Forsvarsudvalget 2012-13, Forsvarsudvalget 2012-13, Forsvarsudvalget 2012-13
L 200 Bilag 1, L 200 A Bilag 1, L 200 B Bilag 1
Offentligt
1233915_0001.png
1233915_0002.png
1233915_0003.png
1233915_0004.png
1233915_0005.png
1233915_0006.png
1233915_0007.png
1233915_0008.png
1233915_0009.png
1233915_0010.png

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

forslag til lov om ændring af lov om forsvarets

formål, opgaver og organisation m.v.

(Ændringer om forsvarets uddannelser og om organiseringen af ledelsen af

forsvaret)

(Lovforslag nr. L 200)

Sagsbehandler: ELI/BGJSagsnummer: 2012/0018105. april 2013

1. Høringen

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring den 10. januar 2013 med frist til den 7.februar 2013 hos følgende myndigheder, organisationer mv.:Grønlands Selvstyre, Grønlands Repræsentation i Danmark, Rigsombudsmanden i Grønland,Det Færøske Landsstyre, Rigsombudsmanden på Færøerne, Center for Militære Studier,Københavns Universitet, Dansk Institut for Internationale Studier, Det SamfundsvidenskabeligeFakultet, Aalborg Universitet, Institut for Menneskerettigheder, Center for War Studies,Syddansk Universitet, Institut for Samfund og Globalisering (ISG), Roskilde Universitet, Schoolof Business and Social Sciences, Aarhus Universitet, Advokatrådet, Kammeradvokaten,Amnesty International, Care, Caritas, Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp,Fagbevægelsens Ulandssekretariat, FN Forbundet, IBIS, Læger Uden Grænser, MellemfolkeligtSamvirke, Røde Kors, Erhvervsstyrelsen, Rigsrevisionen, Folketingets Ombudsmand, AceDenmark, Danmarks Evalueringsinstitut, Offentlige Ansattes Organisationer, FTF,Landsorganisationen i Danmark (LO), Centralorganisationen af 2010 (CO10), AkademikernesCentralorganisation, Lærernes Centralorganisation, Hærens Konstabel- og Korporalforening,Centralforeningen for Stampersonel, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark,Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark, Ingeniørforeningen (IDA), DanskJournalistforbund, HK/Danmark, Folk & Sikkerhed, Forsvarets Civiletat, ForsvarsarbejdernesLandsorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, DanskeRegioner, Kommunernes Landsforening, Danske Handicaporganisationer, Dansk HandicapForbund, Det Centrale Handicapråd, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter,Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser ogProfessionsuddannelser og Danmarks Journalisthøjskole.Derudover har andre haft mulighed for at kommentere udkastet, idet udkastet har væretoffentliggjort på både Høringsportalen og Forsvarsministeriets hjemmeside._______________________________________________________________________________________________________________________________________________HOLMENS KANAL 421060 KØBENHAVN KTELEFON: 33 92 33 20TELEFAX: 33 32 06 55MAIL: [email protected]WEB: www.FMN.DKCVR: 25-77-56-35EAN: 5798000201200

2. Høringssvarene

En række af de hørte myndigheder, organisationer mv. har afgivet svar, ligesom der ermodtaget uopfordrede høringssvar.Følgende har afgivet høringssvar:Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, Hærens Konstabel- og Korporalforening,Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark, Dansk Journalistforbund,Landsorganisationen i Danmark, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, DanskeUniversiteter, Københavns Universitet, Institut for Menneskerettigheder, Dansk Institut forInternationale Studier, Center for Militære Studier, Folk & Sikkerhed, Røde Kors, FolketingetsOmbudsmand, Dansk Arbejdsgiverforening, FTF, Rigsrevisionen, Erhvervsstyrelsen,Advokatrådet og kontreadmiral (pensioneret) Jørn Olesen.Derudover har Offentligt Ansattes Organisationer tilsluttet sig Hærens Konstabel- ogKorporalforenings bemærkninger.Der vedlægges kopi af modtagne høringssvar.De væsentligste bemærkninger til lovforslaget er angivet nedenfor.

