Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 202:

Forslag til lov om ændring af lov om Bruxelles I-forordningen m.v. (Gennemførelse af omarbejdet forordning om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område m.v.).

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 03.04.2013).

Mødet er genoptaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre.

Tak. Jeg skal blankt erkende, at eksekvaturproceduren ikke var et tema, der var oppe at vende på de mange vælgermøder, jeg deltog i i valgkampen, og selv om jeg har gennemtrawlet internet og YouTube og andre steder for at finde udtalelser fra justitsministeren eller hr. Ole Hækkerup eller andre om, at de for enhver pris ville bevare eksekvaturproceduren, så dagens lovforslag kunne komme ind i en fortælling om løftebrud, så er det desværre ikke lykkedes mig. Jeg tror også, at jeg godt kan erkende, at jeg nok ikke er det eneste folketingsmedlem, der ikke havde hørt så frygtelig meget om eksekvaturproceduren, før vi fik det her lovforslag, altså L 202, til behandling. Men sådan er det: Kom i Folketinget, og lær nye ord.

Eksekvaturproceduren er så den procedure, som man skal gå igennem ved danske domstole, før en dom, som er blevet afsagt ved en domstol i et andet EU-land, kan fuldbyrdes i Danmark. Det vil typisk ske ved fogedretten. Det opleves som et led, som besværliggør det, at man kan bruge en dom afsagt i et andet EU-land umiddelbart i Danmark. Så princippet om at afskaffe eksekvaturproceduren er umiddelbart fornuftig og vil medvirke til en fri bevægelighed af retsafgørelser. Så det er sådan set fornuftigt nok.

Der kunne være nogle retssikkerhedsmæssige bekymringer, for når der er den her eksekvaturprocedure, er det jo, fordi der er et formål med den, nemlig at man så også skal sikre sig, at den dom, der er afsagt i et andet land, nu også er blevet tilstrækkeligt forkyndt osv. Der lægges dog op til i lovforslaget, at de indsigelser, som man kan gøre i dag mod fuldførelse af en udenlandsk retsafgørelse, vil man også kunne komme med efter den proces, som foreslås.

Lovforslaget har været i høring. Bl.a. har Advokatrådet skrevet, at man tilslutter sig en afskaffelse af eksekvaturproceduren, og at man mener, at det vil indebære en lettelse af arbejdsgangen i forbindelse med fuldbyrdelse af en retsafgørelse truffet i en medlemsstat. Men de skriver også, at det fortsat skal være muligt at fremkomme med indsigelser. Hertil har Justitsministeriet svaret:

»Sigtet er således, at en retsafgørelse, som er afsagt i én medlemsstat, og som er eksigibel – altså som kan fuldbyrdes – i den pågældende medlemsstat, fremover skal kunne fuldbyrdes i de øvrige medlemsstater, uden at der kræves nogen særlig procedure.«

Så fortsætter man:

»Samtidig med at eksekvaturproceduren afskaffes, opretholdes og indføres imidlertid en række processuelle garantier, der skal sikre, at den sagsøgtes ret til en retfærdig rettergang og sagsøgtes ret til forsvar beskyttes i tilstrækkeligt omfang. Bl.a. har den person, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, mulighed for også i første instans at rejse indsigelse mod fuldbyrdelse af retsafgørelsen.«

Umiddelbart ser det ud til at være et fornuftigt lovforslag, som jo altså – og det tror jeg ikke jeg fik nævnt – baserer sig på en EU-forordning, nemlig Bruxelles I-forordningen. Når jeg ikke i dag kan sige, at Venstre vil støtte lovforslaget, skyldes det, at der er tale om et lovforslag med bemærkninger, som har et omfang af næsten 200 sider. Lovforslaget blev fremsat den 3. april, og i dag, hvor vi førstebehandler lovforslaget, skriver vi den 11. april. Fra Venstres side mener vi ikke, at det er rimeligt, at Folketinget skal behandle så omfattende et lovforslag med så kort varsel. Derfor vil vi vente med at tage stilling, til udvalgsbehandlingen har afklaret de spørgsmål, der måtte være. Vi vil således tage endelig stilling på et senere tidspunkt.

Tak til ordføreren. Den næste som ordfører er hr. Ole Hækkerup, Socialdemokratiet.

