Solceller i Danmark: Where do we go from here?Den 8. maj havde min kollega og undertegnede et kort foretræde for udvalget iforbindelse med diskussion af modeller for overgangsordningen for jordbaseredesolcelleanlæg. Ud fra den fremlagte forligsskitse til en overgangsordning er vi forsatoverbeviste om, at antallet af MW, der kommer under overgangsordningen, bliver megetbegrænset, og vi ser frem til kommunernes endelige tilbagemelding til Energistyrelsen.Uafhængig af kommunernes tilbagemelding med hensyn til større anlæg på jord og senest påtage vil det være meget svært eller nærmest umuligt at lave en lovgivning med en begrænsningpå 800MW, der skal række frem til 2020, hvor de første ca. 450 MW allerede er brugt, før lovenoverhovedet er trådt i kraft. Det er endnu ikke lykkedes noget land at indføre og holdeforuddefinerede afregningspriser så langt ud i fremtiden, simpelthen fordi solcelleteknologi ogkostpriser for solceller er langt mere dynamiske end for nogen anden energiform. Dertil skallægges, at planlægningstiden regnes i måneder fra ansøgning til kommunen frem til opnåelse afbyggetilladelse modsat eksempelvis vindmøller som tager flere år.I Danmark, hvor vindenergi er erfaringsgrundlaget - både for det politiske system såvel som forstyrelserne - har parterne normalt år til at tilrette lovgivningen. Dette gælder ikke for solenergi,som senest blev demonstreret ved nettomåleordningens eksplosion i 2. halvår af 2012. Man erderfor nødt til at tilpasse lovgivningen til den dynamik, der er i markedet for ikke konstant atblive overrasket.I Tyskland, som ubetinget er det land, der har størst erfaring med solenergilovgivning, oghvor der årligt opstilles 7 GW, er der begået utrolig mange begynderfejl, som nu er envæsentlig årsag til at den tyske PSO (EEG) nu er oppe på 40 øre pr. kWh. Tyskland erdog endelig - efter 10 års tilløb og i alt 32 GW solcellekapacitet - kommet frem til etsystem, der kan tøjle dynamikken i solcellebranchen.Systemet går i korthed ud på:Der er ingen øvre installationsgrænse, hvilket bevirker, at der kan opstilles alle desolceller operatørerne må ønske. Der er samtidig ingen 400 KW grænse pr anlæg,men forskellig afregningspris alt efter størrelse.Afregningsprisen tilpasses hver måned og den månedlige pristilpasning afgøres aftilslutningsmængden af nye systemer i de foregående 6 mdr. Ved vækst i antalletaf installationer ud over det planlagte justeres prisen ned, og ved aftagendeopstillingsfrekvens fryses prisen eller justeres endda op, hvis markedet er ved atgå i stå.Prisen i Tyskland er 10,8 €cent (store anlæg) svarende til ca. 80 øre i 20 år foranlæg der tilsluttes i maj måned. Med nuværende opstillingsrate falder prisen medca. 1,8% pr. måned dvs. anlæg der tilsluttes i juni får 10,8 €cent – 1,8% altså 10,6

€cent i 20 år.Vi anser dog ikke den nuværende tyske model som værende politisk gangbar i Danmarkbl.a. fordi der vi er underlagt en øvre grænse på 800 MW.Vores forslag, som løsning på den svære problemstilling og budgetbegrænsning, er:1. Det statistiske grundlag for store anlæg på jord og tag fastlægges så godt sommuligt, og der laves to mindre overgangsordninger for større jord- og taganlæg.500-600 MW er hermed ca. nået inklusiv nettomåleanlæggene fra 2012.2. Som det står i loven tages tarifferne op til overvejelse ved 500 MW. Dennepolitiske overvejelse resulterer i, at der for de sidste 200-300 MW kan indføres ennettomåleordning efter