3. Generelle bemærkninger

3.1. Uddannelse

Det fremgår af lovforslaget, at hensigten med de foreslåede bestemmelser om forsvaretsuddannelser er at fremme fleksibiliteten og integrationen mellem forsvarets uddannelser ogdet øvrige uddannelsessystem. De modtagne høringssvar giver generelt udtryk for en positivopfattelse af dette.Et antal høringssvar (Hovedorganisationen

af Officerer i Danmark, Folk & Sikkerhed,

Dansk Institut for Internationale Studier og kontreadmiral (pensioneret) Jørn

Olesen)

anfører dog, at man ikke finder lovgivningen om forsvarets uddannelser rigtigtplaceret i lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. (forsvarsloven), men atsådan lovgivning eventuelt mere hensigtsmæssigt kunne placeres i lov om forsvarets personel(personelloven). Der henvises i nogle af disse høringssvar til, at der er tale om nyebestemmelser med en detaljeringsgrad, som ikke harmonerer med lovens eksisterendeoverordnede bestemmelser, og at forsvarets personelstruktur i øvrigt reguleres i lov omforsvarets personel.
2
Det skal hertil bemærkes, at den primære grund til, at lovændringen gennemføres iforsvarsloven, er, at de foreslåede bestemmelser rækker ud over forsvarets personel ogberører forsvarets kontaktflade til den øvrige del af samfundet. Et af formålene medlovændringen er således netop at udbyde nogle af forsvarets uddannelser eller dele heraf tilandre end ansatte på Forsvarsministeriets område.Lov om forsvarets personel gælder i udgangspunktet alene for den persongruppe, som erdefineret som forsvarets personel, samt på visse punkter for personel på Forsvarsministerietsområde. I loven er det alene én bestemmelse – om delvis afskæring af klageadgang – som eralment gældende.Henset til at den foreslåede lovgivning således rækker ud over forsvarets eget personel ogogså handler om forsvarets relation til den øvrige del af samfundet på uddannelsesområdet ogarbejdsmarkedsområdet, finder Forsvarsministeriet, at lovændringen kan foretages iforsvarsloven.Det kan yderligere bemærkes, at det ikke har nogen retlige konsekvenser, om ændringerneforetages i forsvarsloven eller i personelloven.

3.2. Organiseringen af ledelsen af forsvaret

Som det fremgår, er det formålet med lovforslaget at tilvejebringe mulighed for, atforsvarsministeren i videre omfang, end det er tilfældet med gældende lovgivning,administrativt kan fastsætte den nærmere organisering af ledelsen af forsvaret. Detteindebærer, at organiseringen løbende kan tilpasses aktuelle behov. Dette skal dog ske indenfor de rammer og begrænsninger, der er angivet i lovforslaget.De fleste modtagne høringssvar er kritiske i forhold til behovet for tilpasninger og herunderbehovet for at ændre de nuværende lovbestemmelser samt i forhold til lovforslagetsudformning.I relation til behovet for tilpasninger skal Forsvarsministeriet bemærke, at det er regeringensopfattelse og erfaring, at den nuværende organisering af ledelsen af forsvaret generelt ikkelængere i tilstrækkelig høj grad tilfredsstiller de aktuelle behov.Flere høringssvar (herunder fra

Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

og

Hærens

Konstabel og Korporalforening)

anerkender behovet for løbende tilpasning og herunderdet øgede behov for politisk/civil/militær kontakt og koordination. Samtidig anfører disseorganisationer (og andre, herunder

