Socialudvalget 2012-13
L 206 Bilag 1
Offentligt
1235913_0001.png
1235913_0002.png
1235913_0003.png
1235913_0004.png
1235913_0005.png
1235913_0006.png
1235913_0007.png
1235913_0008.png
1235913_0009.png
1235913_0010.png
1235913_0011.png
1235913_0012.png
1235913_0013.png
1235913_0014.png
1235913_0015.png
1235913_0016.png
1235913_0017.png
1235913_0018.png
1235913_0019.png
1235913_0020.png
1235913_0021.png
Social- og IntegrationsministerietJura og InternationalJ.nr. 2012-9251Beb/LLA9. april 2013
HøringsnotatomForslag til Lov om socialtilsyn og forslag til lovom ændring af lov om social service, lov omretssikkerhed og administration på det sociale område og lov om forpligtende kommunale samar-bejder (Konsekvensændringer som følge af lov om socialtilsyn mv.)
1. IndledningLovforslagene har været sendt i høring fra den 21. januar 2013 til og med den 18. februar 2013 hos ne-den for nævnte organisationer, der er angivet i lovforslagets bemærkninger. Lovforslaget har endvidereværet optaget på høringsportalen.Lovforslagene udmønter den aftale, som regeringen har indgået med samtlige Folketingets partier om atgennemføre en tilsynsreform, som skal hæve kvaliteten i de sociale tilbud til udsatte børn og voksnesamt børn og voksne med handicap ved at sikre et mere professionelt og uafhængigt tilsyn, som skalgodkende og føre tilsyn med flere typer af tilbud på baggrund af en mere systematisk inddragelse afviden om målgrupper og metoder.Forslagene har været sendt i høring hos: 3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, AkademikernesCentralorganisation, Akkreditering Danmark, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, BlåKors, Brugerforeningen for aktive stofmisbrugere, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børnog Familier, Børne- og kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børn og Familier,Børns Vilkår, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Dansk Er-hverv Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Dansk Industri (DI), Danske Regioner,Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater, Danske Ældreråd, Datatilsynet,De Samvirkende Menighedsplejer, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Fagli-ge Hus, Den Sociale Udviklingsfond (SUF), Den Uvildige Konsulentordning på handicapområdet -DUKH, DLO, Ergoterapeutforeningen, FBU - ForældreLANDSforeningen, FOA - Fag og Arbejde,FOLA, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen afStatsforvaltningsjurister, Frederiksberg Kommune, Frelsens Hær, Frie Funktionærer, FTF, Faaborg-Midtfyn Kommune, Gadejuristen, Hjørring Kommune, HK/Kommunal, Holbæk Kommune, Institut forMenneskerettigheder, KFUK’s Sociale Arbejde, KFUM’s Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, KL, Kri-stelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig forening for bistand for Børn og Unge,Landsforeningen af Aktive Bedsteforældre, Landsforeningen BOPAM, Landsforeningen af Kvindekri-secentre, Landsforeningen LEV, Landsforeningen af Opholdssteder, og Skole- og Behandlingstilbud(LOS), Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere LAP, Landsforeningen af væreste-der for stofafhængige og tidligere stofafhængige (LVS), Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsfor-eningen for Human Narkobehandling, Landsforeningen for Pårørende til Stofmisbrugere, Landsforenin-gen Sind, LO, Missionen blandt hjemløse, Organisationen af Selvejende Institutioner (OSI), Plejefamili-
ernes Landsforening, Pårørendegrupper for Svage Ældre, Retssikkerhedsfonden, Revas, Rigsrevisionen,Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark, Silkeborg Kommune, Sjældne Diagnoser, Socialt LederForum, Statsforvaltningerne, Socialt Udviklingscenter (SUF), Socialpædagogernes Landsforbund,TABUKA, Ungdommens Vel, Ungdomsringen, ULF Udviklingshæmmedes Landsforbund, Ældreforum,Ældre Sagen og Ældremobiliseringen.Der er modtaget høringssvar fra: Akkreditering Danmark, Ankestyrelsen, Blå Kors, Børne- og kultur-chefforeningen, Børn & Familier, Børns Vilkår, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Dansk Erhverv,Dansk Socialrådgiverforening, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regio-ner, Danske Ældreråd, Datatilsynet, FBU - ForældreLANDSforeningen, FOA - Fag og Arbejde, For-eningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkeds-chefer i Danmark (FSD), Frelsens Hær, FTF, HK/Kommunal, KL, Kristelig forening for bistand forBørn og Unge, Landsforeningen af Opholdssteder, og Skole- og Behandlingstilbud (LOS), Landsfor-eningen LEV, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte. Selveje Danmark, Silkeborg Kommune, Soci-alpædagogernes Landsforbund, Socialt Lederforum, TABUKA, Ældre SagenDe fem tilsynskommuner, Frederiksberg, Faaborg-Midtfyn, Hjørring, Holbæk og Silkeborg, har afgivetet samlet svar.Herudover har Aarhus Kommune og Region Midtjylland, KTO (Kommunale Tjenestemænd og Over-enskomstansatte), Ligeværd, Ringkøbing-Skjern Kommune, 6-byerne afgivet høringssvar uden at værepå listen over høringsparter.Disse høringssvar er alle blevet gennemgået og indgår i dette høringsnotat.Advokatrådet, AOF-Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening og Det Faglige Hus har tilkendegivet, at deikke har bemærkninger til lovforslaget.Der er modtaget høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder efter høringsfristens udløb, som i mu-ligt omfang er blevet gennemgået og inddraget i høringsnotatet.Følgende har ikke afgivet høringssvar:3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Alzheimerforeningen,Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Dansk Industri (DI), Danske Advokater, De Samvirken-de Menighedsplejer, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Den Sociale Udviklings-fond (SUF), Den Uvildige Konsulentordning på handicapområdet - DUKH, DLO, Ergoterapeutforenin-gen, FOLA, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Frie Funktionærer, Gadejuristen, KFUK’s SocialeArbejde, KFUM’s Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbe-vægelse, Landsforeningen af Aktive Bedsteforældre, Landsforeningen BOPAM, Landsforeningen afKvindekrisecentre, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere LAP, Landsforeningenaf væresteder for stofafhængige og tidligere stofafhængige (LVS), Landsforeningen Bedre Psykiatri,Landsforeningen for Human Narkobehandling, Landsforeningen for Pårørende til Stofmisbrugere,Landsforeningen Sind, LO, Missionen blandt hjemløse, Organisationen af Selvejende Institutioner(OSI), Plejefamiliernes Landsforening, Pårørendegrupper for Svage Ældre, Retssikkerhedsfonden, Re-vas, Sjældne Diagnoser, Statsforvaltningerne, Socialt Udviklingscenter (SUF), Ungdommens Vel, Ung-domsringen, ULF Udviklingshæmmedes Landsforbund og Ældremobiliseringen.I det følgende foretages en tematiseret gennemgang og kommentering af de bemærkninger til lovforsla-get, der fremgår af høringssvarene.Høringssvarene har ikke givet anledning til indholdsmæssige ændringer iforslaget til lovom ændringaf lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om for-pligtende kommunale samarbejder (Konsekvensændringer som følge af lov om socialtilsyn mv.).
2. Generelle bemærkninger om tilsynsreformenI størstedelen af høringssvarene gives der udtryk for stor tilfredshed med lovforslaget og intentionernebag tilsynsreformen.Kristelig forening for bistand for Børn og Ungeudtrykker tilfredshed med den måde såvel kommunale,regionale og private aktører er blevet involveret i hele arbejdet med det nye tilsyn. Foreningen er over-bevist om, at det lovarbejde, der allerede er i gang, vil skabe de bedste betingelser for, at de nye social-tilsyn sikrer det kvalitetsløft, gennemskuelighed og ensartethed, som har været intentionen.Dansk Erhvervroser regeringen og aftaleparterne for med lovforslaget at stræbe mod at gøre det nem-mere at være ikke-offentlig aktør på socialområdet. Dansk Erhverv havde dog gerne set, at der tidligerevar indledt en vejledningsindsats i forhold til kommunerne med udgangspunkt i de gældende regler.Landsforeningen LEVtilføjer, at det er foreningens vurdering, at den nye organisering og de nye ind-holdsmæssige rammer har potentialet til at styrke såvel den kontrolorienterede som den udviklingsorien-terede indsats i forhold til de tilbud, som samfundet yder til nogle af sine mest sårbare og udsatte borge-re.FOA – Fag og Arbejdeer positive overfor, at der er sat fokus på at sikre og udvikle kvaliteten og denpædagogiske indsats, som borgere inden for det specialiserede socialområde har brug for.FSDstøtter lovforslagets intentioner, men mener, at den valgte model med fem tilsynskommuner er enkunstfærdig og bureaukratisk konstruktion. Det foreslås, at søge inspiration i tilsynet på plejehjemsom-rådet eller etablere et social- og driftsmæssigt specialteam i tilknytning til Socialstyrelsen med sammeuafhængige status som embedslægeinstitutionen.3. Bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer3.1. Omfattede tilbudLOSforeslår, at både offentlige og private tilbud efter servicelovens §§ 103 og 104 underlægges tilsynaf socialtilsynet.Danske Regioneropfordrer til, at socialtilsynet også får ansvar for at godkende og føre tilsyn med dag-tilbud, der ikke ligger i sammenhæng med døgntilbud.

