Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 205:

Forslag til lov om socialtilsyn.

Af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup).

(Fremsættelse 10.04.2013).

Sammen med dette punkt foretages:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 206:

Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om forpligtende kommunale samarbejder. (Konsekvensændringer som følge af lov om socialtilsyn m.v.).

Af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup).

(Fremsættelse 10.04.2013).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Eyvind Vesselbo som Venstres ordfører.

Det her lovforslag plus det andet, der ligesom er en teknisk tilknytning til det her, en konsekvensrettelse, udspringer jo af, at der igennem meget, meget lang tid er dukket sager op om misbrug af børn, vold mod børn, og om opholdssteder og plejeforældre, som ikke har passet på børnene på den måde, som de har krav på. Og det er samtidig også sådan, at mange af sagerne har vist, at kommunerne ikke har gjort det, de er blevet sat til at gøre, nemlig at føre det tilsyn med opholdssteder og plejefamilier, som de jo egentlig har fået som opgave. Det har betydet en lang, lang række tragiske sager.

Problemet er yderligere det, at kommunerne jo, sådan som situationen er nu, fører tilsyn med sig selv – altså, sker der noget på et opholdssted, som ikke har været rigtigt og godt for børnene, så er det kommunen, som skal ud at se, om det nu er i orden, og godkende bl.a. opholdsstedet. Og det er klart, at hvis der så sker nogle fejl og kommunen selv skal ud at se, om de fejl nu også er kommunens skyld, er det ikke så tit, at kommunen som udgangspunkt siger: Hovsa, vi har lavet en fejl.

Det har jo vist sig nu i en lang række af de sager, vi har set, at enten borgmesteren eller socialdirektøren eller børnedirektøren i starten har været ude at sige, at der sådan set ikke er noget problem dér, selv om det påviseligt har været sådan, at der har været nogle problemer. Og når man så endelig har undersøgt sagen nærmere, har de måttet krybe til korset og sige: Det var ærgerligt, at vi har gjort en fejl. Og hvad så? Ja, så har systemet bare kørt videre.

Men det har vi så i fællesskab, alle partierne, i Folketinget forsøgt at gøre noget ved. Og det er simpelt hen meget, meget fornuftigt. Det, der sker nu, er, at det ikke er sådan, at den enkelte kommune nu skal føre tilsyn med sig selv, altså det tekniske tilsyn. Og med hensyn til det personrettede tilsyn må det i første omgang være kommunerne, som er ude at se, hvordan børnene har det på opholdsstederne. Men det med at godkende opholdsstederne og godkende dem, der er ansat der, og alle de ting, der følger med, kan man sagtens lægge ud til det, som vi nu kalder socialtilsyn. Der bliver oprettet fem socialtilsyn, et i hver af regionerne – ikke fordi det har noget med regionerne at gøre, men det er bare den administrative afgrænsning. De fem socialtilsyn kan så føre tilsyn med alle institutionerne, der ligger inden for den region, de er placeret i.

Et af de punkter, som har været lidt en mærkesag for Venstre, og som vi har prøvet at gøre opmærksom på at vi gerne ville have fokuseret på, handler om det tilsyn, som skal foregå. I lovgivningen står der jo, at der skal føres ét tilsyn om året. Det er sådan set udmærket, men vi ville bare gerne have, at det tilsyn skulle være uanmeldt. Og det er det, vi har argumenteret for, altså at hvis der kun skal være ét, skal det i princippet være uanmeldt. Det har vi jo så i starten ikke kunnet blive enige om, men nu er det så lykkedes at blive enige om, at der faktisk skal være to tilsyn om året. Der er et brev fra de fem tilsynskommuner, som udtaler sig i fællesskab:

På baggrund af at man gerne vil gøre det godt og give et kvalitetsløft i både tilsyn og i det enkelte tilbud, finder de fem tilsynskommuner, at der fremadrettet bør gennemføres mindst to årlige tilsynsbesøg i såvel tilbud som plejefamilier. Tilsynet kan eventuelt aflægges som et årligt anmeldt og et årligt uanmeldt tilsyn.

Se, det er jo klar tale. Der bliver ét uanmeldt og ét anmeldt tilsyn. Og ministeren understreger:

Jeg vil minde om, at der i lovforslaget endvidere er en udtrykkelig pligt til at aflægge såvel anmeldte som uanmeldte tilsynsbesøg, hvorfor tilsynet ikke lever op til lovkravene, hvis der aldrig eller sjældent gennemføres uanmeldte tilsynsbesøg.

