Oversigt over høringssvar til forslag til lov om ændring af børneloven, lov

om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love (Medmoderskab m.v.)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Udkast til forslag til lov om ændring af børneloven. lov om adoption, retsplejelo-ven og forskellige andre love (Medmoderskab m.v.) blev sendt i høring den 13.februar 2013.Af regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen” fremgår følgende:”Regeringen vil sikre, at medmødre til børn undfanget ved kunstig befrugtningomfattes af børneloven på lige fod med fædre.”Lovforslaget udmønter dette punkt i regeringsgrundlaget og indeholder følgendehovedelementer:Børnelovens anvendelsesområde udvides således, at loven også omfatterfastsættelse af medmoderskab til et barn, der er blevet til ved kunstig be-frugtning ved en sundhedsperson, når medmoren har givet samtykke tilbefrugtningen og erklæret at ville være medmor til barnet. Det gælder,uanset om medmoren og barnets mor er gift med hinanden, har indgåetregistreret partnerskab med hinanden eller er ugifte. Dette indebærer, atreglerne om faderskab tillempes sådan, at de så vidt muligt også finderanvendelse på medmoderskab.En kvinde, hendes ægtefælle eller hendes registrerede partner eller partneraf samme køn og en mand (en kendt sæddonor) får mulighed for at aftale,at moren skal kunstigt befrugtes med mandens sæd, og at han – sammenmed moren – skal være barnets retlige forældre. De kan dog i stedet afta-le, at morens partner skal være barnets medmor.Børnelovens regler om faderskab tillempes, sådan at de så vidt muligt og-så finder anvendelse på faderskab til et barn, der er blevet til ved kunstigbefrugtning, når en mand har givet samtykke til kunstig befrugtning af enkvinde og har erklæret at ville være far til barnet.Retsplejelovens regler om behandling af faderskabssager ændres, sådan atde også finder anvendelse på sager om medmoderskab.I adoptionsloven ophæves muligheden for stedbarnsadoption af registreretpartners barn fra fødslen, fordi morens partner i stedet kan registreres sommedmor til barnet.Barselloven ændres således, at en medmor får samme ret til barsel og or-lov som en far.

Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:AC-Børnehjælp, Adoptionsnævnet, Adoption & Samfund, Advokatrådet, Anke-styrelsen, Barnets Tarv Nu, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børne-sagens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Civilsty-relsen, DanAdopt, Dansk Arbejdersgiverforening, Dansk Fertilitetsselskab, DanskSelskab for Folkesundhed, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Danske Advoka-ter, Danske Bioanalytikere, Danske Familieadvokater, Dansk Erhverv, Dansk Sy-geplejeråd, Dansk Psykolog Forening, Danske Patienter, Danske Regioner, DenCentrale Videnskabsetiske Komité, Den Danske Dommerforening, Dansk Social-rådgiverforening, Det Etiske Råd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-relsen, Et barn to forældre, Jordemoderforeningen, Fag og Arbejde, Fagligt FællesForbund, Familiens Forening, Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Foreningenaf Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Speciallæger, Finanssekto-rens Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen Fartil Støtte for Børn og Forældre, Foreningen af offentlige chefer i statsforvaltnin-gerne, Foreningen af socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsdi-rektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Funktionærernes og Tjeneste-mændenes Fællesråd, Forældre og Fødsel, Handel, Transport og Service, Han-dels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Kommunale Tjenestemænd og Over-enskomstansatte, Kommunernes Landsforening, Kvinderådet, Kristeligt Fagbe-vægelse, Institut for Menneskerettigheder, Københavns Byret, Landsforeningenfor bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, Landsforeningen for UfrivilligtBarnløse, Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisation, Mandecentret, Mødre-hjælpen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patientforeningen iDanmark, Patientforsikringen, Patientombuddet, Praktiserende Lægers Organisa-tion, Procesbevillingsnævnet, Red Barnet, Retten i Esbjerg, Retten i Glostrup,Retten i Helsingør, Retten i Herning, Retten i Hillerød, Retten i Hjørring, Retten iHolbæk, Retten i Holstebro, Retten i Horsens, Retten i Kolding, Retten i Lyngby,Retten i Nykøbing Falster, Retten i Næstved, Retten i Odense, Retten i Randers,Retten i Roskilde, Retten i Svendborg, Retten i Sønderborg, Retten i Viborg, Ret-ten i Aalborg, Retten i Århus, Retten på Bornholm, Retten på Frederiksberg,Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening, Sundhedsstyrelsen,Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, Vestre Landsret, Østre Landsret og YngreLæger.Efterfølgende er forslaget den 15. februar 2013 efter anmodning sendt i høringhos Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi.

