L 200 - 2012-13 - Bilag 11: Talepapir fra samrådet d. 23/5-13 om samrådsspørgsmål A, fra forsvarsministeren

TaleseddelI det stillede spørgsmål er jeg blevet bedt om at uddybe dedele af lovforslaget L 200 vedrørende ændring afforsvarsloven, som er mest betydningsfulde for forsvaretsfremtid, og det gør jeg selvfølgelig meget gerne.Som bekendt indeholder lovforslaget både en del vedrørendeforsvarets uddannelser og en del vedrørende organiseringenaf ledelsen af forsvaret. Jeg forstår, at udvalget ønsker, atjeg berører begge forhold, og det vil jeg naturligvis gøre.Begge dele har betydning for forsvarets fremtid på hverderes måde.Den del af lovforslaget, som vedrører forsvarets uddannelser,er i bund og grund udtryk for de ønsker, regeringen generelthar på uddannelsesområdet.Med lovforslaget inddrages forsvarets uddannelser iregeringens arbejde med at forbedre overgangene fra énuddannelsessektor til en anden uddannelsessektor og med atsikre, at det bedst mulige udbud af uddannelser findes påtværs af sektorer.

Formålet med lovforslaget er altså at tilnærme forsvaretsuddannelser til de civile uddannelsestilbud for at øgefleksibiliteten mellem forsvarets uddannelser og de civileuddannelsestilbud.Samtidig vil forsvarets uddannelser bevare den høje grad afmilitær faglighed, som gør, at vores soldater uddannes på ethøjt militærfagligt niveau, der blandt andet sætter dem istand til at løse opgaver i verdens brændpunkter.Fleksibiliteten vil blandt andet blive øget i kraft af forsvaretsarbejde med gradvis akkreditering af en række af forsvaretsuddannelser, og ved at mulighederne for skift mellem detmilitære og det civile arbejdsmarked øges.Akkreditering af en række af forsvarets uddannelser vil gøredet tydeligt for det civile uddannelsessystem og for civilearbejdsgivere, hvilket uddannelsesniveau en person haropnået ved forsvarets uddannelse.Det vil styrke den enkeltes muligheder for at skifte mellemdet militære og civile arbejdsmarked.Akkreditering af en række af forsvarets uddannelser vildesuden i sig selv medføre, at disse uddannelser undergivesden samme form for kvalitetssikring som andre uddannelser.Akkrediteringen er endvidere central for forsvarets arbejdemed den nye model for den grundlæggende officers-

uddannelse, som er en del af Aftale på Forsvarsområdet2013-2017.Forsvaret vil således søge den nye grundlæggendeofficersuddannelse akkrediteret som en diplomuddannelse.Det forventes, at op mod 2/3 af de studerende på den nyegrundlæggende officersuddannelse vil blive rekrutteret fraforsvarets egne rækker.Tilsvarende forventes det, at op mod 1/3 vil blive rekrutteretfra det civile liv på baggrund af en forudgående civiluddannelse.Disse udefra-rekrutterede vil blive ansat i forsvaret medhenblikpåatgennemgådengrundlæggendeofficersuddannelse.Forsvaret vil også søge videreuddannelsen af officererakkrediteret som en masteruddannelse.Lovforslaget giver endvidere mulighed for, at eventueloverskudskapacitet på nogle af forsvarets uddannelser kanudbydes til andre uden for forsvaret, så de også følger deleaf uddannelserne.Samlet betyder det for forsvaret, at uddannelserne kanberiges med yderligere perspektiver og erfaring fra deudefrakommende studerende.

Og tilsvarende betyder det, at de, som ikke har valgtforsvaret som arbejdsplads, alligevel kan få del i den viden,som eksisterer i forsvaret.Det betyder også, at forsvarets ansatte forventes at få enstørre bredde – eller som det hedder; diversitet – i deresuddannelsesmæssige baggrund.Og helt generelt ser jeg dette som en styrke for forsvaret –også i fremtiden.Lovforslagets bestemmelser om forsvarets uddannelser ersåledes overordnet set et skridt på vejen til et mere fleksibeltog gennemskueligt uddannelsessystem – og et forsvar dernyder godt af en palet af kompetencer.