Tak for det – det var jo det, vi bad om. Der er vi så nået så langt, som vi har kunnet, hvis ikke man skulle ændre i teksten i lovgivningen. Og der er jo selvfølgelig en grund til, at ministeren vil have, at der kun står ét tilsyn, fordi det er dyrere, hvis der stod to, og så skal det DUT'es. Men her står der jo reelt, at det er man sådan set – ikke ligeglad med, men altså, at det er det, man gerne vil have. I en fælles erklæring, havde jeg nær sagt, et betænkningsbidrag, står der, at vi skal være enige om, at socialtilsynene skal følge det, der står i det, jeg har læst op.

Så det er alle tiders; det er godt, at vi nu får et uanmeldt tilsyn og et anmeldt tilsyn. Sådan er det. Og der vil vi selvfølgelig holde ministeren fast på at det er sådan.

Men alle de andre ting, jeg har nævnt, er også på plads. Og der er i forslaget en whistleblowerfunktion, hvor man kan ringe ind og sige, hvis der er noget galt, og det er sådan set i princippet udmærket, men man skal bare sørge for, at det ikke bliver sådan en ting, hvor man ringer ind og sviner nogen til, som ikke har gjort noget, der er forkert. Så det er klart, at det skal vi også lige have drøftet videre, i forhold til hvordan vi får præciseret helt nøjagtigt, at det her ikke skal bruges til at hænge nogen ud med uberettiget. Men det er klart, at det er svært, fordi der er en grænseflade. Men det er en af de ting, som vi også lige skal have kigget på.

Så alt i alt synes vi, det her er fornuftigt, og med den præcisering i forhold til det anmeldte og uanmeldte tilsyn kan vi støtte forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Fru Maja Panduro som socialdemokratisk ordfører.

Jeg har lyst til at starte med at citere ministeren. Citere er måske så meget sagt, for jeg har ikke lige fået det ordrette citat med, men jeg kan huske, at da vi havde forhandlet den her aftale på plads – og det er jo vel at mærke alle Folketingets partier, som står bag den her aftale, vi har lavet sammen i oktober måned – sagde ministeren, at det her måske var det mest betydende, vi har lavet på socialområdet i mange år, og måske noget af det mest betydende, vi kommer til at lave i den her regeringsperiode. Det er jeg enig i. For det er jo sådan, at når vi som samfund tager ansvaret på os for nogle af vores allermest udsatte borgere, nemlig dem, som bor på de sociale døgntilbud, uanset om det er børn, som er fjernet fra hjemmet, eller det er børn eller voksne, som har handicap, så har vi en særlig forpligtelse til at sørge for, at den indsats, som vi så gør over for dem, er god og ordentlig. Sådan har det ikke altid været. Det tager vi et kæmpe skridt for at sikre nu, og vi gør det i fællesskab.

Der er fem hovedelementer i planen her, og ordføreren før mig har nævnt nogle af dem, men bare for at få et samlet overblik, vil jeg lige skitsere dem. Det første er det med, at tilsynet bliver mere professionelt, og at det bliver uafhængigt. Det skal ikke længere være sådan, at det er 98 kommuner, som hver især skal føre tilsyn, men at vi i stedet for laver fem ganske store enheder, hvor der bliver mulighed for en hel anden professionalisme, en hel anden faglighed omkring det at føre tilsyn, sådan at det ikke er noget, man har som en del af sin opgave ud over alle mulige andre arbejdsopgaver, men så der rent faktisk kommer et endda ganske omfattende fagligt miljø. Som en del af det giver vi også socialtilsynet en auditfunktion – det er ikke noget specielt sexet navn, men det er en ret vigtig funktion – som betyder, at de så kan være med til at bringe også ny viden i spil, kan være med til at sikre, at vi altså får al den her bedste viden om, hvordan det er, vi fører et ordentligt tilsyn ud til de fem enheder, der er.

Det er en del af element nr. 2 også, hvor vi bevæger os fra nogle lidt mere tilfældige indsatser måske og til en meget systematisk brug af det, vi ved virker. I stedet for en måske lidt forældet pædagogisk tilgang, som vi har set nogle steder, ikke nødvendigvis af ond vilje, men der er ikke rigtig blevet rusket op i det på noget tidspunkt, indtil det så buldrer løs og går galt i pressen, sikrer vi nu, at der kan være en mere kontinuerlig opfølgning og sådan set også faglig sparring.

For en ting er jo de få brodne kar, vi alle sammen har hørt om i pressen, der har beskrevet nogle fuldstændig uacceptable forhold, men noget andet er også, at det nogle gange godt kan være, at det ikke er af ond vilje, men af mangel på sparring omkring, hvordan vi laver den bedste indsats. Derfor skal der jo ikke alene være et kontrolelement i vores tilsyn, men også et udviklingselement, som er absolut lige så vigtigt, som at vi får lavet en ordentlig kontrol.

