Det sidste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 203:

Forslag til lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser.

Af klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard).

(Fremsættelse 03.04.2013).

Jeg begynder med at give ordet til Venstres ordfører, hr. Lars Christian Lilleholt.

Lovforslaget her er en del af energiaftalen, og det er en del af energiaftalen, som vi er meget tilfredse med, nemlig at vi med det her forslag understøtter den omstilling, som er helt nødvendig ude i virksomhederne med omstilling til at anvende vedvarende energi i fremstillingsprocesserne. Det er et rigtig godt lovforslag, og for Venstre har det været helt afgørende, at der er så vide rammer som overhovedet muligt, og at alle vedvarende energiformer er omfattet, dvs. både grøn fjernvarme, biogas, biomasse, sol og vind og andre vedvarende energikilder. Kravet er blot, at de erstatter fossile brændsler.

Det er ganske mange penge, der er tale om. Det kommer til at støtte en meget, meget stor omstilling. Allerede i år er der 250 mio. kr. i puljen, og i de kommende år frem til 2020 er der 0,5 mia. kr. i den her pulje. Det er vores håb, at virksomhederne får øjnene op for den her ordning. Der er meget, meget store muligheder i det.

Vi har også en forventning om, at det kommer til at bidrage meget, meget kraftigt til omstillingen til mere vedvarende energi. Ikke mindre end 16 PJ i 2020 er det forventningen at resultatet bliver af det her, og dermed bidrager det jo også til, at Danmark når sine klima- og energipolitiske mål i 2020.

Venstre kan støtte lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Så går vi til socialdemokraternes ordfører, fru Mette Reissmann.

Da Socialdemokraternes ordfører ikke kunne være til stede i dag, skal jeg på vegne af hende læse ordførertalen op.

Sidste år trak Socialdemokraterne og resten af regeringen syvmilestøvlerne på og forhandlede en ambitiøs energiaftale hjem – en aftale, som er et kæmpe skridt på vejen mod et grønnere Danmark og noget, som jeg som socialdemokrat er stolt af. Nu skal vi tage endnu et skridt med udmøntningen af aftalen.

I dag behandler vi en del af energiaftalen, som skal sikre et grønnere erhvervsliv i Danmark. Dagens lovforslag skal give hjemmel til en tilskudspulje, som skal hjælpe vores virksomheder et skridt på vejen mod en grønnere produktionsproces. Lovforslaget fastsætter et tilskud på 3,75 mia. kr., som skal sætte skub i omstillingen fra fossile brændstoffer til bæredygtig energi hos virksomheder i Danmark. Det er sund fornuft, at vores virksomheder skal omstille sig, og med dette tilskud giver vi virksomhederne en betydelig støtte til omstillingsprocessen.

Det ligger i lovforslaget, at tilskudsordningen skal støtte omstilling til vedvarende energi på flere måder, sådan at vi udnytter de muligheder, der er for grøn omstilling, optimalt.

For det første skal virksomheder kunne søge tilskud til projekter, som erstatter fossile brændsler med vedvarende energikilder. Det er det overordnede formål med lovforslaget, så selvfølgelig skal der gives støtte til de projekter.

For det andet kan virksomheder søge støtte til projekter, der erstatter fossile brændsler med fjernvarme. Når Danmark for alvor får gang i smart grid-teknologien, vil dele af fjernvarmen komme fra vedvarende energikilder. En overgang til fjernvarme vil således også betyde omstilling til vedvarende energi

For det tredje kan der ydes støtte de energieffektiviseringer, der ligger i direkte forlængelse af de to ovennævnte projekttyper. Derved bliver selve omstillingsprocessen også så bæredygtig som mulig.

For det fjerde kan der ydes støtte til projekter i kraft-varme-værker og varmeværker, der ligeledes erstatter fossile brændsler med vedvarende energi. Der er ingen grund til, at vi ikke også skal fremme den grønne omstilling hos varmeværker og kraft-varme-værker. Derfor støttes den omstilling også.

