indflydelse på den tidligere regerings politik?

Ordføreren.

Jamen baggrunden for det var jo, at der ikke dengang var flertal for at lave det vikardirektiv.

Hr. Finn Sørensen.

Jo, men det er vel sådan, at med Dansk Folkepartis stemmer og regeringens stemmer, så ville der da være flertal for at lave det om. Så hvorfor har Dansk Folkeparti ikke sikret, at den tidligere regering benyttede sig af det flertal, som Dansk Folkeparti havde på det tidspunkt, for at få løst det problem? Så kunne vi jo have sparet en time af vores kostbare tid her i Folketingssalen i dag.

Ordføreren.

Jamen igen må jeg sige, at der jo på det tidspunkt ikke var enighed mellem arbejdsmarkedets parter om direktivet, og hr. Finn Sørensen ved udmærket godt, at den nuværende regering og også den tidligere regering ikke ville gennemføre det her, hvis ikke arbejdsmarkedets parter havde fundet en løsning. På det tidspunkt var det jo også sådan, at man kunne se, der var et problem i Europa, men ikke i Danmark. Det var ikke det store problem set i forhold til f.eks. England, der ikke rigtig har nogen regler vedrørende vikarer.

Så det er baggrunden for, at der ikke var nogen lovforslag, der kunne stemmes igennem på det tidspunkt, netop fordi arbejdsmarkedets parter på det tidspunkt ikke var enige om, hvordan man skulle tackle det. Og der ved hr. Finn Sørensen jo godt, at de partier, der nu er i regering, så meget på, hvordan arbejdsmarkedets parter forholdt sig – i hvert fald på det tidspunkt. Nu er de så kommet i regering; så er det lidt anderledes, og så lytter man ikke så meget til arbejdsmarkedets parter. Det ved hr. Finn Sørensen jo også godt.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Nadeem Farooq, Det Radikale Venstre.

Tak. Det er et ret væsentligt lovforslag, vi behandler i dag, ikke kun fordi det eksekverer EU-direktivet om vikararbejde, som jo har været længe undervejs, som de øvrige talere også har været inde på, også fordi det handler om noget så vigtigt som at sikre vikarerne en række rettigheder, som de ikke har haft tidligere, men også fordi der er nogle balanceudfordringer her.

Jeg mener, at vi skal tilvejebringe lovforslaget og den model, der ligger bag ved, på en så balanceret måde, så vi tager skyldigt hensyn til vikarbranchens og brugervirksomhedernes rammevilkår.

Det er også vigtigt, at vi hermed tager endnu et pragmatisk, men nødvendigt skridt i kampen mod social dumping. Det er også et vigtigt indsatsområde for regeringen i øvrigt.

Vikarbranchen er vigtig for Danmark og for det danske arbejdsmarked, fordi den bidrager med fleksibilitet, og fordi den ofte fungerer som et springbræt til et ordinært job. Jeg mener, at der nu foreligger en fornuftig løsning, som har været nogen tid undervejs, en fornuftig løsning på et meget komplekst område og for en meget kompleks problemstilling. Det er jeg meget tilfreds med.

Radikale Venstre kan med disse bemærkninger støtte lovforslaget.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Jeg siger tak til ordføreren.

Jo, Jørgen Arbo-Bæhr har bedt om en kort bemærkning, men jeg ser ikke Jørgen Arbo-Bæhr nogen steder. Hr. Christian Juhl. (Munterhed).

Jamen jeg vil bare prøve at se, om hr. Jørgen Arbo-Bæhrs mikrofon virkede. Tak for ordet.

Jeg vil gerne spørge ordføreren, om ikke han fortalte sig. Han sagde, at vi havde en balanceudfordring, der skulle være en balance mellem vikarbureauet og brugervirksomhedens rammevilkår.

Dem interesserer jeg mig ikke så meget for i den her sammenhæng. Dem må de to klare indbyrdes. Er det ikke sådan, at det er virksomheden og vikaren, det her handler om, og at det faktisk er en beskyttelseslov for vikaren?

Ordføreren.

Jo, det er det også. Det er også udgangspunktet. Det var ikke nogen fortalelse.

Det, der har været vigtigt for mig hele tiden, er, at vi på den ene side sikrer en rimelig beskyttelse af vikarerne, og på den anden side også sikrer – og det er klart, at her er det vikarbranchen, der især skal stå der og ikke brugervirksomhederne – vikarbranchens muligheder for at agere på det danske arbejdsmarked og for fortsat at kunne formidle de her job.