Så får vi som en tredje ting sat borgeren i centrum på en hel anden måde. Det gør vi, ved at vi sikrer, at borgeren altid skal høres, og ved den whistleblowerfunktion, som ganske mange af os har været ganske optaget af. For det er vigtigt at vide, uanset om man er bruger, pårørende eller medarbejder eller en anden, som kommer på den her institution, at man skal sige til og så endda også har nemmere ved det og ved at få råbt vagt i gevær, hvis der er nogle ting, som ikke er i orden.

Så indfører vi jo som et fjerde element, at man skal godkendes som socialt døgntilbud og i øvrigt også som ambulant misbrugsbehandlingstilbud. Det kan ikke være sådan, at man bare kan oprette et tilbud, og vi laver en godkendelsesmodel, som mange af os egentlig har syntes var på tide vi fik gjort, så nu vil det altså være sådan, at alle tilbuddene skal godkendes.

Som det sidste sikrer vi, at der bliver bedre styr på økonomien, bedre styr på vores alle sammens skattekroner, og at det altså ikke kan være sådan, at man bare kan sætte en pris selv, købe to speedbåde og en bus og så drive et tilbud for nogle af vores allermest belastede unge. Der skal være styr både på fagligheden og på, at vi bruger vores penge på en ordentlig måde. En del af det er, at man skruer taksterne sammen på en måde, så det også er de tilbud, som kræver mest kontrol, som så til gengæld også betaler for det mere intensive tilsyn, som de har brug for.

Når man kigger på høringssvarene, kan man se, at der er mange andre end partierne her i Folketinget, som har været optaget af, at det her var en opgave, som vi skulle blive rigtig meget bedre til at løse, og derfor får vi jo også roser med på vejen fra relativt forskellige parter som Dansk Erhverv og som FOA, og et af de høringssvar, jeg er glad for, er fra Landsforeningen LEV, som netop understreger det her med, at det her ikke alene kommer til at styrke den kontrolorienterede, men også den udviklingsorienterede indsats, som de skriver, i forhold til de tilbud, som vi yder til nogle af de mest sårbare og udsatte borgere. Det er jeg enig med dem i, og derfor er jeg også glad for, at Socialdemokraterne varmt kan støtte det her lovforslag.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Fru Karin Nødgaard som Dansk Folkepartis ordfører.

Det er desværre ikke alle mennesker, der lever en tilværelse, hvor de kun støder ind i mindre problemer, og hvor disse er til at håndtere på egen hånd. Der er en gruppe medborgere, som af den ene eller den anden grund ikke har gode livsbetingelser og trygge rammer at vokse op under eller leve i sidenhen i livet. Årsagerne kan være mange og forskelligartede. Ens for alle er dog, at de behøver hjælp.

Den hjælp skal samfundet yde, og med samfundet tænker jeg primært på os som lovgivere og på de mennesker, der bl.a. i kommunerne er sat til at forvalte lovgivningen. Der skal sørges for, at disse udsatte borgere får de bedst mulige betingelser for et bedre liv og med et udgangspunkt, hvor det er øget livskvalitet og respekten for individet, der skal stå højest på dagsordenen. Desværre har der igennem årene været mangler på området for tilsyn med anbragte borgere. Det er mangler, der først er kommet frem i den seneste tid. Det må vi som politikere beklage dybt, selv om det ikke er tilstrækkeligt for de mennesker, der er blevet svigtet.

Det, man fra hvert sit fundament kan gøre for at udbedre de skader, er at vise vilje og handling til at ændre på tilstandene. Det har der heldigvis været bred politisk enighed om, og det har været et forhandlingsforløb med deltagelse af alle partier i Folketinget. Det munder nu ud i disse to forslag, som forhåbentlig vil være med til at gøre en forskel ikke alene for mennesker, der er anbragt i dag, men også for de mennesker, som vi jo desværre ved bliver anbragt fremover, for anbringelser uden for eget hjem er nok ikke noget, vi kan undgå. Men når det skal ske, skal der være en sikkerhed for, at de mennesker, der er involveret, tilbydes de bedst tænkelige forhold. Ofte er det jo borgere, som allerede har været svigtet og op til flere gange af dem, der egentlig skulle være dem, der passer bedst på dem. Når det så sker, skal de ikke udsættes for yderligere svigt af myndighederne og af de institutioner, de er anbragt på.

At lave en tilsynsreform har været helt nødvendigt. Vi har fra politisk side været meget optaget af at komme hele området igennem og håber også, at der nu vil komme mærkbare og synlige forbedringer, men da man ikke kan vide, om der er områder, som på sigt viser sig ikke at være tilstrækkeligt justeret eller belyst, skal vi være opmærksomme på det og også lave yderligere tiltag, hvis det skønnes nødvendigt, for det skylder vi helt klart de borgere, der er udsatte, og som har oplevet disse omsorgssvigt.