De fire støttepunkter betyder, at der gives tilskud til forskelligartede projekter, som har det til fælles, at de er grønne, og at de alle vil skabe arbejdspladser i Danmark. Derved gør vi en bred indsats for at skabe en grønnere produktion i Danmark. Indsatsen sikrer hurtig og effektiv omstilling til vedvarende energi, samtidig med at den skaber grønne arbejdspladser.

Selvfølgelig skal vi sørge for, at den støtte, vi giver, uddeles med omtanke. Det er naturligvis ikke meningen, at vi skal give støtte til de samme omkostninger to gange. Derfor indeholder lovforslaget også en begrænsning af investeringsstøtten til elproducerende anlæg og biogasanlæg. Begrænsningen medfører, at man ikke både kan modtage driftsstøtte og investeringsstøtte til samme aktivitet. Således forhindrer lovforslaget, at virksomheder misbruger og udnytter ordningen, og som det vigtigste sikres det, at lovforslaget er i overensstemmelse med EU's regler på området.

For at sikre en retfærdig fordeling af støtten indeholder lovforslaget en række administrative regler. Lovforslaget indeholder bl.a. regler om krav til ansøgningen, oplysningspligt og dokumentationspligt, sådan at virksomhederne er fuldstændig klar over vilkårene for tilskudsordningen.

Behandlingen af dette lovforslag viser, at energiaftalen fra sidste forår er mere end bare varm luft. Dagens lovforslag puster til den grønne omstilling hos danske virksomheder og skaber nye grønne arbejdspladser.

På den baggrund giver Socialdemokraterne naturligvis deres fulde opbakning til lovforslaget. Jeg håber, at Folketingets øvrige partier vil tage godt imod forslaget, sådan at solen også kommer til at skinne på den grønne omstilling i Danmark til sommer, når ordningen skal træde i kraft.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så giver jeg ordet til hr. Mikkel Dencker fra Dansk Folkeparti.

De to foregående ordførere har allerede været inde på, at lovforslaget her er en del af udmøntningen af energiaftalen, som blev indgået mellem næsten alle Folketingets partier for godt et års tid siden. I det her tilfælde er der så tale om en pulje, som virksomheder, der bruger energi til procesformål, kan søge om tilskud fra til det formål at omstille deres anvendelse af fossil energi til vedvarende energi. Og der kan man så søge til det formål, at man støtter et projekt, som erstatter fossile brændsler med vedvarende energi til procesformål eller erstatter fossile brændsler med fjernvarme til procesformål samt til energieffektiviseringer. Desuden kan kraft-varme-værker også søge om tilskud til at overgå til biomasse, hvis de leverer den producerede varme til procesformål i virksomheder.

Det er jo som sagt en del af den energiaftale, som blev indgået mellem de fleste partier her i Folketinget sidste år, og det er et ganske fornuftigt element i den energipolitik, som er aftalt af et flertal her i Folketinget.

Jeg har egentlig lige et spørgsmål, som jeg håber at energiministeren kan svare på, når han får sin taletid lidt senere her i eftermiddag. For en ting, der bekymrer mig lidt, er, at en ting er, at vi giver tilskud til, at man erstatter fossilt brændsel med fyring med biomasse i stedet for, men en anden vigtig ting, synes jeg, er, at den biomasse, der så bruges – om det er træflis, halm, eller hvad det end måtte være – er noget, der kommer fra lokalområdet, og altså ikke er noget, der bliver fragtet fra eksempelvis Canada, så der bruges en masse fossilt brændstof på at transportere den fra oprindelseslandet til Danmark. Så jeg kunne godt tænke mig, at det var noget, man kunne ramme ind på en måde, så det er lokalt produceret biomasse, der benyttes til de her formål, man kan søge støtte til, altså så vi undgår, at folk nærmest står og griner af os, når vi giver støtte til, at der fyres med biomasse, som man bruger en masse fossilt brændsel på at transportere hertil.

Men jeg skal sige, at da det jo er en del af energiaftalen, som Dansk Folkeparti støtter, så støtter Dansk Folkeparti selvfølgelig lovforslaget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så går vi til den radikale ordfører, hr. Rasmus Helveg Petersen.