2. Modtagne høringssvar

Social- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende myndig-heder og organisationer m.v.:Adoptionsnævnet, Advokatrådet, Byretterne, Barnets Tarv Nu, Børne- og Kultur-chefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, Børnerådet,Børnesagens Fællesråd, Civilstyrelsen, Danske Regioner, Dansk Fertilitetssel-

skab, Dansk Socialrådgiverforening, Den Nationale Videnskabsetiske Komité,Det Etiske Råd, Fag og Arbejde, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forenin-gen Far til Støtte for Børn og Forældre, Funktionærernes og TjenestemændenesFællesråd, Institut for Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen, KommunaleTjenestemænd og Overenskomstansatte, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, bi-seksuelle og transpersoner, Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabe-lige Selskaber ved Dansk Pædiatrisk Selskab, Patientombuddet og Vestre Lands-ret

Adoptionsnævnet, Advokatrådet, Byretterne, Børne- og Kulturchefforenin-

gen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, Børnesagens Fælles-

råd, Civilstyrelsen, Danske Regioner, Dansk Fertilitetsselskab, Dansk Social-

rådgiverforening, Den Nationale Videnskabsetiske Komité, Fag og Arbejde,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Funktionærernes og Tjenestemæn-

denes Fællesråd, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Læ-

geforeningen, Patientombuddet og Vestre Landsret

har ikke bemærkninger tillovforslaget.Social- og Integrationsministeriet har også modtaget høringssvar fra privatperso-ner. I høringssvarene tilkendegives, at lovforslaget overordnet er sympatisk, menat det er et underligt og unødvendigt krav, at der skal medvirke en sundhedsper-son. De forskellige synspunkter og meninger, er ligeledes reflekteret i høringssva-ret fra Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, se ne-denfor punkt 3.1.Social- og Integrationsministeriet henviser til, at samtlige høringssvar fra perso-ner, der ikke var omfattet af høringen, i lighed med høringssvar fra høringsparter,er vedlagt dette notat i deres helhed.

3. Bemærkninger fra høringsparter

Social- og Integrationsministeriet har i det følgende uddraget essensen af de mod-tagne høringssvar, der indeholder bemærkninger til lovforslaget i punkt 3.1. ogbemærkninger i øvrigt i punkt 3.2. Ministeriets bemærkninger til lovforslagetfremgår af punkt 3.3.

3.1. Bemærkninger til lovforslaget

Børnerådet

har ikke noget at indvende mod forslaget i dets nuværende form, menønsker at knytte nogle bemærkninger til forslaget. Børnerådet henviser til rådetsundersøgelse ”Familieformer og Skilsmisse” fra 2010, hvor det fremgår, at ikkealle former for samliv, tæller som en ”rigtig familie”. I undersøgelsen fremgår detimidlertid også, at børn udmærket er klar over, at man kan have en god barndom iandre samlivsformer end den traditionelle. Børnerådet henviser til, at forskningpeger på, at børn ofte gerne vil kende deres biologiske ophav, og at det for noglebørn og unge opleves som en stor belastning at måtte undvære den viden. Børne-rådet henviser desuden til, at Danmark har ratificeret Børnekonventionen. IfølgeBørnekonventionen må staten ikke lægge unødige hindringer i vejen for barnetsmuligheder for at få oplysning om sit genetiske ophav. Denne tolkning af konven-

tionen er i tråd med FN's Børnekomité, som i sine afsluttende bemærkninger tilDanmarks (og Norges) første periodiske rapport fra 1996 bemærker, at sæddono-rers anonymitet muligvis er i strid med artikel 7 i Børnekonventionen.