Jeg vil nu vende mig til den del af lovforslaget, som vedrørerorganiseringen af ledelsen af forsvaret.Der er et ønske om, at jeg skal uddybe de mestbetydningsfulde dele for forsvarets fremtid.Generelt er der ingen direkte konsekvenser for forsvaret somsådan af lovforslaget, men fleksibiliteten til fremadrettet attilpasse organiseringen af ledelsen af forsvaret til aktuellebehov vil selvfølgelig få betydning for den fremtidige ledelseog styring af forsvaret og dermed også for forsvaret.

Formålet med lovforslaget er at tilsikre, at organiseringenkan tilpasses aktuelle behov. Det er blot vanskeligt påforhånd at beskrive den konkrete betydning for forsvaretsfremtid.Når jeg gør opmærksom på, at der ikke er direktekonsekvenser, så skyldes det for det første, at lovforslagetintet ændrer for så vidt angår forsvarets formål elleropgaver, som de er beskrevet i gældende lov.Lovforslaget ændrer for det andet heller ikke størrelsen,sammensætningen og organiseringen af værnene eller aforganer til støtte for værnene eller for den sags skyldforsvarets budget, som det er aftalt i den gældende politiskeaftale på forsvarsområdet.Lovforslaget berører alene organiseringen af den øversteledelse og dermed stillingen som forsvarschef, stillingen somchef for forsvarsstaben og forsvarsstaben.Regeringen ønsker med lovforslaget at tilvejebringe mulighedfor, at den til enhver tid siddende forsvarsminister, i videreomfang end det er tilfældet med gældende lovgivning,administrativt kan fastlægge den nærmere organisering afledelsen af forsvaret i forhold til aktuelle behov. Dette skaldog ske inden for rammerne af de begrænsninger, der erangivet i lovforslaget, hvilket jeg vil vende tilbage til.

Målet om øget fleksibilitet ligger regeringen meget på sinde,og jeg er som forsvarsminister selvsagt også meget optagetaf det.Det handler om til enhver tid at kunne organisere denøverste ledelse af forsvaret bedst muligt i forhold til deaktuelle behov.Man kan så med god ret spørge, om det har været etproblem indtil nu, at der ikke har været fleksibilitet – oghvilke konsekvenser, det i givet fald har haft?At svare på det spørgsmål er sammenligneligt med en formfor kontrafaktisk historieskrivning – hvad ville der være sket,hvis der var truffet en anden beslutning i fortiden? – og dettror jeg er bedst at overlade til historikere.Lad mig i stedet sige noget mere om behovet for tilpasningaf den aktuelle organisering og om behovet for fleksibilitet ifremtiden.Først behovet for tilpasning.Jeg vil gerne gå næsten 10 år tilbage til december 2003, daden tidligere regering modtog en analyse af organiseringenmellemForsvarsministerietsdepartementogForsvarskommandoen. Den analyse er som bekendt efteranmodning blevet oversendt til Forsvarsudvalget.Jeg synes, det er interessant, at man også for 10 år sidenfandt det nødvendigt at overveje alternativer til den

Behovet er ikke mindre, og det gælder, selvom afvejningenaf fordele og ulemper ved integration er en anden, end denvar i 2003.Lad mig citere fra analysen (og jeg citerer): ”I det omfangden nuværende organisering ikke lever op til de krav, de nyevilkår stiller, bør organiseringen selvsagt ændres. Omvendter en sådan konstatering ikke ensbetydende med, at dennuværende organisering har været uhensigtsmæssig, mensnarere at tiderne har ændret sig”.Det, synes jeg, er en vigtig pointe. Organiseringen afledelsen af forsvaret må kunne tilpasse sig, på samme mådesom forsvaret i øvrigt løbende tilpasses udviklingen, men deter ikke ensbetydende med, at tidligere organiseringer ellerbeslutninger om forsvaret i øvrigt har været forkerte.De har givetvis været rigtige i forhold til daværende behov.Det gælder også den nuværende organisering af ledelsen afforsvaret, som givetvis var hensigtsmæssig under den koldekrig, da forsvarschefens vigtigste opgave var at producerebrugbare militære styrker og fastholde et højt beredskab, ogherunder evnen til at mobilisere.