Vi er jo i gang med en historisk grøn omstilling, og vores energiaftale fra sidste år er den mest ambitiøse, vi har haft, og måske den mest ambitiøse, verden har set. I aftalen går vi efter at få kul ud af vores el- og varmeproduktion, vi opsætter vindmøller, og vi sætter ind i produktionssektoren med dette forslag, hvor vi får vedvarende energi ind i industriens proces. Så forslaget er en fin perle i den perlekæde, vi skabte i marts sidste år, altså for lidt over et år siden.

Med forslaget er der frem til og med 2020 afsat 3,75 mia. kr. til en omstilling til grøn procesenergi. Det er temmelig voldsomme summer. Der er tale om en væsentlig økonomisk hjælp, som vil gavne en lang række projekter, der har en klima- og en energieffekt.

Det drejer sig om fire forskellige typer, altså projekter, der erstatter fossile brændsler med energi fra vedvarende energi, projekter, der erstatter fossile brændsler med tilslutning til fjernvarme, energieffektiviseringer i direkte tilknytning til disse to typer projekter samt, som der står, projekter i kraft-varme-værker og varmeværker, der erstatter fossile brændsler med energi fra vedvarende energikilder.

Der er også i lovforslaget administrative regler som f.eks. dokumentationskrav og oplysningspligt, der er bestemmelser om bortfald og tilbagebetaling af tilskud, om klager, straf osv. Men når vi når frem til sommeren, skulle vi gerne være i gang med vores ordning om tilskud til grøn procesenergiomstilling.

Det glæder mig, at vi dermed fastholder vores beslutsomme færd frem imod et fossilfrit samfund, og jeg er personlig sikker på, at vi med dette gør det rette. Vi gør det rette for økonomien, for miljøet, for fremtiden, for kloden og for den sunde fornuft.

Tak for det. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for SF, hr. Steen Gade.

SF støtter forslaget, og hvis der nu er nogen, der lytter til debatten, kunne jeg godt have lyst til at sige, at det med, at vi har korte debatter om de her forslag, altså ikke er det samme, som at de ikke er vigtige, og at de ikke er store, og at det ikke er meget store skridt, vi tager i det her land.

Vi foretager med den energiaftale en meget, meget stor ændring i hele vores energisystem, og vi allokerer også adskillige midler, der fører til, at det kan lade sig gøre på en måde, hvorpå man både tager hensyn til den nødvendige grønne omstilling, til modernisering og effektivisering af produktionsapparatet og til, at forbrugerne får billig vedvarende energi både nu og fremover, hvis vi ser det hele samlet.

I dag har vi så det her lovforslag, som handler om proces. Og som andre har sagt, er det faktisk rigtig mange penge, vi giver til den her omstilling, nemlig 3,75 mia. kr. sammenlagt indtil 2020. Det er virkelig mange penge og dermed også en hjælp til den omstilling, der skal i gang og også er i gang i mange private virksomheder, i fjernvarmesystemer, i kraft-varme-systemet.

Jeg vil nævne, at det jo også fører til en forholdsvis pæn reduktion af CO 2 efter beregningerne, nemlig 1 mio. t i 2000, altså 1,5 pct., og at vi øger vores vedvarende energiandel ved hjælp af det her lovforslag med 1,1 pct. Så det er et godt forslag, hvori der jo også er job.

Jeg vil til slut sige, at vi lige for tiden har en stor diskussion i Danmark om, om vores samlede energipolitik nu er for hård ved erhvervslivet osv. Får vi det nu gjort på den rigtige måde? Så vil jeg sige, at nogle af de diskussioner altså mangler relation til virkeligheden, og en del af virkeligheden er den, vi står med her. Vi giver 3,75 mia. kr. til at modernisere virksomheder i Danmark. Det gør vi, ikke specielt for at please nogen. Vi gør det, fordi vi mener, at det er nødvendigt. Men det er da også en hjælp netop til de virksomheder, som bliver mere konkurrencedygtige, og i en fremtid, hvor vedvarende energi også vil præge vores konkurrenter mere, så har man også været med til at fremtidssikre vores private virksomheder.