Der er nogle elementer, som jeg gerne lige vil føje en kommentar til. Vi har selvfølgelig hørt nogle af dem fra de foregående ordførere, men for Dansk Folkeparti er det meget vigtigt, at vi fremover får et tilsyn, hvor socialtilsynet ikke kan føre tilsyn med tilbud beliggende i egen kommune. Det vil klart optimere muligheden for, at der er uafhængighed. Og når det drejer sig om muligheden for at underlægge et tilbud skærpet tilsyn, vil det også kunne benyttes i det omfang, det fagligt skønnes nødvendigt, og ikke blive bremset af en kommunes eventuelle interesse i at neddæmpe et behov for skærpet tilsyn.

Der skal ikke være tvivl om, at anbragte børn, unge og voksne er meget forskellige personligheder, ligesom alle andre borgere i Danmark er forskellige. Derfor skal der selvfølgelig være forskellige typer både menneskeligt og uddannelsesmæssigt tilknyttet opholdsstederne. Der kan sagtens være steder, hvor det vil være oplagt, at der f.eks. er ansat håndværkere, men det må altid være sådan, at der er personer med en socialfaglig og pædagogisk baggrund ansat, eller, hvis det ikke er tilfældet, en bestyrelse, der kan være ansvarlig for, at tingene fungerer lovligt og ud fra godkendelsens indhold.

At den endelige model blev med fem socialtilsyn, ser Dansk Folkeparti som udgangspunkt som værende en god opdeling. Det bliver nu disse tilsynsenheders opgave sammen at få lavet en ensartethed i tilsynene og løbende være i dialog om, hvorledes tilsynsforholdene og forpligtelserne skal implementeres. Især i starten er det jo vigtigt med den auditfunktion, som etableres, men også på sigt er det vigtigt, at der ikke slækkes på forholdene i tilsynene, og derfor er det vigtigt, at der hele tiden inddrages ny viden og gøres brug af erfaringer.

Vi har også besluttet, at der så at sige skal startes helt forfra. Det vil sige, at alle tilbud, uanset om det er private eller offentlige, enkeltmandssteder eller ej, skal nygodkendes. Her kan konsekvensen sagtens blive, at nogle lukkes, fordi de ikke lever op til kravene. Det vil også være sådan, at såfremt man får mistanke om, at noget ikke fungerer efter hensigten på et opholdssted, kan man benytte sig af en whistleblowerordning, så man jo netop kan fremkomme anonymt med sine bekymringer. Det er selvfølgelig en omvæltning også for opholdsstedet, men det er vigtigt, at der gøres alt, for at de personer, der har behov for omsorg og støtte, også får det, og at der ikke sker utilsigtede hændelser.

Det har været en længerevarende politisk proces at få lavet denne tilsynsreform, og det skal være Dansk Folkepartis ønske, at vi nu er kommet et langt, langt skridt i den rigtige retning for at beskytte udsatte medborgere. Vi er klar over, at det nu tager lidt tid at få loven implementeret, men det er min forventning, at de fem tilsynsenheder, som vi nu har fået udpeget, vil være effektive, så vi snart kan se resultater af reformen. Det vil vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig være meget opmærksomme på og følge nøje. Tak.

Tak til ordføreren. Fru Lotte Rod som radikal ordfører.

Vores ordfører, fru Liv Holm Andersen, kunne ikke være her i dag, så hun har bedt mig om at læse talen op.

Regeringen har med de øvrige partier i Folketinget indgået en aftale om et nyt socialtilsyn. Kernen i aftalen er, at der afsættes 140 mio. kr. over de næste 4 år til at sikre et mere professionelt tilsyn med og bedre kvalitet på anbringelsessteder, botilbud og andre sociale døgntilbud for samfundets allermest udsatte børn og voksne. Det er bl.a. på baggrund af en række forfærdelige enkeltsager med tilsynet fagligt og økonomisk i sociale døgntilbud for udsatte borgere, at det har været ønskværdigt at få lavet en reform af tilsynet.

Reformen, som alle Folketingets partier har kunnet tilslutte sig, medfører, at der fra centralt hold stilles langt større krav til den faglige kvalitet og ensartetheden af de sociale tilbud i hele landet. De sociale døgntilbud skal måles på resultater og udvikles mere og bedre.

Desuden flyttes godkendelses- og tilsynsopgaven fra kommunerne til fem nye socialtilsyn i fem kommuner i hver geografisk region. Det sikrer faglig stabilitet, gennemsigtighed og uafhængighed, når den enkelte kommune ikke skal føre tilsyn med sig selv. Socialtilsynene må nemlig heller ikke føre tilsyn med de tilbud, som er beliggende i hjemkommunen, og Socialstyrelsen skal sikre, at ny viden bliver benyttet i socialtilsynets arbejde.

