Retsudvalget 2012-13
L 202
Offentligt
1243983_0001.png
1243983_0002.png
1243983_0003.png
1243983_0004.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
2. maj 2013ProcesretskontoretChristina Thode Hansen2013-0037-0042765319
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov omændring af lov om Bruxelles I-forordningen om retternes kompetence m.v.(L 202), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den23. april 2013. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V).
Morten Bødskov/Nanna Skau Fischer
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Bru-

xelles I- forordningen om retternes kompetence (L 202):

”Vil ministeren i skemaform redegøre for præcis, hvori for-skellene mellem den tidligere Bruxelles I-forordning og denomarbejdede forordning består?”

Svar:

1.

Der kan indledningsvis henvises til den omarbejdede Bruxelles I-forordning (medtaget som bilag 1 til lovforslaget), der som bilag III inde-holder en sammenligningstabel over bestemmelserne i den gældende Bru-xelles I-forordning (forordning (EF) nr. 44/2001) og bestemmelserne i denomarbejdede forordning.Formålet med tabellen er at give et overblik over, hvilke bestemmelser derføres videre i den omarbejdede forordning, og hvilke bestemmelser derudgår mv. Tabellen kan således være med til at give et samlet overblikover, hvori forskellene mellem den gældende forordning og den omarbej-dede forordning består.Der kan endvidere henvises til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger tillovforslaget, som indeholder en gennemgang af den omarbejdede Bru-xelles I-forordnings ændringer i forhold til den gældende forordnings reg-ler.Det fremgår nærmere heraf, at den omarbejdede Bruxelles I-forordning istore træk indeholder en videreførsel af reglerne i den gældende forord-ning. Forordningen har imidlertid samtidig til formål at afhjælpe de mang-ler, som den praktiske anvendelse af forordningen har vist. Forslaget sigtersåledes mod at fjerne de resterende hindringer for retsafgørelsers frie be-vægelighed inden for EU og forbedre adgangen til domstolene.

2.

Den væsentligste ændring i den omarbejdede forordning angår afskaf-felse af den såkaldteeksekvatur-procedure,så en retsafgørelse truffet af endomstol i en medlemsstat som udgangspunkt uden videre vil kunne fuld-byrdes i en anden medlemsstat.Ifølge den gældende Bruxelles I-forordning vil eksempelvis en dom om etpengekrav mod en dansk virksomhed, afsagt i Tyskland på grundlag afværnetingsreglerne i forordningen, først kunne fuldbyrdes i Danmark, når2
fogedretten formelt har fastslået, at den tyske dom er ”eksigibel”, hvorefterfogedretten kan foretage udlæg mv.Efter afskaffelsen af eksekvaturproceduren kan fogedretten fremover udenvidere fuldbyrde en sådan dom, ved eksempelvis at foretage udlæg forstørrelsen af det omhandlede pengekrav.Der er nogle formaliteter, der fortsat skal være opfyldt (bl.a. krav om en at-test vedrørende retsafgørelsens eksigibilitet i domsstaten), men med af-skaffelsen af eksekvaturproceduren kan fogedretten fremover springe detformelle led om eksekvatur over.Samtidig med at eksekvaturproceduren afskaffes, opretholdes og indføresen rækkeretssikkerhedsmæssige garantier,der skal sikre, at den sagsøgtesret til en retfærdig rettergang og sagsøgtes ret til forsvar beskyttes i til-strækkeligt omfang. Bl.a. kan skyldneren (rekvisitus) som noget nyt i fo-gedretten – og ikke først i ankeinstansen – anmode om, at fuldbyrdelsen afen retsafgørelse afslås under henvisning til, at fuldbyrdelsen åbenbart vilstride med grundlæggende retsprincipper (artikel 46).Endvidere indføres der som noget nyt en pligt for fuldbyrdelsesstaten til atover for skyldneren at forkynde attesten om, at afgørelsen er eksigibel idomsstaten, inden gennemførelsen af den første fuldbyrdelsesforanstalt-ning (artikel 43). Hvis skyldneren har bopæl i en anden medlemsstat enddomsstaten, kan den pågældende desuden for at bestride fuldbyrdelsen afafgørelsen som noget nyt i visse tilfælde anmode om en oversættelse af af-gørelsen.Endvidere indebærer den omarbejdede forordning, at den svage part i visseaftaleforhold – f.eks. forbrugerforhold – skal kunne sagsøge den stærkepart i aftaleforholdet ved retten i en medlemsstat, selv om den stærke parthar hjemsted uden for EU (artikel 18 og 21). Hermed forbedresadgangentil domstolene for svage parter.Endvidere indføres der med den omarbejdede forordning en fortrinsret forden domstol, der er udvalgt i enværnetingsaftale,til at træffe afgørelse omden pågældende domstols kompetence, uanset om sagen først er indbragtfor denne ret (artikel 31).På den måde svækkes incitamentet til af taktiske grund at misbruge sags-anlæg med henblik på at undergrave en gyldig værnetingsaftale.3
Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger til lovfors-laget.
4