Kommentar:

På baggrund af høringssvarene præciseres det i forslagets bemærkninger, at socialtilsynets godkendelseog tilsyn omfatter den samlede indsats efter serviceloven i de tilbud, der er nævnt i forslagets § 4 ogdermed også indsatsen i fx dagbehandlingstilbud eller tilbud efter servicelovens §§ 103 og 104, hvis denleveres i eller af tilbud, der er omfattet af forslagets § 4. Det præciseres desuden, at indsatser efter andenlovgivning, fx sundhedslovgivningen, ikke er omfattet.3.2. GodkendelseSelveje Danmarkforeslår, at der indføjes en hjemmel til, at et tilbud kan godkendes akut. Desuden at dekrav, der generelt stilles til godkendelse af tilbud, er ensartede uanset ejerform.Dansk Erhvervopfordrer til, at der indføres krav om, at hvert enkelt tilsyn skal opstille målsætninger forsagsbehandlingstiden.Ringkøbing-Skjern Kommune og Danske Handicaporganisationerforeslår, at der fastsættes en frist for,hvornår socialtilsynet skal have truffet afgørelse efter lovforslagets § 4, stk. 2.KLanbefaler, at det klart og tydeligt kommer til at fremgå af forslaget, at tilbuddet så vidt muligt skalses som én samlet virksomhed, der skal godkendes og føres tilsyn med, og at arbejdsdeling og koordine-
ring af godkendelse og tilsyn af aktiviteter efter andre lovgivninger fremgår helt klart og tydeligt for alleparter.

Kommentar:

Det bemærkes, at det i lovforslaget om konsekvensrettelser som følge af lov om socialtilsyn fremgår, atder er mulighed for, at kommunerne i særligt akutte situationer kan dispensere fra kravet i servicelovens§ 4 om, at kun godkendte tilbud kan indgå i den kommunale forsyning. Der kan dispenseres i tre ugermed mulighed for en forlængelse af dispensationen i yderligere 3 uger efter socialtilsynets afgørelse.Derimod gives der ikke mulighed for akutgodkendelse, da det kunne føre til pres for, at tilbud godken-des på et mangelfuldt grundlag i akutte situationer.Det bemærkes endvidere, at kravene til tilbuddene i lov om socialtilsyn gælder både private og offentli-ge tilbud. Vurderingen af om kravene opfyldes kan variere en smule, fx vil der ikke blive stillet krav tildokumentation af økonomisk soliditet for offentlige tilbud, da man uden videre kan gå ud fra, at disse erøkonomisk bæredygtige.Det anerkendes fuldt ud, at det er vigtigt med en hurtig sagsbehandlingstid af godkendelser af socialetilbud af hensyn til tilbuddenes mulighed for at komme i drift. Der kan henvises til, at det fremgår afretssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen på de enkelte sagsområder skal fastsætte frister for, hvorlang tid, der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Dette krav gælderligeledes socialtilsynet. Socialstyrelsens auditfunktion i forhold til socialtilsynene vil bl.a. følge udvik-lingen i sagsbehandlingstiderne. Herudover skønnes det ikke hensigtsmæssigt at fastsætte bestemte tids-frister for sagsbehandlingen, da den vil variere afhængigt at tilbuddenes størrelse, kompleksitet og evnetil at levere dokumentation af fx metoder og kompetencer til socialtilsynet.3.3. Socialtilsynets rekruttering og godkendelse af plejefamilier samt matchningFSDanser det for problematisk at adskille den generelle godkendelse og det driftsorienterede tilsyn framatchningen af plejefamilie og barn og det personrettede tilsyn og foreslår at fastholde opgaven med atgodkende plejefamilier og matche plejefamilier og børn i kommunerne.BKFogKLmener, at det fremstår uklart, hvorvidt socialtilsynet fremover skal varetage hele undersøgel-ses- og godkendelsesprocessen i forhold til generelt godkendte plejefamilier. BKF mener således, atkommunerne fortsat skal varetage rekrutteringsopgaven i forhold til plejefamilier samt det indledendesagsarbejde forud for den endelige godkendelse fra socialtilsynet. BKF mener også, at det skal tydelig-gøres, at socialtilsynets mulighed for at tilbyde assistance til kommunerne vedrørende matchning, efter-uddannelse og supervision alene er et supplement til kommunernes tilbud på dette område.Dansk Erhvervmener, at bestemmelsen om, at socialtilsynet skal bidrage til matchning af plejefamilieog barn er konkurrenceforvridende og bør ændres fra en skal til en kan-bestemmelse.Børn og familierer bekymrede for, at socialtilsynet vil miste sin objektivitet i tilsynet med plejefamilier,hvor de selv har haft en rolle i matchningen ved at kommunerne har købt deres ydelse hertil.DSvurderer, at placeringen af godkendelse i socialtilsynene vil medføre dobbeltarbejde for kommuner-ne, da de fortsat skal matche barn og plejefamilie. Samtidig anfører DS, at kommunerne uden godken-delsesopgaven vil miste relevant viden til brug for matchning.KLmener, at det skal bero på en aftale mellem socialtilsynet og de relevante kommuner, hvorvidt social-stilsynene skal tilbyde tilkøbsydelser på plejefamilieområdet. KL stiller desuden spørgsmål til, hvem derskal foretage en indledende screening af de eksisterende plejefamilier i forhold til, om de fortsat vil kun-ne generelt godkendes i forbindelse med nygodkendelsen af alle tilbud inden for 2 år, mhbp. at vurdere,
om der alternativt skal foretages en konkret godkendelse. KL anbefaler, at det er socialtilsynene, fremforden anbringende kommune, der foretager denne screening.Tilsynskommunernefinder, at kravet om, at de skal tilbyde kommunerne assistance ved matchning, be-tyder, at de skal indhente oplysninger fra kommunerne for at kunne udføre denne funktion.

Kommentar:

Lovgivningen er i dag således, at det er den stedlige kommune, der foretager den generelle godkendelseog det driftsorienterede tilsyn, mens det er den anbringende kommune, der foretager matchning af pleje-familie og barn. Der er ofte sammenfald mellem stedlig og anbringende kommune, dvs. barnet anbringesi samme kommune, som har truffet afgørelse om anbringelsen. Men der er også mange tilfælde, hvorbarnet anbringes uden for den kommune, der har truffet afgørelsen om anbringelse. I disse tilfælde er derallerede i dag en adskillelse af stedlige og anbringende kommune og deres opgaver, og dermed af god-kendende myndighed og anbringende myndighed.Grundlaget for at føre tilsyn med plejefamilier er en vurdering af, om plejefamilierne fortsat lever op tilde vilkår, de blev godkendt på baggrund af. Der er således tæt sammenhæng mellem godkendelsen ogtilsynet, og det er derfor afgørende, at godkendelses- og tilsynsopgaven ligger i samme enhed. Formåletmed, at ansvaret for at træffe afgørelse om generel godkendelse og føre driftsorienteret tilsyn med desociale tilbud med tilsynsreformen placeres i socialtilsyn i fem kommuner, er at højne kvaliteten af god-kendelsen og tilsynet og dermed også af tilbuddene. Det anses derfor ikke for hensigtsmæssigt at undta-ge plejefamilierne fra denne ordning.I dag er det den anbringende kommune, der har ansvaret for matchning af plejefamilie og barn, og detfastholdes med lovforslaget. Kommunerne vil fremover kunne trække på bistand fra socialtilsynet hertil,hvis de ønsker det, men det er alene en mulighed, ikke en forpligtelse for kommunerne. Den foreslåedebestemmelse fastslår alene, at socialtilsynet skal stille sin viden til rådighed, hvis kommunerne ønskerdet. Det forpligtende element i bestemmelsen går således på, at den unikke viden, socialtilsynet får viasin godkendelse skal være tilgængelig for kommunerne – ikke at kommunerne er forpligtet til at købeden. Det præciseres på baggrund af høringssvarene i bestemmelsens ordlyd, at der er tale om en pligt tilatoplyse,hvilke plejefamilier eller kommunale plejefamilier, jf. lov om social service § 66, stk. 1, nr. 1og 2, der i henhold til socialtilsynets oplysninger er egnede til at imødekomme de behov, den anbringen-de kommune vurderer, at et konkret barn eller en konkret ung har, jf. lov om social service § 68 b, stk. 2.Det er således ikke socialtilsynet, der har ansvaret for den konkrete matchning, og det vurderes derforikke at ville påvirke socialtilsynets objektivitet, at de har denne pligt til at yde bistand ud fra deres unik-ke viden om plejefamilierne.Socialtilsynet har ansvaret for at vurdere, hvorvidt et tilbud, herunder plejefamilier, kan generelt god-kendes. Således er det entydigt socialtilsynenes ansvar at forholde sig til samtlige plejefamilier, der øn-sker at blive godkendt. Den anbringende kommune har ansvaret for i særlige tilfælde at godkende pleje-familier som konkret egnede, såfremt kommunen vurderer, at der er forhold ved familien som gør, atden er konkret egnet i forhold til et konkret barn eller en konkret ung, selvom den ikke generelt kangodkendes til eller er interesseret i at modtage andre plejebørn.Den anbringende kommune har kendskabet til både de eksisterende plejefamilier, de benytter sig af, oghar samtidig også en tilknytning til de anbragte børn. Dermed har de forudsætningen for at foretage enindledende vurdering af, hvorvidt de antager, at plejefamilien vil kunne blive generelt godkendt elleralternativt vil kunne konkret godkendes.
Det bemærkes i øvrigt – som det også fremgår af de specielle bemærkninger til § 5 – at godkendelse aftilbuddene skerefter ansøgning.Dette indebærer, at det er tilbuddet selv, der skal søge om godkendelsehos det socialtilsyn, der efter lovens § 2 er ansvarlig for godkendelsen af det pågældende tilbud.Bestemmelsen er ikke til hinder for, at et en kommune søger om godkendelse på vegne af tilbuddet.Dette kan for eksempel være relevant for kommuner, som har egne procedurer for at rekruttere plejefa-milier med henblik på at opfylde kommunens forsyningsforpligtelse efter servicelovens § 4. Et tilbudkan dog altid vælge selv at ansøge om godkendelse direkte hos socialtilsynet.3.4. Socialtilsynets tilbud af kurser til plejefamilierBørn og familierogtilsynskommunerneunderstreger vigtigheden af, at plejefamilier fortsat skal deltagei et grundkursus som et led i godkendelsen. Ordlyden i lovhjemlen, om at socialtilsynet skaltilbydeetsådant kursus, vurderes derfor at være for åben.TABUKAudtrykker ønske om at forbedre det lovpligtigegrundkursus, som plejefamilier skal deltage i som led i godkendelsen.SLforeslår, at socialtilsynets mu-lighed for at tilbyde supplerende ydelser som efteruddannelse og supervision af plejefamilier bør ventetil socialtilsynets grundopgaver er fuldt ud implementeret, og at det skrives ind i lovbemærkningerne, atsupervision og efteruddannelse til plejefamilier varetages af familieplejekonsulenter.DSforslår, at an-svaret for efteruddannelse af plejefamilier placeres hos socialtilsynene for at forbedre kvaliteten.Børnog familieranfører desuden, at lovforslaget har konsekvenser for erhvervslivet, da socialtilsynets udbudaf kurser mv. vil påvirke de eksisterende kursusudbydere.