Så jeg vil bare bruge den anledning her, hvor vi faktisk hjælper erhvervslivet og også dets konkurrenceevne ved de her forslag, til at sige, at meget af den debat, der kører i det offentlige rum omkring hele energiaftalen, synes jeg lidt mangler proportioner. Det er faktisk en aftale, der har taget ganske store hensyn til produktionsvirksomheder, og her i dag er et af eksemplerne.

Tak for det. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Enhedslisten, hr. Per Clausen.

Enhedslisten støtter også det her lovforslag, og det gør vi faktisk med rimelig stor tilfredshed. For det første synes vi jo, at det er vigtigt, at det her lovforslag er en del af gennemførelsen af den energiaftale, som jo er et vigtigt led i at sikre, at Danmark kan leve op til sine forpligtelser i forhold til CO 2 -reduktion i 2020. Det er en energiaftale, som er et led i, at regeringspartierne og Enhedslisten kan leve op til de løfter, vi gav på det her område inden valget. Det glemmes undertiden, at der faktisk findes områder, hvor regeringen lever op til sine valgløfter, og det sker som oftest på de områder, hvor man så er i stand til at lave aftaler, hvor Enhedslisten indgår. Det er helt usædvanligt, at Venstre og Dansk Folkeparti og De Konservative også indgår, når valgløfterne skal indfries, men det er kun godt, at der er flere med. Det skal man ikke sige noget som helst grimt om. Det er bare for at understrege, at den her energiaftale altså er et vigtigt led i omstillingen af Danmark til vedvarende energi, til at reducere energiforbruget, og det synes jeg at man skal holde fast i. Det er den første grund til, at det her er et rigtig godt lovforslag.

Den anden grund til, at det er et rigtig godt lovforslag, er, at vi her ser, hvordan man på en fornuftig og klog måde giver støtte til erhvervslivet. I stedet for det, som regeringen nu har spillet ud med i sin vækstplan, hvor man bruger ikke 3,75 mia. kr. over en årrække, men 4 mia. kr. på et år på en formentlig fuldstændig udsigtsløs skattelettelse i forhold til selskabsskatten, og hvor man har planer om at fjerne afgifter på forurening, så er det her et udtryk for, hvordan man bevidst går ind og støtter en omstilling af det danske erhvervsliv, sådan at det bliver mindre afhængigt af fossile brændstoffer, ved at man fokuserer mere på anvendelse af vedvarende energi og fokuserer mere på energibesparelser. Den omlægning er en afgørende forudsætning for, at dansk erhvervsliv i fremtiden kan være konkurrencedygtigt og samtidig være med til at sikre en fremtid, hvor danskerne bliver mindre afhængige af dyrebare naturressourcer og på den anden side også forurener mindre til mindre skade for fremtidige generationer. Så det her forslag er sådan set udtryk for en erhvervspolitik og en erhvervsstøtte, som er helt i Enhedslistens ånd. Lad det bare være sagt, så ingen er i tvivl om det.

Så er der selvfølgelig enkelte elementer i lovforslaget, som man godt kan være lidt kritisk over for. Jeg deler faktisk Dansk Folkepartis ordførers bemærkninger om, at der jo er nogle udestående problemer i den meget ensidige fokusering på anvendelsen af biomasse, der ligger i hele energiaftalen. Man kan sige, at det selvfølgelig er en trøst i den sammenhæng, at vi får lavet en evaluering af, hvordan vi sikrer en anvendelse af biomasse, som både er miljømæssigt og klimamæssigt og økonomisk bæredygtig. I den sammenhæng vil nogle af de kommentarer, som kom fra Dansk Folkeparti, jo uden tvivl indgå sammen med andre elementer.