I tilfælde af en konflikt var det forudset, at styrkerne skullestilles til rådighed for NATO’s øverstkommanderende for defælles forsvarsstyrker.Forsvarschefens primære opgave ville i den situation være atrådgive den danske regering i forhold til militærfagligeaspekter af de beslutninger, som ville skulle træffes underkonflikten.Jeg tror ikke, jeg røber nogen hemmeligheder ved atfortælle, at det derfor også var planen, at forsvarschefen igivet fald skulle placeres sammen med forsvarsministerenmed en mindre stab og ikke blive i Vedbæk mere end 20kilometer fra forsvarsministeren og den øvrige regering.Situationen i dag er heldigvis anderledes. Der er ingendirekte konventionel militær trussel mod dansk territorium ogintet behov for et mobiliseringsforsvar.Siden den kolde krigs afslutning har danske militære styrkerimidlertid næsten konstant været indsat i stadigtvanskeligere og desværre også tabsgivende operationer. Derhar været tale om internationale indsættelser side om sidemed enheder og soldater fra andre lande. Operationerne harværet og er komplekse. Danske soldater skal både kunnekæmpe og samarbejde med lokale myndigheder, NGO’er ogdanske og internationale bistandsorganisationer, ligesom deogså selv er engageret i genopbygningsprojekter.

Den nuværende organisering af ledelsen af forsvaret er ikkeindrettet efter denne situation, hvor danske enheder erindsat i internationale operationer på daglig basis. Det villeogså være meget at forlange af vores forgængere, at deskulle have valgt en grundstruktur i 1970, som både passedeunder den kolde krig, i tiden herefter, og som også vil værehensigtsmæssig i den fremtid, som vi endnu ikke kender.Udviklingen siden den kolde krigs afslutning og denskonsekvenser er beskrevet både i redegørelsen fra 2003,som den daværende regering fik udarbejdet, og i denredegørelse, som regeringen fik udarbejdet sidste år.Lad mig understrege, at der selvfølgelig er sket løbendetilpasninger inden for gældende lovgivnings rammer, f.eks.blev Forsvarskommandoen flyttet fra Vedbæk til Holmen i2006.Lad mig kort gentage de vigtigste pointer om de ændredebehov.Siden den kolde krigs afslutning har forsvarets kapaciteterværet indsat internationalt i en global sikkerhedspolitisksituationprægetafkompleksitet,dynamikoguforudsigelighed.Danmark har ydet markante bidrag i kraft af en vellykketomstilling af dansk forsvar, som mine forgængere ogforligskredsen har været ansvarlige for.

Der har været tale om operationer inden for hele spektret afkrisestyringsoperationer.Denne udvikling har betydet, at den tidligere så skarpesondring mellem fred, krise og krig er blevet udvisket.Danske enheder indsættes typisk i regi af en multinationalindsats. Det indebærer deltagelse i den multinationalebeslutningsproces samt tæt og løbende koordination med delande, man samarbejder med i operationsområdet.Hertil kommer, at indsættelsen af forsvarets kapacitetertypisk sker i en samtænkt indsats med en række ikke-militære instrumenter.Det forudsætter en løbende koordination med ikke-militæreaktører både nationalt og internationalt, herunder ioperationsområdet.Samlet betyder ovenstående, at skellet mellem politiske ogmilitære aspekter er blevet mere udvisket end tidligere. Demå og skal i højere grad betragtes i sammenhæng. Detunderstreges både i 2003-analysen og i 2012-redegørelsen.Denne udvikling har betydet, at behovet for løbendepolitisk/civil/militær kontakt og koordination i den internebeslutningsproces og styring i forsvaret er langt større endtidligere.Det gælder både generelt og konkret i det løbendesamarbejde med andre nationale og internationale aktører.