Kommentar:

Der er ikke tiltænkt at ændre på det eksisterende krav om, at grundkurset er en forudsætning for godken-delsen. Men for at undgå usikkerhed om fortolkningen heraf, præciseres lovteksten herom, så det klartfremgår, at der ikke sker ændringer i forhold til gældende regler. Det er fremover socialtilsynets ansvarat tilbyde plejefamilierne det lovpligtige grundkursus og dermed sikre kvaliteten heraf. Det vurderesikke hensigtsmæssigt fra centralt hold at fastsættes yderligere kriterier herfor, men derimod at lade soci-altilsynet foretage denne vurdering som et led i socialtilsynets samlede faglige ansvar. Det er frivilligtfor socialtilsynet at tilbyde kommunerne at købe ydelserne efteruddannelse og supervision på plejefami-lieområdet. Det er således op til det enkelte socialtilsyn at vurdere, hvornår og hvorvidt der er kompe-tencer og ressourcer til dette.Det er til enhver tid den anbringende kommune, som har ansvaret for supervision og efteruddannelse tilplejefamilier, som skal stå inde for, at kurset og supervisionen afspejler den konkret plejefamilies behovbåde med hensyn til kvalitet og omfang.Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at regulere, hvilken faggruppe der varetager opgaven med atsikre efteruddannelse og supervision i lovgivningen. I øvrigt bemærkes det, at ”familieplejekonsulenter”alene er en jobtitel, men ikke en garanti for hverken formelle kompetencer eller en særlig uddannelse.Det er vigtigt, at efteruddannelse af og supervision med plejefamilier er tilpasset den konkrete familiesforhold. Dette gælder ikke alene i forhold til plejefamiliens eksisterende kompetencer men i høj gradmålrettet de eller de konkrete børn, som er anbragt i familien. Det forekommer derfor mest hensigts-mæssigt forsat at fastholde ansvaret for ansvaret for efteruddannelse hos de anbringende kommuner.Socialtilsynet kan i sit driftsorienterede tilsyn påpege, hvis det vurderes, at der mangler kompetencer hosplejefamilier, der vurderes at skulle tilgodeses via uddannelse.
Lovforslaget ændrer ikke ved den eksisterende adgang for kommunerne til at lade private aktører stå forkurset.3.5. Socialtilsynets adgang til at foretage uanmeldte tilsynsbesøg i plejefamilierOm adgangen til at foretage uanmeldte tilsynsbesøg anførerFTF,at de anser lovforslagets beskrivelse afhjemlen til at foretage uanmeldte tilsynsbesøg hos plejefamilier for uklar.Tabuka anfører,at socialtilsy-net skal være meget forsigtigt med uanmeldte tilsyn i plejefamilier, der har skrøbelige børn anbragt, forhvem et uanmeldt tilsyn virker meget forstyrrende for daglige rutiner mv.Tilsynskommunernemener, at det fremstår uklart, om uanmeldte tilsynsbesøg er en mulighed eller etkrav.DSmener, at uanmeldte tilsynsbesøg er uhensigtsmæssige i plejefamilierne, da der er tale om pri-vate hjem.

Kommentar:

Muligheden for at foretage uanmeldte tilsynsbesøg i plejefamilier har tidligere været opfattet som uklar,da det alene er adresseret i en vejledning. Med lovforslaget indføres en klar lovhjemmel til at foretageuanmeldte tilsynsbesøg. Af bemærkningerne fremgår det, at det ved valget af fremgangsmåde for ettilsyn nøje skal overvejes, hvordan uanmeldte tilsynsbesøg påvirker de anbragte børn (og andre borgere isociale tilbud). Både i tilfælde, hvor tilsynsbesøgene er anmeldte, og hvor de foretages uanmeldt, skaltilsynet tilrettelægges på en måde, så det tager størst muligt hensyn til beboerne i tilbuddet. Det er såle-des en konkret vurdering, hvorvidt der i en konkret situation skal foretages uanmeldte tilsyn eller ej, mender kan ikke træffes generelle beslutninger om at undlade dette. Lovforslaget giver alene hjemmel til, attilsynet kan møde op, men ikke til, at det kan tiltvinge sig adgang til private hjem.3.6. Krav til dokumentation hos og professionalisering af plejefamilier6-byerneanfører, at det i forhold til de forskellige dokumentationskrav skal tages særligt hensyn til ple-jefamilierne, så de ikke bebyrdes med ekstra administration.KLog tilsynskommunerne mener, at det udfra lovtekst sammenholdt med lovbemærkninger er uklart, om plejefamilier skal udarbejde en årsrapport.Børn og Familierunderstreger vigtigheden af, at plejefamilier ikke ses som organisationer, og at tilrette-læggelsen af tilsynet tager hensyn hertil.Tabukaadvarer imod at professionalisere plejefamilierne, dadet vil fjerne fokus fra den omsorg et ophold i en familie frem for en institution vurderes at give.

Kommentar:

Der må ikke stilles for store administrative krav til plejefamilier, da de ikke er en organisation, men enfamilie. Plejefamilierne er derfor også undtaget fra kravet om at udarbejde en årsrapport. Der vil endvi-dere blive taget hensyn til plejefamiliernes særlige situation i udformningen af de forskellige kriterier forgenerel godkendelse og driftsorienteret tilsyn. På baggrund af høringssvarene vil uklarheder i forslagetsbemærkninger blive rettet op.Det bemærkes, at det opfattes som en del af styrken ved plejefamilier som anbringelsesform, at der ertale om en anbringelse i familiemæssige rammer. Dette vil også blive afspejlet i de kvalitetskriterier og -indikatorer, som vil blive opstillet for vurderingen af tilbuddene og for den vejledning, som udarbejdesom bl.a. tilrettelæggelsen af tilsynet.

3.7.

Krav til aflastningsfamilierBKFogKLUdtrykker ønske om at få nævnt aflastningsfamilier eksplicit i lovgivningen.DSantager, attilsynet med aflastningsfamilier skal ligge i kommunerne, hvilket for DS betyder, at ansvarsfordelingenmellem kommuner og socialtilsyn er uklar.

Kommentar:

Det er efter gældende regler alene generelt eller konkret godkendte plejefamilier eller kommunale pleje-familier og konkret godkendte netværksplejefamilier, der kan benyttes som en aflastningsordning. Reg-ler om godkendelse af og tilsyn med aflastningsfamilier vil således følge de almindelige regler, der gæl-der for andre plejefamilier. Den generelle godkendelse skal således fremover foretages af socialtilsynet.Der findes derfor ikke anledning til at indføje ”aflastningsfamilier” som et særskilt anbringelsessted iloven. Som det fremgår af lovforslaget vil der imidlertid bliver udarbejdet nærmere regler om plejefami-lier i bekendtgørelses- og vejledningsform, hvor de særlige forhold for plejefamilier, der benyttes somaflastning – bl.a. med hensyn til omfanget af supervision og efteruddannelse - vil blive tydeliggjort.3.8 Vilkår for konkret godkendte plejefamilier og netværksplejefamilierBKFanser det for uhensigtsmæssigt, at afgørelser om konkrete godkendelser af plejefamilier kan ankes.Dansk Erhvervmener, at der er behov for at tydeliggøre definitionen af konkret egnede tilbud. OgDSfrygter, at bureaukrati og lang ventetid på godkendelse/ændringer af godkendelser fra socialtilsynet vilmedføre, at kommunerne selv foretager flere konkrete godkendelser af plejefamilier for at undgå dette.Dansk ErhvervogBørn og Familiermener, at konkret godkendte plejefamilier og netværksplejefamilierogså bør underlægges socialtilsynet.

Kommentar:

I den kommende bekendtgørelse og vejledning om plejefamilier, som er omtalt i lovforslaget, vil defini-tionen af konkrete plejefamilier mv. blive tydeliggjort. Efter gældende regler kan en plejefamilie klageover afslag på godkendelse som konkret egnet. Det ændrer lovforslaget ikke ved. Til gengæld foreslåsdet, at den nugældende begrænsning i klageadgangen, hvorefter en plejefamilie ikke kan klage over,hvorvidt godkendelsen er konkret eller generel, ophæves. Begrundelsen er, at det er to forskellige myn-digheder – hhv. den anbringende kommune og den kommune, som er ansvarlig for socialtilsyn – somtræffer afgørelserne. Ministeriet vil i øvrigt i en kommende revision af vejledningen på området tydelig-gøre kriterierne for hhv. konkret og generelt godkendte plejefamilier, således at det klart fremgår, hvilkerammer der er herfor.Det er de anbringende kommuner, der har viden om det konkrete barns behov, og derfor også er nær-mest til at foretage en vurdering af, hvorvidt en plejefamilie eller en netværksplejefamilie bør godkendessom konkret egnet i forhold til det konkrete barn. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at placere denneopgave hos socialtilsynet.3.9. Anvendelse af familieplejeorganisationerSelveje DanmarkogDanske Erhvervmener, at de såkaldte familieplejeorganisationer, som i forskelliggrad løfter opgaver for landets kommuner på plejefamilieområdet, ikke fortsat vil kunne opretholdes,hvis socialtilsynet fremover skal føre det driftsorienterede tilsyn med de generelt godkendte plejefamili-er samt have mulighed for at tilbyde uddannelse og bistå med matchning. De foreslår derfor, at der ind-føres mulighed for, at socialtilsynet kan uddelegere tilsyn til familieplejeorganisationerne, eventuelt vedat godkende dem som selvstændige socialpædagogiske tilbud.

