Retsudvalget 2012-13
L 202 Bilag 1
Offentligt
1235287_0001.png
1235287_0002.png
1235287_0003.png
1235287_0004.png
1235287_0005.png
1235287_0006.png
1235287_0007.png
1235287_0008.png
Civilafdelingen
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
4. april 2013ProcesretskontoretNFI2013-4000-0033732503

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

over

høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om

Bruxelles I-forordningen m.v.

(Gennemførelse af omarbejdet forordningom retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgø-relser på det civil- og handelsretlige område m.v.)

1. Høring

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndighederog organisationer mv.:Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, DenDanske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-relsen, Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Danmarks Ju-rist- og Økonomforbund, Dansk Journalistforbund, Danske Advokater,Danske Medier, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening,Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, DanskIndustri (DI), Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Retspolitisk For-ening, Danske Speditører, De Danske Patentagenters Forening, Det Dan-ske Voldgiftsinstitut, Fagligt Fælles Forbund 3F, Finansrådet, FOA – Fagog Arbejde, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere (FDM), For-eningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjuri-ster, Forsikring & Pension, FSR – danske revisorer, Funktionærernes ogTjenestemændenes Fællesråd (FTF), Domstolenes Tjenestemandsforening,HK/Danmark, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Håndværksrådet,Institut for Menneskerettigheder, KL, Københavns Retshjælp, KøbenhavnsUniversitet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Danmark (LO), Liberale Erhvervs Råd, Procesbevillingsnævnet, Realkre-ditforeningen, Realkreditrådet, Restaurationsbranchens Forbund, Rigsad-vokaten, Rigspolitiet, Sammenslutningen af Danske Pantebrevshandlere,Syddansk Universitet, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed,Aalborg Universitet, Aarhus Retshjælp og Aarhus Universitet.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Sø- og Handelsretten, Advokatrådet, Akademikernes Centralorgani-

sation, Danske Medier, Danske Revisorer, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, DI, Dommerfuldmægtigforeningen, FTF, HK Landsklubben

Danmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder, Københavns

Retshjælp, Procesbevillingsnævnet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet

og

Syddansk Universitet.

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført medkursiv.

2. Generelle bemærkninger

Sø- og Handelsretten, Akademikernes Centralorganisation, Danske

Revisorer, Dansk Arbejdsgiverforening, Dommerfuldmægtigforenin-

gen, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Institut for Menneske-

rettigheder, Københavns Retshjælp, Procesbevillingsnævnet, Rigsad-

vokaten, Rigspolitiet

og

Syddansk Universitet

har ikke bemærkninger tiludkastet til lovforslag.

Dansk Industri (DI)

kan støtte forslaget og har ikke i øvrigt bemærknin-ger hertil.