Det er jo ingen hemmelighed, at hvis man tilrettelægger et lovforslag, som kun tager hensyn til arbejdstagersiden, kunne det også gøre det sværere for vikarbranchen at operere fremadrettet, og det ønsker vi ikke. Vi ønsker balancen.

Tak. Hr. Christian Juhl.

Tak. Jamen jeg forstår det slet ikke. Altså, er vikaren ikke den svage part i den her sammenhæng, når man ser ikke kun på danske vilkår, men også på europæiske vilkår? De er jo jaget vildt, som bliver behandlet som skidt mange steder.

Derfor har vi jo netop råbt efter regulering af det her område. Og derfor har dele af dansk erhvervsliv, fagforeningerne og arbejdsgiverne, heldigvis for længst løst det her problem, f.eks. i Dansk Industris overenskomst.

Ville det ikke være klarere, i stedet for den her lidt slappe holdning om det med den ene og den anden part, at melde klart ud og sige: Det her er en beskyttelseslov for de arbejdere, der er vikarer?

Det er jo det, det drejer sig om. Og der synes jeg, at det ville klæde Radikale at tage stilling til, hvem det er, de vil gavne med det her forslag, i stedet for at snakke lidt på den ene og lidt på den anden side.

Ordføreren.

Jeg er faktisk glad for at få spørgsmålet, for jeg vil meget gerne nagelfast og klart sige, at det handler om beskyttelse af vikarerne. Det er helt centralt. Men det er også vigtigt, at vi hermed også så at sige sikrer den almindelige arbejdstagers muligheder for at få et job på det danske arbejdsmarked. Så jeg er måske mere interesseret i at beskytte vikarerne og vikarernes muligheder på arbejdsmarkedet. Når jeg siger, at jeg også tager skyldigt hensyn til vikarbranchens rammevilkår, er det netop for at sikre, at vikarerne har mulighed for at bruge vikarerbranchen som et springbræt til et varigt job.

Så er det hr. Finn Sørensen.

Tak. Det er et spørgsmål til ordføreren om, hvordan han opfatter den fravigelsesbestemmelse, der ligger i lovforslagets § 3, stk. 5. Der står jo, at man kan fravige – for nu at gøre det lidt kort – ligebehandlingsprincippet, hvis vikarbureauet er omfattet af eller har tiltrådt en kollektiv overenskomst, som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område, hvorved den generelle beskyttelse af vikarer respekteres. Hvad forstår ordføreren ved formuleringen den generelle beskyttelse af vikarerne? Hvad omfatter ordet generelle, når vi taler om løn- og ansættelsesvilkår?

Ordføreren.

Jeg kan ikke lave en teknisk gennemgang af, hvad ordet generelle indbefatter her. Det, der er vigtigt for os med lovforslagets § 3, stk. 5, er at sikre en fleksibilitet for virksomhederne, samtidig med at vi så at sige kan nå et stykke i kampen mod social dumping. At vi hermed så også indirekte har lagt nogle skinner ind for at bekæmpe social dumping, synes jeg faktisk er rigtig godt.

Hr. Finn Sørensen for anden korte bemærkning.

Tak. Jeg er da ked af, at ordføreren ikke kan forklare, hvad der menes med lovteksten om, at man skal respektere den generelle beskyttelse af vikarer. Det er da ikke særlig betryggende for retssikkerheden, at man vedtager et lovforslag, hvor vikarerne, altså de mennesker, der skal ud at arbejde på en brugervirksomhed, ikke kan sammenholde lovens rettigheder med indholdet i en konkret overenskomst. Hvad har ordføreren tænkt sig at gøre ved det problem, at ordføreren ikke kan forklare, hvad ordlyden generel beskyttelse betyder?

Ordføreren.

Der synes jeg at spørgeren leder efter håret i suppen, hvorimod spørgeren burde glæde sig over, at når vi har ligebehandlingsprincippet, så er det netop, fordi vi som udgangspunkt ønsker, at de arbejdstagere, der arbejder i vikarbranchen, har samme vilkår, som man har i andre virksomheder. For at sikre en smidighed og for at sikre en fleksibilitet har vi så givet den her mulighed for at kunne fravige, og det synes jeg er ganske fornuftigt for at sikre, at man også så at sige tager de ting med, som arbejdsgiverne har betonet i den her sag.

Tak. Der er ikke flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Næste ordfører i talerækken er hr. Eigil Andersen fra SF. Værsgo.