Kommentar:

Det er hensigten med lovforslaget at samle ekspertisen på tilsynsområdet og højne den generelle kvali-tet. Der ændres ikke dermed ved de eksisterende muligheder for at kommuner, herunder socialtilsynene,kan lade private aktører foretage de dele af det driftsorienterede tilsyn, som ikke er myndighedsudøvel-se. Socialtilsynene kan derfor – som kommunerne i dag – anvende bistand fra de såkaldte familiepleje-
organisationer, hvis dette vurderes hensigtsmæssigt. Omvendt ønskes der ikke at give videre rammer fordelegation, end hvad tilfældet er i dag.Det fremstår ikke hensigtsmæssigt at godkende familieplejeorganisationer som selvstændige socialpæ-dagogiske tilbud, da anbringelsen af børn og unge sker i plejefamilierne.3.10. Optagelse af plejefamilier på TilbudsportalenSLser det som uklart, hvordan plejefamilier fremover skal registreres på Tilbudsportalen. OgKLefter-spørger rammer for, hvordan registrering af plejefamilier skal foregå på Tilbudsportalen.

Kommentar

Det kan oplyses, at det fortsat er under teknisk afklaring, om det vil være muligt fremover at registrereplejefamilier på Tilbudsportalen.3.11. KvalitetsmodelLOSogDanske Handicaporganisationerfinder det positivt, at der etableres en kvalitetsmodel.Blå Korsser udviklingen af en kvalitetsmodel og samling af tilsyn i større enheder som en fornuftigprofessionalisering af tilsynet, men peger på, at det er vigtigt at være påpasselig med ikke at lave en fornormativ model med for stramme rammer for, hvad der fagligt forstås som ”kvalitet”.Danske Ældrerådforeslår, at tilbuddenes kvalitet også skal vurderes inden for temaerne ”procedurer formagtudøvelse” og ”dokumentation af arbejdsgange”.6-byernemener, at det er uklart, hvem der kan beslutte, at en metode ikke længere kan anses for egnet tilmålgruppen, og hvilken dokumentation, det kræver.6-byernevil gerne have tilføjet driftsvilkår, institu-tionsdrift, kommunernes rammer og serviceniveau.Aarhus Kommune og Region Midtjyllandmener, at beslutning om ophør af en godkendelse begrundet iat en bestemt metode ikke længere kan anses for egnet til målgruppen, bør baseres på grundig dokumen-tation og evidens.FBUanbefaler, at arbejdet med at udarbejde fælles kriterier og indikatorer for godkendelse og tilsyntilrettelægges på baggrund af tværfagligt gennemarbejdede formuleringer om, hvilket menneskesyn,familiesyn og børnesyn arbejdet skal bygge på.Akkreditering Danmarkanbefaler, at temaerne udformes på samme konkretiseringsniveau gennem helemodellen for at modvirke forvirrende signalværdi vedrørende kriteriernes indbyrdes vægtning i model-len.Rådet for Socialt Udsattemener, at hvis tilbuddene ikke vurderes i forhold til evnen til at involvere bru-geren og give og udvikle brugerens magt over eget liv, så fejler kvaliteten.Ligeværdforeslår, at kvalitetsmodellen udvikles, så den er mest mulig udviklingsorienteret for det en-kelte tilbud, og at der bør indarbejdes en lovpligtig evaluering af kvalitetsmodellen med særligt fokus pådet fælles sæt af kvalitetstemaer, kvalitetskriterier og kvalitetsindikatorer.

Kommentar:

Det fremgår af § 6, stk. 3, at social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler omvurderin-gen af tilbuddenes faglige kvalitet og økonomiske bæredygtighed, herunder i form af opstilling af kvali-tetskriterier og måleindikatorer. Denne hjemmel vil blive anvendt til i bekendtgørelsesform at beskrivekriterierne og indikatorerne og deres indbyrdes sammenhænge. Kvalitetsmodellen udarbejdes af Social-styrelsen med tæt inddragelse af KL, kommunerne, eksperter og interessenter på området. Synspunkter-ne fremsat i høringssvarene vil blive inddraget i det videre arbejde med at udvikle kvalitetsmodellen.
I øvrigt skal indikatorerne løbende tilpasses, efterhånden som der opnås mere viden på området.3.12. Whistleblower-funktionFBU, FTF, TABUKA og Ældresagenfinder det positivt, at der gives mulighed for, at personale, beboere,pårørende kan henvende sig anonymt om bekymrende forhold i tilbuddet. FBU anbefaler, at der udar-bejdes vejledningsmateriale herom målrettet de enkelte brugergrupper.LOSer også positivt indstillet, men er bekymret for, hvordan henvendelserne håndteres i forhold til til-buddene. Anonymiteten betyder, at tilbuddet ikke får mulighed for at forholde sig til den konkrete hen-vendelse. LOS mener, at der er behov for at præcisere i lovforslaget, at såfremt en anonym henvendelsegiver anledning til tiltag, skal stederne høres om de grunde, der er lagt til grund i disse tiltag.HK/Kommunaler betænkelig ved forslaget om en whistleblower-funktion, da der er bange for, at denkan bruges til grundløse beskyldninger. Det bør sikres, at evt. personale, der bliver ”anmeldt” anonymt,gøres bekendt med evt. kritikpunkter.Ligeværdmener, at funktionen kan være med til en mistænkeliggørelse af det pædagogiske arbejde.Selveje Danmarkforstår det hensyn, der er baggrund for forslaget om en whistleblower-funktion, menpeger på, at der kan være gode grunde til, at det enkelte tilbud bør informeres om henvendelsen.Kristelig forening for bistand for Børn og UngeogBørnesagens Fællesrådstøtter muligheden for ano-nyme klager, men anbefaler samtidigt, at ledelsen på tilbuddene bliver orienteret om de anonyme klager.Det erDansk Socialrådgiverforeningenig i og nævner derudover plejefamilien.Foreningen af Danske Døgninstitutionerfinder ordningen problematisk i den skitserede form, fordi le-delsen ikke må informeres om, at et tilsynsbesøg er foranlediget af en henvendelse. Desuden bør ledel-sen have mulighed for at kommentere en indberetning om kritisable forhold.Aarhus Kommune og Region Midtjyllandfinder en whistleblower-funktion uheldig, idet den dels afkob-ler driftsherren og dels sender et uheldigt signal om, at der ikke er tillid til de lokale ledere og medarbej-dere. Desuden vil tilsynet ikke som hidtil kunne gå i dialog med tilbuddene om klagepunkterne.LEVanbefaler, at der sker en nuancering af anonymitetskravet, således at henvenderen selv kan tilken-degive, hvorvidt henvendelsen må anvendes direkte i dialog med tilbuddet.Frelsens Hærforetrækker åbne og gennemskuelige systemer, hvor borgere, personale og pårørende tilhver en tid har taleret i forhold til tilbud og socialtilsyn.Socialt Lederforumhar forståelse for behovet for en whistleblower-funktion, men mener ikke, at det erhensigtsmæssigt, at der overhovedet ikke må henvises til, at et tilsynsbesøg er foranlediget af en hen-vendelse.Socialpædagogernes Landsforbundmener ikke, at det er hensigtsmæssigt, at der ikke må hen-vises til, at et tilsynsbesøg er foranlediget af en henvendelse.Børnerådetanser det for retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at en medarbejder kan anklage kollegaer ogledelse, uden af der er pligt til at oplyse den anklagede derom.Dansk Erhverver enig i, at ordningen kan være problematisk i forhold til medarbejdere, der anmeldes ogi forhold til dialogen.Tilsynskommunerneforeslår, at det tydeliggøres, hvordan socialtilsynet skal agere på anonyme henven-delser.Institut for Menneskerettighederforeslår, at det i lovforslagets bemærkninger uddybes, hvorledes oplys-ninger om whistleblower-ordningen kan formidles til de relevante persongrupper.

