Miljøudvalget 2012-13
L 20
Offentligt
Folketingets MiljøudvalgChristiansborg1240 København K
J.nr. NST-4601-00247Den 19. november 2012
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 15. november 2012 stillet følgende spørgsmål nr. 4 til L20, forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven, som hermed besvares. Spørgsmåleter stillet efter ønske fra Miljøudvalget.Spørgsmål nr. 4(L 20)
Ifølge det til udvalget oplyste, er både landmænd og vandværker interesseret i enkompensationsordning, der giver mindst muligt bureaukrati. Vil ministeren i det lys overvejeenten 1) en model, der kombinerer en engangsydelse som kompensation med mulighed fortilbagekøb, hvis boringen ikke længere anvendes eller 2) en model, hvorkompensationsordningen afregnes for enten 5 eller 10 år ad gangen?Svar
Jeg har hele tiden vægtet hensynet til, at godtgørelsesordningen skal være enkel og let atadministrere for både grundejerne og vandforsyningerne, meget højt. Det fælles ønske fralandbruget og vandværksforeningerne om en enkel administrationsmodel har gjort indtrykpå mig, og jeg har lyttet til deres seneste synspunkter.For at imødekomme interessenterne har jeg derfor overvejet en alternativ model forudbetaling af godtgørelsen. I denne model udbetales godtgørelsen på baggrund af enansøgning for en 10-årig periode, og vandforsyningerne udbetaler godtgørelsen tilgrundejerne én gang om året.Derfor vil jeg gerne fremlægge denne model, som tilgodeser hensynet til en enkeladministration for både grundejerne og vandforsyningerne. Grundejernes administrationlettes ved, at de ikke hvert år skal ansøge om godtgørelse. Vandforsyningernesadministration lettes ved, at de ikke skal håndtere en ansøgning fra en grundejer hvert år.Lukkes en boring, vil vandforsyningen også nemt kunne stoppe udbetalingen og enoverkompensation vil derfor ikke kunne ske.Ved at vælge denne løsning frem for en udbetaling for 10 år ad gangen sikrer vi også, atvandforsyningen ikke skulle håndtere udbetalinger af godtgørelser, som rækker udover deresårlige regnskaber og planlægning. Samtidig vil der ved denne model blive taget hensyn til desmå vandforsyningers økonomi, idet de ikke belastes ved større enkeltudbetalinger forlængere perioder, hvilket kan føre til mærkbare stigninger i vandprisen.Dermed kan jeg tilslutte mig model 2, som foreslået i spørgsmålet, med den vigtigemodifikation, at godtgørelsen udbetales årligt, og altså ikke som en samlet udbetaling for enlængere periode på f.eks. 10 år.Jeg vil således bede Naturstyrelsen udarbejde et forslag til ændring af det fremsattelovforslag, der implementerer den skitserede model.
Ida Auken
/
Thorbjørn Fangel
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København KTlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk