KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af

lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder

I. Høringen

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos de myndigheder og or-ganisationer mv., der fremgår af pkt. 11 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:Østre Landsret, Københavns Byret, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigs-advokaten, Advokatrådet, Kommunernes Landsforening (KL), Institut forMenneskerettigheder, Foreningen af Statsadvokater, Dansk Idræts-Forbund (DIF) og Danske Fodbold Fanklubber.Datatilsynet har telefonisk oplyst, at lovudkastet skal forelægges Datarå-det, hvorfor Datatilsynet først kan afgive et høringssvar efter lovforslagetsfremsættelse.Justitsministeriet har herudover under høringen afholdt møde med Divisi-onsforeningen, som i den forbindelse har afgivet Divisionsforeningens ogDansk Boldspil-Unions (DBU) bemærkninger til lovudkastet.

Desuden har Københavns Byret telefonisk rettet henvendelse til ministeri-et.Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført ikursiv.

II. Høringssvarene

1. Generelt

Østre Landsret, Københavns Byret, Advokatrådet, Rigsadvokaten og

Foreningen af Statsadvokater

har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Domstolsstyrelsen

har ingen bemærkninger til lovforslaget, men tager doget vist forbehold for eventuelle ressourcemæssige følger, i det omfang lov-forslaget måtte medføre en forøget sagsmængde ved domstolene.

Rigspolitiet

har enkelte bemærkninger af mere lovteknisk karakter og har iøvrigt ikke bemærkninger til lovforslaget.

Dansk Idræts-Forbund (DIF)

finder det tilfredsstillende, at der ikke læg-ges op til at ændre på, at lovens anvendelsesområde er fastsat til at værefodbolden og ikke alle idrætsgrene.

2. Lettere adgang til at meddele karantæne i visse tilfælde

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at det præciseres, i hvilketomfang indførelsen af den foreslåede § 2, stk. 2, fremmer lovens formålom at forebygge uroligheder og øge sikkerheden for tilskuere og andre til-stedeværende ved bestemte idrætsbegivenheder, jf. lovens formål i § 1.Det fremgår af de almindelige bemærkninger pkt. 3.3.2, at Justitsministe-riet deler parterne bag handlingsplanens opfattelse, hvorefter det i særligetilfælde bør være muligt at meddele en karantæne, selv om kravet i lovens§ 2, stk. 1, nr. 2, om, at der skal foreligge en gentagelsesrisiko, ikke er op-fyldt. Justitsministeriet er således enig i, at det kan virke stødende for rets-bevidstheden, at en person, der er sigtet for eksempelvis grov vold i til-knytning til en fodboldkamp, kun kan meddeles en karantæne i anledningaf dette forhold, hvis der konkret kan påvises at foreligge en fare for gen-tagelse.

Det fremgår endvidere af de almindelige bemærkninger pkt. 3.3.2 og 3.3.6samt de specielle bemærkninger til § 1, nr., 2, at politiets meddelelse afgenerel karantæne også i de tilfælde, som vil være omfattet af den foreslå-ede bestemmelse, vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde afsamtlige sagens omstændigheder. I den forbindelse vil politiet fortsat skul-le foretage en individuel, konkret vurdering af, om hensynet til oprethol-delse af ro og orden gør det nødvendigt at meddele en generel karantæne,jf. herved lovens § 2, stk. 1.Der vil således ikke kunne meddeles karantæne efter den foreslåede be-stemmelse, uden at det skønnes nødvendigt i forhold til opretholdelse af roog orden.

Rigspolitiet

har anbefalet, at der i den foreslåede § 2, stk. 2, henvises spe-cifikt til straffelovens § 291, stk. 2, i stedet for § 291.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at det bør præciseres, underhvilke omstændigheder forhold omfattet af straffelovens § 291, stk. 1, kanbegrunde generel karantæne, uden at der skal kunne påvises bestemtegrunde til at antage, at den pågældende ellers på ny vil foretage strafbarehandlinger.I lyset af ovennævnte høringssvar er der i forhold til det lovudkast, somhar været sendt i høring, foretaget en ændring i den foreslåede bestemmel-se i § 1, nr. 2 (som bliver § 2, stk. 2), således at det nu fremgår af lovtek-sten, at den foreslåede § 2, stk. 2, alene vil kunne finde anvendelse ved be-grundet mistanke om forhold, der er af sådan en grovhed, at de henføresunder straffelovens § 291, stk. 2, om hærværk af betydeligt omfang eller afmere systematisk eller organiseret karakter.

