L 199 - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 30/4-13 fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF), til klima-, energi- og bygningsministeren

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 30. april 2013 stillet mig følgendespørgsmål 10 til L 199, som jeg hermed skal besvare.Spørgsmål 10"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 30. april 2013 fraAndelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF), jf. L 199 – bilag 12."SvarAndelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) har indsendt en henvendelsetil Klima-, Energi- og Bygningsudvalget med titlen: Kan præciseringen af L 199 støtteandelsboligforeningerne i at bidrage til at begrænse CO2-udledningen?Jeg kan indledende oplyse, at L 199 ikke er rettet mod andelsboligforeninger, menhar til hensigt at begrænse udbygningen med store solcelleanlæg, der ikke har somhovedformål at levere el til anlægsejeren. Andelsboligforeninger vil således ikkeopleve deciderede fordele af L 199.Andelsboligforeninger kan til gengæld få gavn af de midlertidigt forhøjedeafregningspriser, der blev vedtaget med lov nr. 1390 af 23. december og somvidereføres med L 199, såfremt anlæggene placeres på tag eller ikke overstiger 6 kWpr. husstand. De midlertidigt forhøjede afregningspriser kan desuden kombineresmed nettoafregning. Hvis det kun er det fælles forbrug, der nettoafregnes, kanoverskydende elproduktion blive afregnet med den sats, der starter på 145 øre/kWhfor anlæg nettilsluttet i 2013. Nettoafregnes også de enkelte boligers individuelleforbrug, kan den overskydende elproduktion afregnes med 130 øre/kWh for anlægnettilsluttet i 2013.ABF anfører, at mange andelsboligforeninger på grund af den usikkerhed, som detfrie elleverandørvalg skaber, undlader at arbejde videre med projekter om opsætningaf solceller. ABF stiller i den forbindelse en række spørgsmål til fortolkning af regler iden situation, hvor en andelsboligforening optræder som elleverandør.Elforsyningslovens § 6, stk. 1, fastsætter, at den enkelte forbruger frit kan vælgeelleverandør. Dette indebærer, at eksempelvis en andelshaver ikke er bundet af etvilkår om fælles levering af el fra andelsboligforeningen. Den enkelte andelshaver vilsåledes til enhver tid kunne påberåbe sig retten til frit at kunne vælge elleverandør ogdermed ikke være tilsluttet andelsboligforeningens elforsyning. De omkostninger, dermåtte være forbundet med, at en andelshaver, som eventuelt er nytilflyttet til

andelsboligforeningen, ikke ønsker at være tilsluttet andelsboligforeningenselforsyning, vil påhvile den pågældende andelshaver og ikke andelsboligforeningen,med mindre andet er aftalt. Det vil dog under ingen omstændigheder være muligt atkræve, at en andelshaver skal frasige sig sin frie ret til at vælge elleverandør.I forhold til de mere foreningsretlige spørgsmål i henvendelsen har jeg fået følgendebidrag fra ministeren for by, bolig og landdistrikter:”ABF rejser flere spørgsmål af foreningsretlig karakter. For det første rejsesspørgsmål om, hvorvidt opsætning af et solcelleanlæg, hvor andelsboligforeningenudgør én forbruger, vil kunne rummes inden for foreningens formålsbestemmelse.Forholdet mellem en andelsboligforening og dens medlemmer reguleres iforeningens vedtægter og efter almindelige foreningsretlige regler. Andelsboliglovenindeholder kun ganske få bestemmelser om dette forhold.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har i henhold til andelsboliglovens § 7udarbejdet en vejledende normalvedtægt for private andelsboligforeninger, derfrivilligt kan anvendes af andelsboligforeningen, hvis den ikke udarbejder egneindividuelle vedtægter.Så vidt Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter er orienteret, indeholder langt defleste vedtægter for private andelsboligforeninger, herunder normalvedtægten, enbestemmelse, hvorefter det er foreningens formål at ”erhverve, eje og administrere”andelsboligforeningens ejendom. Det vil således bero på en fortolkning af dennebestemmelse, om opsætning af et solcelleanlæg som nævnt, vil kunne rummes indenfor bestemmelsens ordlyd. Endvidere rejses spørgsmål om, hvordan en beslutningom at etablere et solcelleanlæg i givet fald træffes. Også dette spørgsmål måbesvares med, at det må bero på en konkret vurdering på baggrund afforeningsvedtægtens regler om generalforsamling m.v.Det fremgår af ministeriets normalvedtægt, at generalforsamlingen er foreningensøverste myndighed.De nærmere regler og procedurer for vedtagelse af beslutninger pågeneralforsamlingen fremgår af normalvedtægtens § 23. Generalforsamlingen træfferalmindelige beslutninger med simpelt flertal, mens beslutninger om f.eks.iværksættelse af forbedrings- og istandsættelsesarbejder, der indebærer væsentligeøgede økonomiske forpligtelser for andelshaverne, vedtægtsændringer og opløsningaf foreningen træffes med kvalificeret flertal.Endelig vil der kunne forekomme beslutninger, som griber så grundlæggende ind iforudsætningerne for indtræden i en forening, at de kræver enstemmighed.Ministeriet er mest af den opfattelse, at opsætning af et solcelleanlæg som beskrevetvil ligge inden for rammerne af normalvedtægtens formålsbestemmelse, og atbeslutning om opsætning heraf efter denne vedtægt vil kunne træffes med kvalificeretflertal.