Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13
L 199 Bilag 41
Offentligt
1255094_0001.png
1255094_0002.png
TilKlima, Energi- og BygningsministerMartin LidegaardDen 30. Maj 2013Kære Martin Lidegaard,Tak for det hurtige svar.Det er velkendt at der er en diskussion mellem især Tyskland og EU-kommissær Günther Oettinger omfeed-in-tarif modellen og statsstøtte. Se f.eks.:24.01.2013 Energiewende
EU Energy Commissioner criticizes German energy policy1But now, the specter of "unfair subsidies" is back. Yesterday, EU Energy CommissionerOettinger was quoted in German daily FAZ to the extent that he is helping current CompetitionCommissioner Joaquin Almunia look into whether the German feed-in tariffs mean that Germanratepayers are subsidizing renewable power

that is driving down prices

in neighboringcountries. As Renewables International has pointed out, wholesale power prices are not onlydown in Germany thanks to renewables, but also in Switzerland and the Netherlands.

Det er en meget principiel konflikt,

i relation til bestræbelserne på at opbygge et grænse-overskridende Smart Grid i EU, i relation til at nå EU's (beskedne) mål om 20 pct. vedvarende energi i2020 og i relation til, at landene kan implementere en 'Smart' og fleksibel regulering af støtten til VE-udbygningen.Når Günther Oettinger og Joaquin Almania mener, at 'statsstøtte-bestemmelserne' skal tillægges langtstørre betydning - uagtet EF-dommen af 13. marts 2001 – så er det en politisk konflikt om vægtningenmellem forskellige politikker, der nu føres med (EU)bureaukratiske midler.

Efter vores opfattelse bør Danmark klart støtte Tyskland.

Som ministerpræsident i Baden-Württemberg var Oettinger en konsekvent modstander af vedvarende energi – især vind-energi.Det er således et politisk valg, hvor meget vægt nationalstaterne tillægger EU-dommen fra 2001 ogforsøger at udnytte den - og hvor meget vægt man tillægger kommissionens fortolkning af statsstøtte-reglerne og forsøger at udfordre denne skævvridning.Så er det rigtig, at der er forskelle mellem Danmark og Tyskland. I Danmark administreres PSO-udbetalingen af det statsejede Energinet.dk, i Tyskland håndteres det – sådan som jeg har forstået det– af energiselskaberne. I praksis har det ikke den store betydning for borgerne. Men det har meget storbetydning for solcellebranchen, at feed-in tarifferne i L 86 og L 199 behandles som en statsstøttesag.Specielt i lyset af Günther Oettingers og Kommissionens nye VE-politik.

En hel branche uden en lov der er trådt i kraft

Jeg har ikke kunne finde fortilfælde, hvor en regering har valgt at efterlade en hel branche uden barefragmenter af et lovgrundlag - der er trådt i kraft - i måske op til et år(!) I alle andre tilfælde lader manudvalgte dele af de gamle regler være gældende, indtil de nye er trådt i kraft.Så meget mere bemærkelsesværdigt er det, at solcellebranchen i 2012 skabte omkring 5000 nyegrønne arbejdspladser i Danmark og alene i moms indbetalte over 1.500 mio. kr. til statskassen.Fra kilder i kommissionen, har vi erfaret, at det er pristillæg m.v. til biogasog forgasningsgasi Lov nr.1390 (L 86) der har fået kommissionen til at stille nye spørgsmål til notificeringsskrivelsen.

Hvis det er rigtig.

Mener der vi at det er meget uheldig, at man ikke har valgt at notificerer feed-in-
1http://www.renewablesinternational.net/eu-energy-commissioner-criticizes-german-energy-policy/150/537/59979/
tarifferne til solceller separat. Så lovgrundlagets ikrafttrædelse ikke skal afvente en – måske - megetlangvarig afklaring af støttemodellen til biogas. En model der i øvrigt forholder sig tilnettoprisindeksetmodsat den danske solcellemodel – og modsat den tyske model, hvor feed-in tarifferne reguleres op ogned (uden at skulle EU-notificeres!).Måske er der mulighed for at trække solcelle feed-in-tariffen ud når man skal notificerer L 199, detgælder om at være kreative NU.Det er efter vores opfattelse en det også en skærpende omstændighed, at solcelle-branchen ikke er inærheden at have en afklaring af de præcise regler – over et halvt år - efter at regeringen valgte atlukke for tilmeldingen til nettomåler-ordningen.

Kommunale solcelleanlæg

Den 20. februar sendt vi et brev til dig (vedhæftet) hvor vi i bl.a. spørg (spm. 4); hvornår vi kan forventeat der sker en afklaring af de lovgivningsmæssige forhold for kommunernes etablering af solcelleanlæg(så de kan nettoafregne solcellestrømmen time-til-time).Her 3 måneder efter venter vi stadig på svar.Vi bliver hver uge kontaktet af kommuner, der har afsat penge til solcelleanlæg på kommunale skoler,børnehaver m.v.. Der er mange solcellefirmaer der er klar til at etablere disse anlæg. Men kun fåkommuner vil gå i gang, når de ikke kender reglerne.Hvis ikke snart der træffes en beslutning, vælger mange kommuner at bruge de afsatte budgetmidler tilandre formål.

Derfor skal vi indtrængende anmode dig om at få udstedt en bekendtgørelse.

En intelligent regulering

Forløbet omkring tilblivelsen af den danske solcellemodel og det forhold at Energistyrelsen har valgt enmodel der - efter styrelsens opfattelse - forudsætter løbende stats-støttegodkendelse af en EU-kommission, der bliver mere og mere forbeholden overfor VE-støtten. Gør, at jeg mener vi sammen måkunne lave en langt mere gennemtænkt model. Alle er interesseret i rimelige stabile rammebetingelserhvor det sidste års go-stop-politik, bliver erstattet af en model, der gør at vi også fremadrettet i Danmarkhar en solcellebranche. Derfor vil vi meget gerne mødes med dig og drøfte disse spørgsmål.
Med venlig hilsenPer HenriksenRådgiver/AdviserDansk Solcelleforening