Behovet er særligt udtalt i forbindelse med internationaleindsættelser af forsvarets kapaciteter.Konkret er der behov for hurtigere og hyppigerestillingtagen, og det forudsætter en løbende sammenstillingaf typisk en række militære og ikke-militære aspekter.Den nuværende adskilte organisering indebærer enarbejdsgang, hvor en sag behandles adskilt eventuelt overflere omgange, før der kan etableres et samletbeslutningsgrundlag. Det er en udfordring under denuværende mere dynamiske rammebetingelser, som jeg harbeskrevet, hvor der er behov for løbende stillingstagen ofteunder stort tidspres.I den forbindelse er det også en udfordring, hvisbeslutningsvejene er for lange. Det har betydning for evnentil hurtigt at formidle informationer, rådgivning, beslutningerog direktiver for opgaveløsningen.En sådan arbejdsgang betyder også dobbeltarbejde på enrække områder, hvor en integreret arbejdsgang ville væremindre ressourcekrævende og hurtigere.Det skal ses i sammenhæng med den væsentligt øgedefokus på yderligere at effektivisere ressourceudnyttelsen ogopgavevaretagelsen i den offentlige sektor, herundergennem løbende organisationsudvikling.

Forsvarets styringsopgaver er komplekse. Der er – også somfølge af eksterne krav herom – sket markante forbedringergennem de seneste år.I både departementet og i Forsvarskommandoen er det i denforbindelse en prioritet at styrke sammenhængen mellemplanlægning og budgetlægning.Forsvarskommandoens budget udgør ca. 90 pct. afministerområdets budget og omfatter både de operativekommandoer og støttende funktionelle tjenester.Defunktionelle tjenester støtter hele ministerområdet, hvilketmed den nuværende konstruktion er en udfordring fordepartementets mulighed for direkte tilsyn og styring.Den øgede vægt på styring og tilsyn medfører desuden i etvist omfang overlap og duplikation og dermeddobbeltarbejde i den nuværende adskilte organisering.Ogsåfremadretteterdetsandsynligt,atdensikkerhedspolitiske udvikling vil være karakteriseret ved storkompleksitet, dynamik og uforudsigelighed med pludseligeændringer og nye udfordringer.Også forventningen om stadig mere effektiv styring ogressourceudnyttelse ser ud til at være et blivende vilkår.Det er regeringens opfattelse og erfaring, at den nuværendeorganisering af ledelsen af forsvaret ikke længere itilstrækkelig høj grad tilfredsstiller de aktuelle behov.

Det er mit indtryk, at den daværende regering i nogen gradnåede til samme konklusion i 2003.Som i 2003 handler det fortsat om betydningen af dendaglige personlige kontakt mellem den øverste politiske ogmilitære ledelse, om minimering af dobbeltarbejde, om atunderstøtteopfattelsenafforsvaretsométsammenhængende område med én ledelse, om forbedretinformationsudveksling og dialog – det er overvejelser, somalle fremgår af 2003-redegørelsen, og som fortsat eraktuelle.Det er således ikke nogen helt ny erkendelse. Under dendaværende regering blev Forsvarskommandoen flyttet fraVedbæk til København – og i hvert fald i geografisk forstand– tættere på departementet, ligesom der var overvejelser omat samplacere forsvarschefen og en mindre stab meddepartementet. Formålet var at understøtte et tætteresamspil mellem den politiske og militære ledelse.Redegørelsen fra 2012 peger på mange af de sammeudfordringer, som blev beskrevet i 2003, trods flytningen afForsvarskommandoen i 2006. Det er en del af baggrundenfor, at regeringen nu ønsker at skabe mere fleksibilitet.Lad mig sige mere om behovet for fleksibilitet.Under 1. behandlingen var der flere ordførere, som fandt detbekymrende, at opgive at lovgive i detaljer omorganiseringen af ledelsen af forsvaret, og i stedet indsætte