Tak. Jeg kan jo med det samme sige, at Socialdemokraterne selvsagt støtter det her lovforslag. Jeg håber da, at Venstre, når de har haft tid til at arbejde sig igennem det i udvalgsbehandlingen, også vil kunne støtte lovforslaget. Jeg håber også, at de kan få afklaring på de spørgsmål, de måtte have, undervejs i udvalgsbehandlingen. I hvert fald kan jeg levende forestille mig ud fra hr. Jan E. Jørgensens indledende bemærkninger, at den eneste til stede, der kunne have fundet på undervejs i sin valgkamp at nævne eksekvaturproceduren, måske netop var hr. Jan E. Jørgensen. Men lad det nu ligge.

Det, som det her lovforslag handler om, hvad hr. Jan E. Jørgensen jo også allerede har været inde på, er, at hvis man har en afgørelse, der er truffet ved én domstol i ét EU-land, hvad betyder den så i et andet EU-land? Skal den omkring en dansk domstol, der så skal sige, at ja, nu må den her person gerne blive arresteret, eller at ja, nu må man gerne inddrage den her virksomheds værdier? Skal det omkring en dansk domstol, eller skal det bare umiddelbart virke i Danmark?

Med det her lovforslag og den aftale, man nu har truffet i EU, siger man, at på nogle områder, nemlig det, der handler om handel, skal det umiddelbart virke i de andre EU-lande. Der vil så være en lang række andre områder – det er også nævnt i lovforslaget – der handler om æreskrænkelser, der handler om alt mulig andet, som lige skal omkring landets egen domstol, inden de virker. Det vil sige, at vi altså opnår en, hvad man kunne kalde fri bevægelighed for retsafgørelser, altså at en retsafgørelse mod en virksomhed truffet ved én domstol i ét EU-land, umiddelbart vil virke i et andet EU-land. Det er jo i virkeligheden smart, når man har besluttet sig for at have det som ét indre marked.

Når man gør det, betyder det selvfølgelig også, at man skal kunne være helt sikker på, hvis der er truffet en afgørelse ved en tysk domstol, at alle de proceskrav, der er til en domsforhandling, altså at den tiltalte skal have en række rettigheder osv., skal være overholdt ved den domstol.

Så kunne man spørge: Er det ikke bekymrende? Det tror jeg i virkeligheden ikke det er, for hvis man ser på, hvad det er, der sikrer borgerne i Danmark mange af deres grundlæggende rettigheder, så er det i virkeligheden den europæiske menneskerettighedskonvention. Sådan er det også ved danske domstole. Meget af den retssikkerhed, vi har som borgere, er også garanteret i den europæiske menneskerettighedskonvention . Og det er jo fuldstændig parallelt i de andre EU-lande. Så det er de krav, der handler om, at så skal man jo sørge for, at retssagen er ordentlig, hvis det umiddelbart også skal kunne virke i et andet land. Alle procedurerne og de formelle regler skal være overholdt. Men da de er sikret i den europæiske menneskerettighedskonvention, har jeg ikke den der bekymring, der handler om: Gud, holder det her så?

Så er der en anden vigtig detalje i den her forbindelse. Det er, at det her jo selvfølgelig er omfattet af Danmarks retsforbehold. Vi har jo de fire forbehold over for EU, reelt kun tre, men det er en anden diskussion. Det betyder, at vi ikke automatisk er bundet af den her aftale. Men så har Danmark lavet en aftale med resten af EU-landene om, at vi, når man har indgået en aftale i EU, skal tage stilling til, om vi så vil gennemføre det i dansk ret eller ej. Og hvis vi ikke vil, så synes de andre EU-lande selvfølgelig, at der er et problem, og det er alvorligt, så det må man snakke med os om.

Med det her lovforslag følger vi, når EU reviderer sine regler, og så siger vi, at vi følger med helt i overensstemmelse med parallelaftalen. Man kan sige, at vi befinder os i den situation, at de andre EU-lande har sagt, at det her vil de gerne lave noget mere af, men vi har sagt, at vi ikke er sikre på, at vi altid vil være med i det. Men igen står vi i den situation, at når de andre laver noget om, siger vi: O.k., jamen så er vi da også med.

Vi er med, fordi det grundlæggende er utrolig fornuftigt at spørge: Hvis man har et fælles indre marked, ville det så ikke være hensigtsmæssigt, når der er uenighed om handel, og når der er uenighed om investeringer, at man så sagde, at én afgørelse truffet ved én domstol ét sted i EU-landene, inden for det indre marked, umiddelbart virker på den virksomhed, der er anklaget, og som man har fældet dom mod, i et andet EU-land? Jo, det ville det.