Dansk Pædiatrisk Selskab

byder det velkomment, at der laves ændringer i lov-givningen, der forsøger at sikre solide opvækstmuligheder og omsorgspersonerfor børn i Danmark. Selskabet finder, at loven er en styrkelse af de retlige vilkårfor både børn og voksne i homofamilier. Selskabet fremhæver, at når begrebet”medmoderskab” introduceres, kan det undre, at man ikke også introducerer be-grebet ”medfaderskab”, idet der også vil være familier, hvor der er både en gene-tisk og en social far, og som kan have ligestillede ønsker angående de retlige for-ældreroller, hvilket skaber en anden kønslig ulighed. Selskabet foreslår videre, atdet bør vurderes, om man i stedet for begrebet ”autoriseret sundhedsperson” børbruge betegnelser for de autoriserede faggrupper, der henvises til, da der formo-dentlig er tale om jordemødre og læger. Begrebet ”autoriseret sundhedsperson” erefter selskabets opfattelse et uklart begreb og bør undgås.

Det Etiske Råd

anfører, at det siden det blev muligt at anvende kunstig befrugt-ning har været en tilbagevendende diskussion, hvem der kan have adgang til atbenytte teknikkerne. En væsentlig del af diskussionen har drejet sig om, hvilkenfamilieform eller familieforståelse, loven om kunstig befrugtning skal understøtteeller fremme. Udkastet til lovforslag udgør den foreløbige kulmination på dennediskussion. Alle medlemmer af Det Etiske Råd kan tilslutte sig, at reglerne omforældreskab m.v. i altoverskyggende grad skal tilgodese det kommende barnsbehov og interesser. Medlemmerne af rådet har imidlertid forskellige opfattelseraf, hvordan dette sikres i praksis. Et flertal af rådets medlemmer (11 medlemmer)tilslutter sig forslaget, ud fra et eller flere forhold: Forældreskabet styrkes ved atsikre, at den retlige tildeling af forældreskab så vidt muligt er i overensstemmelsemed den faktiske praksis i familierne. Det vigtigste for et barn er ikke, at familienhar en bestemt struktur, men at det får omsorg, oplever tryghed og har en sikkertilknytning til sine forældre. Det tillægges væsentlig betydning, når nogle voksnetilkendegiver, at de faktisk ønsker barnet og er villige til at drage omsorg for det.Ændringerne i lov om kunstig befrugtning har muliggjort nye former for repro-duktion. Hvad enten man går ind for disse ændringer eller ej, er det nødvendigt attilpasse reglerne om forældreskab til disse nye muligheder for familiedannelse.Man kan derfor godt have den opfattelse, at det er bedst for barnet at have én farog én mor og alligevel gå ind for lovforslaget om medmoderskab af hensyn tilbarnets tarv. Et mindretal af rådets medlemmer (6 medlemmer) tilslutter sig ikkeforslaget, ud fra et eller flere forhold: Man bør være varsom med at ændre betin-gelserne for forældreskab, da det er umuligt at forudse langtidsvirkningerne. Deter vigtigt, at begrebet forældreskab ikke udhules, men at der i stedet skabes etsikkert forankringspunkt for forældreskabet, hvilket kan ske ved at lægge vægt påden biologiske tilknytning. Der skabes usikre betingelser for barnet, idet barnetkan få en forælder, det ikke er biologiske beslægtet med og heller ikke opnår no-gen social tilknytning til barnet. De gældende regler er tilstrækkelige, idet de gi-ver mulighed for forældreskab via stedbarnsadoption. Selvom man ikke er aner-kendt som retlig forælder, kan man udmærket påtage sig et ansvar i forhold tilbarnet og etablere en stærk social relation til barnet. De medlemmer, der ikke til-slutter sig forslaget, er opmærksomme på, at dette rejser spørgsmål om ligestil-