en bemyndigelse til den enhver tid siddende forsvarsminister.Også selvom der er tale om en bemyndigelse inden for enrække rammer og begrænsninger, som jeg skal vendetilbage til senere.I den forbindelse vil jeg gerne henvise til forsvarslovens §10,hvoridetbestemmes–ogjegciterer:”Forsvarsministeren fastsætter størrelsen, sammensætningenog organisationen af hæren, søværnet og flyvevåbnet,herunder styrker m.v. til løsning af internationale opgaver,samt af organer til støtte for forsvaret”.Bemyndigelsen blev oprindeligt indsat i loven i 1960 i stedetfor tidligere meget detaljerede bestemmelser i lovgivningen.Den nuværende formulering stammer grundlæggende fra1982 loven, hvor den blev indsat under henvisning tilbehovet for løbende at kunne tilpasse forsvaret tiludviklingen på det sikkerhedspolitiske og det teknologiskeområde samt til de økonomiske rammer.Hvorfor skulle det være problematisk at indsætte entilsvarende bemyndigelse i forhold til organiseringen afledelsen af forsvaret, kan man spørge sig selv om. Så hvisnogen er bekymret over bemyndigelsesbestemmelsen i § 11,så bør man vel nok være endnu mere bekymret over denmere end 30 år gamle gældende bestemmelse i denforegående paragraf, § 10.

Jeg er selvfølgelig klar over, at de spørgsmål, der omtales i §10, og forsvarets budget aftales i kredsen af forligspartier –det er vi helt enige om – men pointen i denne forbindelse er,at der ikke lovgives herom – at man anvender vidtgåendebemyndigelseslovgivning på forsvarets område.Hvis man ser på organiseringen i andre NATO-lande, såfremgår det af 2012-redegørelsen, at de fleste NATO-landehar en tæt forbindelse mellem den øverste militære ogpolitiske ledelse, enten gennem geografisk samling ellergennem variationer af organisatorisk integration.Siden afslutningen på den kolde krig har der været en klartendens i retning af integration.Gældende lovgivning forhindrer integration og sætter såledessnævre rammer for mulighederne for at tilpasseorganiseringen i fremtiden.Det er baggrunden for regeringens lovforslag. Der er efterregeringens opfattelse således både behov for en tilpasningaf den nuværende organisering og for, at det fremadrettet ihøjere grad overlades til den siddende forsvarsminister atfastsætte den nærmere organisering.Der er god grund til at formode, at også fremtiden vil bydepå pludselige ændringer og nye udfordringer, som vil kræveorganisatoriske tilpasninger.

Lad mig understege, at forsvarsministeren efter lovforslagetikke frit kan fastsætte den nærmere organisering. Det skalske inden for de lovbestemte rammer og begrænsninger, ogder er således ikke på nogen måde tale om – sådan som detblev udtrykt i forklaringen i dag på samrådet – atbestemmelsen reelt giver ministeren en blancocheck til atfastlægge organiseringen af forsvarets øverste ledelse. Deter simpelthen forkert.Lovforslaget lægger således op til at opretholde en særligbestemmelse om stillingen som forsvarschef og i tilknytninghertil angive centrale aspekter af forsvarschefens ansvar.Det afspejler den betydning, som regeringen tillægger, atder er klarhed over ansvaret for den militære rådgivning ogfor den operative ledelse af danske militære styrker.Det er min opfattelse, at lovforslaget rummer den rigtigebalance mellem på den ene side den ansvarlige ministersmulighed for at organisere ledelsen af sit ministerområde,som det ses mest hensigtsmæssigt, og på anden sidehensynet til ved lov at sikre klarhed over den operativeledelse af danske militære styrker og over ansvaret for denmilitærfaglige rådgivning.Loven fastholder således, at forsvarschefen som hidtil er denøverste militærfaglige rådgiver, og at forsvarschefen fortsatkan give sin militærfaglige rådgivning direkte til

Forsvarschefen har endvidere uændret den operative ledelseaf danske militære styrker. Det fremgår af bemærkningerne,at det både omfatter værnsspecifikke og værnsfællesoperative kapaciteter.Det følger også, at det selvsagt fortsat er forsvarschefen,som har ansvar for den militærfaglige vurdering af, omstøtten til danske militære styrker muliggør, at disse kan løseforudsete og pålagte opgaver.Endelig er forsvarschefen fortsat den øverste militærerepræsentant internationalt og skal fortsat have denfornødne værnsfælles stabsstøtte og en fast stedfortræder.Disse centrale forhold vedrørende forsvarschefens opgaver,ansvar mv. kan ikke ændres uden i forbindelse med enlovændring.Lad mig for en god ordens skyld nævne, at lovforslagetselvsagt løbende er drøftet med den nuværendeforsvarschef.En vedtagelse af lovforslaget vil ikke i sig selv indebære, atden nuværende organisering skal ændres, men det vil åbnemulighed herfor ved at give den til enhver tid siddendeforsvarsminister mulighed for at tilpasse organiseringen afledelsen af forsvaret til aktuelle behov.