På den baggrund kan Socialdemokraterne støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det var jo sådan, at da Bruxelles I-forordningen blev vedtaget og Danmark skulle indgå en parallelaftale, sagde Dansk Folkeparti nej. Det gjorde vi ud fra den her holdning om, at noget gik fra en mellemstatslig aftale til det, vi kalder en overstatslig. Det er så, hvad det er.

Nu har vi jo ligesom Bruxelles I-forordningen, vi har en parallelaftale, og det kører. Hvis jeg så skal forholde mig til det indhold, der er, så vil jeg godt starte med noget, som jeg principielt synes er forkert. Det blev faktisk vedtaget sidste gang, nemlig at man giver justitsministeren eller en minister en beføjelse til at ændre nogle ting administrativt. Det kunne man have valgt at gøre i den her sag. Det har justitsministeren ikke valgt, han har valgt at tage den ned i Folketingssalen, og det vil jeg godt rose justitsministeren for at gøre, for jeg synes faktisk, det er vigtigt, at vi diskuterer sagerne. Men jeg synes, der ligger noget principielt forkert i, at man i et demokrati kan vedtage ændringer administrativt, hvilket man har vurderet i Justitsministeriet rent faktisk kunne have ladet sig gøre med den her sag.

Når vi så ser på, hvad det er for nogle ændringer, man gerne vil have indført, så er der bl.a. noget omkring eksekvaturproceduren, som jeg i hvert fald har nogle forbehold over for. Der ligger et høringssvar tilbage fra for noget tid siden fra Institut for Menneskerettigheder, som mener, at det er et vidtgående skridt, at den her procedure bliver fjernet, og som decideret stiller spørgsmål til, om spørgsmålene om det, vi kalder injurieturisme, er afklaret. Jeg ved, vi har haft nogle sager, hvor der, fordi vores lovgivninger i EU er forskellige, har kørt nogle injurieturismesager i andre lande, fordi det er nemmere at få en dom der, og de skulle så umiddelbart være gældende i Danmark. Jeg synes, det er problematisk, at man går ind og ændrer den procedure.

Jeg vil også godt sige, at vi sad til et europaudvalgsmøde for noget tid siden netop med Bruxelles I-forordningen, hvor jeg spurgte ind til, om det ikke længere var muligt for Danmark at give afslag på indrejse, selv om det stred mod dansk ret, hvis der var faldet en dom i et andet land. Der kan jeg huske, at justitsministerens svar var, at mulighederne stadig var der, men at de var indskrænkede. Det synes jeg også er bekymrende, for hvis vi mener, at det er forkert, at folk kan rejse ind i landet, så må det jo alt andet lige set med vores øjne i Dansk Folkeparti være Danmark, der ligesom siger ja eller nej.

Når det så er sagt, vil jeg lige skynde mig at sige, at jeg sikkert stiller en masse spørgsmål, for jeg synes faktisk, at det her lovteknisk er svært. Det er en kort frist, man har haft til at læse det i, og forslaget er, som det også tidligere er blevet nævnt, på mange sider, så der vil blive stillet spørgsmål, også om netop det her med høringssvarene, som trods alt er kommet for noget tid siden, kontra at lovforslaget er fremsat, for man kan jo godt have ændret noget i forhold til de givne høringssvar. Så de vil blive stillet.

Jeg vil også godt sige, at Dansk Folkeparti ikke umiddelbart kan støtte forslaget, dels ud fra de indholdsmæssige ting, dels også fordi vi fra starten har været uenige i, at den her mellemstatslige aftale skal føres over til at være en overstatslig aftale.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Jeppe Mikkelsen, Det Radikale Venstre.

Tusind tak. Jeg vil forsøge at gøre det kort, for jeg synes faktisk, at det er blevet pænt forklaret af de tidligere ordførere, hvad der er op og ned i dette lovforslag. Det må jo nok høre under kategorien rugbrødsarbejde langt hen ad vejen. Det er ikke det, som hr. Jan E. Jørgensen var inde på, man sådan krænger de store ideologiske visioner ud over. Men jeg vil på Det Radikale Venstres vegne meddele, at vi synes, at det er ganske fornuftigt med den her forordning. Vi kan bakke op om, at man afskaffer den her eksekvaturprocedure, og vi håber sådan set på, at det kan give nogle positive økonomiske konsekvenser for især det danske erhvervsliv, og derfor kan vi samlet set bakke op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti, som ordfører.