Kommentar:

Ved en modtagelse af en henvendelse om bekymrende forhold i et bestemt tilbud vil socialtilsynet skulletage stilling til, hvilken indsats der fra deres side skal foretages på baggrund af henvendelsen.Er det åbenlyst, at baggrunden for henvendelsen er grundløs, vil den således kunne henlægges, mens enhenvendelse med mere vægt evt. vil kunne indgå i det næste planlagte tilsynsbesøg, f.eks. hvis derkommer en henvendelse om, at der ryges i fælleslokaler.Andre henvendelser vil imidlertid i enkelte tilfælde kunne afføde, at socialtilsynet beslutter at aflægge etuanmeldt tilsynsbesøg nu og her, hvor der kan foretages en nærmere undersøgelse af henvendelsensgenstandsfelt. Det kan f.eks. være ved en henvendelse om, at der forekommer seksuelle tilnærmelser iforhold til beboere eller lignende. I sådanne sager kan der også være grund til at inddrage politiet i for-hold til nærmere efterforskning, hvis iagttagelserne på et tilsynsbesøg bestyrker henvendelsen.Det er således først, hvis en henvendelse bliver bestyrket f.eks. ved et uanmeldt tilsynsbesøg, at social-tilsynet kan og skal foretage sig videre i sagen. Hensigten er således ikke, at en anonym henvendelse isig selv kan foranledige en sanktion over for et tilbud, men at sikre, at bekymrende forhold kan nå fremtil socialtilsynet og således sikre socialtilsynet det bredest mulige oplysningsgrundlag for varetagelsen aftilsynsopgaven. Samtidig skal ordningen give borgere, pårørende, ansatte og andre, der er i daglig kon-takt med tilbuddet, sikkerhed for, at de ved, hvor de kan rette henvendelse, hvis de oplever en ubehage-lig tone eller andre uhensigtsmæssigheder i et tilbud.Socialtilsynet skal tilrettelægge tilsynsbesøg på baggrund af en henvendelse, således at besøget fremstårsom værende af en mere generel karakter. Hvis f.eks. en henvendelse vedrører seksuel chikane, vil soci-altilsynet således kunne spørge ind til retningslinjer for håndtering af oplevelser om seksuel chikane framedbeboere, ansatte, pårørende og andre besøgende, herunder spørge ind til, om det er noget der ople-ves i hverdagen. Det er op til socialtilsynet at vurdere, hvor dybtgående undersøgelsen på baggrund afhenvendelsen skal være.Der er ikke i loven indlagt specifikke sagsgange for tilsynenes behandling af klagerne, men loven vilblive fulgt op af vejledningsmateriale, hvor der kan gives eksempler på forskellige sagsgange.Der er foretaget en ordlydsændring af § 10, stk. 2, således at der med bestemmelsen sikres anonymitetved enhver oplysning, myndigheden får kendskab til, f.eks. også ved aktindsigtsanmodninger. Ordlyds-ændringen har ingen indholdsmæssig betydning i øvrigt.
3.13. Overdragelse af personaleFTFopfordrer til, at ordlyden af § 23 præciseres, så den tager afsæt i ordlyden af § 6 i procedureloven(fra kommunalreformen).HK/KommunalogSocialpædagogernes Landsforbundanbefaler, at der så tidligt som muligt tages stil-ling til, om socialtilsynet opretter en lokalafdeling uden for kommunen, så de berørte medarbejdere såtidligt som muligt kan informeres herom. Hvis et socialtilsyn udskiftes, bør det allerede ansatte persona-le sikres beskæftigelse hos den nye socialtilsynskommune. Det bør præciseres, at lov om lønmodtageresretsstilling ved virksomhedsoverdragelse finder anvendelse, således som det tidligere er praktiseret iforbindelse med kommunalreformen og Udbetaling Danmark. Det sidste er KTO enig i.6-byernefinder det vanskeligt at overdrage medarbejdere til det nye socialtilsyn, før der er klarhed over,hvor mange tilbud kommunen selv skal fortsætte tilsynet for.

Kommentar:

Af hensyn til de medarbejdere, der skal flytte arbejdssted i forbindelse med etableringen af det nye soci-altilsyn, er vigtigt, at der hurtigt kan informeres om, hvilke medarbejdere, der skal flytte, og hvor deresfremtidige arbejdssted er. Tilsynskommunerne har ansvaret for at tilrettelægge den fysiske placering afsocialtilsynet i en hovedafdeling og evt. et afdelingskontor.På baggrund af høringssvarene præciseres forslaget, så der bruges samme formulering i loven som iprocedureloven fra kommunalreformen.Reglerne for overdragelsen af personale vil blive præciseret i lovforslagets bemærkninger, herunderreglerne for flytning af tjenestemænd.Det vil efterfølgende i vejledningsform blive præciseret, hvilke regler der gælder for flytning af medar-bejdere, hvis et socialtilsyn udskiftes.3.14. Økonomi, budgetter og regnskaberBlå Korser positiv over for lovforslagets blik for behovet for økonomisk konsolidering og de deraf føl-gende muligheder for at kunne udvikle kvalitet og tilbud.LOSmener ligeledes, at det er vigtigt, at der er fokus på tilbuddenes økonomiske bæredygtighed, menpeger samtidigt på, at der bør skelnes mellem, om der er tale om et nystartet tilbud, hvor den økonomi-ske bæredygtighed må vurderes ud fra tilbuddets budget eller et tilbud, der allerede er i drift.Danske Regionersætter spørgsmålstegn ved, om et socialtilsyn har kompetence til at ”lukke” et tilbud,hvis det vurderes ikke at være økonomisk bæredygtigt. En sådan kompetence finder Danske Regionerproblematisk, da kapacitetsplanlægning er underlagt rammeaftalerne mellem kommunerne og regioner-ne.Tilsynskommunerneanbefaler, at det præciseres, hvordan tilsynets godkendelse af kommunale budgetterskal håndteres.LOSmener, at såfremt det økonomiske tilsyn skal have den ønskede effekt, hvorved det bliver muligt atsammenligne private og offentlige tilbud, skal det sikres, at budgetterne og regnskaberne for de offentli-ge tilbud bliver gennemsigtige og retvisende. Det er vigtigt at få afklaret, hvor detaljerede reglerne forudarbejdelse af godkendelse af tilbuddets budget bliver. Desuden bør der opstilles retningslinjer for,hvordan regler for budgettet anvendes i de tilfælde, hvor et tilbud er oprettet som en fond, og fondenderved skal betragtes som en selvstændig juridisk person. Det bør præciseres, om revisors forpligtigelsetil at give socialtilsynet besked, hvis der konstateres forhold, der giver anledning til tvivl om, hvorvidtbetingelserne for godkendelsen er opfyldt ved at give besked via revisionsprotokollen, eller om der skalrettes særskilt henvendelse til tilsynet. Kravet om nøgletal bifaldes, hvis de forudsætninger, som nøgle-tallene beregnes ud fra, er retvisende. De overordnede krav, der stilles til nøgletal, bør være ens for pri-vate og offentlige tilbud.Dansk Erhvervpåpeger, at tilbud på området har en professionel ledelse og er underlagt revision.Selveje Danmarkmener, at der bør udarbejdes en standardiseret tilgang til socialtilsynets godkendelse afbudgetter. Selveje Danmark mener desuden, at det kan være betænkeligt, at stille et særligt krav til revi-sion om, at denne af egen drift skal oplyse socialtilsynet om forhold, der kan bringe revisor i tvivl, darevisor ofte vil være tilbuddets betroede rådgiver.6-byerneopfordrer til, at det overvejes, hvordan det kan imødegås, at socialtilsynets godkendelse af dekommunale budgetter udfordrer kommunernes politiske og økonomiske råderum. Det foreslås desuden,at det præciseres, at socialtilsynet også har til opgave at påse, at et privat opholdssted ikke budgetterermed urimeligt høje omkostninger til formål, som kun i ringe grad tilgodeser den pædagogiske og fagligeindsats.
6-byerne mener desuden, at kravet om, alle tilbud, der er omfattet af loven, skal have deres regnskaberrevideret af en revisor, er en udvidelse af den revisionsmæssige kontrol, da offentlige tilbud i forvejen erunderlagt revisionskontrol. Kommunerne vil kompenseres for den ekstra udgift.Aarhus Kommune og Region Midtjyllandmener, at det er problematisk, at socialtilsynet skal godkendebudgetter for tilbud, som andre kommuner eller regionen har det økonomiske ansvar for. Der henvises tilrammeaftaleinstituttet, som Aarhus Kommune og Region Midtjylland mener, er mere velegnet til athåndtere en række forhold om takster og kapacitet.Børn & Familier, LigeværdogBørnesagens Fællesrådmener, at det er vigtigt, at der arbejdes med entransparent prisfastsættelse.

Kommentar:

På baggrund af høringssvarene præciseres det i lovforslagets bemærkninger, at socialtilsynenes godken-delse af og tilsyn med tilbuddenes økonomi har til hensyn at sikre, at tilbuddene er økonomisk bæredyg-tige herunder at der er den nødvendige sammenhæng mellem den faglige indsats og de afsatte økonomi-ske ressourcer, og at tilbuddene har en gennemskuelig og sammenlignelig økonomi, så det bliver muligtfor kommunerne som købere at sammenligne tilbuddene og deres ydelser også i forhold til de økonomi-ske aspekter.Det præciseres endvidere, at socialtilsynet skal tage stilling til det samlede budget, hvilket betyder, at deralene skal tages stilling til de enkelte budgetposter, hvis sammenhængen mellem budgettet og beskrivel-sen af målgruppe og metoder giver grundlag for det. Det kan fx være tilfældet hvis budgettet indeholderafholdelse af udgifter til (efter)uddannelse, som ikke synes relevant for tilbuddets virksomhed, eller hvisbudgettet ikke indeholder udgifter til efteruddannelse, og der er konstateret et behov for (ef-ter)uddannelse, hvis godkendelsesgrundlaget skal opretholdes.Det enkelte tilbuds budget skal omfatte tilbuddets omkostninger ved varetagelse af den samlede indsatsefter lov om social service og dermed også ved drift af dagbehandlingstilbud eller tilbud efter § 103,hvis disse leveres i eller af tilbud, der er omfattet af forslagets § 4.For private tilbud eller koncerner betyder det på den anden side, at budgettet, som skal godkendes afsocialtilsynet, ikke skal indeholde omkostninger til varetagelse af opgaver, som ligger uden for service-loven.Høringssvarenes mange bemærkninger om godkendelse af og tilsyn med tilbuddenes økonomi vil i øv-rigt blive taget med i det videre arbejde, hvor lovforslagets bestemmelser skal uddybes i bekendtgørel-ser, vejledningsmateriale til både tilbud og socialtilsyn, og hvor der skal udarbejdes hensigtsmæssigeredskaber, der kan understøtte socialtilsynene i deres arbejde.Tilsynsreformen indeholder ikke revision af reglerne om prisfastsættelse og takster, men disse forholdvil blive adresseret i anden sammenhæng.3.15. Tilsynet genereltTABUKAmener, at minimumskravet om ét årligt tilsynsbesøg er for lidt, og at det er i direkte modstridmed ambitionen om en bedre kvalitet i tilsynet.LOSer enig i, at ét årligt tilsynsbesøg er for lidt.Danske Regionermener, at lovforslaget er uklart i forhold til antallet af og fordelingen af anmeldte oguanmeldte tilsynsbesøg. Det foreslås, at det tydeliggøres i lovforslaget, at ét enkelt uanmeldt kontrolbe-søg hvert år som udgangspunkt ikke vil dække behovet for tilsyn, men at alle sociale tilbud løbende ogsåbør besøges anmeldt med henblik på at sikre dialog, videndeling og kvalitetsudvikling.Børns vilkårogBørnerådetforeslår, at der stilles krav om mindst to årlige tilsynsbesøg, inkl. mindst étuanmeldt besøg.Kristelig forening for bistand for Børn og Ungeer enig i, at der skal stilles krav om
mindst to årlige tilsynsbesøg, men socialtilsynet skal selv vurdere fordelingen af anmeldte og uanmeldtetilsynsbesøg.Børnesagens FællesrådogDansk Socialrådgiverforeningstøtter, at der skal være mereend ét årligt tilsynsbesøg.Danske Regionerforeslår, at pårørende nævnes i forslagets § 7, stk. 2, nr. 4. Desuden at socialtilsynetsårsrapporter også sendes til de relevante regionsråd og kommunalbestyrelser med henblik på at sikreoptimal videndeling og kvalitetsudvikling.Danske Ældrerådfinder, at ældreråd bør nævnes i lovteksten i § 7, stk. 2 nr. 4.LOSforeslår, at forskellen mellem det driftsorienterede tilsyn og det personrettede tilsyn præciseres, forat sikre, at socialtilsynet ikke går for meget ind i enkeltsager.FBUanbefaler, at de personer, der skal føre tilsyn udover en stærk faglig indsigt i bl.a. økonomi, jura,pædagogik og social metode skal psykologisk, psykiatrisk og evt. anden faglighed også være til stede.HK/Kommunalfinder, at hjemlen til, at Social- og Integrationsministeren kan udskifte et socialtilsyn,hvis der foreligger særlige omstændigheder, er vigtig, idet der kan opstå situationer, hvor der må ske enudskiftning.Dansk Erhvervmener, at der skal være langt større gennemsigtighed i de offentlige priser, hvis tilsynsre-formen skal skabe sammenhæng mellem kvalitet og pris.Socialt LederforumogSocialpædagogernes Landsforbundmener, at der mangler en angivelse af sam-menhængen med det særlige sundhedstilsyn i sundhedslovens § 219.Dansk Socialrådgiverforeningpeger på, at tilsynet skal være udviklings- og ikke kontrolorienteret. Til-synet skal inspirere til interne diskussioner i det enkelte tilbud og danne basis for en kollektiv udvik-lingsproces på stedet. Børnerådet er enigt i, at tilsynet skal arbejde ud fra et læringsperspektiv.Danske Regionerforeslår, at det er den fulde tilsynsrapport, der offentliggøres.LEVforeslår, at det i lovens angives, at Handicaprådet i den driftsansvarlige kommune årligt skal orien-teres om og have lejlighed til at drøfte tilsynsrapporter for tilbud i kommunen, herunder udviklingen afmagtanvendelser. LEV foreslår desuden, at såfremt der er indikation på, at sundhedsforhold for beboer-ne ikke håndteres på betryggende måde, bør socialtilsynet være forpligtet til at tage kontakt til relevantesundhedsmyndigheder.Danske Handicaporganisationerfinder, at der vil være behov for betydelig koordinering mellem de femsocialtilsyn, når det handler om at beslutte, hvorvidt et tilbud er omfattet af socialtilsynet eller ej.Børnerådeter enigt i, at det er vigtigt, der foregår deling af viden mellem de fem socialtilsyn, da opsam-ling af viden sikrer læring og refleksion.Tilsynskommunernemener, at det måske ikke er tilstrækkeligt uvildigt, at Hjørring og Silkeborg byttertilsyn.Tilsynskommunerneønsker klarere kriterier for, hvornår og hvordan der kan ske flytning af tilsynskom-mune.Danske Handicaporganisationermener, at det bør fremgå, at socialtilsynets tilsynsrapporter for enkommunes tilbud skal tilgå den pågældende driftskommune.
Børns Vilkårfinder det positivt, at tilsynet skal inddrage oplysninger fra ansatte, beboere og pårørende iforbindelse med driftstilsynet og foreslår, at tilsynet forpligtes til også systematisk at inddrage børn ogunge.TilsynskommunerneogSocialpædagogernes Landsforbundmener, at de sikrede tilbud skal nævnes ibemærkningerne.

Kommentar:

På baggrund af høringssvarene vil det blive præciseret i lovforslagets bemærkninger, at der med kravetom mindst ét årligt tilsynsbesøg er tale om et minimumskrav, der skal tilsikre, at alle tilbud får tilsyns-besøg mindst én gang årligt og ikke en angivelse af en norm for et ordinært tilsyn. Hvis forholdene tilsi-ger det, skal der aflægges flere tilsynsbesøg. Det enkelte socialtilsyn vurderer generelt og i forhold til detenkelte tilbud, hvornår og hvor mange tilsynsbesøg, der skal aflægges, og hvorvidt disse skal være an-meldte eller uanmeldte.Det præciseres i bemærkningerne, at de sikrede døgninstitutioner er omfattet af socialtilsynet, ligesomdet præciseres, at ”familieinstitutioner”, hvor andre af familiens medlemmer anbringes i døgnopholdsammen med barnet eller en unge, også er omfattet.Lovforslaget vil blive revideret i forhold til, hvilke socialtilsyn der skal godkende og føre tilsyn medtilbud i andre tilsynskommuner, så der ikke er to kommuner, der skal føre tilsyn med hinanden. Derlægges således op til, atSocialtilsynet i Region Syddanmark varetager opgaven i Frederiksberg Kommune.Socialtilsynet i Region Hovedstaden varetager opgaven i Holbæk Kommune.Socialtilsynet i Region Sjælland varetager opgaven i Hjørring Kommune.Socialtilsynet i Region Nordjylland varetager opgaven i Silkeborg Kommune.Socialtilsynet i Region Midtjylland varetager opgaven i Faaborg-Midtfyn Kommune.Bestemmelsen om, at social- og integrationsministeren kan fastsætte, at tilsynskommuner skal udskiftesmed andre kommuner i samme region, hvis det af særlige årsager skønnes nødvendigt, udgår, da det eruhensigtsmæssigt, at ministeren på bekendtgørelsesniveau kan ændre bestemmelser fastsat i loven.
3.16. Socialtilsynets mulighed for at tilbyde andre ydelser/delegationLOSmener, at fokus alene bør være på tilsynsopgaven. Det bør fremgå af lovforslaget, at de enkeltesocialtilsyn ikke kan udføre sagsforberedende arbejde for tilbud, der er beliggende i egen kommune.Selveje Danmarkforeslår, at bestemmelsen om, at tilsynet mod betaling kan udføre opgaver for andre,skærpes, så der ikke udvikles en selvstændig kursus/uddannelsesafdeling i socialtilsynet i konkurrencemed ikke-offentlige aktører. Desuden bør det sikres, at der ikke sker en sammenblanding af økonomienknyttet til tilsynsopgaven og den øvrige virksomhed.Børn & Familierfinder det bekymrende, at socialtilsynet får mulighed for at yde konsulentydelser, derligger udenfor opgaven med det generelle tilsyn, idet der bør være en klar adskillelse mellem socialtilsy-nets kontrolopgave og konsulentfunktioner i forhold til matchning.Kristelig forening for bistand for Børn og Ungemener, at bestemmelsen skal udgå, så godkendelses- ogtilsynsopgaven ikke blandes sammen med konsulentvirksomhed indenfor samme virksomhed.Ældre Sagenmener derimod, at det er positivt, at socialtilsynet skal kunne yde konsulentbistand og un-dervisning til kommunerne til sikring af bedst mulige forhold på botilbuddene.
Danske Regionermener, at det ikke fremstår klart, om et socialtilsyn kan eller skal tage opgaver, derdelegeres til den af en kommune.Ringkøbing-Skjern Kommuneforeslår, at socialtilsynet skal tilbyde udførelse af opgaver efter delegationfra den ansvarlige kommunalbestyrelse.Dansk Erhvervstiller sig kritisk overfor tilsynenes mulighed for via konsulentopgaver at drive indtægts-dækket virksomhed.

Kommentar:

I henhold til gældende praksis kan sagsforberedende opgaver, der ikke indeholder myndighedsudøvelse,udliciteres til andre. For at undgå tvivl om, hvad der er gældende praksis i forhold til udlicitering afsagsforberedende opgaver tages § 3, stk. 1, nr. 2, ud af lovforslaget. Det vil i bemærkningerne til lov-forslaget og i vejledningen blive præciseres, hvilke opgavetyper, der har karakter af sagsforberende op-gaver, og hvilke opgavetyper, der kræver delegation.Der er ikke krav om, at socialtilsynet skal påtage sig en opgave, som en kommune ønsker at delegere tildet. Socialtilsynet vurderer selv, om det bl.a. har ressourcer til opgaven.Det hensyn, der ligger til grund for hjemlen til at delegere udførelse af tilsynsopgaver til socialtilsynet,er ikke, at socialtilsynet skal have en virksomhed ved siden af opgaven med at føre tilsyn. Det er tænktsom en hjælp til de kommuner, der har så få driftsrettede tilsyn tilbage, at der ikke forefindes de nød-vendige tilsynskompetencer i kommunen. En delegation af opgaven til socialtilsynet kan dermed sikre,at tilsynet bliver udført med den fornødne kvalitet og med de rette kompetencer.3.17. Tilbuddets årsrapportLOSmener, at det er vigtigt, at årsrapportens indhold begrænses til faktuelle oplysninger, der ikke alle-rede i dag indsendes. Der henvises til, at tilbuddets revisor udarbejder en årsrapport og en forvaltnings-revision.Aarhus KommuneogRegion Midtjylland, Danske Regionerog6-byernefinder, at kravet om, at hverttilbud skal udarbejde en særskilt rapport til socialtilsynet medfører øgte bureaukrati.Danske Regionerog6-byerneforeslår, at det udgår.