Det er min klare opfattelse og Enhedslistens klare opfattelse, at der er nogle store problemer med bæredygtigheden i forhold til biomasse, og at det i hvert fald er åbenlyst forkert at anse biomasse for at være et CO 2 -neutralt brændsel. Det kan godt være, at man kan regne det sådan ud, at hvis forringelserne i CO 2 -udledningen placeres et andet sted i verden og forbedringen bliver placeret i Danmark, bliver det sådan set globalt set en rigtig beskrivelse af det, men i hvert fald er beskrivelsen af konsekvenserne her i Danmark ikke tilfredsstillende.

Så det er jo klart, at det er en af de ting, vi skal have gjort noget ved, og som jeg håber på at vi kan følge op på, når den analyse kommer, på en sådan måde, at der måske kommer endnu mere gang i nogle af de energikilder, jeg vil kalde reelt vedvarende energikilder. Og jeg er da også helt enig med Dansk Folkepartis ordfører i, at spørgsmålet om transport af de råvarer, man bruger, selvfølgelig også skal indgå i et totalregnskab over, hvad den klimamæssige konsekvens af det her er.

Så har jeg en enkelt lille bekymring, og den er jeg sikker på at vi sagtens kan få afklaret i det videre arbejde også med at udmønte og implementere den her lov: Det er spørgsmålet om, hvorvidt vi får lavet støtteordningen på en sådan måde, at også små og mellemstore virksomheder får mulighed for at nyde godt af den. Det skal man jo være særlig opmærksom på, tror jeg, når man laver støtteordninger, nemlig at man udmønter dem og udformer dem på en sådan måde, at også mindre virksomheder får mulighed for at spille en rolle. Det er jo ikke mindst vigtigt, fordi vi selvfølgelig ikke bare har nogle store ressourcekrævende industrier i Danmark, men vi har jo også rigtig, rigtig mange små virksomheder, som det er vigtigt at få med på det her område.

Men hovedpointen fra Enhedslistens side er, at det her er en rigtig, rigtig fornuftig måde at føre erhvervspolitik på, og det er et led i gennemførelsen af en rigtig klog og fornuftig klima- og energipolitik.

Tak for det. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Liberal Alliance, hr. Villum Christensen.

I en tid, hvor en række af de borgerlige partier – her kun 1 år efter energiforliget – er i fuld gang med at løbe fra forligets økonomiske konsekvenser, skal vi nu behandle en ny udgiftskrævende tilskudslov, som kræver finansiering af nye 3-4 mia. kr. på klimaets alter. Der bliver talt rigtig meget om byrdestop og afgiftsstop herinde og om forbedret konkurrenceevne osv., men når det handler om klimatiltag eller rettere tiltag til fremme af vedvarende energi på grund af klimaet, ja, så er der fri leg for milliarderne.

Jeg synes, at det bedste, man kan gøre for samfundet i den nuværende situation, er at holde en pause fra alle disse helt sikkert velmente, men alt for dyre projekter.

Nu er gennemsnitstemperaturen jo ikke steget de sidste 15 år, og tænk, hvis det hele er bluff, så pengene er endnu mere spildt. Vi ser jo også nu, hvorledes de lærde er blevet vildt uenige om, hvorfor det bliver ved med at være så koldt, når nu de mange matematiske modeller fortæller, at den globale opvarmning er i fuld gang.

Selv hvis man spillede med på de mange bekymringer for CO 2 -udledningen og var ligeglad med, at energiafgifterne ryger til himmels, så må vi sige, at så synes vi hellere ikke, at det er rettidig omhu at anvende borgernes private penge til at dele ud til projekter, som man endnu ikke ved om er CO 2 -neutrale, hvad netop Enhedslisten var inde på. Og jeg tænker selvfølgelig på, at det om, at biomasse til energiformål overhovedet figurerer som CO 2 -neutral energikilde, sætter man jo faktisk et alvorligt spørgsmålstegn ved. Nogle mener ligefrem, at fossile brændsler er bedre for miljøet samlet set, og nu står vi altså her og bruger skatte- og afgiftsbetalinger til noget, som måske virker direkte mod formålet. Igen må vi spørge: Hvorfor dog dette kissejav?