Det er jo her, hvor jeg plejer at komme med det indlæg, at som nr. 5 i rækken, er der som regel andre, der har redegjort for lovforslaget, så det behøver jeg ikke at dvæle så meget ved. Jeg håber da, at Venstre kan tilslutte sig lovforslaget, ellers ved vi jo, hvilket valgkampstema vi skal ud i næste gang måske. Det er en ganske fornuftig revision af reglerne, og det er af stor betydning for vores borgere og for vores erhvervsliv, at en retsafgørelse truffet i et EU-land kan fuldbyrdes i et andet land. Vi noterer os også, at der følger visse processuelle rettigheder med i forhold til den, som er sagsøgt, nemlig retten til et forsvar, en retfærdig rettergang. Så vi synes sådan set, at der er taget højde for de bekymringer, der måtte være i forbindelse med det her lovforslag. Vi kan naturligvis fra SF's side støtte det.

Tak til ordføreren. Så er det fru Pernille Skipper, Enhedslisten, som ordfører.

Det går stærkt med sådan et lovforslag, når det er meget teknisk. Det her lovforslag implementerer, som flere ordførere har været inde på, ændringer af den såkaldte Bruxelles I-forordning. Det betyder først og fremmest afskaffelse af den eksekvaturprocedure, som der også er flere der har redegjort for. Det betyder, altså når man afskaffer den procedure, at en retsafgørelse i et andet land for fremtiden uden videre kan gennemføres i en anden medlemsstat, f.eks. Danmark, hvorimod man i dag først skal tage stilling til, om det nu engang kan lade sig gøre. Så det er en lempelse af procedurereglerne.

Derudover er der nogle ændringer, som betyder en udvidelse for forbrugere og lønmodtagere til at kunne sagsøge erhvervsdrivende eller deres arbejdsgivere, som har bopæl uden for EU, men altså sagsøge dem i en medlemsstat. Og domstolene forpligtes også i den forbindelse til at rådgive lønmodtagere om mulighederne for at bestride rettens kompetence i et andet land. Det lyder teknisk, men det er altså noget, som sikrer nogle bedre forhold for lønmodtagere og forbrugere, der kommer i klemme, og det kan Enhedslisten kun bifalde.

Derudover er der en konvention og forordning, som også handler om gensidig anerkendelse af retsafgørelser, som implementeres i Danmark, i dansk ret, i stedet for at være administrativt bestemt i Danmark. Det ændrer ikke noget på forholdene for borgere i Danmark, men er en teknisk ændring, som dog efter vores mening gør det nemmere at overskue reglerne.

Som udgangspunkt støtter Enhedslisten derfor forslaget, men jeg vil også gerne bemærke her fra talerstolen, at det er ærgerligt, at Kommissionens gennemgang af forordningen ikke har imødeset de bekymringer, som Dansk Folkepartis ordfører var inde på, og som danske medier også påpeger i deres høringssvar. Der er altså stadig væk en risiko for, at f.eks. danske netmedier vil blive sagsøgt i et andet EU-land for overtrædelse af eksempelvis injurielovgivningen, altså i et land, som har andre regler på området, end Danmark har, og det kan være meget bekymrende.

Det er et problem, som vi mener burde have været løst i forvejen, når man nu skulle kigge på den her forordning, og vi vil også i løbet af udvalgsbehandlingen tage spørgsmålet op om, hvordan vi i Danmark eventuelt selvstændigt kan løse den problematik. For det er klart, at der ikke skal være lovgivning i andre lande, som går og skræmmer danske medier fra at skrive og trykke det, de vil og synes er godt, så længe det selvfølgelig overholder dansk ret.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance.

Overordnet set ville Liberal Alliance ønske, at EU fandt tilbage til rødderne, at man ligesom primært beskæftigede sig med at skabe fred og frihandel og demokrati og sikre et ordentligt indre marked. Det er nok ikke i den her debat, vi får EU rullet tilbage til det, men vi vil gøre et forsøg på den længere bane.

Når man så ser på det her forslag, må man jo sige, at det her faktisk er noget, der handler om at få det indre marked til at fungere bedre. Det er noget, der handler om at afbureaukratisere, det er noget, der handler om at gøre det nemmere for virksomhederne, når der er sager, der går på tværs af landegrænser. Derfor er vi sådan set positive over for det forslag, som der ligger fra regeringen.

Når det er sagt, kan jeg ikke lade være med lige at nævne som en lille krølle, at jeg også synes, det her er et godt eksempel på, at det faktisk ikke er så slemt, at Danmark har retsforbeholdet. I Liberal Alliance vil vi gerne bevare retsforbeholdet, og vi synes jo, det her er et glimrende eksempel på, at når der så er noget godt, kan Danmark jo bare tilslutte sig, sådan som man også har gjort i den pågældende situation. Liberal Alliance er positiv over for det pågældende lovforslag.