I forhold til den nuværende organisering vil det betyde, atdet vil være muligt at integrere den øverstepolitiske/civile/militære ledelse og dermed nedlæggeForsvarskommandoen, men at stillingen som forsvarschef ogdennes grundlæggende ansvar, opgaver mv. fortsat vil værelovbestemte.Lad mig for god ordens skyld slå fast, at den fleksibilitet, somlovforslaget indebærer, selvfølgelig også vil gælde for minefterfølger og kommende regeringers forsvarsministre.Grundlæggende og principielt mener jeg også, at det måvære op til den siddende forsvarsminister – under ansvarover for Folketinget og efter drøftelse med Folketingetspartier – at kunne fastlægge den nærmere organisering afledelsen af forsvaret og herunder den organisatoriskeplacering af forsvarschefen som forsvarets øverste militæreembedsmand og ministerens øverste og nærmeste militærerådgiver i alle militærfaglige spørgsmål. Dette er også ennaturlig og velbegrundet følge af, at forsvarsministeren –som enhver anden chef inden for det offentlige eller detprivate område – har det overordnede ledelsesansvar politiskog administrativt.Sammenfattende vil lovforslaget således give den til enhvertid siddende forsvarsminister mulighed for at tilpasseorganiseringen af ledelsen af forsvaret til aktuelle behov,men inden for lovens rammer og begrænsninger.

Under 1. behandlingen og i de spørgsmål, der er blevet stilletefterfølgende, er der en række forhold, som går igen, ogsom jeg finder det naturligt at komme ind på i lyset af ønsketom at uddybe de mest betydningsfulde dele af forslaget forforsvarets fremtid.Der er blevet spurgt til de kritiske høringssvar. De gørselvfølgelig indtryk, især bekymringen for, om en ændretorganisering kan påvirke sikkerheden for udsendte styrker.Derfor vil jeg gerne benytte lejligheden til at understrege, athøringssvarene er blevet gennemgået nøje, men ikke hargivet regeringen anledning til at opgive lovforslaget.Høringssvarene har imidlertid givet anledning til, at en rækkeforhold er blevet tydeliggjort i det fremsatte lovforslag iforhold til det udkast, som var i høring. Det er således blevettydeliggjort i bemærkningerne, at den foreslåedebestemmelse om forsvarschefens kommando indebærer enrække rammer og begrænsninger for organiseringen afledelsen af forsvaret. Det fremgår også, at forsvarschefensoperative ledelse af danske militære styrker omfatter såvelværnsspecifikke som værnsfælles operative kapaciteter.Der er ikke grundlag for at frygte, at en ændret organiseringinden for lovforslagets rammer vil svække sikkerheden forforsvarets udsendte eller skabe usikkerhed om ansvaret pådet operative område. Der er uændret en direktekommandolinje fra forsvarschefen til underlagte operativeenheder. Hertil kommer, at forsvarschefens ansvar eksplicit

også omfatter den militærfaglige vurdering af, om støtten tilopstillingen, uddannelsen og indsættelsen af danske styrkerer tilstrækkelig til, at de kan løse forudsete og pålagteopgaver.Forsvarschefens varetagelse af dette ansvar forudsætterikke,atforsvarschefenerstyrelseschefmedmyndighedsansvar over underlagte myndigheder.De kritiske høringssvar skal også ses på baggrund af, atlovforslaget gør det muligt at ændre den organisering afledelsen af forsvaret, som grundlæggende har væretuændret siden 1970. Forandringer giver ofte anledning tilskepsis og kritik. Når det er sagt, er jeg selvsagt optaget af,at alle kritikpunkter er blevet og bliver vurderet.Jeg vil også gerne stilfærdigt gøre opmærksom på, at hvisandre NATO-lande har andre modeller – herunder allierede,som vi normalt samarbejder med – så bør man ikke påforhånd afvise, at der kan være alternativer til dennuværende organisering, som bedre tilfredsstiller aktuellebehov.Også bekymringen for om den militærfaglige rådgivningpolitiseres og svækkes, hvis der sker integration, finder jeggrundløs. Ingen ministre har interesse i dårlig eller forkertrådgivning, og jeg har fuld tillid til, at skiftendeforsvarschefer vil holde fast i, hvad der er den militærfagligerådgivning.