Som det er nævnt nogle gange, har det været en lang proces at finde en løsning på at implementere EU's vikardirektiv. Også for SF er det uhyre vigtigt, at vikarer på en arbejdsplads behandles mindst lige så godt med løn og andre forhold som de fastansatte, ellers bliver vikarerne, som f.eks. kan være østeuropæisk arbejdskraft, som det er blevet nævnt, løntrykkere, og det duer naturligvis ikke, for det har ikke sin rimelighed. Et polsk vikarbureau kan efter forslaget ikke komme og bruge sin polske overenskomst, hvis den er anderledes end arbejdspladsens overenskomst, fordi den polske overenskomst ikke er dansk, og det er et krav i lovforslaget, at der skal være tale om en dansk overenskomst. SF mener, at der er fundet en god løsning, og derfor stemmer vi for lovforslaget.

Tak. Der er et enkelt medlem, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Det er hr. Finn Sørensen fra Enhedslisten.

Tak til ordføreren for redegørelsen. Allerførst vil jeg gerne ønske ordføreren hjertelig velkommen tilbage til folketingsarbejdet – det er dejligt at se ordføreren igen, glad og frisk.

Jeg har et spørgsmål: Mener ordføreren, at der kan være en risiko for, at det her lovforslag betyder, at man blåstempler nogle overenskomster, som faktisk ikke lever op til ligebehandlingsprincippet, fordi der kun er ét krav til en sådan overenskomst, og det er, at den skal være indgået af mindst en af de repræsentative parter?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at jeg også er meget glad for at være tilbage efter min sygeorlov, som har varet i 3 måneder – så tak for det. Jeg må være ærlig at sige, at jeg på grund af den sygeorlov ikke kan svare helt ordentligt på det, der her bliver spurgt om, for jeg har ikke været inddraget i processen – af naturlige grunde, når jeg ikke har været her. Men jeg synes i hvert fald, at det er en vigtig pointe, at man altså ikke kan komme med en polsk overenskomst og så pludselig få den til at gælde på arbejdspladsen – det løser i hvert fald utrolig mange problemer. Men med hensyn til det helt præcise svar, bliver jeg lidt svar skyldig, men det må vi jo kunne prøve at få belyst under udvalgsarbejdet.

Hr. Finn Sørensen for anden korte bemærkning.

Så vil jeg bare sige, at det har jeg fuldstændig forståelse for, altså at ordføreren er i den situation. Så glæder jeg mig til, at vi sammen kan få opklaret, hvad konsekvenserne af det her lovforslag kan være. Tak for det.

Tak til ordføreren. Næste ordfører i talerrækken er hr. Finn Sørensen fra Enhedslisten.

Tak. Jeg vil begynde med at erklære mig enig med Dansk Arbejdsgiverforenings høringssvar i én ting: EU skal ikke blande sig i løn- og ansættelsesvilkår. Det skal vi klare ved hjælp af vores overenskomstmodel. Med enigheden med Dansk Arbejdsgiverforening hører jo nok op, når jeg siger, at jeg synes, det er en falliterklæring for den danske overenskomstmodel, at vi ikke for længst gennem kollektive overenskomster har sikret alle vikarer de samme rettigheder som ansatte på brugervirksomheden.

Jeg er nødt til lige at tage en tår vand, jeg håber, det bliver trukket fra taletiden. ( Den fg. formand (John Dyrby Paulsen): Det skal du ikke regne med). Nej, ingen nåde.

Når det ikke er lykkedes, skyldes det jo først og fremmest modstand fra Dansk Arbejdsgiverforenings medlemsvirksomheder, der ikke har ønsket den her ligebehandling. Men vi skal jo nok være ærlige og sige, at fagbevægelsen også selv har gjort det noget indviklet, da ikke alle overenskomstgrupper i fagbevægelsen er enige om, at det ideelle er, at vikarerne i alle væsentlige forhold aflønnes som ansatte på brugervirksomheden.

Men når galt skal være, må vi jo bare konstatere, at vi her har den usædvanlige situation, nemlig et EU-direktiv, der blander sig direkte i løn- og ansættelsesvilkår for vikarer, men på en måde, så man sikrer vikarerne nogle rettigheder, som de ikke har i forvejen. Prisen for dette gode er ifølge direktivet, at så skal medlemsstaten også arbejde for at fjerne barrierer for udbredelsen af vikarbureauer. I modsætning til, hvad der er tilfældet i Norge, har vi jo for længst betalt denne pris, hvis der da nogen sinde har været væsentlige barrierer for vikarbureauer i Danmark. Tilbage står det, som er kernen i dette direktiv, nemlig at vikarbureauet er forpligtet til at sikre deres vikarer mindst samme vilkår som ansatte på brugervirksomheden, hvad angår de væsentlige løn- og ansættelsesvilkår. Hvad det sidste betyder, er så måske en af de ting, der skal opklares fuldstændigt.