Folk & Sikkerhed, Dansk Institut for Internationale

Studier

og

kontreadmiral (pensioneret) Jørn Olesen),

at tilpasninger er mulige underden gældende lov.
3
Hertil skal Forsvarsministeriet bemærke, at den gældende lov ikke muliggør organisatoriskeændringer, som går videre end interne reorganiseringer i departementet og iForsvarskommandoen, tiltag til yderligere at styrke samarbejdet samt hel eller delvissamplacering. Organisatoriske modeller, som indebærer integration, er ikke mulige undergældende lovgivning. I den forbindelse henledes opmærksomheden på, at de fleste NATO-lande har en samlet politisk, civil og militær ledelse af forsvaret i form af enten samplaceredeeller integrerede modeller. Endvidere er der en klar tendens i retning af yderligere integrationaf den øverste politiske, civile og militære ledelse blandt NATO-landene.Regeringen ønsker således med lovforslaget dels at skabe mulighed for en tilpasning af dennuværende organisering af ledelsen af forsvaret, dels fremadrettet i højere grad at gøre detmuligt for den til enhver tid siddende forsvarsminister at kunne fastsætte den nærmereorganisering af ledelsen af forsvaret i overensstemmelse med de aktuelle behov.For så vidt angår lovforslagets udformning tyder de modtagne høringssvar på, at det ikke harværet anført tilstrækkeligt tydeligt i udkastets bemærkninger, at den foreslåede bestemmelseom forsvarschefens kommando indebærer en række rammer og begrænsninger fororganiseringen af ledelsen af forsvaret.

Hærens Konstabel og Korporalforening

peger på, at organiseringen af forsvarets ledelsebør nyde bred politisk opbakning og derfor bør være et anliggende for Folketinget og ikke etadministrativt anliggende for forsvarsministeren.

Hovedorganisationen af Officerer i

Danmark

finder det henset til forsvarets særlige opgaver betryggende, at en konkretændring af organiseringen af forsvarets øverste ledelse fastsættes ved lov.

Folk & Sikkerhed

finder det meget betænkeligt, at den til enhver tid siddende minister rent administrativt kanændre forsvarets organisation (i forhold til forsvarschefens ansvar og kompetencer).

Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark

finder, at der ikke foreliggernogen hverken kapacitetsmæssig eller demokratisk begrundelse for, at Folketinget skulleoverlade det til regeringen at kunne foretage ændringer i de bestående, relativt afklaredeoperative kommandoforhold for forsvarets ledelse.

Dansk Institut for Internationale

Studier

finder det naturligt, at forsvarschefens opgaver og ansvar fastsættes ved lov og efteren åben debat herom, og at lovforslaget giver ministeren meget vide administrative beføjelser.

Kontreadmiral (pensioneret) Jørn Olesen

finder, at forslaget bør afvises, og atforsvarschefens forhold er så fundamentale og specielle, at de fortsat bør være konkretfastlagt ved lov.Forsvarsministeriet skal hertil bemærke, at forsvarsministeren efter det fremsatte lovforslagikke frit kan fastlægge forsvarschefens opgaver og ansvar administrativt. Regeringen finder, atstillingen som forsvarschef er af så væsentlig betydning, at centrale forhold omforsvarschefens ansvar, opgaver mv. bør være lovbestemte, uden at den nærmereorganisering af ledelsen af forsvaret i øvrigt fastsættes i loven. Dette fremgår af lovforslaget,som dermed sætter en række rammer og begrænsninger for organiseringen samtidig med, at4
det åbner for andre modeller end den nuværende model, hvor forsvarschefen også erstyrelseschef. Forsvarschefens varetagelse af det lovbestemte ansvar forudsætter ikke, atforsvarschefen er styrelseschef.På ovenstående baggrund er de lovbestemte centrale aspekter af forsvarschefens ansvar,opgaver mv. blevet tydeliggjort i det fremsatte lovforslag (se pkt. 4.2. nedenfor).Endvidere er der foretaget en række mindre ændringer, herunder er beskrivelsen af deninternationale udvikling blevet opdateret.

Institut for Menneskerettigheder

finder det positivt, at forsvarsministeren efterlovforslaget nærmere kan tilrettelægge organiseringen af forsvaret og sikre en effektiv ogansvarlig regulering af forsvarsområdet.Flere høringssvar opfordrer på baggrund af de ovenfor gengivne synspunkter regeringen tilikke at fremsætte lovforslaget eller at genoverveje dets udformning, herunder