ling. Medlemmerne mener imidlertid, at forskelsbehandlingen kan retfærdiggøresi den givne sammenhæng.Det Etiske Råd har på foranledning af lovforslaget haft en diskussion af, om detbør være muligt at anerkende mere end to personer som retlige forældre til etbarn. Rådet antager, at en udvidelse af begrebet ”forældreskab” vil blive foreslåetfør eller siden. Et mindretal (4 medlemmer) er åbne over for, at det i forbindelsemed nogle former for kunstig befrugtning skal være muligt at anerkende mere endto personer som retlige forældre. Medlemmerne pointerer, at en sådan udvidelseskal ske med henblik på at imødekomme barnets og ikke de voksnes behov. Etflertal (13 medlemmer) kan ikke tilslutte sig, at det skal være muligt at anerkendemere end to personer som retlige forældre. Medlemmerne peger bl.a. på, at detnæppe må antages at være en fordel for barnet at have mere end to retlige foræl-dre i tilfælde af skilsmisse eller opbrud i de involverede familier. Medlemmernehenviser til, at en opgørelse fra Danmarks Statistik fra 2012 viser, at skilsmisse-procenten er over 40.

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre

bemærker, at lovgivningen ogpraktisering i den offentlige sektor i Danmark er baseret på en historisk diskursmed kernefamilier og mor i centrum i stedet for barnet og hele familien. Forenin-gen mener, at der sker markant og fundamental forskelsbehandling af ligeværdigeforældre og fædre i Danmark. Foreningen kritiserer lovforslaget, som foreningenfinder uansvarligt, diskriminerende og direkte pinligt på danske familiers og godeforældres vegne. Foreningen finder, at barnets tarv ikke er overvejet i lovforsla-get, men alene har fokus på de voksne. Lovforslaget lægger op til gennemgriben-de forandringer og en tilsidesættelse af væsentlige biologiske faktorer, der har storbetydning for barnet, ikke kun som barn, men også som voksen. Foreningen me-ner, at der skal værnes om forældreskabet. Det betyder, at mor-barn relationen ogfar-barn relationen skal respekteres. Der skal værnes om og respekteres, at barnethar en biologisk og dermed følelsesmæssig tilknytning til sin far og mor gennemhele livet.

Institut for Menneskerettigheder

anerkender ønsket om at sikre en tidssvarendefamilieretlig lovgivning, der tager hånd om den variation i familieformer, der istigende grad præger det danske samfund. Instituttet ser derfor forslaget som etvigtigt skridt i retning af en familieretlig lovgivning, som åbner mulighed for atsikre et barn to forældre i de tilfælde, hvor forældrene har planlagt at få barnet,også selvom der er tale om forældre af samme køn. Instituttet peger på, at forsla-gets bemærkninger mere præcist bør afspejle det forhold, at det specifikt retter sigmod en ligestilling af lesbiske par med par af forskelligt køn. Instituttet bemær-ker, at det centrale i hensyn til enhver regulering af forældreskab må være, hvadder er bedst for barnet, men at dette ikke i lovforslaget tages op til en nærmereanalyse eller overvejelser. Instituttet anbefaler for at fremme barnets rettigheder,at det overvejes, om barnet skal sikres en ret til at få alle tilgængelige oplysninger,som findes om hans eller hendes tilblivelse, når og hvis barnet måtte ønske det.

Jordemoderforeningen

anerkender behovet for bedst muligt at sikre, at børn fårforældre, der er sammen om at dække barnets behov for kærlighed, tryghed, etgodt hjem og en god opdragelse til livet. Foreningen lægger vægt på, at barnet ik-

ke må stilles ringere end efter gældende lovgivning. Foreningen har således fokuspå, om behovet for afklaring af medmoderskab tidligere end ved stedbarnsadopti-on sker for barnets skyld, eller om det alene løser voksnes behov. Herudover stil-ler foreningen spørgsmål til behovet for at indføre et tredje forældreled.

Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

finder detmeget tilfredsstillende, at regeringen med lovforslaget anerkender mangfoldighe-den i den måde, borgerne stifter familie. De foreslåede ændringer vil gavne etstort antal børnefamilier, som i dag står med en ringere retlig beskyttelse end an-dre børnefamilier, alene på grund af forældrenes køn. Forslaget omfatter 3 fami-lietyper, som alle er almindeligt forekommende: Et lesbisk par, der får barn vedkunstig befrugtning med anonym donorsæd, et lesbisk par, der får barn ved kun-stig befrugtning med sæd fra en kendt donor, og en mand, der får et barn med enkvinde i et lesbisk forhold. Den første familietype er allerede omfattet af særlov-givning (adoptionslovens § 8 a), mens de andre to typer ikke i dag er håndteret ilovgivningen. Landsforeningen deler regeringens opfattelse af, at det er nødven-digt, at loven kan rumme disse familietyper og er både enig i implementeringenog begrundelserne for forslaget. Landsforeningen bemærker, at der er familiety-per, hvor der er mere end to forældre, der ikke er omfattet af lovforslaget. Frabarnets synspunkt er der tale om flere forældre, og det er landsforeningens opfat-telse, at der ikke skal skabes hierarkier blandt forældrene, men at det anerkendes,at et barn kan have flere end to forældre. Lovforslaget forholder sig imidlertid tilsituationer, hvor der er to retlige forældre, og indenfor denne ramme finder lands-foreningen lovforslaget tilfredsstillende.Landsforeningen finder det problematisk, at lovforslaget alene vedrører situatio-ner, hvor befrugtningen sker under en sundhedspersons ansvar, idet mange fami-lier i dag vælger at foretage befrugtningen uden medvirken af en sundhedsperson.Med forslaget får disse familier ikke adgang til de forbedrede forhold, der følgeraf forslaget. Det betyder, at disse familier - primært lesbiske par - der benytter enkendt sæddonor, fortsat vil være henvist til at gennemføre en stedbarnsadoption,hvis morens kvindelige partner skal være forælder til barnet. Landsforeningenhenviser her til administrativ praksis på området, som ifølge foreningen er stram-met efter indførelsen af adoptionslovens § 8 a, således at der i praksis stilles kravom, at forælder, adoptant og barn skal have levet sammen i 2½ år, før stedbarns-adoption kan finde sted. Dette betyder, at familien fastholdes i en ustabil situationi 2½ år, den retlige stilling, som partnerne hele tiden har været enige om, etable-res. Opretholdelse af 2½ årsreglen vil efter landsforeningens opfattelse være i klarmodstrid med lovens ånd.

3.2. Øvrige bemærkninger fra høringsparter

Barnets Tarv Nu

finder, at det tydeligt bør fremgå af lovgivningen, hvorledesbarnets tarv og barnets bedste skal udfyldes. Herudover mener netværket, at om-sorgs- og ansvarserklæring bør afskaffes, da ugifte kvinder ikke bør kunne giveforældremyndigheden til andre, før barnet er 1 år. Dette som en erkendelse af detreproduktive arbejde, kvinder gør med deres kroppe. Netværket fremhæver, atfamiliesager er indispositive sager, hvilket konkret bør fremgå af loven.

Børne- og Kulturchefforeningen

har bemærket, at foreningen gerne ser, atkommunernes adgang til relevant, ajourført viden om forældremyndighed og an-dre afgørelser i statsforvaltningerne, der kan have relevans for den kommunalesagsbehandling efter serviceloven, forbedres, da sikker dataudveksling er en nød-vendighed for, at der kan laves korrekt inddragelse, undersøgelser, partshøring ogafgørelser på myndighedsområdet vedrørende serviceloven.