4. Udenlandske afgørelser

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at for at opfylde Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonventions krav om gennemsigtighed i lov-grundlaget og forudsigelighed om dets konsekvenser for borgerne, bør detefter instituttets opfattelse nærmere afgrænses i lovforslaget, hvilke straf-bare forhold i udenlandske afgørelser der kan inddrages i vurderingen afmeddelelse af generel karantæne.Af lovforslagets pkt. 3.3.3 fremgår det, at de udenlandske afgørelser ikke isig selv skal kunne danne grundlag for meddelelse af generel karantæne.3

Kravet om, at der skal foreligge en begrundet mistanke om, at der er be-gået et strafbart forhold i forbindelse med en bestemt idrætsbegivenhed iDanmark, vil således under alle omstændigheder skulle være opfyldt. Deudenlandske afgørelser vil således alene kunne indgå som et moment ivurderingen af, om en person skal meddeles generel karantæne.Det er i den foreslåede bestemmelse om inddragelse af udenlandske afgø-relser (som bliver § 2, stk. 3) blevet præciseret, at det er domme og afgø-relser vedrørende strafbare forhold begået i forbindelse med visse idræts-begivenheder, der vil kunne inddrages i vurderingen af, om en person kanmeddeles generel karantæne efter § 2, stk. 1. Dette indebærer, at det pånuværende tidspunkt alene vil være udenlandske domme og afgørelservedrørende strafbare forhold begået i forbindelse med fodboldkampe, dervil kunne inddrages i vurderingen.

Institut for Menneskerettigheder

finder desuden, at der i vurderingen afudenlandske afgørelser ud over en vurdering af afgørelsens ægthed ligele-des bør foretages en vurdering af, om den pågældende persons retssikker-hedsmæssige garantier i det fornødne omfang er sikret i forbindelse medden udenlandske afgørelse.Det fremgår af lovforslagets pkt. 3.3.3, at det er en forudsætning, at politi-et har modtaget den udenlandske afgørelse fra vedkommendes lands rele-vante myndigheder, og at der således ikke hersker tvivl om afgørelsensægthed. Desuden fremgår det, at den pågældende – inden generel karan-tæne meddeles – gøres bekendt med, at de udenlandske oplysninger indgårsom en del af beslutningsgrundlaget, jf. forvaltningslovens § 19.Det er herudover – i lyset af høringssvaret – i pkt. 3.3.3 i de almindeligebemærkninger blevet præciseret, at udenlandske domme og afgørelseralene vil kunne inddrages, hvis de efter procesmåden og strafudmålingenskønnes at kunne sidestilles med danske afgørelser.

5. Karantænezone

Institut for Menneskerettigheder

anfører med henvisning til hjemmels-kravet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at de nærmerebetingelser for, hvornår en karantæneramt person ikke er afskåret fra atopholde sig inden for karantænezonen, bør fremgå af lovteksten.

Det fremgår artikel 2, stk. 3, i den 4. tillægsprotokol til Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention, at begrænsninger i rettigheden til at fær-des frit og til frit at vælge opholdssted skal være i overensstemmelse medloven. Ifølge praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fore-tages vurderingen af, om et indgreb er i overensstemmelse med loven, somudgangspunkt ud fra, hvad der forstås ved ”loven” i national ret. I danskret udgør bemærkningerne til et vedtaget lovforslag en væsentlig retskildeved fortolkningen af loven. Bemærkningerne har således i almindelighedvæsentlig betydning for bl.a. domstolenes og myndighedernes fortolkningog anvendelse af den pågældende lov. De nærmere betingelser for, hvor-når en karantæneramt person ikke er afskåret fra at opholde sig inden forkarantænezonen, opfylder således det nævnte krav efter artikel 2, stk. 3, iden 4. tillægsprotokol, selv om betingelserne ikke fremgår af lovteksten. Iden foreliggende situation synes det i øvrigt at være den mest hensigts-mæssige måde at regulere forholdet på.