Enhedslisten er derfor også positive over for lovforslaget, men der er en del vigtige spørgsmål, vi skal have afklaret, før vi tager endelig stilling. Det drejer sig især om lovforslagets mulighed for, at ligebehandlingsprincippet kan fraviges ved kollektive overenskomster. Det er positivt, at udenlandske vikaroverenskomster og ikke repræsentative overenskomster ikke kan bruges til at fravige ligebehandlingsprincippet. Så vidt så godt. Men det helt centrale spørgsmål er: Betyder muligheden for fravigelse ved kollektiv overenskomst som beskrevet i lovforslaget, at overenskomstdækkede vikarer kan komme i en situation, hvor de er ringere stillet end ansatte på brugervirksomheden? Det er et relevant spørgsmål, når man ser på, at det eneste krav, der stilles til fravigelse ved kollektiv overenskomst, er, at blot en af parterne i overenskomsten skal kunne betegnes som en repræsentativ part på det danske arbejdsmarked. Der er ingen krav til, at ligestillingen med vilkårene på brugervirksomheden skal respekteres ud fra en helhedsbetragtning. Allerede indgåede overenskomster blåstemples uden videre som værende i overensstemmelse med loven ud fra en simpel antagelse af, at de nok lever op til direktivets krav.

Det er et relevant spørgsmål, om loven dermed legaliserer, at fravigelse ved kollektiv overenskomst medfører et brud med ligebehandlingsprincippet, og om loven dermed selv er i strid med direktivet. Det vil vi gerne have undersøgt nærmere i udvalgsbehandlingen. Det er meget vigtigt at få det afklaret, ikke fordi vi er begejstrede for EU-direktiver om arbejdsmarkedsforhold, tværtimod, men fordi det vil være krænkende for retssikkerheden og ødelæggende for tilliden til den danske overenskomstmodel, hvis man indfører en lov, som kan medføre, at vikarer er bedre stillet uden overenskomst. Vi skal jo nødig i den situation, at vi vedtager en lov, som efterfølgende dømmes ude af EU-Domstolen, fordi loven åbner for en ringere beskyttelse af vikarer end fastsat i direktivet. Det vil for at sige det mildt være ret pinligt.

Herudover følgende kommentarer: Vi glæder os selvfølgelig over, at ministeren afviser de fleste af Dansk Arbejdsgiverforenings forsøg på at svække lovforslaget. Men vi undrer os da over, at en socialdemokratisk minister afviser de fleste af fagbevægelsens udmærkede ønsker og forslag. Jeg tænker især på følgende: LO's ønske om, at der kommer en bestemmelse i udstationeringsloven om, at udstationerede vikarer, både udenlandske her i landet og danske i udlandet, skal følge vikarloven. LO's ønske om, at der skal være pligt til at oplyse vikaren om, at der er indgået en aftale om jobklausul mellem vikarbureauet og brugervirksomheden, og hvad indholdet og betalingen er for sådan en aftale. LO's ønske om, at der indføres en autorisationsordning for vikarbureauer på linje med den, der findes i godskørselsloven. Det vil virkelig være en effektiv måde at få skilt fårene fra bukkene på i vikarbranchen, og det foreslås jo også som en mulighed i rapporten fra udvalget om social dumping. Så er der FTF's ønske om, at vikaroverenskomster skal indeholde vilkår, der mindst er svarende til vilkårene i brugervirksomheden som nævnt i § 3, stk. 1, og at de repræsentative parter skal være enige om at fravige loven. FTF's ønske om, at vikarbureauet skal oplyse vikaren om vilkårene på brugervirksomheden, og til sidst LO og FTF's fælles ønske om, at det er Arbejdsretten, der skal tage stilling til, hvem der er de mest repræsentative parter, og til sager om brud på og fortolkninger af loven.

Det var da en pæn stribe gode, positive konkrete ønsker fra fagbevægelsen, som ministeren dermed har hældt ned af brættet. Jeg skal bare meddele ministeren, at hvis hun pludselig skulle få lyst til at lytte til fagbevægelsen på disse punkter, så er Enhedslisten selvfølgelig parat til at sikre et flertal for at gennemføre det. Og hvis ministeren ikke selv har fantasi til at formulere de fornødne ændringsforslag, vil vi under alle omstændigheder hjælpe til med dette og i det hele taget lade vores endelige stillingtagen til lovforslaget være bestemt af, hvad udvalgsarbejdet munder ud i. Tak for formandens tålmodighed.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, så vi går videre til næste ordfører i talerrækken. Det er hr. Leif Mikkelsen for Liberal Alliance, værsgo.