3.3. Social- og Integrationsministeriets bemærkninger

Formålet med lovforslaget er blandt andet at ligestille par af samme køn og par afforskelligt køn i relation til reglerne om forældreskab (faderskab og medmoder-skab) og dermed også forældremyndighed og barsel. Herved forbedres retstillin-gen for børn, der fødes i et parforhold mellem to kvinder.Med lovforslaget vil flere børn end i dag kunne få to retlige forældre fra fødslen,hvilket skal ses som en styrkelse af barnets retsstilling og sikre hensynet til bar-nets bedste i overensstemmelse med børnelovens intention. Det vil således hver-ken være en betingelse, at moren er gift, eller at hun har indgået registreret part-nerskab. Det afgørende vil være, at den kvinde, der ønsker at være medmor tilbarnet, har givet sit samtykke til behandlingen med kunstig befrugtning og samti-dig erklæret at ville være medmor til barnet. Dette er en udvidelse af adoptionslo-vens anvendelsesområde som giver morens kvindelige ægtefælle eller registreretpartner mulighed for at stedbarnsadoptere med virkning fra barnets fødsel. Her-udover er anvendelsesområdet desuden udvidet til også at gælde de tilfælde, hvorsæddonor har samtykket til, at en bestemt kvinde kan behandles med hans sæd, oghvor de tre parter - manden, moren og morens kvindelige partner - sammen harerklæreret, at morens kvindelige partner skal være barnets mor. Efter gældende retkan en stedbarnsadoption således alene gennemføres af en registreret partnersbarn, hvis donor ikke kan udlægges som far i medfør af børneloven.Social- og Integrationsministeriet skal vedrørende praksis for stedbarnsadoptionbemærke, at der med lovforslaget netop gøres op med behovet for at gennemføreen stedbarnsadoption i tilfælde hvor en sundhedsperson har medvirket til behand-lingen med kunstig befrugtning. Børneloven udvides således til at omfatte yderli-gere tilfælde, hvor forældreskabet, uanset forældrenes køn, kan fastsættes alleredefra barnets fødsel. Adoptionsloven har et andet overordnet sigte, nemlig et fami-lieskifte for barnet. En eventuel ændring af praksis for stedbarnsadoption indebæ-rer en række principielle overvejelser. Praksis er således møntet på stedbarns-adoption generelt og ikke alene på tilfælde, hvor forælderen og adoptanten sam-men har planlagt at blive forældre med en kendt donor. Et familieskifte indebæreret behov for at sikre, at adoptionen er til gavn for barnet. Ved denne vurderinglægges der blandt andet vægt på, om familien har opnået den fornødne stabilitet,således at ønsket om adoption er en velovervejet beslutning baseret på erfaringerfra flere års samliv som familie.Social- og Integrationsministeriet fastholder, at lovforslagets anvendelsesområdefortsat vil være begrænset til situationer, hvor den kunstige befrugtning er foregå-et i overensstemmelse med reglerne i lov om kunstig befrugtning, dvs. at en sund-hedsperson har medvirket ved behandlingen. Formålet med denne afgrænsning af

anvendelsesområdet er at sikre, at partnerne på forhånd vejledes om og kender de-res retsstilling og kan indrette sig i tillid hertil.Anvendelsen af begrebet ”sundhedsperson” i lovforslaget skyldes, at det er dettebegreb, der anvendes i lov om kunstig befrugtning, og at forslagets regler om fa-der- og medmoderskab ved kunstig befrugtning som nævnt kun skal finde anven-delse, når barnet er blevet til ved kunstig befrugtning, der er foretaget i overens-stemmelse med lov om kunstig befrugtning.Social- og Integrationsministeriet har med lovforslaget ikke taget stilling til detoverordnede spørgsmålet om barnets mulighed for at få kendskab til sit genetiskeophav. Denne problemstilling rejser principielle overvejelser, herunder om sæd-donors fortsatte anonymitet, som er tæt knyttet til lov om kunstig befrugtning.

4. Lovforslaget

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været sendt i høring, er der i hørings-processen foretaget enkelte ændringer af lovteknisk karakter. Det drejer sig navn-lig om bestemmelserne om faderskab og medmoderskab ved kunstig befrugtning,jf. lovforslagets § 1, nr. 32.Det er i øvrigt i præciseret, at lovforslaget skal ses som en styrkelse af barnetsretsstilling og sikre hensynet til barnets bedste i overensstemmelse med børnelo-vens intention.