Kommentar:

Formålet med årsrapporterne er dels, at socialtilsynene kan anvende oplysningerne i forbindelse med detdriftsorienterede tilsyn til vurdering af, om tilbuddet opfylder de opstillede krav dels, at kommuner, derovervejer at indgå aftaler med det enkelte tilbud får relevante oplysninger om økonomi, personalefor-hold m.v., som kan styrke deres beslutningsgrundlag. Der kan dels være tale om oplysninger, som tilsy-net skal anvende som en del af deres grundlag for løbende at vurdere, om det enkelte tilbud opfylderbetingelserne for at være godkendt, jf. forslagets § 7, dels oplysninger, som kan indgå på Tilbudsporta-len og dermed blive en del af grundlaget for køberkommunernes beslutning om valg af konkret tilbud.Der vil både være tale om oplysninger i form af økonomiske nøgletal, samt om oplysninger, der illustre-rer den faglige udvikling, personaleudskiftning m.v.Kravene til tilbuddenes årsrapport vil variere efter tilbuddenes karakter.3.18. Indhentelse/videregivelse af oplysningerLOSmener, at det er relevant at henvise til, at lovforslagets § 16 alene vedrører oplysninger om borgere,som tilbuddet i sin egenskab af behandlingssted enten har modtaget fra andre instanser eller borgerenselv har eller på anden vis har fået kendskab til. Bestemmelsen bør ikke omfatte tilbuddets egne internenotater mv. LOS mener endvidere, at bestemmelsen er betænkelig i forhold til den enkelte anbragte ogdennes krav på ”privatlivets fred”. Hvis bestemmelsen ikke fjernes, bør der være et minimumskrav, sådet klart fremgår, at det er en undtagelse, at socialtilsynet indhenter private oplysninger om de enkelteborgere. Desuden bør der opstilles kriterier for, hvornår denne undtagelse kan benyttes.
HK/Kommunaler enig i, at socialtilsynets videregivelse af oplysninger aldrig må gå ud over, hvad der idet konkrete tilfælde må anses for nødvendigt til brug for opholdskommunens indsats.Frelsens Hærmener, at det er problematisk at videregive oplysninger vedr. borgere uden forudgåendesamtykke.Aarhus kommune og Regions Midtjyllandog6-byerneforeslår, at kravet om, at socialtilsynet skal ind-hente information om medarbejdere og oplysninger fra de anbringende kommuner ændres til, at social-tilsynet kan indhente oplysninger fra handlekommunerne.

Kommentar:

Der er tale om gældende regler i forhold til at indhente/videregive oplysninger. Socialtilsynet skal kunindhente og tilbuddet skal kun videregive oplysninger, der er nødvendige for, at socialtilsynet kan udøvedet driftsorienterede tilsyn med tilbuddet. Der skal således ikke udveksles uvedkommende oplysninger.3.19. Audit-funktionenLOSgør opmærksom på vigtigheden af opsyn med socialtilsynene i starten af deres virke, idet deresarbejde vil være præget af store skønsmæssige vurderinger.Dansk Erhvervefterlyser, at Socialstyrelsen gives reelle kompetencer og opfølgningsmuligheder overforsocialtilsynene.KLanbefaler, at det kommer til at fremgå af forslagets bemærkninger, hvilken faglighed Socialstyrelsenskal have for at kunne varetage sine opgaver i forhold til de fem tilsynskommuner.

Kommentar:

Det forudsættes, at den nødvendige socialfaglige og målgruppespecifikke viden til stede i audit-funktionen. Dette er baggrunden for, at audit-funktionen foreslås placeret i Socialstyrelsen, da styrelsenbesidder en række af de socialfaglige kompetencer og den målgruppespecifikke viden i forhold til atkunne være praksiskoordinerende for og udvikle relevante redskaber til socialtilsynene.En af Socialstyrelsens primære opgaver er bl.a. at understøtte udførelsen af godkendelses- og tilsynsop-gaven med relevant vejledning, materiale mv., hvilket ikke hænger sammen med, at Socialstyrelsen skalhave eventuelle opfølgningsmuligheder overfor socialtilsynet.Manglende overholdelse af lovgivningen er en sag for Social- og Integrationsministeriet eller Statsfor-valtningens tilsyn med kommunerne.3.20. Skærpet tilsyn og påbudLOSmener, at tilbuddene som hovedregel skal have mulighed for at rette op på forholdet, inden afgørel-sen om udstedelse af påbud effektueres, da det ellers kan have alvorlige økonomiske konsekvenser forprivate tilbud. Det foreslås, at teksten ”…eller hvor tilbuddet ikke har vist vilje til at rette op.” udgår.Selveje Danmarkforeslår, at det præciseres, hvad skærpet tilsyn indebærer samt at der skal opstillesklare regler for, hvordan og under hvilke forhold påbud kan udstedes.

Kommentar:

Afgørelser om skærpet tilsyn er reserveret til de tilfælde, hvor socialtilsynet, som fører det driftsoriente-rede tilsyn med et tilbud, er så bekymret for indsatsen i tilbuddet, at der træffes afgørelse om påbud ogiværksættes en proces, som kan føre til ophævelse af godkendelsen. Det kan for eksempel være ved mis-tanke om strafbare forhold begået af personale, for eksempel bedrageri, vold eller seksuelle overgreb,det kan være at det eneste uddannede personale i forhold til målgruppen er fratrådt, eller det kan væreved uforholdsmæssigt mange magtanvendelser inden for en kort periode.
Det kan også være, at socialtilsynet i forbindelse med vurderingen af tilbuddets kvalitet inden for de syvkvalitetstemaer oplistet i forslagets § 6, stk. 2, vurderer, at kvaliteten er så lav, at tilbuddet ikke længereopfylder kravene. I det sidste tilfælde vil socialtilsynet skulle foretage en vurdering af, om det er sand-synligt, at tilbuddet inden for en rimelig periode vil kunne opfylde kravene, eller om den umiddelbarereaktion på forholdene i stedet må være, at der indledes en proces hen imod at trække godkendelsentilbage.Typisk vil tilsynet i en periode forud for at der tages stilling til skærpet tilsyn og evt. udstedelse af på-bud, havde været i dialog med tilbuddet, og hvor tilbuddet har haft mulighed for at rette op på forholde-ne for at undgå, at der udstedes påbud. Det tilføjes i lovforslagets § 8, stk. 2, at afgørelse om skærpettilsyn træffes for en tre måneders periode.Hjemlen til at social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår skærpet tilsynskal iværksættes, og hvornår påbud skal gives vil blive udnyttet i overensstemmelse med bemærknin-gerne til lovforslagets § 8, stk. 1-3.3.21. Finansiering af Socialtilsynene6-byernefinder det uhensigtsmæssigt, at tilsynskommunen alene kan fastlægge taksten for det fremad-rettede tilsyn. Det bør være et ensartet niveau for tilsyn på landsplan og en fast takst.KLstøtter den valgte finansieringsmodel, men mener, at der er behov for, at der også indarbejdes enhjemmel til opkrævning af de andre opgaver socialtilsynene varetager som fx opgaver vedr. håndterin-gen af indberetningen af magtanvendelse, administrations af mails, opringninger fra borgere mv. KLforeslår endvidere, at der gives hjemmel til at opkræve tillægstakster, hvor særlige forhold gør, at forbe-redelsen og gennemførelsen fx af tilsynet vil være særligt krævende. Det kan være tilsyn med skibspro-jekter eller filialer rundt om i landet.Selveje Danmarkbemærker, at prisen for selve godkendelsen bør være geografisk standardiseret, og attilsynstaksten bør være generel og således ensartet for alle tilbud uagtet ejerform.

Kommentar:

Der vil som stk. 4 til lovforslagets § 23 blive tilføjet, at når socialtilsynet varetager andre opgaver forkommuner, regionsråd eller tilbud end de opgaver, der fremgår af § 2, dækkes omkostningerne hertil afden pågældende kommune eller det pågældende regionsråd eller tilbud på grundlag af den konkrete afta-le.Det kan fx være tilfældet, hvor socialtilsynet tilbyder kurser eller undervisning til kommuner eller tilbudom emner, der relaterer sig til socialtilsynets virksomhed, hvor socialtilsynet varetager det sagsforbere-dende arbejde for andre tilsynsmyndigheder, eller hvor socialtilsynet varetager det driftsorienterede til-syn med andre typer af tilbud efter serviceloven efter delegation fra den stedlige kommunalbestyrelse, jf.§ 1, nr. 19 i forslag til Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administrationpå det sociale område og lov om forpligtende kommunale samarbejder (Konsekvensændringer som følgeaf lov om socialtilsyn mv.)KL’s forslag imødekommes desuden for så vidt angår hjemmel til at opkræve tillægstakster, idet be-myndigelsesbestemmelsen i § 23, stk. 4, vil blive udnyttet til at fastsætte, at en afgørelse om skærpettilsyn efter forslagets § 8, stk. 2, følges af en forhøjelse af taksten for det pågældende tilbud med en cen-tralt fastsat pct. af årstaksten, samt at rejseudgifter i forbindelse med godkendelse af og tilsyn medskibsprojekter, hvor skibet befinder sig uden for landets grænser, skal pålægges det enkelte tilbud som ettillæg til taksten. Derudover vil der kunne fastsættes mulighed for, at socialtilsynene undtagelsesvist kanfastsætte yderligere tillægstakster for særligt ressourcekrævende opgaver.3.22. It-understøttelse6-byernestøtter, at der arbejdes med it-understøttelse, men det må ikke have den konsekvens, at lokaletilbud skal udskifte deres it-systemer.
Danske Regionerfinder, at regler om anvendelse af bestemte it-systemer, kan påføre driftsherren øgedeudgifter, hvilket igen vil betyde øgede takster.KLanbefaler, at social- og integrationsministeren sætter sig i spidsen for udvikling af en it-understøttelse, der i praksis kan understøtte de fem tilsynskommuners arbejde.