Det er essentielt, at Socialstyrelsen meget systematisk skal kunne inddrage viden. Det sker f.eks., ved at der indføres krav om, at sociale tilbud skal dokumentere resultaterne af den indsats, de leverer, og der bliver indført sociale indikatorer for kvaliteten af de sociale tilbud, så medarbejderne får de nødvendige kompetencer. Alle landets ca. 7.500 tilbud skal nygodkendes som opholdssteder inden for de næste 2 år. Samtaler med borgerne og systematiske trivselsvurderinger skal være essentielle bidrag f.eks. til at afdække svigt og udvikle kvaliteten, og de skal medvirke til større fokus på borgeren i det generelle tilsyn med tilbuddene.

Det skal i fremtiden være sådan, at det ikke spiller nogen rolle for borgerne, om de bor i et kommunalt, regionalt eller privat tilbud. For fremtiden skal kommunale og regionale tilbud godkendes ligestillet med private tilbud, og der vil på den måde også blive stillet de samme faglige krav til disse tilbud. Der skal fremover stilles relevante krav til tilbuddene, så der på den måde sikres gennemsigtighed med økonomien, økonomisk solidaritet og høj faglig kvalitet. Det er essentielt, at de tilbud, der gives til udsatte borgere, har en solid økonomi. For hvis et tilbud kollapser af økonomiske årsager, har det ikke kun konsekvenser for de ansatte, men i særdeleshed også for de borgere, som må flytte fra tilbuddet.

Grundlæggende glæder jeg og Radikale Venstre os over forslaget, som sikrer, at kvaliteten løftes, og over, at det er en bred aftale, og at der således er politisk enighed om at løfte de mest udsatte børn og voksne.

Radikale Venstre bakker således op om de to lovforslag.

Tak til den radikale ordfører. Fru Anne Baastrup som SF's ordfører.

Det her forslag, som vi nu i fællesskab vedtager om en måneds tid, er faktisk ikke så ringe. Vi har jo alle sammen på nethinden historier om institutioner for voksne, som er psykisk udviklingshæmmede eller har andre problemer; de er landet på avisernes forsider. Vi kender alle historierne fra Tønder og Brønderslev, og hvad ved jeg, historier om børn, der er blevet behandlet rigtig, rigtig dårligt. Vi ved alle, at når man anbringer et barn på en institution, så kan det også føre til rigtig, rigtig dårlige overskrifter. Det er ikke godt. Det er ikke godt for dansk socialpolitik. Det er ikke godt for Danmark, og det er slet ikke godt for de mennesker, som samfundet skal tage vare på.

Derfor er det frygtelig vigtigt, dels at vi i enighed bredt får lavet et kvalitetsløft af de institutioner, plejefamilier med flere, som tager vare på vores borgere, dels at man løbende kan følge op på udviklingen i den enkelte institution: Er den i god gænge? Er der økonomi? Er det forsvarligt? Vi vil fremover ikke se politikere i kommunalbestyrelserne, politikere i regionen – og slet ikke politikere herinde – rende forvirrede rundt og spørge, hvem det så er, der har ansvaret. For nu vil vi løbende sikre, at det ansvar løftes, så vi kan have sikkerhed for, at det, når den her reform er foldet fuldstændig ud, rent faktisk også kan lade sig gøre at give det rigtige tilbud til de mennesker, der har behov for det, med vished om – herinde, i regionsrådene og i kommunalbestyrelserne – at det så også følges op af fagligt kompetente folk.

Derfor ser jeg frem til, at vi får vedtaget og gennemført den her lovgivning med virkning fra den 1. januar 2014. Så vil der nok gå et års tid, hvor den skal igennem alle de forskellige typer af godkendelser m.m., og der vil vi nok også få nogle småhistorier undervejs. Men så må vi også forvente, at det kommer til at køre på et højt kvalitetsniveau – uden at det nødvendigvis kommer til at koste flere penge i den enkelte institution. For det handler jo meget om at udvikle kvaliteten hos den enkelte medarbejder og sørge for, at de pårørende og beboerne er ordentligt involveret. Det er det, der skal til for at udvikle kvaliteten.

Jeg ser frem til, at den her tilsynsreform vil blive ført videre, og jeg er glad for, at hele Folketinget står bag.

Tak til SF's ordfører. Fru Pernille Skipper som Enhedslistens ordfører.

Tak for det. Jeg vil ikke begynde at gentage de mange foregående ordførere, som har gennemgået alle konsekvenserne af den her lov, men jeg vil starte med at sige til dem, der sidder på tilhørerpladserne, at det ikke er lige så kedeligt, som det lyder til.