Dansk

Institut for Internationale Studier

og

Folk & Sikkerhed,

som i den forbindelse anfører,at lovforslaget bør ses i sammenhæng med en afklaring af spørgsmålet om eventuelsammenlægning af de tre operative kommandoer samt eventuelle organisatoriske ændringer,der måtte vedrøre materieltjenesten og personeltjenesten m.fl., og at disse spørgsmål børafklares først.Hertil skal Forsvarsministeriet bemærke, at lovforslaget betyder, at forsvarschefen efterforsvarsministerens nærmere bestemmelse har kommando over værnene og dermed er denøverste militærfaglige rådgiver og ansvarlig for den operative ledelse af danske militærestyrker. Eventuelle efterfølgende ændringer af organiseringen på lavere niveauer vil skulle skeinden for disse rammer, således at forsvarschefens lovbestemte ansvar, opgaver mv.fastholdes. Regeringen er derfor ikke enig i, at lovforslaget bør afvente en afklaring aforganiseringen af forsvaret på lavere niveauer.

4. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

4.1. Forsvarets uddannelser

Hærens Konstabel- og Korporalforening, Offentligt Ansattes Organisationer,

Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

og

Landsorganisationen i Danmark

hari deres høringssvar anbefalet oprettelse af et Uddannelsesråd for forsvarets uddannelser forogså på dette punkt at tilnærme forsvarets uddannelser til det civile uddannelsessystem. I denforbindelse har

Hærens Konstabel- og Korporalforening

konkret foreslået, at der opretteset Uddannelsesråd for forsvarets uddannelser bestående af repræsentanter for berørteuddannelsesansvarlige, brugere og parter samt eksterne sagkyndige.

Hærens Konstabel-

og Korporalforening

foreslår, at rådet får til opgave at rådgive forsvarsministeren om den5
overordnede uddannelsesstruktur i forsvaret og de overordnede rammer for uddannelsernesindhold. Herudover foreslår

Hærens Konstabel- og Korporalforening,

at der etableresrådgivende faglige udvalg ved myndigheder i forsvaret, som har et uddannelsesansvar.Forsvarskommandoen har inden for sit myndighedsområde oprettet en række organer til atsikre, at forsvarets uddannelser understøtter forsvarets behov for niveau, kvalitet og relevans iuddannelserne og indrettes sådan, at de – hvor det er hensigtsmæssigt – afspejlerudviklingstendenser uden for forsvaret. De tre centrale organer er ForsvarskommandoensUddannelsesforum,ForsvaretsBrancheudvalgogForsvarskommandoensHovedsamarbejdsudvalgs Underudvalg vedrørende Omstilling og Kompetenceudvikling.DesudenharallemyndighederunderForsvarskommandoenudarbejdetkompetenceudviklingsstrategier, som behandles i regi af myndighedernes samarbejdsudvalg,ligesom der i samarbejdsudvalgene gennemføres en overordnet koordination afuddannelsesaktivitet inden for alle myndigheder under Forsvarskommandoen.Formålet med Forsvarskommandoens Uddannelsesforum er at formalisere, systematisere ogstrukturere udviklingen af forsvarets personeluddannelsesvirksomhed med vægt påværnsfælles samordning og fastlæggelse af overordnet progression for de strukturbestemteuddannelser. Endvidere skal uddannelsesforummet bidrage til en generel kvalitetssikring afforsvaretsuddannelserogsikreaftagernesindflydelsepåuddannelserne.Uddannelsesforummet er organiseret med et aftagerpanel, tre koordinationsgrupper og etantal faglige netværksgrupper.Forsvarskommandoen nedsatte endvidere i 2007 Forsvarets Brancheudvalg, der blandt andethar til opgave at formidle viden og metoder vedrørende kompetenceudvikling ogefteruddannelse af forsvarets personel på manuelt og mellemlederniveau, at rådgive forsvaretom muligheder for kompetenceudvikling, herunder ekstern videre- og efteruddannelse, atsikre sammenhæng mellem forsvarets interne videre- og efteruddannelsesaktiviteter ogeksterne uddannelser og kurser samt at deltage i sikring af arbejdsmarkedsuddannelserneskvalitet og relevans for forsvaret. Personelorganisationerne og Statens Center forKompetenceudvikling er repræsenterede i udvalget. Udvalget har herigennem et bredtperspektiv på uddannelse og kompetenceudvikling, som rækker ud over sektoren og inddragerudviklingsperspektiver fra andre sektorer og samfundet i sin helhed.Der er endelig – i regi af Forsvarskommandoens Hovedsamarbejdsudvalg – nedsat etUnderudvalg vedrørende Omstilling og Kompetenceudvikling, som udarbejder oplæg tilprincipper og retningslinjer for den samlede job- og kompetenceudviklingsindsats i forsvaret.Personelorganisationerne er repræsenterede i dette underudvalg og har herigennem adgangtil at rådgive forsvaret.Forsvarets formaliserede mekanismer sikrer således allerede en bred, gensidig orienteringmellem forsvaret og de forhandlingsberettigede organisationer, ligesom forsvarsministeren i6
fornødent omfang kan modtage faglig rådgivning fra forsvaret. Mekanismerne giver desudenmulighed for at inddrage såvel fagspecifikke (fra sektorens egne fagkyndige) som eksterne(fra Statens Center for Kompetenceudvikling og de forhandlingsberettigede organisationer)perspektiver og rådgivning. Der ses derfor ikke behov for oprettelse af et særskiltUddannelsesråd for forsvarets uddannelser. Det kan endvidere bemærkes, at der på baggrundaf høringssvarene er indføjet et afsnit om Forsvarskommandoens Uddannelsesforum ibemærkningerne til loven.