3. Indholdsmæssige bemærkninger

3.1. Adgang til at rejse indsigelse mod fuldbyrdelse

Advokatrådet

tilslutter sig, at en afskaffelse af eksekvaturproceduren in-debærer en lettelse af arbejdsgangene i forbindelse med fuldbyrdelse af enretsafgørelse truffet i en medlemsstat. Der opnås en nemmere adgang tildomstolene samt en egentlig fri bevægelighed for retsafgørelser i alle civil-og handelsretlige sager. Det er dog vigtigt, at en afskaffelse af eksekva-turproceduren ikke forringer retssikkerheden for den person, mod hvemder anmodes om fuldbyrdelse af en retsafgørelse. Adgangen til at anmode
2
om afslag på fuldbyrdelse skal administreres på en sådan måde, at den for-pligtede reelt har mulighed for at fremkomme med indsigelser.Den væsentligste ændring i forhold til den hidtidige Bruxelles I-forordningangår afskaffelsen af eksekvaturproceduren for derved at søge at opnå enegentlig fri bevægelighed for retsafgørelser i alle civil- og handelsretsligesager. Sigtet er således, at en retsafgørelse, som er afsagt i én medlems-stat, og som er eksigibel i den pågældende medlemsstat, fremover skalkunne fuldbyrdes i de øvrige medlemsstater, uden at der kræves nogensærlig procedure.Samtidig med at eksekvaturproceduren afskaffes, opretholdes og indføresimidlertid en række processuelle garantier, der skal sikre, at den sagsøgtesret til en retfærdig rettergang og sagsøgtes ret til forsvar beskyttes i til-strækkeligt omfang. Bl.a. har den person, mod hvem der anmodes om fuld-byrdelse, mulighed for også i første instans at rejse indsigelse mod fuld-byrdelse af retsafgørelsen.Det fremgår ikke af den omarbejdede Bruxelles I-forordning, hvornår ind-sigelse mod fuldbyrdelse af retsafgørelsen skal rejses. Dette er såledesoverladt til national lovgivning. I forhold til lovudkastet har Justitsministe-riet på den baggrund i bemærkningerne til forslaget til lov om Bruxelles I-forordningen § 2, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, fundet anledningtil at præcisere, at indsigelse mod fuldbyrdelse af en retsafgørelse som ud-gangspunkt vil skulle rejses i forbindelse med den første fuldbyrdelsesfor-anstaltning. En anmodning om afslag på fuldbyrdelse skal således somudgangspunkt rejses senest under den fogedforretning, hvor fogedrettenforetager den første fuldbyrdelsesforanstaltning.Justitsministeriet har endvidere fundet anledning til at præcisere i selvelovteksten, jf. forslaget til § 2, stk. 3, at skyldneren i forbindelse med enanmodning om afslag på fuldbyrdelse – ud over de i den omarbejdede for-ordnings artikel 45 anførte grunde, jf. artikel 46 – også kan henvise til enaf de grunde til at afslå fuldbyrdelse, der findes i national lovgivning.Fogedretten kan således efter anmodning fra den part mod hvem, der an-modes om fuldbyrdelse, afslå at fuldbyrde en retsafgørelse bl.a. underhenvisning til, at retsafgørelsen åbenbart strider mod grundlæggenderetsprincipper (ordre public), eller at retsafgørelsen f.eks. er forældet, jf.retsplejelovens § 501 om muligheden for at rejse indsigelse mod grundla-get for fuldbyrdelsen.
3

FTF

finder det positivt, at fuldbyrdelse af en udenlandsk retsafgørelse ef-ter den omarbejdede forordning undergives et reelt to-instansprincip, idet2. instansbehandlingen (i Højesteret) tidligere var begrænset af reglerneom procesbevilling.Under den gældende eksekvaturprocedure kan fogedretten alene foretageen formel prøvelse af retsafgørelsens ægthed samt af, om der er vedlagtden relevante attest om eksigibilitet i domsstaten. Indsigelser om bl.a. or-dre public kan således under eksekvaturproceduren først prøves af lands-retten i forbindelse med en eventuel kærebehandling. Landsrettens afgø-relse kan kun kæres til Højesteret (som 3. instans) med tilladelse fra Pro-cesbevillingsnævnet efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37.Til forskel fra den hidtil gældende eksekvaturprocedure kan fogedretten iforbindelse med behandlingen af en anmodning om afslag på fuldbyrdelsefremover foretage en prøvelse af de grunde til afslag på fuldbyrdelse af enretsafgørelse, som findes i forordningens artikel 45 (ordre public mv.),samt i national lovgivning (forældelse mv.), for så vidt som de ikke eruforenelige med de i artikel 45 nævnte grunde.Fogedrettens afgørelser herom vil kunne kæres til landsretten uden tilla-delse fra Procesbevillingsnævnet.Der foreslås med lovforslaget ingen ændringer af adgangen til at kære tilHøjesteret. Landsrettens behandling af fogedrettens afgørelse om, hvorvidtfuldbyrdelse af en retsafgørelse skal afslås efter den omarbejdede Bru-xelles I-forordning, vil således alene kunne kæres til Højesteret med tilla-delse fra Procesbevillingsnævnet.

3.2. Sager om individuelle arbejdsaftaler mv.

Advokatrådet

støtter, at der med den omarbejdede Bruxelles I-forordning(artikel 18 og 21) skabes mulighed for, at forbrugere og arbejdstagere kansagsøge henholdsvis erhvervsdrivende og arbejdsgivere med bopæl udenfor EU i en medlemsstat i sager vedrørende forbrugeraftaler eller individu-elle arbejdsaftaler, da forbrugere og arbejdstagere herved gives en øget ad-gang til at anlægge sager ved domstolene.

