FORSVARSMINISTEREN8. maj 2013Folketingets Forsvarsudvalg har den 17. april 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 3 vedrø-rende L 200 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønskefra Lene Espersen (KF).

Spørgsmål nr. 3:

Hvorfor fremsætter ministeren en bemyndighedslov i stedet for blot at foreslå en ændring afforsvarsloven?

Svar:

Baggrunden for den del af lovforslaget, der vedrører den øverste ledelse af forsvaret, er, atden sikkerhedspolitiske udvikling gennem de seneste to årtier har betydet, at behovet forløbende politisk/civil/militær kontakt og koordination i den interne beslutningsproces og sty-ring i forsvaret er langt større end tidligere. Det gælder både generelt og konkret i det lø-bende samarbejde med andre nationale og internationale aktører. Behovet er særligt udtalt iforbindelse med internationale indsættelser af forsvarets kapaciteter.Konkret er der behov for hurtigere og hyppigere stillingtagen, og det forudsætter en løben-de sammenstilling af typisk en række militære og ikke-militære aspekter. Samtidig vil densikkerhedspolitiske udvikling givetvis også fremadrettet være karakteriseret ved stor kom-pleksitet, dynamik og uforudsigelighed med pludselige ændringer og nye udfordringer.Der er derfor både behov for, at organiseringen af den øverste ledelse af forsvaret tilpassesdisse behov, og at der skabes fleksibilitet, så den til enhver tid siddende forsvarsministerogså fremover kan tilpasse organiseringen af ledelsen bedst muligt i forhold til de aktuelle_______________________________________________________________________________________________________________________________________________HOLMENS KANAL 421060 KØBENHAVN KTELEFON: 33 92 33 20TELEFAX: 33 32 06 55MAIL: [email protected]WEB: www.FMN.DKCVR: 25-77-56-35EAN: 5798000201200

behov. Af hensyn til behovet for løbende tilpasning, indeholder lovforslaget ikke nogen kon-krete forslag til organiseringen af den øverste ledelse af forsvaret.Grundlæggende og principielt mener jeg også, at det må være op til den siddende for-svarsminister – under ansvar over for Folketinget og efter drøftelse med Folketingets partier– at kunne fastlægge den nærmere organisering af ledelsen af forsvaret og herunder denorganisatoriske placering af forsvarschefen som forsvarets øverste militære embedsmand ogministerens øverste og nærmeste militære rådgiver i alle militærfaglige spørgsmål. Dette erogså en naturlig og velbegrundet følge af, at forsvarsministeren – som enhver anden chefinden for det offentlige eller det private område – har det overordnede ledelsesansvar poli-tisk og administrativt.Som jeg bl.a. fremhævede under førstebehandlingen af lovforslaget i Folketinget, sætterlovforslaget imidlertid samtidig en række rammer og begrænsninger i forhold til den til en-hver tid siddende forsvarsministers muligheder for at tilpasse organiseringen. Lovforslagetangiver således centrale aspekter af forsvarschefens ansvar og opgaver mv., som ikke kanændres uden i forbindelse med en lovændring. Det afspejler den betydning, som regeringentillægger, at der er klarhed om ansvaret for den militære rådgivning og for den operativeledelse af danske militære styrker.