Tak for det. Jeg har lovet Venstres ordfører, hr. Hans Andersen, at nævne, at han egentlig også talte på vegne af Det Konservative Folkeparti, som så åbenbart også tilslutter sig lovforslaget. Og det vil fremgå af det, jeg nu her vil sige, at derfor kunne jeg ikke tage det med i Liberal Alliances tale herom, da det ville give signalforvirring.

Jeg står her på vegne af vores ordfører på området, hr. Joachim B. Olsen, som ikke kunne være her. Og jeg vil læse følgende op:

Mange steder rundtom i Europa er det dyrt for virksomheder at ansætte folk og yderst besværligt og dyrt for virksomheder at skille sig af med folk. Sådan er det bare ikke i Danmark. I Danmark har vi et fleksibelt arbejdsmarked, hvor det både er nemt at komme ind på og nemt at komme ud af arbejdsmarkedet, og sådan synes vi at det bør være.

At EU finder behov for at implementere lovgivning på dansk område, finder vi ikke begrundet. Vi finder det principielt forkert, at EU vil regulere på overenskomstmæssige og ansættelsesretslige områder. Vi siger nej til forslaget, fordi vi generelt ikke mener, at EU skal blande sig i grundlæggende forhold på det danske arbejdsmarked, og fordi vi mere konkret mener, at behovet for direktivet ganske enkelt ikke er til stede i Danmark, ligesom loven i øvrigt ikke ville have den store effekt.

Arbejdsmarkedets parter har i mange år forhandlet vilkårene på det danske arbejdsmarked. Det fungerer, og markedet eller aftalesystemet virker. I Liberal Alliance mener vi, at der er behov for et liberalt parti, der siger fra, og vi siger derfor – af respekt for den danske model, af respekt for arbejdsmarkedets parter og af respekt for, at nationale beslutninger ikke skal trumfes af overflødige EU-reguleringer – nej til forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Næste taler i rækkefølgen er beskæftigelsesministeren, værsgo.

Tak for det, og først og fremmest tak for den grundige behandling af lovforslaget her. Det er et rigtig vigtigt lovforslag, som har været lang tid undervejs, også for længe, forstået på den måde, at fristen for gennemførelsen af direktivet for længst er overskredet.

Det har ligget mig meget på sinde, at der har kunnet opnås en fælles forståelse arbejdsmarkedets parter imellem om en implementering af vikardirektivet. Ligegyldigt hvad man måtte mene om EU og EU's syn på arbejdsmarkederne, håber jeg, at vi kan fortsætte den tradition, der har været i det danske Folketing om, at vi på arbejdsmarkedsområdet implementerer direktiver med fælles indstillinger fra arbejdsmarkedets parter.

Det har været svært at opnå i den her sag. Det har taget lang tid. Jeg har selv været involveret i store dele af processen. Derfor er jeg ualmindelig glad for, at det i sidste øjeblik, to minutter i tolv, er lykkedes at få en fælles forståelse mellem arbejdsmarkedets parter om vikarområdet.

Hvad er det så for en model, vi står med i dag? Jeg synes, at vi står med en stærk model. Jeg vil ikke love, at den her model løser alle problemer, der er, hverken med social dumping, underbetalt udenlandsk arbejdskraft eller problemer på vikarområdet. Det kan én lovgivning ikke gøre. Men vi kommer til at tage væsentlige skridt i den rigtige retning.

For det, vi siger med lovforslaget her, er, at vikarer kommer til at få en bedre beskyttelse på det danske arbejdsmarked. Det ligebehandlingsprincip, der er omdrejningspunktet for direktivet, bliver nu en del af dansk lovgivning. Men direktivet åbner samtidig for, at det kan fraviges i forskellige tilfælde, bl.a. ved kollektiv overenskomst.

Da vi nu har et dansk arbejdsmarked, der bygger på et overenskomstsystem, som jeg personligt sætter meget, meget højt, er det for os naturligt, at ligebehandlingsprincippet i fremtiden vil kunne fraviges i tilfælde af kollektiv overenskomst.

Vi har på baggrund af den enighed, der er opnået på lønmodtager- og arbejdsgiversiden udformet et lovforslag. Vi sikrer vikarerne flere rettigheder, end de har i dag, men vi sikrer samtidig også, at den del af arbejdsmarkedet, hvor der findes vikarbureauer, og hvor der er overenskomster, i øvrigt kan få lov til at fungere fremefter.