Politiske ønsker og prioriteter sætter rammerne for denmilitærfaglige rådgivning, og den militærfaglige rådgivningom militære muligheder og konsekvenser er med til at sætterammerne for politiske beslutninger.Efter regeringens opfattelse er der snarere grund til atformode, at den faglige rådgivning vil stå stærkere, hvis derer en tættere relation mellem den øverste militærfagligerådgiver og det politiske niveau.Med hensyn til Folketingets og offentlighedens adgang til –hvis Forsvarskommandoen og departementet integreres – atblive bekendt med forsvarschefens militærfaglige rådgivning,tilkendegav jeg under 1. behandlingen, at jeg er indstillet pået finde en model herfor.Når der opnås enighed om en model, vil den kunneoptrykkes som bilag til udvalgets betænkning, hvorfor der vilvære tale om en retstilstand, som forsvarsministeren erforpligtet – også retligt – til at overholde.Der vil med andre ord med en beskrivelse af modellen pådenne måde – som angivelse i bemærkningerne ilovforslaget om forsvarschefens ansvar og opgaver – væretale om bindende forarbejder til lovændringen.Herefter vender jeg mig til spørgsmålet om ”armslængde”mellem det politiske og det administrative, hvis dennuværende organisering ændres.

Lad mig først understrege, at der endnu ikke er truffetbeslutning om en konkret organisationsmodel.Hertil kommer, at der under alle omstændigheder vil væreen række myndigheder under et eventuelt integreretdepartement. Der vil således fortsat være et departementaltniveau og et styrelsesniveau, men snittet vil blive lagtanderledes, hvis den øverste militære ledelse integreres idepartementet.Beredskabsstyrelsen, Forsvarets Efterretningstjeneste ogHjemmeværnskommandoen vil referere til departementet,ligesom det er tilfældet i dag, i lighed medForsvarsministeriets Interne Revision, der dog evt. kanplaceres som en del af departementet.Demyndigheder,Forsvarskommandoen,departementet.dervilidagreferererfremadrettetrefereretiltil

Det omfatter de tre operative kommandoer med underlagtemyndigheder – og dermed også en evt. værnsfælles operativkommando – samt forventeligt Arktisk Kommando og denkommende Specialoperationskommando.Det omfatter også de koncernfælles funktionelle tjenester:Forsvarets Materieltjeneste, Forsvarets Personeltjeneste,ForsvaretsBygnings-ogEtablissementstjeneste,Forsvarsakademiet,ForsvaretsSundhedstjeneste,Veterancentret, Forsvarets Regnskabstjeneste, Forsvarets