6. Optagelse af personfotografi

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at et krav om sletning afpersonfotografi, hvor den karantæneramte frifindes, eller der sker påtale-opgivelse bør fremgå af lovteksten.Det er i den foreslåede § 2, stk. 7, blevet tilføjet, at et personfotografi, derer optaget efter bestemmelsens 1. pkt., skal destrueres, hvis personen fri-findes, eller der træffes afgørelse om påtaleopgivelse for det forhold, derefter stk. 1, nr. 1, ligger til grund for karantænen.

7. Forlængelse af karantæne ved overtrædelse af karantænen

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at det er uklart, hvorvidt for-længelse af karantæneperioden ligeledes kan ske, hvis den strafferetligesanktion er en fængselsstraf. Endvidere anfører instituttet, at det bør over-vejes, om der skal sættes en øvre grænse for den samlede tidsmæssige ud-strækning af en generel karantæne.Det fremgår af den foreslåede § 2, stk. 7, at en generel karantænes varig-hed kan forlænges med op til 6 måneder. Desuden fremgår det af § 2, stk.3 (som bliver stk. 5), at en generel karantæne meddeles for et bestemt tids-rum på indtil 2 år. Den øvre grænse for den samlede tidsmæssige udtræk-ning af en generel karantæne vil således være 2 år og 6 måneder.

Da der således alene vil kunne blive tale om at forlænge en generel karan-tænes varighed én gang, vil det formentlig typisk ske i forbindelse med før-stegangsovertrædelse af karantænen, hvor den strafferetlige sanktion somudgangspunkt vil være en bøde. Det bemærkes dog, at det vil bero på enkonkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om der bør ske forlængelse af ka-rantænen.

8. Påbud om den sikkerhedsmæssige afvikling af bestemte idrætsbegi-

venheder

Kommunernes Landsforening (KL)

har, under henvisning til, at de flesteidrætsanlæg er kommunale, anført, at det må være en forudsætning, at po-litiet ikke kan pålægge kommunerne merudgifter f.eks. ved stadionombyg-ninger eller lignende.Lovforslaget indebærer, at politiet vil kunne meddele arrangører af be-stemte idrætsbegivenheder påbud om den sikkerhedsmæssige afviklingheraf. Et påbud vil alene kunne rettes til arrangører og vil således somudgangspunkt alene aktualisere udgifter for arrangører.

9. Påbud om flytning af afviklingstidspunktet for bestemte idrætsbe-

givenheder

Divisionsforeningen

har under det nævnte møde i Justitsministeriet givetudtryk for, at Divisionsforeningen og DBU i lighed med Justitsministerietikke finder, at et påbud om flytning af afviklingstidspunktet for en idræts-begivenhed, som meddeles efter den foreslåede § 8 b, vil udgøre et eks-propriativt indgreb, når de opstillede betingelser er opfyldt.Divisionsforeningen og DBU har dog samtidig tilkendegivet, at man vilvære opmærksom på anvendelsen af påbudshjemmelen i praksis, idet manfinder, at der vil kunne være tale om et ekspropriativt indgreb, hvis påbudom flytning af afviklingstidspunktet gives i videre omfang end forudsatmed den foreslåede bestemmelse.Det fremgår af pkt. 5.3.3 i lovforslaget, at det er Justitsministeriets vurde-ring, at en beslutning efter den foreslåede ordning om at flytte afviklings-tidspunktet for enkeltstående idrætsbegivenheder, der er omfattet af loven,ikke kan antages at ville kunne udgøre et ekspropriativt indgreb, jf. grund-lovens § 73.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 8 b vil skulle forstås i ly-set af lovforslagets bemærkninger. Som det bl.a. fremgår heraf, jf. de al-mindelige bemærkninger pkt. 5.3.2 samt de specielle bemærkninger til § 1,nr. 8, vil muligheden for at udstede påbud om, at afviklingstidspunktet foren bestemt idrætsbegivenhed, der er omfattet af loven, flyttes, være forbe-holdt helt særlige tilfælde, hvor politiet på baggrund af alle foreliggendeoplysninger – herunder konkrete efterretninger om den forestående begi-venhed og erfaringerne fra afviklingen af tilsvarende begivenheder – vur-derer, at der er en særligt nærliggende risiko for mere voldsomme urolig-heder. Det er samtidig en forudsætning, at det politifagligt vurderes, atflytning af afviklingstidspunktet konkret vil bidrage til at afværge faren, ogat samme virkning ikke kan opnås med mindre indgribende midler.