Det er et nybrud, vi er i gang med at førstebehandle i dag. Ud over at alle Folketingets partier er blevet enige, tager vi ikke bare et lille skridt, men et rigtig stort skridt i retning af at sikre ordentlige forhold for de mennesker, som af den ene eller den anden grund er på en institution i Danmark. Det kan, som de foregående ordførere har sagt, være udsatte unge, det kan være mennesker med handicap, alle mulige grupper kan af forskellige årsager have behov for, at vi som samfund hjælper dem, og at de skal være på en institution, hvor der er professionelle, som kan bidrage til, at de får et ordentligt, godt og ligeværdigt liv ligesom os andre.

Det har vi ikke altid kunnet levere i den forudgående tid, og det håber vi i Enhedslisten meget at vi kan rette op på med det her lovforslag, og faktisk tror vi også på, at det kan der blive rettet op på. Først og fremmest får vi jo et reelt uafhængigt tilsyn. Det har været sådan, som nogle af de andre har sagt, at kommunerne har ført tilsyn med deres egne opholdssteder, og det svarer lidt til, at bygherrer fører tilsyn med arbejdsmiljøet på egen byggeplads. Det er der ikke rigtig nogen, der som udgangspunkt kan have helt tillid til, og vi har også set, at det er gået galt.

I Enhedslisten ville vi gerne have haft, at man fik et statsligt tilsyn, at vi simpelt hen helt tog opgaven væk fra kommunerne, fordi vi synes faktisk, at de har klaret det relativt dårligt, men det, vi er glade for at regeringen og de andre forligspartier vil være med til, er, at vi får en statslig auditenhed, som kan holde øje med de egentlige kommunale tilsyn, men som også kan noget helt andet og måske endnu mere vigtigt, nemlig være med til at udvikle og kvalitetssikre de enkelte tilsyn, sådan så det ikke bare bliver et vågent øje, men også en hjælpende hånd til institutionerne til hele tiden at blive bedre i deres opgave med at støtte og hjælpe de borgere, der har brug for det.

Det gør vi jo netop også. Vi stiller krav til opholdsstederne med den her lovgivning, vi kræver dokumentation, vi begynder at arbejde med klare kvalitetsindikatorer. Det lyder som sådan nogle flotte ord, men det er altså noget, som i sidste ende betyder noget for, at vi hele tiden bliver bedre til at støtte og hjælpe de borgere, der har brug for hjælp.

Det sidste, som jeg vil rose, og som jeg ved er en helt egenhændig idé fra socialministerens side, er, at vi får en whistleblowerordning, så brugerne på de enkelte opholdssteder, deres pårørende, familiemedlemmer eller andre, de ansatte kan ringe ind anonymt og sige til, hvis de føler, at der er noget, hvis de ser noget, som der er nogle der burde gøre noget ved. Vi sikrer os altså, at der ikke er nogen, som holder sig tilbage med kritik, fordi de måske er bange for at miste deres job eller gøre sig uvenner med nogle. Det er måske endnu mere vigtigt, at vi får alle sagerne frem, for nok er det ubehageligt, når noget lander på forsiden – som SF's ordfører siger, en ubehagelig historie kan være rigtig ubehagelig at have på forsiden af en avis – men det er nok endnu mere ubehageligt, hvis det aldrig bliver opdaget.

Så Enhedslisten støtter selvfølgelig det her lovforslag.

Tak til Enhedslistens ordfører. Fru Thyra Frank som Liberal Alliances ordfører.

Liberal Alliance kan – præcis som de øvrige folketingspartier – støtte L 205 og L 206.

Tak til ordføreren. Fru Benedikte Kiær som konservativ ordfører.

Jeg kan ikke love, at jeg kan gøre det lige så kort. Mange ting er jo sagt om de her to lovforslag, som vi behandler i dag, også om vigtigheden af de forslag, som vi arbejder med under den her første behandling.

Gennem tiden har der været rigtig mange skidte sager, og det er jo ikke kun på området for udsatte børn og unge. Vi har oplevet nogle meget, meget kedelige sager med børn og unge, som vi desværre har måttet anbringe uden for hjemmet. De er blevet placeret i botilbud eller andre steder, i døgninstitutioner, hvor forholdene bare på ingen måde har været i orden, og hvor vi faktisk har set at børnene er blevet udsat for nærmest et endnu større svigt end det, de har været igennem førhen.

