Samrådsspørgsmål CKan ministeren bekræfte, at de samlede subsidier til solceller på sigt villøbe op i 10-15 mia. kr., som det fremgår af Frede Vestergaards analyse iWeekendavisen den 7. juni 2013, og at det udstukne loft på 760 MW vilblive fastholdt på trods af, at det forventes nået allerede i 2014 og såledesvil lægge solcellebranchen brak frem til 2020?Samrådsspørgsmål DVil ministeren gennemføre den igangværende lovgivning om solceller påtrods af oplysninger i pressen om, at Energistyrelsen ikke kan fremskaffedet fulde overblik før sommerferien, og at man derfor ”er nødt til at agere udfra en usikker viden”?Samrådsspørgsmål YVil ministeren redegøre for, hvorvidt han kan sikre, at der ikke opstår flereuforudsete huller i energilovgivningen i almindelighed og isolcellelovgivningen i særdeleshed?Samrådsspørgsmål ZVil ministeren – med den eksisterende viden om PSO, CO2-kvoter m.v. –redegøre for de samlede omkostninger, som knytter sig til energiforligetsimplementering – både de direkte og de indirekte i forbindelse mednødvendig kabelføring, omkostninger til basislast, ugunstig afregningsprisfor overskudsstrøm m.v. som følge af den kraftige udbygning af vindkraft?Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Villum Christensen (LA).

Indledende

Jeg vil starte med at takke for de fire spørgsmålom støtten til solceller og om energipolitikkengenerelt.Spørgsmålene er stillet den 7. juni, og imellemtiden har regeringen den 11. juni indgåetaftale med Venstre, Dansk Folkeparti,Enhedslisten og det Konservative Folkeparti ombegrænsning af udgiften til den fortsatteudbygning med solcelleanlæg. Aftalen tagerhøjde for mange af de elementer, der eromfattet af spørgsmålene.Lad mig starte med solceller.

Solceller

Lad os huske på, at der ikke tidligere har væretspecifik lovgivning om solceller.Nettomålerordningen blev indført tilbage i 1999og gjort permanent efter en politisk aftale i2005, og de meget lukrativeerhvervsskatteregler på Skatteministerietsområde blev besluttet i 2010 under den tidligereregering. Kombinationen af nettomålerordningog muligheden for at benytteerhversskatteordningen skabte meget favorablevilkår for solceller. Sammen med faldendepriser på solceller førte det til en meget kraftig2

stigning i antallet af solcelleanlæg i Danmarkigennem 2012. Det er først og fremmest disseanlæg på gammel ordning, der koster dyrt.

Solcelleaftalen af 15. november 2012

I solcelleaftalen fra november sidste år aftalte vifinansiering af op mod 800 MW solceller frem mod2020. Desuden aftalte vi, at vi skulle drøftesituationen, når vi passerede de 500 MW.Vores opgørelser viser, at der allerede nu erinstalleret eller anmeldt samlet solcellekapacitetpå i nærheden af 500 MW. Det er baggrunden for,at jeg har forhandlet med forligskredsen, og vi den11. juni har indgået en ny solcelleaftale.

Aftalen af 11. juni

Der er ingen tvivl om, at udbygningen medsolceller er gået meget hurtigere, end vi havdeforventet.Formålet med aftalen af den 11. juni er at styreudgiften for den fortsatte udbygning med solcellerinden for en ramme på 800 MW. Aftalenindeholder:at den forhøjede støtte målrettes tilsolceller til private boliger.Den midlertidige forhøjede støtte begrænsestil en pulje på 20 MW i hvert af årene 2013 til

og med 2017. Fra 2018 er den midlertidigtforhøjede afregning udfaset.Den forhøjede afregning gælder kun anlægpå max 6 kW tilsluttet egenforbrugsinstallation i private husstande ogfælles solcelleanlæg, hvor den samledeeffekt ikke overstiger 6 kW per husstand.De solcelleanlæg, der ikke er omfattet af denmidlertidigt forhøjede afregning, kan stadig levereel til nettet. Den el afregnes til de gældende satserpå 60 øre/kWh i 10 år og 40 øre/kWh de følgende10 år.I går eftermiddags 19. juni blev regeringen ogVenstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og detKonservative Folkeparti enige om at præcisere ien allonge til 11. juni-aftalen, hvad der gælderfor kommunerne. Allongen præciserer, at der forkommunale anlæg vil være en pulje på 20 MW tilnye kommunale anlæg. Dette ligger ud over de 20MW årligt målrettet til private boliger under VE-loven.Vi fjerner altså ikke støtten til solceller, men denforhøjede afregning udfases og målrettes deanlæg, der har størst behov for støtte.Ved at lægge loft over støtte til udbygningenmed solceller, der får støtte, fjerner vi netop denusikkerhed, der ville være ved andre modeller.4

Man kan sige, at vi med lovforslaget netop harageret ud fra en erkendelse af, at det er megetvanskeligt at forudsige fremtiden.Umiddelbart efter at vi havde indgået aftale,fremsatte jeg et ændringsforslag til L 199, somudmønter aftalen.For at svare på spørgsmål D, så er det bestemtmin intention at gennemføre den igangværendelovgivning om solceller, som er indeholdt i L 199og L 221.

Omkostninger til solcellestøtte

For at svare konkret på spørgsmål C, så vil jegfremhæve, at der er fløjet mange tal rundt i luften,herunder i artikler i Berlingske og Weekendavisen.Lad mig slå fast, at udbygningen med solceller ikkevar en del af energiaftalen. I aftalerne vedr.solceller er der imidlertid fundet kompenserendetiltag for at imødegå meromkostningerne vedsolcelleudbygningen. Det vil sige, at det er lykkesat indpasse solcelleudbygningen inden for denfinansieringsramme, der er aftalt i energiaftalen.Regeringen arbejder således hele tiden for, at dengrønne omstilling bliver så billig som mulig forborgere og virksomheder.

Med puljeordningen begrænser vi udgiften til denfremadrettede udbygning med solceller.Der er dog stadig en regning at betale for deanlæg, der allerede er etableret, eller hvorkriterierne i en af overgangsordningerne er opfyldt.Her er det særligt ordningen med solceller frem tilnovember 2012, der er dyr. Altså den ordning somblev indført under den tidligere regering.Med den ordning giver vi omkring 85.000solcelleanlæg, med en samlet effekt på op mod490 MW, adgang til at nettoafregne på årsbasis denæste 20 år, samtidig med at investeringen kantrækkes fra i skat gennem den såkaldtevirksomhedsordning.Derved går staten glip af elafgifter for denelektricitet solcellerne producerer på årsbasis ogaf provenu fra direkte skatter.Under forhandlingerne i Folketinget omkring L 86,som udmøntede aftalen fra 15. november sidsteår, gjorde Hr. Villum Christensen sig til fortaler for,at man fortsat skulle kunne være ”herre i eget hus”ved at nettoafregne på årsbasis.Hvis Folketinget havde fulgt den opfordring, villeomkostningerne, eller om man vil: faldet i statens6

indtægter, have været langt større end de faktiskbliver.

Løbende reduktion af støtten

Med de tre solcelleaftaler regeringen har tagetinitiativ til, har vi hver gang reduceret støtten, ogdermed reduceret den samlede udgift i forhold til,hvad den ellers kunne være blevet.Jeg mener, det er udtryk for en økonomiskansvarlig energipolitik, hvor vi ikke støtter mereend det, der er nødvendigt for at nå målene.Vi er alle sammen flere gange blevet overraskedeover, hvor stor interessen har været for at etableresolceller med de støtteniveauer, der har væretaftalt.Under forhandlingerne ved 1. behandlingen af L86 nævnte Hr. Villum Christensen således, at folkville gå i baglås over den nye støtteordning, så deringen solceller ville komme.Hr. Villum Christensen udlovede endda en flaskevin til samtlige af Folketingets medlemmer, hvisman bare tilnærmelsesvis opfyldte deforudsætninger, der lå i solcelleaftalen franovember 2012.