Københavns Byret

har i forhold til den særlige domstolsprøvelse af påbudom flytning af afviklingstidspunktet bedt om, at det præciseres i lovforsla-gets bemærkninger, hvad det indebærer, at sager om meddelelse af påbudom flytning af afviklingstidspunktet indbringes for retten efter reglerne ikapitel 80.At sagerne indbringes for retten efter reglerne i kapitel 80 indebærer, atsagerne behandles i strafferetsplejens former uden medvirken af doms-mænd. Dette er blevet præciseret i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.

10. Behandling af oplysninger om privat meddelte karantæner

Danske Fodboldfanklubber

har i deres høringssvar anført, at fodbold-klubberne bør blive enige om en række forhold vedrørende de såkaldteklubkarantæner (karantænelængde, karantæneårsag mv.), og at meddelel-sen af sådanne karantæner bør være forbundet visse garantier for den, dermeddeles karantæne.Med lovforslaget foreslås det, at justitsministeren får bemyndigelse til atfastsætte nærmere regler om, at klubberne kan behandle oplysninger om,hvilke personer der er meddelt privat karantæne (klubkarantæne).Som anført i pkt. 6.3.5. i lovforslagets bemærkninger vil Justitsministeriet– som forudsat i den fælles handlingsplan ”Gode fodboldoplevelser for al-le” – i forbindelse med udfærdigelsen af de nærmere regler om behandlin-gen, herunder udvekslingen, af oplysninger om personer, som er meddeltklubkarantæne, inddrage bl.a. fodboldklubberne og fanklubberne.7

Det, som der er peget på i høringssvaret fra Danske Fodboldfanklubber,og som ikke vedrører forhold, som direkte reguleres med lovforslaget, vilnaturligt kunne indgå i disse forestående drøftelser.

III. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til lovudkastet indeholder lovforslaget følgende indholdsmæssigeændringer:-Der er foretaget en ændring i den foreslåede bestemmelse i § 1, nr.2 (som bliver § 2, stk. 2), således at det nu fremgår af lovteksten, atden foreslåede § 2, stk. 2, alene vil kunne finde anvendelse ved be-grundet mistanke om forhold, der er af sådan en grovhed, at dehenføres under straffelovens § 291, stk. 2, om hærværk af betyde-ligt omfang eller af mere systematisk eller organiseret karakter.Det er i den foreslåede bestemmelse om inddragelse af udenland-ske afgørelser (som bliver § 2, stk. 3) blevet præciseret, at det erdomme og afgørelser vedrørende strafbare forhold begået i forbin-delse med visse idrætsbegivenheder, der vil kunne inddrages i vur-deringen af, om en person kan meddeles generel karantæne efter §2, stk. 1. Dette indebærer, at det på nuværende tidspunkt alene vilvære udenlandske domme og afgørelser vedrørende strafbare for-hold begået i forbindelse med fodboldkampe, der vil kunne inddra-ges i vurderingen.Det er i den foreslåede bestemmelse til § 2, stk. 7, blevet tilføjet, atet personfotografi, der er optaget efter bestemmelsens 1. pkt., skaldestrueres, hvis personen frifindes, eller der træffes afgørelse ompåtaleopgivelse for det forhold, der efter stk. 1, nr. 1, ligger tilgrund for karantænen.Der er foretaget en ændring i den foreslåede bestemmelse til § 6 a,således at det nu fremgår, at hjemlen til at fastsætte regler om be-handling af oplysninger om klubkarantæner (i det omfang, behand-lingen er nødvendig for at håndhæve disse karantæner) ud over ud-vekslingen (videregivelsen) og den efterfølgende behandling ogsåomfatter den forudgående registrering af oplysningerne.