Men vi har også set det mange gange på f.eks. området for mennesker med handicap. Jeg oplevede selv, dengang jeg var minister, socialminister, en sag, som virkelig vakte meget røre. Det var om en meget udadreagerende person, som var placeret i et enkeltmandstilbud, en enkeltmandsforanstaltning. Han var som sagt meget udadreagerende, og man kunne godt se, at der blev brugt rigtig mange ressourcer på personale, der måtte melde sig syg. Jeg tror, at det var omkring 7-8 mio. kr. om året, som denne person kostede den kommune, som havde placeret personen i det her tilbud. Straks var der røre og en masse fremme om, at det ikke kunne være rigtigt, at en person skulle koste samfundet så meget. Der blev sagt: Se, hvor mange børnehaver man kan få. Se, hvor mange skoler man kan få. Det er ikke godt nok, vi skal kunne tvangsmedicinere mere ude i kommunerne og fiksere folk.

Men hvad med egentlig at kigge på, om det tilbud, han fik, var i orden? Det er det, vi gør op med nu med det forslag, vi behandler nu – også med nogle af de kedelige sager, hvor vi har set nogle plejehjem for mennesker med handicap, hvor der på ingen måde har været styr på hygiejne, medicinering eller i det hele taget på, hvad det er for nogle former for magtanvendelse, man gør brug af.

Jeg håber også, at vi ved at sætte et stort fokus på det her område fra alle partiers side i Folketinget også sender et signal om, at det der med at sige, at der er nogle mennesker med handicap, der er fløjet under radaren, vil vi simpelt hen ikke finde os i.

Så derfor er det to rigtig gode forslag, vi har at gøre med. De gælder ikke bare udsatte børn og unge, som har været meget i fokus gennem de senere år, men også nogle af de andre udsatte grupper, der er i vores samfund, f.eks. mennesker med handicap. Og jeg er også glad for, at vi går hele turen igennem og laver godkendelse af alle de steder, vi har i dag.

En anden ting, jeg er meget glad for ved det her forslag, er, at vi alle sammen er enige om den nye reform af tilsyn og godkendelse. For det betyder også, at vi holder hinanden fast på, at det her skal vi kunne gøre bedre, langt bedre. Jeg er også glad for, at vi er enige om, at vi følger op på, hvordan det kommer til at gå med den her ændring af hele tilsynsområdet, hele godkendelsesområdet, som i den grad er styrket. Jeg håber på, at vi ikke oplever lige så mange sager, som vi har set gennem tiden, og som gør ondt og virkelig, virkelig piner os, altså når vi hører om den ene forfærdelige sag efter den anden.

Det eneste, om hvilket jeg ligesom siger det kunne have været rart at vi også havde taget fat på, er det personrettede tilsyn. Det kan vi gøre på et andet tidspunkt. Nu har vi taget et stort og væsentligt skridt til gavn og glæde for de mest udsatte borgere i vores samfund.

Vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Social- og integrationsministeren.

Tak til alle for de pæne ord. Jeg vil også gerne starte med at takke tilbage og sige tak fra mig selv for et rigtig godt forhandlingsforløb. Jeg vil sige tak til alle politiske partier for at tage ansvar og sådan set også sige tak til de mange medarbejdere i Social- og Integrationsministeriet, der har arbejdet rigtigt hårdt, for at det her kunne blive til virkelighed. Tak til alle, der løfter.

Jeg tror, det var fru Pernille Skipper, som sagde, at det her var en virkelig god ting, et nybrud. Jeg vil faktisk gå skridtet videre og sige til fru Pernille Skipper: Det her er en lille revolution. Og jeg mener faktisk, vi i fællesskab kan være utrolig stolte over det, fordi det betyder, at vi gør op med de mange svigt, vi har set. Det betyder, at vi laver fem nye socialtilsyn.

Teknikken er blevet gennemgået af mange ordførere, men vi laver altså fem nye socialtilsyn, som kommer til at have ansvaret, sådan at når en kommune køber en plads til en borger – uanset om det er et barn eller en voksen; uanset om det er et barn, som er handicappet, eller et barn, som har været udsat for overgreb, eller som ikke kan være hjemme, eller en voksen, som har brug for et botilbud – så ved man, at den plads er kvalitetsstemplet.

For i dag er virkeligheden den, at kommunerne køber på det, der hedder Tilbudsportalen, men de køber i vid udstrækning uden at vide, hvad det egentlig er for et tilbud, de køber. For der er ikke nogen kvalitetssikring som den, vi laver nu, og det betyder altså, at kommunerne nogle gange køber noget, der er godt, men andre gange køber noget, der ikke er godt. Nu sørger vi for i fællesskab at sikre, at der kommer det her kvalitetsstempel på, sådan at vi kun har gode tilbud derude.

En af de metoder, vi bruger for at opnå, at der kun er gode tilbud, er jo, at de nye socialtilsyn – ud over at de bliver de store, fagligt kompetente enheder, som vi har talt om under den her debat – også får mulighed for at give påbud til de forskellige tilbud. Det vil sige, at socialtilsynet, når det kommer ud, ved, at der er nogle forskellige kvalitetsidentifikatorer, som tilbuddet skal leve op til, f.eks. at man har styr på den pædagogik, man anvender. Man skal kunne leve op til alle de krav og regler, vi har, og som vi jo ikke stiller for at lave krav og regler, men fordi vi gerne vil sørge for, at der er en god udvikling for de borgere, som bor på de her steder. Hvis opgaverne så ikke bliver løftet, har socialtilsynet nu mulighed for både at give påbud og føre skærpet tilsyn.

I modsætning til i dag vil det så blive sådan, at sådan et skærpet tilsyn er takstfinansieret, og det vil sige, at det sådan set er stedet selv, der kommer til at betale for, at tingene ikke er i orden. Dermed er der også et godt incitament til, at tingene bliver bragt i orden.

Til debatten om, hvor tit der skal være tilsyn, vil jeg sige, at vi nu har fået vedlagt det her brev, der viser, hvordan socialtilsynet regner med det skal være. Og dernæst vil jeg sige, at det jo i lovgivningen er sådan, at tilsyn skal være efter behov. Så der vil ikke være nogen øvre grænse for, hvor mange tilsyn et sted kan få, hvis man vurderer, at det er nødvendigt.

Jeg vil også gerne kommentere en anden ting, nemlig det med, hvordan vi har placeret tilsynet. Socialtilsynene er kommunalt forankret, og det er noget, jeg er gået ind til med vilje, fordi jeg mener, det giver mening, at det er i kommunerne. Det skal være i kommunerne, fordi det er kommunerne, der køber pladserne. Vi har brug for, at der er en læring fra de forskellige socialtilsyn til de kommuner, som har behov for at anvende pladserne. Det er kommunerne, der kender deres borgere, det er kommunerne, der fører det personrettede tilsyn, og det er derfor også en god idé, at den læring, der skal være, går begge veje. Og derfor var den kommunale forankring rigtig vigtig for mig.

Det har også været vigtigt ikke alene at sørge for, at man skal kunne dele informationer mellem kommuner og socialtilsyn, men også at udviklingen i de forskellige socialtilsyn bliver nogenlunde ensartet. Det har vi sikret ved at lave den auditenhed, der gør, at der er en overenhed på socialtilsynet, som skal følge udviklingen og desuden sørge for – som det er blevet nævnt flere gange – at det er de rigtige metoder, der bliver anvendt, at den rigtige viden bliver bragt i spil, og at man deler informationer.

Eksempelvis har vi jo set tilfælde, hvor børn eller voksne har været anbragt på et botilbud, hvor de har haft det rigtig dårligt, og hvor der har været magtanvendelse eller overgreb. Konsekvensen har været, at de enkelte kommuner har hjemtaget deres borgere, men der er ikke nogen steder, hvor man har delt de her informationer; man har bare taget sine egne borgere hjem. Det kommer ikke længere til at kunne ske, for nu kommer vi til at sørge for, at alle de kommuner, som har en borger anbragt et sted, gennem socialtilsynet deler den her viden. Det er en rigtig fremragende ting.

Som det også er blevet nævnt, skal alle tilbud nygodkendes, hvilket vil sige, at vi ikke bare tager fat for fremtiden; vi tager fat på alle dem, vi har nu. Og som den radikale ordfører nævnte, gælder det både private og offentlige, det er de regionale tilbud, og det er plejefamilierne. Vi går hele vejen rundt.

Jeg vil slutte af med at sige, at det glæder mig rigtig meget, at vi har haft sådan et godt forhandlingsforløb, og at vi har været enige hele vejen rundt i de politiske partier om at tage ansvar for at løfte det her. Men der er en ting, som vi skal være opmærksomme på, og som jeg også har haft en drøftelse med KL om. Det er, at det her meget fremragende lovforslag først træder i kraft den 1. januar 2014. Vi har nogle måneder tilbage af indeværende år, og derfor har jeg også pointeret over for KL, at man skal være opmærksom på, at selv om tilsynsreformen træder i kraft om lidt over et halvt år, har man stadig ansvaret for tilsynet i perioden indtil da. Det synes jeg er vigtigt at holde fast i, så der ikke er nogen, der tænker: Nu er der nogle, der tager over, og så er det fint. Det her er stadig væk et kommunalt ansvar, og det er det indtil den 1. januar 2014.

Vi kommer til at følge op på det her i forligskredsen, og jeg vil glæde mig til, at vi i fællesskab kan kigge med, når vi ser effekterne af det. Jeg vil slutte af med at sige, at vi kommer til at have lange og mange flere debatter om det her, og dem ser jeg frem til. Jeg håber, der vil være et lige så godt og konstruktivt samarbejde og samme ånd, som der var, da vi lavede reformen. Tak for ordet.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.