Tak til ordføreren. Den sidste ordfører er hr. Tom Behnke, De Konservative.

Jeg skal ikke gentage, hvad forslaget her handler om, men springe direkte til konklusionen: Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det justitsministeren.

Tak til alle de partier, som i dag har været positive over for regeringens forslag her. Formålet med lovforslaget er jo først og fremmest at gennemføre den omarbejdede Bruxelles I-forordning i dansk ret, således at de nødvendige regler for at kunne anvende forordningens bestemmelser i Danmark fortsat fremgår udtrykkeligt af selve loven.

Den omarbejdede forordning kunne sådan set have været gennemført administrativt, som det også har været fremme, i medfør af den gældende lov om Bruxelles I-forordningen, men forordningen er en af de EU-retsakter, der jo i stort omfang anvendes i praksis, og derfor har jeg ikke mindst af hensyn til både domstole, advokater og andre brugere samt også af lovtekniske grunde fundet det rigtigst at gennemføre ændringerne ved som sagt at foreslå dem skrevet ind i selve loven frem for via en bekendtgørelse.

Jeg skal bestemt ikke være andet end klart opmærksom på, at det er et lovforslag, der er af meget teknisk karakter, og derfor vil jeg forsøge at kaste lidt mere lys over forslaget og forklare så at sige den store betydning, som EU-samarbejdet har også for Danmark på det her område.

Jeg vil dog for en god ordens skyld gerne starte med at nævne, at lovforslaget ud over at gennemføre den omarbejdede Bruxelles I-forordning også omfatter indskrivningen af Luganokonventionen og underholdspligtforordningen i lov om Bruxelles I-forordningen, men det er ren lovteknik. Luganokonventionen svarer til den gældende Bruxelles I-forordning og anvendes i forhold til Norge, Island og Schweiz. Bruxelles I-forordningen fandt oprindelig anvendelse på sager om underholdsbidrag, men ved vedtagelse af underholdspligtforordningen tilbage i 2008 blev dette område undtaget fra Bruxelles I-forordningen og har nu sit eget retsgrundlag.

Danmark er allerede omfattet af disse regelsæt, og der er som nævnt tale om en lovteknisk ændring med det formål at gøre det nemmere for domstole og advokater og andre brugere i øvrigt også at anvende disse regler. Lovforslaget er netop blevet så omfattende, fordi både så at sige den omarbejdede Bruxelles I-forordning, Luganokonventionen og underholdspligtforordningen skal knyttes som bilag til lovforslaget. Så sagt i al stilfærdighed til hr. Jan E. Jørgensen: Man kan selvfølgelig godt læse alle bilagene i forslaget, men her har man årsagen til de mange sider, der er kommet med.

Så er der det at sige til forslaget, at det som sagt er et forslag, som flere gange har været på dagsordenen i Folketingets Europaudvalg, og for så vidt angår både proces, indhold og Danmarks tilslutning til det her spørgsmål, har Venstre hver eneste gang bakket op, og tak for det. Så hr. Jan E. Jørgensen kunne måske for lethedens skyld – jeg ved, han er en meget travl mand – henvende sig til sit partis medlem af Folketingets Europaudvalg og få afklaret eventuelle spørgsmål, ellers hjælper vi selvfølgelig gerne.

For at vende tilbage til forslaget er hovedændringen i dette lovforslag som sagt en gennemførelse af den omarbejdede Bruxelles I-forordning. Forordningen fastlægger bl.a., hvilken retsinstans der er mest egnet til at løse en tvist på tværs af landegrænserne. Er det eksempelvis domstolen i Tyskland eller i Danmark, som skal behandle en konkret civil retssag mellem en tysker og en dansker? Det er sådanne kompetencespørgsmål, som reglerne tager sigte på at løse. Herudover sikrer forordningen, at retsafgørelser, som er afsagt i én medlemsstat, let kan anerkendes og fuldbyrdes i en anden medlemsstat.