Energistyrelsen synes ikke, det er noget problem, fordi der, som der står i bemærkningerne til høringssvarene, er sat en undersøgelse i gang af bæredygtighedskriterierne og den vil være færdig i løbet af 2013. Jamen hvorfor i alverden venter vi så ikke, til vi ved, om det virker, og om det giver mening?

Det ville sådan almindelig snusfornuft tilsige.

Vi har sagt det nogle gange og vil gerne sige det igen: Der er alt for meget symbolpolitik i den her energiaftale, og den er alt for dyr. Vi synes altså, det er udtryk for dobbeltmoral – det er sådan især møntet på de borgerlige – hvis man gør meget ud af at fortælle, hvor grøn man er, men samtidig ikke vil betale regningen af hensyn til konkurrenceevnen.

Det er mere end et par måneder siden, der blev sagt go til, jeg tror 450 MW kystnære vindmøller, som efter alt at dømme vil koste et tocifret milliardbeløb i PSO-afgift, og nu fortsætter vi med 3-4 mia. kr. til vedvarende energi i produktionsprocesser. Og lur mig, det stopper ikke her. Det dyreste i energiforliget er ikke rullet ud endnu. Der udestår stadig 1.000 MW rigtig pebret havvind, som også skal betales af den PSO-afgift, som er i fuld gang med at sende virksomhederne ud af landet, altså til udlandet, hvilket vi jo fik et levende bevis på i Energiudvalget i sidste uge, da vi havde besøg af gartnerierhvervet fra Fyn.

Nej, vi synes, at vi skal holde en pause, og vi kan ikke støtte forslaget.

Tak for det. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det Mike Legarth, ordføreren for De Konservative.

Tak, formand. Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget, og det kan vi, fordi det jo er en udmøntning af energiforliget. Vi synes, det her er en glimrende dagsorden, hvor vi støtter omstillingen til grøn energi, og det er alle teknologiformer, der involveres. Vi fjerner de fossile brændstoffer og erstatter dem med vedvarende energikilder og giver et støttebeløb til det, nemlig 250 mio. kr. det første år og 500 mio. kr. hvert år frem til 2020.

Så det er mange penge, det handler om, men det er altså en fornuftig dagsorden, som jo handler om, at vi vil have renere luft, vi vil have renere vand, sundere mad. Vi vil have reduceret energiforbruget, og også dét vil kunne ses på bundlinjen, vil jeg sige til hr. Villum Christensen.

Vi vil have energieffektiviseringer, mindre CO 2 -udledning, og på bundlinjen vil vi nå de reduktionsmål, vi har sat os. Så der er mange dagsordener inde over i den sag, vi har på dagsordenen her, men altså: fuld støtte fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det klima-, energi- og bygningsministeren.

Først og fremmest tusind tak til ordførerne for kommentarerne til lovforslaget. Det er jo som bekendt en del af udmøntningen af vores store energiaftale fra sidste år den 22. marts. Med ordningen vil også danske virksomheder bidrage til den grønne omstilling.

Med forslaget fastlægges en tilskudsordning for de danske virksomheder, som ønsker at søge om støtte til at omlægge deres fossile procesenergiforbrug til et mere effektivt energiforbrug baseret på vedvarende energikilder. Som flere af ordførerne allerede har nævnt, er der til og med 2020 afsat 3,75 mia. kr. til den omstilling, og der er derfor tale om en væsentlig økonomisk hjælp, der vil bidrage til hele omstillingen til gavn for en række projekter, og som også har en stor klima- og energieffekt.

I lovforslaget bliver det fastlagt, hvilke støtteberettigede projekter der kan ydes støtte til. Det drejer sig om overordnet fire typer: 1) projekter, der direkte erstatter fossile brændsler med energi fra vedvarende energikilder, 2) processer, der erstatter fossile brændsler med tilslutning til fjernvarme, 3) energieffektiviseringer i direkte tilknytning til de to første typer projekter og endelig 4) projekter i kraft-varme-værker og varmeværker, som erstatter fossile brændsler med energi fra vedvarende energikilder, og som leverer fjernvarme til procesformål i virksomheder.