Jeg er glad for det, der i dag tegner til en bred politisk opbakning. Jeg svarer beredvilligt på de spørgsmål, der måtte blive stillet i udvalgsbehandlingen, både mundtligt og skriftligt.

Jeg forstår det sådan, at der allerede er tilsagn fra en række partier. Noget skal bores ud. Og der er vist kun et enkelt parti, nemlig Liberal Alliance, der stemmer nej, som jeg forstod ordføreren.

Jeg er glad for den opbakning, der er, for det er afgørende, når vi implementerer EU-direktiver på arbejdsmarkedsområdet, at vi også gør det i den enighed, vi nu kan opnå.

Som sagt har vi her, synes jeg, fundet den rette balance mellem på den ene side at yde en bedre beskyttelse til vores vikarer og samtidig på den anden side at sikre den fleksibilitet, der skal til på vores arbejdsmarked – og i øvrigt at det danske overenskomstsystem står, også herefter.

Der er to medlemmer, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Den første er hr. Finn Sørensen fra Enhedslisten, værsgo.

Tak til ministeren. Spørgsmålet er: Hvis der nu et eller andet sted derude på det danske arbejdsmarked findes en eller flere vikaroverenskomster, hvor der er mindst en repræsentativ part, som har indgået den, som klart stiller de vikarer, der er omfattet af den, ringere end de ansatte på den brugervirksomhed, hvor vikarerne er ude, er ministeren så enig i, at en sådan – lad os bare kalde det kort og præcist – dårlig og dårlig ere overenskomst automatisk bliver blåstemplet med det her lovforslag?

Ministeren.

Jeg må først og fremmest sige, at jeg ikke anerkender præmissen, at der er dårlige overenskomster i Danmark. Jeg har grundlæggende tiltro til arbejdsmarkedets parter og er også af den meget, meget klare overbevisning, at når der laves en overenskomst mellem de mest repræsentative parter i Danmark, lægger jeg til grund, at den overenskomst er god. Jeg blander mig ikke i den løndannelse, der foregår via de danske overenskomster, men jeg har en grundlæggende tiltro til og tillid til, at når arbejdsmarkedets parter i Danmark sætter sig omkring et forhandlingsbord og forhandler en overenskomst i hus, er det, fordi de to parter er enige om, at den overenskomst er god. Det er det, der er mit udgangspunkt for at vurdere overenskomster, og derfor har jeg ikke samme udgangspunkt, nemlig at der findes dårlige overenskomster.

Hr. Finn Sørensen for anden korte bemærkning.

Nu tror jeg godt, at ministeren forstod, at jeg rettede det til dårlig ere , og med det mente jeg jo dårligere end det krav, der stilles ved ligebehandlingsprincippet. Der sker jo det helt nye på det danske arbejdsmarked, at hvad angår løn- og ansættelsesvilkår for en bestemt gruppe lønmodtagere, nemlig vikarer, får de nu en lov, der siger noget om, hvordan de skal aflønnes, og hvordan deres ansættelsesvilkår skal være. Det er en rimelig usædvanlig lovgivning. Vi har noget inden for godstransport, men ellers bruger vi jo ikke sådan noget lovgivning i Danmark. Det er vi så blevet påtvunget af EU, og vi skal have lavet en lov, der bedst muligt implementerer det.

Men det, jeg mente, var jo, at nu er der noget, man skal måle overenskomsterne på, og så spørger jeg bare: Er det ikke sådan, at hvis nu der skulle findes en eller flere vikaroverenskomster derude på arbejdsmarkedet, som ikke lever op til ligebehandlingsprincippet, og som stiller vikarerne ringere end dem, der er ansat på brugervirksomheden, så vil en sådan overenskomst med det her lovforslags vedtagelse automatisk være blåstemplet, sådan at der kun vil være ét sted, hvor lønmodtageren kan afprøve, om han har fået sine rettigheder, og det er ved EU-Domstolen?

Ministeren.

Det er helt rigtigt, at der i fremtiden vil være et ligebehandlingsprincip for vikarer. Det er der ikke i dag. Dermed når vi jo altså et skridt videre i beskyttelsen af en gruppe på vores arbejdsmarked, der kan være i en sårbar eller måske udsat situation. Jeg siger ikke, at alle vikarer er det, men det kan man være. Der, hvor man som vikarbureau eller i øvrigt kan fravige ligebehandlingsprincippet, er i tilfælde af en overenskomst, der er indgået af en af de mest repræsentative parter i Danmark. Det er helt rigtigt.