Professionshøjskolernes Rektorkollegium

har i deres høringssvar bemærket, at i detomfang videregående uddannelser ligger under andre ministerier end Ministeriet forForskning, Innovation og Videregående Uddannelser, bør disse uddannelser knyttes til destyrings- og akkrediteringssystemer, som er udarbejdet af Ministeriet for Forskning, Innovationog Videregående Uddannelser.

Hærens Konstabel- og Korporalforening

har i dereshøringssvar bemærket, at det forhold, at lovforslaget er udformet som en rammelov, laderspørgsmål ubesvarede om, hvilke regler forsvarsministeren vil fastsætte i medfør af loven.

Hærens Konstabel- og Korporalforening

henviser i den forbindelse til, at det ilovbemærkningerne er skrevet, at forsvarsministeren i ”videst muligt omfang” har til hensigt atanvende de kriterier ved akkreditering, som allerede er fastsat for uddannelser på Ministerietfor Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers område. Forsvarsministeriet skalhertil bemærke, at det er blevet præciseret i lovbemærkningerne, at det – for at opnå denbedst mulige sammenlignelighed mellem forsvarets uddannelser og det øvrigeuddannelsessystems uddannelser – vil blive fastsat, at de kriterier, som allerede er fastsat fortilsvarende uddannelser på Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsesområde i overensstemmelse med Kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, ogsåfremover skal anvendes ved akkreditering af forsvarets uddannelser. Det fremgår endvidere aflovbemærkningerne, at forsvarets akkrediterede uddannelser vil følge de til enhver tidgældende regler for de tilsvarende uddannelser i det civile uddannelsessystem.

Københavns Universitet

har i deres høringssvar bemærket, at forsvaret med lovforslagetbliver begrænset i sin mulighed for at opbygge en ”intern fødekæde” af undervisere påkandidat- og ph.d.-niveau. København Universitet bemærker i forlængelse heraf, at en størreåbning mod uddannelsessamarbejder med det øvrige (civile) uddannelsessystem vil kunnestyrke forsvarets uddannelsesstrategiske satsninger.Forsvarsministeriet forstår Københavns Universitets bemærkninger som et udtryk forbekymring om, at forsvaret ikke selv kommer til at uddanne alle sine egne undervisere tilforsvarets uddannelser. Det skal hertil bemærkes, at forsvaret ikke ser noget behov for atudbyde kandidat- og ph.d.-uddannelser og derfor – som det fremgår af lovbemærkningerne –ikke har intention om at udbyde uddannelse på kandidat- og ph.d.-niveau. Forsvarsministerietfinder endvidere ikke, at lovforslaget hindrer et fortsat godt samarbejde med det civileuddannelsessystem eller en eventuel udvidelse af dette samarbejde.
7

Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark

har i deres høringssvarbemærket, at de finder, at lovforslaget ser ud til kun at styrke den civile uddannelse ogerfaring i forhold til den samlede uddannelse af forsvarets personel. Dette stiller

Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark

i modsætningsforhold til, atde militære uddannelser efter

Hovedorganisationen for Personel af Reserven i

Danmarks

opfattelse er et samspil mellem civile uddannelses- og erfaringsmæssigeelementer, militære uddannelsesmæssige elementer og praktisk militær erfaring.

Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark

finder, at lovforslaget åbnerfor en risiko for, at ét af elementerne – den civile uddannelse og erfaring – får lov atdominere, og at dette kan føre til polarisering og skabelse af forskellige typer inden forforsvaret frem for helstøbte soldater.

Hovedorganisationen for Personel af Reserven i

Danmark

frygter, at risikoen herfor vil stige, når ansvaret for uddannelserne i kraft aflovforslaget flyttes fra forsvaret til ministerniveau.

Folk & Sikkerhed

har i deres høringssvartilsvarende bemærket, at tilrettelæggelsen af uddannelserne bør tilgodese det militæreuddannelsesbehov og ikke alene søge civil kompetencegivende kvalitet for princippets skyld.Forsvarsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at det fremgår af lovbemærkningerne, atde militære uddannelser netop i øget omfang vil fokusere på de militære fagkundskaber ogerhverve de civile kundskaber gennem rekruttering og ansættelse. Den militære erfaring sikresfortsat gennem rekruttering af officerer mellem egne ansatte, gennem grundlæggende militæruddannelse af personel rekrutteret på baggrund af civil uddannelse samt gennem praktisktjeneste. Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at forsvarets uddannelser er opståetud fra behovet for at uddanne egne ansatte på grund af behovet for særlige kompetencer, ogat forsvarets uddannelser fremover i endnu højere grad vil fokusere på uddannelse inden formilitære fagområder. Der ses ikke behov herudover for at fastsætte ved lov, at uddannelserneskal understøtte forsvarets opgaveløsning, og hvordan dette skal ske. Det kan yderligerebemærkes, at lovforslaget er blevet ændret, således at det fremgår klart, at regler omforsvarets uddannelser kan fastsættes af forsvarsministeren eller den, ministeren bemyndigerhertil. I forlængelse heraf fremgår det endvidere af lovbemærkningerne, at regler forventesudstedt af Forsvarsministeriets underliggende myndigheder efter forsvarsministerensbemyndigelse. Den konkrete fastlæggelse af uddannelsernes indhold forventes således fortsatforetaget ved de myndigheder, som har praktisk erfaring og føling med uddannelserne.Endelig kan der henvises til ovenstående om Forsvarskommandoens Uddannelsesforum, derblandt andet har til opgave at sikre aftagernes indflydelse på uddannelserne.

4.2. Forsvarschefens opgaver og ansvar mv.

Som nævnt ovenfor er lovforslagets bemærkninger i lyset af de modtagne høringssvar blevettilrettet for at tydeliggøre forsvarschefens lovbestemte ansvar, opgaver mv.
8
Lovforslaget indebærer bl.a., at:forsvarschefen som hidtil er den øverste militære rådgiver i alle militærfaglige spørgsmål,herunder i relation til operationer, og at forsvarschefen fortsat kan give sin militærfagligerådgivning direkte til forsvarsministerenforsvarschefen uændret har den operative ledelse af danske militære styrker, hvilketomfatter såvel værnsspecifikke som værnsfælles operative kapaciteterforsvarschefen er den øverste militære repræsentant for forsvaret, herunder internationaltforsvarschefen skal have en fast stedfortræder og den fornødne værnsfælles stabsstøtteforsvarschefens ansvar omfatter også den militærfaglige vurdering af, om støtten tilopstilling, uddannelse og indsættelse af militære styrker muliggør, at disse kan løseforudsete og pålagte opgaver, herunder ikke mindst i forbindelse med nationale oginternationale operationer.
Det fastslås i lovforslaget, at en ændring af disse centrale forhold vedrørende forsvarschefensansvar, opgaver mv. ikke kan ske uden i forbindelse med en lovændring.

Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

noterer, at lovforslaget ikke har til formål atændre på det forhold, at forsvarschefen er den øverste militære embedsmand, samt atforsvarschefen fortsat er den øverste militærfaglige rådgiver. Det anføres samtidig, at denforeslåede lovændring vil kunne influere negativt på forsvarschefens militærfaglige rådgivningaf forsvarsministeren, idet forsvarschefen i givet fald må holde sig for øje, at hansansvarsområder løbende vil kunne tilpasses af den til enhver tid siddende forsvarsminister.

Hærens Konstabel- og Korporalforening

finder, at den nugældende lovregulering afforsvarets ledelse sikrer en højere grad af uafhængig militærfaglig rådgivning end enorganisering, som kan mistænkeliggøres for at åbne for politisk pression fraforsvarsministeren.Hertil skal det bemærkes, at lovforslaget som nævnt fastsætter forsvarschefensgrundlæggende ansvar, opgaver mv. og herunder, at forsvarschefen er den øverste militæreembedsmand og øverste militærfaglige rådgiver med mulighed for at rådgiveforsvarsministeren direkte. Forsvarsministeren kan således ikke frit fastsætte forsvarschefensansvarsområder.

Hærens Konstabel- og Korporalforening, Hovedorganisationen af Officerer i

Danmark, Dansk Institut for Internationale Studier

og

kontreadmiral (pensioneret)

Jørn Olesen

anfører, at lovforslaget generelt indebærer en udhulning af forsvarschefensansvarsområde, og at forsvarschefen vanskeligt kan udøve kommando uden helhedsansvar og9
myndighedsansvar for både værnene og organer til støtte for forsvaret.

Hærens Konstabel-

og Korporalforening

og

Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

er bekymret for,om en sådan ændring af forsvarschefens ansvar kan skade den operative sikkerhed iinternationale missioner, og

Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark

finder, at det vil skabe usikkerhed om forsvarets ledelses opgaver og ansvar i operativhenseende.Det skal hertil bemærkes, at lovforslaget netop understreger, at forsvarschefens ansvar ogsåomfatter den militærfaglige vurdering af, om støtten til opstilling, uddannelse og indsættelseaf danske styrker er tilstrækkelig. Forsvarschefens varetagelse af dette ansvar forudsætterikke, at forsvarschefen er styrelseschef med myndighedsansvar over underlagte myndigheder.Forsvarschefens operative ledelse af danske militære styrker indebærer endvidere uændret endirekte og klar kommandolinje fra forsvarschefen til underlagte operative enheder.Forsvarschefens ansvar som den øverste militærfaglige rådgiver og ansvaret for den operativeledelse af danske styrker indebærer således et ansvar for den militærfaglige vurdering af, omstøtten til danske militære styrker muliggør, at disse kan løse nationale og internationaleopgaver. Der er således ikke grundlag for at frygte, at en ændret organisering inden for disserammer vil svække sikkerheden for forsvarets udsendte eller skabe usikkerhed om ansvaret pådet operative område.

4.3. Mulighed for aktindsigt

Dansk Journalistforbund

har anført, at ændringen af forsvarsloven ikke bør medføreforringelser af muligheden for at opnå adgang til indsigt i beslutningsgangen mellem depolitiske og det udførende led af forsvaret.Som udgangspunkt er der i dag adgang til aktindsigt i korrespondancen mellemForsvarsministeriets departement og Forsvarskommandoen, da der er tale om to selvstændigemyndigheder. I den forbindelse er der også en række undtagelser, f.eks. i forbindelse medlovforberedende arbejde.Hertil kan bl.a. anføres, at såfremt Forsvarsministeriets departement og Forsvarskommandoensammenlægges, vil der ikke længere være tale om to selvstændige myndigheder. I så fald vilForsvarskommandoens nuværende såkaldte niveau-II myndigheder (de operativekommandoer, materieltjeneste, personeltjeneste m.fl.) referere direkte til Forsvarsministerietsdepartement. I den forbindelse vil der som udgangspunkt være adgang til aktindsigt ikorrespondance mellem Forsvarsministeriets departement og myndighederne.
10