FTF

finder det positivt, at domstolene efter den omarbejdede forordning(artikel 26) er forpligtede til at rådgive sagsøgte lønmodtagere om mulig-heden for at bestride kompetencen hos den ret, hvor sagen mod de pågæl-dende er anlagt. Samtidig finder FTF, at den særlige kompetenceregel ved-4
rørende sager mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren ikke tager højdefor de lønmodtagere, som uagtet at centrum for deres livsinteresser fortsater i Danmark, udfører arbejde i udlandet for udenlandske arbejdsgivere.Disse lønmodtagere, som enten har bopæl i Danmark, eller som i en mid-lertidig periode har taget ophold i udlandet, tvinges fortsat til at sagsøgearbejdsgiveren i det land, hvor arbejdet tidligere blev udført.Som noget nyt gives arbejdstagere mulighed for at sagsøge arbejdsgiveremed bopæl uden for EU i sager om individuelle arbejdsaftaler (artikel 21,stk. 2).I øvrigt opretholdes bestemmelsen om, at en arbejdsgiver, der har bopælpå en medlemsstats område, kan sagsøges ved retterne i den medlemsstat,på hvis område arbejdsgiveren har bopæl. Desuden kan arbejdsgiverensagsøges i en anden medlemsstat ved retten på det sted, hvor eller hvorfraarbejdstageren sædvanligvis udfører sit arbejde, eller ved retten på detsidste sted, hvor arbejdstageren sædvanligvis udførte sit arbejde, eller –hvis arbejdstageren ikke sædvanligvis udfører eller udførte sit arbejde i etbestemt land – ved retten på det sted, hvor den virksomhed, som har anta-get arbejdstageren, er eller var beliggende (artikel 21). Samtidig opret-holdes bestemmelsen om, at en arbejdsgiver kun kan anlægge sag ved ret-terne i den medlemsstat, på hvis område arbejdstageren har bopæl (artikel22).Justitsministeriet har bl.a. i lyset af høringssvaret fra FTF præciseret ilovforslagets pkt. 3.3, at i sager mellem en arbejdsgiver og en arbejdstagerer udgangspunktet som hidtil, at sager mod arbejdstageren skal anlægges iarbejdstagerens bopælsland. Ligeledes skal sager mod arbejdsgiveren somhidtil anlægges, enten hvor arbejdsgiveren har bopæl, eller i et land, hvor-fra den pågældende arbejdstager sædvanligvis udfører eller har udført sitarbejde, eller– hvis arbejdstageren ikke sædvanligvis udfører eller ud-førte sit arbejde i et bestemt land – ved retten på det sted, hvor den virk-somhed, som har antaget arbejdstageren, er eller var beliggende.

3.3. Injuriesøgsmål

Danske Medier

finder det helt centralt, at danske medier, som normaltanvender det danske sprog og fremstillingsformer, der er sædvanlige indenfor danske traditioner og værdier, og som helt overvejende er rettet mod etdansk publikum, er sikret mod tidskrævende og økonomisk byrdefuldesagsanlæg i udlandet, hvis medierne overholder den danske lovgivning.
5
I forbindelse med EU-forhandlingerne om den omarbejdede Bruxelles I-forordning var der drøftelser om værneting i tvister angående forpligtelseruden for kontrakt, der er opstået i forbindelse med krænkelser af privatli-vets fred og individets rettigheder, herunder ærekrænkelser. Det blevovervejet at præcisere den hidtidige Bruxelles I-forordnings artikel 5, stk.3, hvorefter sager om erstatning uden for kontrakt kan anlægges ved rettenpå det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå. Be-stemmelsen blev imidlertid videreført uforandret (den omarbejdede for-ordnings artikel 7, stk. 2).Samtidig anføres det dog nu som noget nyt i den omarbejdede forordningsbetragtning 16, at – som et kriterium ved fastlæggelsen af værnetingskom-petencen – bør sagsøgtes bopæl suppleres med alternative kriterier base-ret på en sags nære tilknytning til en bestemt ret eller på hensynet til godretspleje. Kriteriet nær tilknytning bør tjene til at skabe retssikkerhed ogundgå muligheden for, at sagsøgte indstævnes for en ret i en medlemsstat,som vedkommende ikke med rimelighed kunne forudse. Det fremgår i denforbindelse af betragtning 16, at dette navnlig er vigtigt i tvister angåendeforpligtelser uden for kontrakt, der er opstået i forbindelse med krænkelseraf privatlivets fred og af individets rettigheder, herunder ærekrænkelser.Justitsministeriet finder, at denne nye betragtning vil kunne give EU-Domstolen retningslinjer i den fremtidige fortolkning af artikel 7, stk. 2.Justitsministeriet vil desuden have fokus på problemstillingen i forbindelsemed de eventuelt kommende drøftelser af Rom II-forordningen om lov-valgsregler i sager uden for kontrakt.

4. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til lovudkastet indeholder lovforslaget følgende indholdsmæssigeændringer:-Det er i bemærkningerne til forslaget til lov om Bruxelles I- for-ordningen § 2, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, præciseret, atindsigelse mod fuldbyrdelse af en retsafgørelse som udgangspunktvil skulle rejses i forbindelse med den første fuldbyrdelsesforan-staltning, og ikke som anført i lovudkastet i forbindelse med frem-sættelse af anmodningen om fuldbyrdelse.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 ovenfor samt bemærkningerne tillovforslagets § 1, nr. 5.
6
-
Det er i forslaget til § 2, stk. 3, præciseret, at den mod hvem, deranmodes om fuldbyrdelse, i forbindelse med en anmodning om af-slag på fuldbyrdelse–ud over de i den omarbejdede forordningsartikel 45 anførte grunde, jf. artikel 46–også kan henvise til en afde grunde til at afslå fuldbyrdelse, der findes i national lovgivning,jf. § 2, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 5Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 ovenfor samt bemærkningerne tillovforslagets § 1, nr. 5.
-
Det foreslås, at de dele af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 omkompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørel-ser og samarbejde vedrørende underholdspligt (underholdspligts-forordningen), der gælder for Danmark, fremover også lovtekniskskal være inkorporeret i dansk ret ved lov om Bruxelles I-forordningen m.v. (frem for–som i dag–af en bekendtgørelse), jf.forslaget til lov om Bruxelles I-forordningen m.v. § 1, kapitel 2 b,og § 9 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 1-2, nr. 10, nr. 14 og nr. 17.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.4 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.
-
Det foreslås, at loven i overensstemmelse med ordningen efter pa-rallelaftalen af 19. oktober 2005 træder i kraft den 1. juni 2013, jf.lovforslagets § 3.Den omarbejdede Bruxelles I-forordning finder ifølge artikel 81anvendelse fra den 10. januar 2015 med undtagelse af artikel 75 og76, der anvendes fra den 10. januar 2014.Det foreslås på den baggrund, at de foreslåede ændringer, jf. lov-forslagets § 1, nr. 1, 3-9, og nr. 15, om anerkendelse og fuldbyrdel-se efter Bruxelles I-forordningen først skal finde anvendelse for sa-ger anlagt den 10. januar 2015 eller senere, for officielt bekræftededokumenter, som er udstedt eller registreret den 10. januar 2015 el-ler senere, og på retsforlig, som er godkendt eller indgået den 10.januar 2015 eller senere. For sager anlagt, for officielt bekræftededokumenter, som er udstedt eller registreret, og for retsforlig, somer godkendt eller indgået, forud for den 10. januar 2015 finder dehidtidige gældende regler anvendelse, jf. kapitel 2 i lov nr. 1563 af20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen m.v.
7
Endvidere foreslås en særlig overgangsbestemmelse vedrørendeforslaget til ændring af § 20, nr. 9, i lov om retsafgifter, jf. lovfors-lagets §§ 2 og 3.Endelig foreslås det som noget nyt, at bestemmelser om anvendel-sen af Bruxelles I-forordningen og underholdspligtforordningenfastsat med hjemmel i § 9, stk. 1 og 2, i lov nr. 1563 af 20. decem-ber 2006 om Bruxelles I-forordningen m.v. forbliver i kraft, indtilde afløses af regler udstedt i medfør af den nævnte lov.Herudover er der foretaget visse mindre ændringer af lovteknisk og sprog-lig karakter.
8