Kan vi forestille os en situation, hvor den overenskomst, man så kan fravige ligebehandlingsprincippet med, er anderledes end det, der gælder for brugervirksomheden? Ja, det kan vi godt. Kan det både være i positiv og negativ retning? Ja, det kan man sagtens forestille sig. Det mener jeg sådan set ikke er et problem, for jeg har det som udgangspunkt sådan, at overenskomster indgået i Danmark mellem arbejdsmarkedets parter har jeg grundlæggende tillid og tiltro til, og det gælder også på vikarområdet.

Den næste, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, er hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det bliver spændende i udvalgsarbejdet at se de svar, ministeren vil give på de spørgsmål, der bliver stillet. For noget af det, der bliver rejst, også ifølge det, som hr. Finn Sørensen siger, er jo, om det her med vikarbureauer danner præcedens for indgreb vedrørende lønninger. Jeg kan forstå på det her, at det gør det egentlig lidt på grund af EU-direktivet. Så går man egentlig ind og siger, at vikarerne skal have en bestemt løn, når de er sendt ud, og det er da et indgreb i aftalemodellen.

Men det andet, som jeg er interesseret i, var det, jeg nævnte fra talerstolen, og det er jo, hvor meget det her vil påvirke de vikarbureauer, vi ser underbyde dansk arbejdskraft med lønninger på 60, 70, 80 kr. i timen. Spørgsmålet er, om det egentlig vil få nogen indflydelse, for de er jo uden overenskomst. De har jo ikke en overenskomst, for de beskæftiger udenlandsk arbejdskraft. Det kan godt være, det er en dansker, der har oprettet bureauet, men det kan også være, at det er en udlænding, der har opretter det. Men får det noget indflydelse på dem?

Først og fremmest vil jeg gerne sige, at min holdning til, hvad EU skal på arbejdsmarkedsområdet, er uændret. Jeg mener, at det som udgangspunkt er et dansk anliggende. Så er der nu et vikardirektiv, der vedrører, kan man sige, et hjørne af vores arbejdsmarked, og det forsøger vi med det her lovforslag at implementere med så stor respekt for den danske model som overhovedet muligt. Det er også derfor, jeg fremsætter et lovforslag, som er formet af de drøftelser, der har været mellem arbejdsmarkedets parter.

Så bliver der konkret spurgt til vikarbureauer, der underbyder danske overenskomster og giver deres medarbejdere meget lave lønninger. Hvis de vikarbureauer skal arbejde på en brugervirksomhed, hvor der er en overenskomst, så vil de ikke længere kunne aflønne deres medarbejdere med 60-70 kr. i timen, for der er ikke danske overenskomster på det niveau. Det betyder selvfølgelig, at ligebehandlingsprincippet kun kan fraviges, hvis der er en overenskomst, hvilket jeg allerede har redegjort for. Hvis du til gengæld har en brugervirksomhed, hvor der ikke er overenskomster, så ændrer det her sådan set ikke på retsstillingen. Og det, der er vores fælles udfordring, er jo, at med den danske arbejdsmarkedsmodel er det op til arbejdsmarkedets parter at sørge for, at der er en overenskomst på de arbejdspladser, hvor danskerne går på arbejde.

Jeg har ikke noteret ønske om anden kort bemærkning fra hr. Bent Bøgsted. Det har jeg så nu, hvor hr. Bent Bøgsted rejser sig op. Anden korte bemærkning til hr. Bent Bøgsted, værsgo.

Jeg beklager, at jeg ikke fik trykket på knappen. Det sker så tit, at en af mine kollegaer ikke får trykket på knappen, når de skal have deres anden korte bemærkning, men det går nok alligevel. Vi har jo et fleksibelt arbejdsmarked i Danmark.

Det, jeg kan forstå på ministeren, er jo kort og godt, at selv om det her bliver vedtaget, vil vi stadig væk se, at der er vikarbureauer, der sender breve ud til anlægsgartnere, landmænd, gartnerier, entreprenører, og hvad det nu er, og tilbyder arbejdskraft til 80 kr. i timen. Det vil vi fortsat kunne se. Det vil det her overhovedet ikke have indflydelse på. Det kan jeg forstå.

Noget andet, jeg lige vil spørge om, er: Hvor mange lande i EU har p.t. implementeret det her vikardirektiv?

Ministeren.

Til det sidste må det blive et svar, som jeg husker det, ellers må jeg svare efterfølgende. Jeg tror, at Danmark er det eneste land, der ikke har implementeret det. Det vil sige, at det er implementeret i alle de andre lande, og at vi er det eneste land, der mangler, og vi har overskredet fristerne.