Koncernfælles Informatiktjeneste, Forsvarets Center forDigital Forvaltning og Uddannelse samt Forsvarets Center forArbejdsmiljø. Flere af disse myndigheder støtter bådeforsvarets myndigheder og andre myndigheder påForsvarsministeriets område.Som bekendt er det aftalt i forligskredsen at undersøgemulige sammenlægninger af en række af disse myndigheder,så antallet af myndigheder vil forventeligt blive reduceretbetragteligt.Som det ofte er tilfældet, er det et spørgsmål om at afvejefordele og ulemper. Fordelene er bl.a. en smidigere oghurtigere tilvejebringelse af relevante oplysninger. Ulempenkan være en voksende informationsmængde. Jeg ser”mindre armslængde” som en udfordring, der skal håndteres,og ikke som et argument imod f.eks. integration.Påforsvarsministerietsområdeerderikkeretssikkerhedsmæssige hensyn til borgerne, som betingersærlige hensyn i forbindelse med organiseringen.Der er også blevet efterlyst en konkret model og stilletspørgsmål til forsvarschefens placering.Jeg har ikke lagt skjul på min sympati for en integreretmodel – den der er kaldt model C i redegørelsen, men jeg vilgerne understrege, at der endnu ikke er taget beslutning omen konkret model og dermed heller ikke om et konkretorganisationsskema.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at gentage, at jeg erindstillet på med Folketingets partier at drøfte en konkretmodel for organisering af ledelsen af forsvaret. Med hensyntil forsvarschefens mulige placering i en integreret model viljeg gerne helt og aldeles afvise, at det kan blive somafdelingschef i departementet, som nogen har fremført.Forsvarschefens grundlæggende ansvar, opgaver m.v.fastsættes i lovforslaget, herunder at forsvarschefen er denøverste militærfaglige rådgiver og har den operative ledelseaf danske militære styrker, og på de områder harforsvarschefen direkte adgang til forsvarsministeren påsamme måde som i dag.Departementschefen er ikke led i den operativekommandostruktur og er ikke rådgiver om militærfagligespørgsmål – præcis som i dag.Ved integration vil situationen således være uændret, nårdet drejer sig om forsvarschefens direkte militærfagligerådgivningtilministerenogforsvarschefenskommandoansvar.I tilfælde af integration vil departementschefen fortsat iøvrigt være ansvarlig over for ministeren for ledelsen afdepartementet.En konkretlovforslagetsorganisering skal fastsættes inden forrammerogbegrænsninger,herunder

bestemmelserne om stillingen som forsvarschef og dennesgrundlæggende ansvar, opgaver m.v.Det indebærer også, at forsvarschefen skal have denfornødne værnsfælles stabsstøtte og en fast stedfortræder.Der er også blevet spurgt til de økonomiske konsekvenser afen ændret organisering.Da lovforslaget rummer en bemyndigelsesbestemmelse, hardenne i sig selv ikke økonomiske og personalemæssigekonsekvenser.Konsekvenser, herunder i form af rationaliseringsgevinsterm.v., kan således først nærmere fastlægges og beregnes,når der er truffet beslutning om en konkret model.Som det fremgår af 2012 redegørelsen, vil der især vedintegration være en rationaliseringsgevinst, men før der eren detaljeret organisering, er det umuligt at sætte tal på.Der er endelig også blevet talt om og spurgt meget tilsammenhængen til spørgsmålet om en værnsfælles operativkommando.Det er en del af den politiske aftale på forsvarsområdet2013-2017atundersøgeenløsningsmodelforsammenlægning af de tre operative kommandoer til énværnsfælles operativ kommando. En afklaring aforganiseringen af den øverste ledelse vil gøre denundersøgelse og den efterfølgende drøftelse lettere. Efter

lovens vedtagelse vil eventuelle ændringer af organiseringenpå lavere niveauer skulle ske inden for lovens rammer ogbegrænsninger, herunder stillingen som forsvarschef ogdennes grundlæggende ansvar, opgaver m.v.Hvis der etableres en værnsfælles operativ kommando, vilforsvarschefen uændret være den øverste militærfagligerådgiver og have den operative ledelse af danske militærestyrker.Forsvarschefensoperativeledelseomfattersåvelværnsspecifikke som værnsfælles operative kapaciteter, ogværnsfælles specialoperationsstyrker vil i medfør aflovforslaget også være under forsvarschefens kommando.Jeg finder den rækkefølge helt naturlig. Regeringen ønskerat fastholde stillingen som forsvarschef og lægger vægt på,at der lovgives om centrale forhold om forsvarschefensansvar, opgaver mv. Regeringen har således ingenbetænkeligheder ved at vedtage lovforslaget uden ensamtidig afklaring af organiseringen på lavere niveauer.Jeg tror, jeg har dækket næsten alle eller i hvert fald devigtigste aspekter af lovforslaget, som er af betydning forforsvarets fremtid. Jeg ved godt, at indlægget blev lidt langt,men jeg fandt det vigtigt at besvare spørgsmåletudtømmende og i sammenhæng. Jeg håber, det har tjent tilat udrydde eventuelle misforståelser og dermed skabe størreforståelse for og opbakning til regeringens lovforslag, og jeg