Forudsætningerne holdt ikke, så vinen må viundvære, men det var ikke fordi interessen forsolceller forsvandt. Tværtimod. Den blev derimodmeget større end forventet.Netop fordi interessen har været så stor, er støttenblevet reduceret i flere omgange, for at solcellerneikke skal vælte budgettet. Det er vigtigt, at VEudbygningen sker så omkostningseffektivt sommuligt. Og senest er den forhøjede støtte altsåblevet begrænset til en mindre årlig pulje, så vifjerner en stor del af usikkerheden omkring denkommende udbygning.

Anlæg uden for puljen

For god ordens skyld vil jeg nævne, at der forsatkan være en solcelleudbygning uden for loftet påde 20 MW årligt under VE-loven.Det skyldes en general skatteregel i elafgiftslovenom, at når man bruger strømmen selv, kan detstadig ske uden at betale afgifter og PSO-tarif. Detsvarer til, at man heller ikke lægger afgift på atbrygge sin egen øl.Med den store forskel mellem værdien afproduktion til eget forbrug og afregningen af elleveret til elnettet kan det ikke udelukkes, at en delsolcelleanlæg fremover vil blive suppleret medbatterier, der kan gemme el produceret idagtimerne til eksempelvis om aftenen. Med et8

tilkoblet batteri kan en større andel afproduktionen forbruges af producenten og dermedundgå at betale afgift.

Uforudsete huller i lovgivningen

Omkring uforudsete huller i lovgivningen, som derspørges til i spørgsmål Y, vil jeg indledningsvistforsikre jer om, at jeg sammen med mitministerium gør alt, hvad vi kan for at hindre, atder er huller eller uforudsete og uheldigevirkninger i energilovgivningen.Men energilovgivningen er relativt kompliceretmed mange ændringer og tilpasninger til bl.a.EU-lovgivning og med mange hensyn, der skaltilgodeses.Derfor må vi også være parat til her iFolketinget at justere reglerne, når der er behovfor det.

Klare lovgivningsmæssige rammer

Jeg vil gerne understrege, at det er heltafgørende, at vi har klare og langsigtedelovgivningsmæssige rammer for energi-sektoren. Det er en forudsætning for, at borgereog virksomheder kan have tillid til, at de kaninvestere i og bidrage til omstillingen tilvedvarende energi.9

Vi har heldigvis en lang tradition for bredetværgående energiforlig og langsigtetplanlægning, som også har betydet, at vigenerelt har stabile rammer for voresenergiforsyning.Man kan dog aldrig sikre sig mod, atreguleringen også følger med de faktiskeforhold.Udviklingen går nogle gange hurtige endforventet. I de tilfælde er vi jo nødt til at få endrøftelse af situationen for at få tilpassetreglerne.Jeg vil opfordre til, at vi fastholder voresmålsætninger for energiområdet, så vi alle ved,hvad vi arbejder frem mod. Så må vi løbendetage bestik af situationen og få tilpassetreglerne, hvis det viser sig, at de ikke længerekan følge med.

Omkostninger ved energiforliget

Endelig i spørgsmål Z spørges der til desamlede omkostninger ved implementering afenergiaftalens initiativer. Spørgsmålet giver miglejlighed til at slå fast, at den langsigtedeomstilling af energisystemet og reduktion i10

udledningen af drivhusgasser har høj prioritetfor regeringen.Energiaftalen er et helt centralt og langsigtetelement heri, der samtidig bidrager til vækst ogbeskæftigelse.Grundlæggende er der ikke ændret vedomkostningsskønnet for energiaftalen fra 22.marts 2012. Her blev der anslået etfinansieringsbehov som stiger gradvist fremmod 2020, hvor det er på 3,5 mia. kr.Det er i øvrigt værd at bemærke, at der i de 3,5mia. kr. ikke er indregnet de besparelser påenergiregningen, der kan opnås gennemenergiforbedringer i boligerne. Til gengæld erca. 2 mia. kr. af de 3,5 mia. kr. alene etspørgsmål om at få dækket et tab i statskassen afafgifter, som forbrugerne pga. energibesparelserog omlægning til VE, ikke længere betaler. Dedanskere, der høster de rentableenergibesparelser, der kan findes, vil på sigtslippe billigere i energiregning og ikke dyrere.Dertil kommer de investeringer, der skal ske forat implementere energiaftalens initiativer.Som jeg også redegjorde for på samråd den 19.marts om energiaftalens omkostninger,fastlægges regneforudsætninger efter bedste11