Som jeg sagde før: Når vi har overskredet fristerne, er det selvfølgelig ikke, fordi jeg ikke synes, at man skulle overholde de aftaler, man indgår, men så er det, fordi jeg har efterstræbt at få en fælles forståelse mellem arbejdsmarkedets parter og også har været villig til at overskride de gældende frister for at opnå det resultat. Derfor er jeg glad for lovforslaget her.

Det er ikke korrekt, at jeg siger, at man i fremtiden kan sende de breve ud til gartnerne. Jeg synes, at man skal lade være med at sende sådan nogle breve. Jeg synes, det er forkasteligt, at der er arbejdsgivere i Danmark, der reklamerer, og det er ligegyldigt, om de har udenlandsk baggrund eller ej, for arbejdskraft til de lønninger, der bliver omtalt her, og hvor der ofte også er dårlige arbejdsvilkår. Jeg synes, der er al mulig grund til at tage afstand fra det. Det, der er spørgsmålet, er, om det er implementeringen af et vikardirektiv, der kan løse de problemer. Og det, jeg kan konstatere med lovforslaget her, er, at vi tager nogle vigtige skridt i retning af at bekæmpe social dumping, for i fremtiden bliver det sådan, at der er et ligebehandlingsprincip for vikarer, og det ligebehandlingsprincip kan kun fraviges, hvis der er en overenskomst.

Den foreløbig sidste, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, er hr. Christian Juhl fra Enhedslisten, værsgo.

Der findes konkurrerende virksomheder, der findes også konkurrerende fagforeninger, og jeg vil gerne høre arbejdsministeren, om ikke en overenskomst, hvor man ikke får tillæg for weekendarbejde f.eks., alt andet lige så er dårligere end en overenskomst, hvor man får et tillæg for weekendarbejde, eller f.eks., at en overenskomst, hvor man får 110 kr. i timen, er dårligere for vikarer end en overenskomst alt andet lige, hvor man får 129 kr. i timen. Jeg synes, at der er en væsentlig forskel.

Ministeren.

Jeg vil ikke kvalitetsvurdere danske overenskomster. Som jeg sagde før, lægger jeg til grund, at i respekt for den danske aftalemodel, en meget, meget flot tradition med arbejdsgiver og arbejdstager, der forhandler sammen i Danmark, at når der laves en overenskomst på et område i Danmark, at det er den overenskomst, parterne har kunnet blive enige om, og som set med begges briller er det rigtige kompromis. Det er det, der er mit udgangspunkt, også i de konkrete sager.

Jeg har ikke noteret hr. Christian Juhl, det har jeg så nu. Anden korte bemærkning til hr. Christian Juhl, værsgo.

For mig er en overenskomst som de kristeliges overenskomst på f.eks. Vejlegården dårligere end 3F's overenskomst, og jeg kan godt kvalitetsvurdere sådan en overenskomst, og det tror jeg også at arbejdsministeren kan. Men jeg har et andet spørgsmål: En række af LO-kravene er ikke med i lovforslaget. Kan ministeren fortælle, hvorfor de ikke er det, da det jo er meget moderate og meget fornuftige krav?

Ministeren.

Jeg vil gerne – meget kraftigt endda – understrege, at det her lovforslag er udformet i respekt for den fælles forståelse, der har kunnet etableres mellem arbejdsmarkedets parter. Det er jo parter, som spørgeren kender, og det gælder på det private område. Der er så efterfølgende kommet høringssvar ind. Høringssvarene bakker jo grundlæggende op om lovforslaget, som det ligger. Så er der derudover en række bemærkninger både fra arbejdsgivers og fra arbejdstagers side. Vi har fastholdt at udmønte lovforslaget i respekt for begge parter, fordi vi ønsker, at det er arbejdsmarkedets parters holdning, der ligger til grund for implementeringen af EU-direktivet.

Så er der en række konkrete ting i LO's høringssvar. Både hr. Finn Sørensen og hr. Christian Juhl har været inde på det omkring Arbejdsretten, og der vil jeg gerne sige, at vi lytter til de ønsker, der er på det område, og sætter nu et arbejde i gang for at se på, om der vil være grund til at udvide Arbejdsrettens arbejdsområde. Det synes jeg ikke er noget, man gør fra den ene dag til den anden. Vi har et unikt system i Danmark med vores arbejdsret, og derfor vil jeg gerne have lov til at vurdere det grundigere på baggrund af anbefalinger fra folk, der sidder konkret med arbejdet, men det sættes i gang nu.

Tak til beskæftigelsesministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen hermed sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)