Forordningen har afgørende praktisk betydning for danske borgere og især for virksomheder, som ønsker at agere på tværs af grænserne i EU. Lad mig prøve at komme med et par eksempler, der illustrerer forordningens betydning for EU-medlemsstaterne, herunder også Danmark:

En dansk domstol har afsagt en dom om, at en tysk leverandør skal betale erstatning til en dansk virksomhed for levering af varer, der har været behæftet med fejl. I den situation vil den danske virksomhed på grundlag af Bruxelles I-forordningen kunne anmode de tyske domstole om at fuldbyrde den danske dom. En fuldbyrdelse af dommen betyder, at domstolen skal gennemtvinge kravet om betaling af erstatning over for den tyske leverandør. Man skal altså ikke igennem en ny retssag i Tyskland om, hvorvidt man har krav på erstatning. Den danske dom gælder nemlig på tværs af grænserne. På samme måde vil en tysk dom vedrørende et pengekrav mod en dansk virksomhed kunne tvangsfuldbyrdes af en fogedret i Danmark.

Forordningens regler er dermed i høj grad med til at fremme den fri bevægelighed for retsafgørelser i EU og som en afledet konsekvens den frie bevægelighed for arbejdstagere, varer og tjenesteydelser.

Forordningen viderefører EU-samarbejdet om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, som har eksisteret siden EF-konventionen af 1968. Dengang var der, som det også har været fremme her under debatten – og hvis jeg hørte rigtigt, var det især Dansk Folkepartis ordfører, der var inde på det – tale om et mellemstatsligt samarbejde. Men med vedtagelsen af Bruxelles I-forordningen i 2002 blev samarbejdet overført til det såkaldt overstatslige samarbejde. Danmark var derfor som følge af retsforbeholdet ikke omfattet af forordningen.

Reglerne i forordningen er som nævnt af væsentlig betydning for, at man kan gennemføre retssager på tværs af grænserne inden for EU, og forordningen har derfor på trods af forbeholdet stor praktisk betydning – som sagt også for danske borgere og virksomheder. Det er derfor også glædeligt, at vi fra dansk side fik mulighed for at blive tilknyttet reglerne i forordningen på et mellemstatsligt grundlag. Det skete på baggrund af en såkaldt parallelaftale, og den parallelaftale, der blev indgået i 2005, indebærer ikke, at Danmark uden videre er bundet af at skulle anvende eventuelle ændringer til forordningen, men Danmark har mulighed for at tilslutte sig ændringer, hvis vi vil. Men der gælder i givet fald nogle meget korte frister for at få de danske regler på plads. Og hvis vi ikke overholder disse frister, ryger vi faktisk helt ud af samarbejdet. Det er inden for den ramme, at man skal se det her lovforslag om gennemførelse af ændringer i forordningen.

Hvad er det nye så? Den omarbejdede forordning forbedrer efter regeringens opfattelse de eksisterende regler i forordningen og fremmer den frie bevægelighed for retsafgørelser endnu mere. Med den omarbejdede forordning afskaffes nemlig, som vi også har været inde på, den såkaldte eksekvaturprocedure, så en retsafgørelse truffet af en domstol i en anden medlemsstat som udgangspunkt uden videre vil kunne fuldbyrdes i en anden medlemsstat. Efter afskaffelsen af eksekvaturproceduren kan fogedretten fremover uden videre fuldbyrde en sådan dom ved eksempelvis at foretage udlæg for pengekrav af de omhandlede størrelser.

Der er selvfølgelig nogle formaliteter, som skal være opfyldt, men med afskaffelsen af eksekvaturproceduren kan fogedretten fremover springe det formelle led om eksekvatur over. Under forhandlingerne af den omarbejdede forordning lagde medlemsstaterne faktisk stor vægt på, at afskaffelsen af eksekvatur skulle ledsages af garantier, der kunne sikre skyldnernes rettigheder. Og som noget nyt kan skyldnerne fremover anmode om, at fuldbyrdelsen af en retsafgørelse afslås allerede i første instans. I den forbindelse kan den pågældende bl.a. henvise til, at fuldbyrdelsen åbenbart vil stride med grundlæggende retsprincipper. Jeg tror i øvrigt, det er vigtigt at fremhæve, at det jo stadig vil være sådan, at de danske domstole skal indover, hvis eksempelvis en tysk dom skal fuldbyrdes i Danmark.

Det var en længere gennemgang af et – indrømmet – længere lovforslag, men længden skyldes primært de rigtig mange bilag. Og som sagt er det selvfølgelig et godt lovforslag ikke alene for borgerne, men i særlig grad også for de danske virksomheder. Jeg vil endnu en gang takke for drøftelserne, og jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget her i Folketinget. Og som sagt står vi naturligvis til rådighed for at besvare spørgsmål, hvis forslaget giver anledning til det.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.