time princip,

hvor overskud (salg til netttet) afregnes efterNordpool markedspris på timebasis (p.t. 26 øre i gennemsnit). Alle reguleringeromkring 1,3 DKK eller 1,45 DKK osv. droppes fremadrettet.3. Med dette princip vil ingen operatør være motiveret til at dække mere endegetforbrug (dvs. egen grundlast), hvorfor installationerne forventeligt vil blivedomineret af små og mellemstore anlæg på huse, i boligforeninger, påvirksomheder, i landbrug m.fl.4. Om anlæggene opsættes på tage eller på jord vil dermed også være ligegyldigt, dadet alene er boligforeningens, virksomhedens osv. eget forbrug der bliver dækket,og ikke mindst den meget differentierede indkøbspris på strøm de mangeforskelligartede interessenter i dag betaler. Dermed vil dem, der betaler 2,14DKK/kWh (de private) være mere motiveret end eksempelvis industrier, derbetaler 70-80 øre per kWh. Operatører der vælger at overdimensionere deresanlæg til mere end grundlast vil til gengæld levere en masse vedvarende energi tilen samfundsmæssig attraktiv pris på p.t. ca. 26 øre/kWh.5. De resterende 200-300 MW kan derfor forhåbentlig holde et par år i stedet for fåmåneder. Samtidig vil solcelleforeningens medlemmer, der er domineret afmindre danske håndværksvirksomheder, kunne udføre arbejdet, da kun fåudenlandske virksomheder forventes at se et attraktivt volumen i Danmark.

Med ovenstående kan det akutte problem løses uden at de mindre installatører gårkonkurs og alle, inklusiv boligforeninger etc., kan investere i anlæg der svare til deresforbrug.Derefter er problemet efter vores opfattelse at Danmark som nation er en vindnation, hvorvi rent faktisk spiller en rolle, - en rolle som vi ikke har og aldrig forventes at få medhensyn til solceller.For at bevare den globale førertrøje, vi har på fremstilling af landvindmøller og påopførelse af offshore vindmølleparker, kræver det fokus på denne disciplin udendefokusering på områder, hvor ingen i Danmark har dokumenteret ekspertise på nærmåske Danfoss.

Opgaven for Danmark som nation og det politiske system bør være at udbygge det forspring, vihar på vindteknologi og sikre at vi, ikke bliver overhalet af andre lande. Hvis vi eksempelvis serpå Anholt, som af andre årsager er udskældt, ser vi en dansk dominans, der er enestående indenfor nogen industridisciplin:- Dong (Gentofte), hovedoperatør- Bladt industries (Ålborg), fundamenter- Bladt industries (Ålborg), overgangsstykker mellem fundamenter og vindmøller- M.T. Højgård (Søborg), montage af fundamenter- Siemens (Brande), vindmøller- A2Sea (Middelfart), montage vindmøller- Bladt industries (Ålborg), Offshore transformer- NKT (Brøndby) Højspændingskabel til landtransformer- Dong (Grenå) 70 mand service organisation til service og drift- Pension Danmark. Investor- PKA. InvestorAlt i alt danske underleverancer, investeringer og arbejdspladser for et to cifret milliardbeløb.Det, som det drejer sig om, er, at disse virksomheder bliver bedre i hver deres deldisciplinsåledes, at de kan tage deres produkter og serviceydelser ud på en global rejse til gavn for detdanske samfund og ikke mindst faglærte og ufaglærte arbejdspladser.Den væsentligste forhindring for dette potentiale er, at omkostninger til havvindmølleparkerstadig er alt for høje. Vi skal som nation have bragt omkostningerne ned på opstilling og drift afvindmøller på havet. Det er her potentialet for Danmark ligger, og det er her danskearbejdspladser kan sikres hånd i hånd med flere eksportindtægter og billigere vedvarende energi.Solenergi kan med de tyske priser (80 øre i 20 år) nu konkurrere med offshore vind Anholt (105øre i 12 år). Det er dette problem, vi bør bekymre os om og bruge vores vågne tid til at adresserei danske offshore virksomheder og i det politiske system. Hvorfor skulle nogen politiker iEngland, Tyskland, Frankrig eller andre steder på kloden satse på offshore vind fra danskeleverandører hvis solenergi kan levere billigere lokal energi i f.eks. München uden de sammesamfundsmæssige investeringer i nødvendig infrastruktur (Højspændingskabler) fra Nordsøen tilMünchen.På solbranchens vegne er det selvfølgeligt glædeligt hvis produktionsprisen på solstrømkontinuert kan nedbringes med 1,8% pr. måned i de kommende år. Dermed kan solenergisammen med landvind, der også gør store fremskridt, skimte grid parity med kul og skiffergassom er vores ultimative mål.