Kommentar:

Bestemmelsen er taget med for at give hjemmel til, at social- og integrationsministeren på sigt kan fast-sætte regler om anvendelse af bestemte it-systemer, hvis det skønnes formålstjenstligt. Der vil ikke frastatsligt hold blive udviklet it-understøttelse af socialtilsynenes sagsbehandling ved reformens ikrafttræ-den. Der vil dog blive foretaget tilpasninger til Tilbudsportalen, som muliggør indrapporteringer af allede data, der fremover stilles krav om, i en mere systematisk og brugervenlig opsætning.De fem tilsynskommuner har aftalt, at Faaborg-Midtfyn Kommune på vegne af tilsynskommunerne sæt-ter sig i spidsen for arbejdet med it-understøttelse.3.23. Regionale tilbudLandsforeningen af Opholdssteder, og Skole- og Behandlingstilbud (LOS)og Selveje Danmarkmenerikke, at det er hensigtsmæssigt, at tilsynet med regionalt drevne tilbud efter §§ 103, 104, 32 og 36 for-bliver i regionen, da der så vil være to tilsynsenheder, der varetager det generelle driftsorienterede tilsyn.LOS forslår, at ovennævnte tilbud omfattes af socialtilsynets kompetence. Dansk Erhverv er enig i, atdet er uhensigtsmæssigt.

Kommentar:

Det bemærkes, at de pågældende tilbudstyper ikke er omfattet af reformen og at tilsynet dermed forbli-ver i regionerne.3.24. Godkendelse af egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder som konkret eg-nedeLOSmener, at der er risiko for, at den overordnede kvalitet ved tilbud, der godkendes som konkret egneter lavere end for tilbud, der godkendes som generelt egnet.

Kommentar:

Reformen ikke ændrer ved, at den enkelte (anbringende) kommune fortsat har ansvaret for, at de tilbud,som kommunen godkender som konkret egnede, er af høj kvalitet, og at tilbuddet modsvarer det enkeltebarns eller den enkelte unges behov for støtte.Desuden blev det i forbindelse med aftalen om tilsynsreformen aftalt at igangsætte en undersøgelse afkommunernes brug af eget værelse, som skal være færdig inden for 2 år, og at man dermed har fokus påområdet.3.25. HandleplanerLOSmener, at såfremt det kun er relevante dele af handleplanen, der må udleveres til tilbuddet, vil detvære en tidskrævende og svær proces for kommunerne, at skulle vurdere, hvilke dele af handleplanender kan udleveres. Handleplanen bør kunne udleveres i sin helhed.Dansk Erhvervstøtter, at hele hand-leplanen skal udleveres.FBUstøtter muligheden for at få udleveret relevante dele af handleplanen, men påpeger samtidigt, at derbør være opmærksomhed på, hvilke oplysninger vedrørende forældre og familie, det er relevant at vide-regive.

Kommentar:

Kommunalbestyrelsens videregivelse af oplysninger til tilbuddet må aldrig gå ud over, hvad der i detkonkrete tilfælde må anses for nødvendigt til brug for tilbuddets indsats over for borgeren. Det er der forkun de dele af handleplanen, der i det konkrete tilfælde anses for nødvendige i forhold til den konkreteindsats, der må udleveres.3.26. MagtanvendelseFBUanbefaler, at både den ansvarlige kommune og det ansvarlige socialtilsyn skal have indberetningom magtanvendelse tilsendt.Børne- og kulturchefforeningenforudsætter, at de nye socialtilsyn skal håndtere vurderingen af magtan-vendelser og foreslår, at der i lovgivningen etableres en praksis om, at den anbringende kommune invol-veres eller informeres.Danske Regionermener, at det er problematisk, hvis et tilbud skal forholde sig til potentielt 98 kommu-ners tolkning af magtanvendelserne.Foreningen af Danske DøgninstitutionerogSocialpædagogernes Landsforbundønsker det præciseret, atdet specifikt er tilsynsmyndigheden, der skal vurdere lovligheden af en magtanvendelse.

Kommentar:

Det er ikke tilsigtet, at der skal ske ændringer i håndteringen af indberetninger om magtanvendelse. So-cialtilsynet skal tage stilling til, om tilbuddets indberetninger om magtanvendelse giver anledning tilfremadrettede foranstaltninger med henblik på at minimere brugen af magtanvendelse. Det er fortsat denkommune, der har det personrettede tilsyn, der tager stilling til en klage over magtanvendelse.3.27. Forholdet til internationale konventionerInstitut for menneskerettighederanbefaler, at det i lovforslagets bemærkninger henvises til Børnekon-ventionens artikel 12 vedrørende barnets ret til at blive hørt og taget med i afgørelsen af alle spørgsmål,der vedrører barnet.Institut for Menneskerettighederanbefaler desuden, at Social- og Integrationsministeriet vurderer lov-forslaget i forhold til Handicapkonventionens artikel 4.Instituttet foreslår endvidere, at der i henhold til Handicapkonventionens artikel 31 indsamles oplysnin-ger, herunder statistik og dataindsamling, som grundlag for at kunne formulere og gennemføre de poli-tikker og mål, som er udmøntet i Handicapkonventionen.

Kommentar:

Der henvises nu i lovforslagets bemærkninger til Børnekonventionens artikel 12 om, at når et barn ermodent til det, skal staten sikre, at barnets mening bliver hørt, og at barnet bliver taget med i afgørelsenaf alle spørgsmål, der vedrører barnet.Det er Social- og Integrationsministeriets vurdering, at forlag til lov om socialtilsyn samt forslag til lovom ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område oglov om forpligtende kommunale samarbejder lever op til FN’s konvention om rettigheder for personermed handicap, herunder art. 4 om generelle forpligtelser.Danmarks Statistik foretager årligt en skemaundersøgelse i uge 16 på socialområdet, hvor kommunerne,regionerne og de sociale institutioner indberetter en række oplysninger om pladser, brugere, målgrupperm.m. Tallene offentliggøres årligt i Danmarks Statistiks statistikbank. Den samlede statistik kaldes ”Densociale ressourceopgørelse”. For botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108, indsamler Danmarks Stati-stik oplysninger om antal pladser, antal beboere, aldersintervaller samt hvilken målgruppe beboeren er i.Danmarks Statistik indsamler også oplysninger om antal beboere og aldersintervaller for andre relatere-de boligtyper som plejeboliger og almene ældreboliger.
I 2013 overgår kommunernes indberetninger for §§ 107 og 108 fra skemaindberetninger til elektroniskeindberetninger til Danmarks Statistik på CPR.-nummer. Udover at validiteten af de indsamlede dataforventes styrket, muliggør indberetningen på CPR.-nummer også samkørsel med andre registre.3.28. IkrafttrædelseAarhus Kommune og Region Midtjylland, Børne- og kulturchefforeningen, Danske Regioner, de femtilsynskommuner, KLog6-byerneforeslår, at ikrafttrædelsen ændres fra 1. november 2013 til 1. januar2014, bl.a. fordi det er en unødig ekstra administrativ opgave, at udskille kommunernes budgetter tiltilsynsopgaven midt i et regnskabsår.Aarhus KommuneogRegions Midtjyllandog6-byerneser desuden et særligt problem i forbindelse med,at tilsynet med tilbud efter § 85 til beboere i plejeboliger og lignende ikke overgår til det nye socialtilsynpå en gang, og der vil derfor være stor usikkerhed om, hvorvidt og hvornår tilsynet reelt er overgået tilsocialtilsynet. Der er brug for en fast dato, så paralleltilsyn i overgangsperioden undgås.KLpeger endvidere på, at der ikke vil være tid nok til at sikre den nødvendige it-understøttelse, de femtilsynskommuner og de øvrige 93 kommuner vil kun have kort tid til at implementere de kommendebekendtgørelser, og de medarbejdere, der skal overføres til de fem tilsynskommuner kan først varsles pådet tidspunkt, hvor loven vedtages. Dvs. tidligst 1. juni 2013. Nogle af medarbejderne skal varsles meden frist på seks måneder.Børne- og kulturchefforeningenanbefaler, at der indsættes overgangsbestemmelser for nygodkendelse afanbringelsessteder.

Kommentar:

På baggrund af bl.a. høringssvarene foreslås det, at ikrafttræden fastsættes til 1. januar 2014.3.29. Konsekvenser for ErhvervslivetDansk Erhvervmener, at lovforslaget har økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet,idet der fremadrettet opkræves betaling ikke kun for tilsyn, men også for godkendelse.

Kommentar:

Betalingen for godkendelsen skal indgå i tilbuddenes beregning af taksten og dermed betales af kommu-nerne, så der er reelt ingen forskel fra nu, hvor kommunerne har gennemført godkendelsen uden bereg-ning.