Forslaget lægger desuden en begrænsning ind i forhold til den investeringsstøtte, der kan ydes. Hvis man ønsker investeringsstøtte til elproducerende anlæg eller biogasanlæg, fraskriver man sig så samtidig retten til også at få driftsstøtte til den samme aktivitet. Det skyldes, at vi skal tage hensyn til, at der ikke ydes støtte til de samme omkostninger to gange, for der kan godt være et vist overlap mellem de to støtteformer. Dermed undgår vi også at komme i strid med EU's statsstøtteregler.

I lighed med andre tilskudslove indeholder det her lovforslag en række administrative regler som krav til indsendelse af ansøgning om tilskud, dokumentationskrav, oplysningspligt, bestemmelser om bortfald, klage, tilbagebetaling, tilskud og straf osv. osv. og en række hjemler, der skal præcisere en række af de mere administrative regler i den kommende bekendtgørelse, som jeg forventer at sende i høring snarest muligt.

Det er et vigtigt skridt, vi tager i dag – et skridt mod at fastlægge en ramme for den VE-processtøtteordning, der skal i gang til sommer, og som kan åbne for tilskud til projekter, der bidrager til en reduktion af CO 2 -udledningen til gavn for klimaet, til gavn for væksten og til gavn for beskæftigelsen.

En stor tak til alle forligspartierne, der har bakket op. Jeg synes, vi har haft en rigtig god proces. Det er jo rigtigt, som SF's ordfører var inde på, at når man har sådan en stor energiforligskreds, går lovbehandlingen hurtigt, og der vil ikke altid være en direkte sammenhæng mellem længden af lovbehandlingen og betydningen af lovforslaget af den grund. Men jeg kan i hvert fald sige, at vi jo har haft grundige drøftelser også i offentligheden om, hvordan det her skulle skrues sammen. Og jeg er glad for, at vi kan have den konstruktive drøftelse, og at vi derfor har den enighed, som vi har i dag.

Dansk Folkeparti og flere andre er inde på biomasse. Det er jo for det første klart, at biomassen skal være bæredygtig. Nu har vi jo haft biomasse i mange år i Danmark: Vi har fyret med halm, vi har haft biogas, vi har jo hele affaldsområdet, hvor vi har benyttet forskellige former for biomasse, og som sådan er der ikke noget nyt i det. Men det er klart, at med bl.a. det her lovforslag skruer vi op for anvendelsen af biomasse i Danmark, og af den grund er det også nødvendigt at blive klog på, hvad det er for en biomasse vi skal prioritere. Og jeg synes egentlig, det giver meget god mening, at vi, samme år, som vi fremsætter det her lovforslag – og det er jo først til efteråret, vi begynder at uddele støtten – afslutter vores analyse af, hvad det så er for en biomasse, vi ønsker at støtte.

Der er mange hensyn, der spiller ind, når vi skal snakke om bæredygtig biomasse. Transport er selvfølgelig en af dem. Lige så vigtigt er det jo, at man, hvis det drejer sig om træpiller, får genplantning af den skov, som man benytter til at lave træpiller af. Der er flis, der er halm – der er en masse faktorer, der spiller ind. Det er en yderst kompliceret affære.

Men jeg vil gerne sende det signal til Dansk Folkeparti her fra talerstolen, at det her område er et, der ligger mig personligt meget på sinde. Det giver jo ingen mening at bruge skatteyderpenge på at lave en grøn omstilling, hvis ikke man er hundrede procent sikker på, at den er grøn, og at den rent faktisk fører til en bæredygtig CO 2 -reduktion. Så det vil jeg følge meget nøje, og det er jeg i og for sig rigtig glad for at så mange partier i dag har sagt at de gerne vil gøre sammen med mig, for det sikrer jo, at vi har den enighed om, at det selvfølgelig skal være i orden.