CO2-kvotepris og brændselspriser

Kvoteprisen er aktuelt på et lavt niveau – ogsom jeg også sagde på samrådet i marts, er deren risiko for at den ikke når det niveau vitidligere har forventet.En væsentlig bekymring ved en lav kvotepris er,at det hæmmer omstillingen af det europæiskeenergisystem. Derfor er det min forhåbning, atmarkedet igen vil rette sig.Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, atregeringen i EU arbejder for en opstramning afkvotesystemet og deraf følgende højerekvotepriser.For så vidt angår priserne på fossile brændslerer jeg bekendt med, at særligt kulprisen i denseneste tid har ligget på et relativt lavt niveau,bl.a. som følge af øget eksport fra USA, somhar erstattet en del af deres kulforbrug medskifergas. Det er imidlertid usikkert, hvorvidtkulprisen vil vedblive med at være lav i længere12

tid, eller om der er tale om en mere midlertidigsituation.Uanset hvad er det vigtigt at erkende, atenergisektoren har brug for stabilitet. Den harikkebrug for rysten på hånden fra politisk side,hver gang vi registrerer udsving eller skvulp i deregneforudsætninger, der har været lagt tilgrund ved beregningerne i forbindelse medaftalen.Og konkret vil jeg også sige, at selvom kvote-priserne i øjeblikket er lave, så mener jeg ikke,at der er grundlag for at stille spørgsmålstegnved energiaftalens initiativer.

PSO og vindkraft

Endelig fornemmer jeg, at en betydelig del afspørgsmålet kredser omkring omkostningernetil vindkraft. Udbygningen med vindkraftfinansieres via PSO-systemet.Lad mig i den forbindelse fastslå, at deberegnede PSO-omkostninger ifm.energiforliget så vidt muligt er baseret på deforventede fremtidige elpriser.Og lad mig også slå fast, at jeg ikke er bekendtmed, at udbygningen med vindkraft frem til13

2020 skulle medføre ekstra omkostninger tilbasislast.Det ligger imidlertid i indretningen af PSO-systemet, at der kan være store udsving fra årtil år.Man skal i den forbindelse være opmærksompå:At de høje PSO-udgifter i 2012 ikkeskyldes energiaftalens initiativer.De er resultatet af lavereelmarkedspriser, som i 2012 i høj grad erresultat af usædvanlig rigelig – og dermedbillig – svensk og norsk vandkraft.Og ganske væsentligt så er netto-resultatet heraf lavere forbrugerpriser påel, ikke højere.Tilsammen forventer Energinet.dk nu, atomkostningerne ved tilslutning af de 2havmølleparker resulterer i merbetaling forforbrugerne på ca. 1 øre/kWh.

Der er grundlæggende ikke ændret vedomkostningsskønnet for energiaftalen.Vi har med solcelleaftalerne søgt, at styreomkostningerne ved solcelleudbygningen på enmåde, der betyder, at udbygningen ikke går istå.Energiaftalen er et vigtigt skridt i en langsigtetomstilling frem mod 2050. Det har aldrig væreten hemmelighed, at omstillingen vil indebæreomkostninger, men omstillingen er nødvendigaf hensyn til klima og forsyningssikkerhed, ogder er også store omkostninger ved ikke at gørenoget.Frem mod 2050 vil der være udsving i priserneog andre ting, vi ikke kan forudse. Men detændrer ikke på den langsigtede politiske kurs,at nogle priser opfører sig anderledes endforventet.