Enhedslisten har en række betragtninger om regeringens vækstplan. Jeg tror, det ville blive en lang eftermiddag, hvis vi skulle gå igennem hele regeringens vækstplan. Det er ikke alle punkter, om nogen, vi er enige om, hvad angår regeringens vækstplan, men vi er i hvert fald enige om, at vi her har et stykke aktivt dansk erhvervspolitik, som kan være med til at sikre, at Danmark får den mest effektive, grønne og moderne industrisektor i verden. Og det tror jeg er en rigtig god investering af hensyn til konkurrenceevnen på et marked, hvor energipriserne stiger, men selvfølgelig også, for at det, når man laver en så omfattende grøn omstilling, som vi gør i Danmark, skal ske med erhvervslivet og ikke mod erhvervslivet.

Endelig har vi vores vanlige indslag fra hr. Villum Christensen og Liberal Alliance. Jeg synes næsten, det er, som om der er noget bevægelse i Liberal Alliance, desværre bare i den forkerte retning. For de sidste par gange, vi har haft diskussionen, har man dog anerkendt, at der var et klimaproblem, men har bare ikke været enige i, hvordan det skulle løses. Nu er det, som om man ikke engang anerkender, at der overhovedet er et klimaproblem. Jeg tror ærlig talt, at der er mange danskere, der har prøvet oversvømmelser ude i de små hjem. Jeg tror også, at der er mange amerikanere, der har været ramt af Sandy eller tørken hen over sommeren – eller for den sags skyld alle mulige andre steder i verden. Og de ville måske synes, at det var lidt bizart, altså at man ikke engang vil anerkende problemet. Jeg synes, det er fair at have en diskussion om, hvordan vi løser det, for det er en kompliceret affære at løse et globalt problem med nationale virkemidler. Men uanset hvad vi mener om klimaspørgsmålet, bliver jeg bare nødt til at sige, at jeg ikke køber den præmis, at det her er noget, der er voldsomt fordyrende for danskernes energiregning.

Vi kan kigge på tallene. Som gamle Winston Churchill sagde, så bruger jeg kun den statistik, jeg selv har manipuleret. Jeg kunne godt stå og smide en masse tal og beregninger og statistikker i hovedet på hr. Villum Christensen, og han ville sikkert kunne kaste lige så mange tilbage. Men vi kan bare prøve at kigge på, hvad elprisen er i Danmark, hvis vi tager alle de velfærdsafgifter af, som ikke har noget som helst med, om jeg så må sige den grønne omstilling at gøre, altså momsen og de almindelige energiafgifter, der går til statens udgifter. Vi kunne tage dem væk og gøre det samme med alle de andre 26 EU-lande, så vi kan sammenligne elpriserne på et fair grundlag. Men vi skal selvfølgelig inkludere det, der hedder PSO'en, som er det ekstra bidrag, vi betaler til at lave anlæg for vedvarende energi for. Det er ligesom, at vi jo i øvrigt i gamle dage gav et ekstra bidrag til at kunne spare op til de næste kraftværker. Det er der egentlig ikke noget nyt i. Det er jo sådan en slags investeringsbidrag, vi giver der. Det inkluderer vi selvfølgelig i vores beregning. Jeg bliver bare nødt til at sige, at både i 2011 og i 2012 lå de danske elpriser under gennemsnittet i Europa, også selv om vi har 40 pct. vedvarende energi. Og jeg vil gerne indgå et væddemål med hr. Villum Christensen om, at når vi er færdige med den grønne omstilling, med at implementere den energiaftale her, så ligger Danmark stadig der. Og det skyldes jo, at når man har bygget vindmøllerne, når først man har bygget solcellerne, så er marginalomkostningen lig med nul, fordi det ikke koster noget at bygge det, og det driver konkurrencen frem og priserne i markedet ned.

Det er bare for at sige, at uanset om man tror på klimaet eller ej, er der altså mange gode grunde til at forfølge en grøn omstilling. Men det ved jeg at vi næppe bliver enige om i dag, og det er godt at vide, at der også er lidt krudt til en diskussion senere på sæsonen.

Tak for det.

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger, og dermed er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.