Notat vedr. L 199 Forslag til lov om ændring af lovom fremme af vedvarende energi.ProblemstillingRegeringen har en målsætning om udbygning af dansk produceret vedvarendeenergi. I 2050 skal en betydelig mængde komme fra danske solceller. Et led i dennemålsætning er den nuværende energilov(L-86 af 19 dec. 2012).Regeringen og den energipolitiske forligskreds har fremsat et lovforslag til ændringaf denne energilov. Dette ændringsforslag er rettet med solcelleanlæg af forskelligetyper.Problemet i den nuværende lovgivning er, at endog meget store arealer kunneudlægges til solcelleparker, hvor spekulanter og stor-investorer kunne sikre deresafkast under relative fordelagtige økonomiske forhold.Der har ligeledes været tale om, at etablering af jordbaserede solcelleanlæg er merebillig end etablering på tagkonstruktion, hvorfor det ikke rimeligt, at disse anlæg skalhave afregning.

LøsningLøsningen på dette forhold i loven er, som ændringsforslaget foreskriver, atnedsætte afregningstaksten for jordbaserede solcelleanlæg på maks. 400 kw.(hvilketproduktionsmæssigt svarer til en gammel 150 kw vindmølle) Dette betyder i faktisketal, at en investor går fra at kunne få 130 øre pr. kwh til nu at kunne få 60 øre pr.kwh.Afregningen for fællesanlæg reduceres ligeledes fra 145 øre pr. kwh til 90 øre pr.kwh.Derved vil den grønne energi omstilling blive mere omkostningseffektiv.

Konsekvenser ved løsningDenne løsning stopper problematikken vedr. store arealer der udlægges tilsolcelleparker. Det kan ganske enkelt ikke økonomisk betale sig mere, idettilbagebetalingstiden for et sådant anlæg vil strække sig over næsten hele anlæggetsanslåede levetid. Som en naturlig følge heraf, vil der ikke længere etableres sådanneanlæg og den grønne omlægning af energiproduktionen i DK vil have længereudsigter.En yderligere konsekvens ved denne ændring er, at landmænd bliver favoriseret.Disse har ofte store bygninger med et stort tagareal, hvorpå der kan monteressolceller, hvor den oprindelige afregning fortsat er gældende. Dette er i sig selv ikkeproblematisk!Men disse ændringer ekskluderer man samtidig almindeligeborgere, samthusejere.Der er mange, hvis bolig ikke er placeret hensigtsmæssigt i forhold til udnyttelse afsolens energi. Disse har med den oprindelige lov, mulighed for at deltage i et fælles

solcelleanlæg. Dermed ville de kunne foretage en investering i vedvarende energi,som de ellers ikke ville have mulighed for.Ydermere ville etablering af sådanne fællesanlæg begrænse opsætningen afsolpaneler i tætbeboede områder, hvorf.eks.reflekser har større risiko for at væregenerende for naboer og trafik.Fælles jordbaserede solcelleanlæg ville blive placeret, hvor der ikke er nogle generfor naboer eller trafik, idet kommunerne står med ansvaret for div. tilladelser.Markedet for solceller er ekstremt presset på nuværende tidspunkt. En straftold harikke gjort det billigere at etablere solanlæg. Sammenholdt med denne lovændring, erde salgsmæssige muligheder blevet begrænset i en sådan grad, at det er svært at seindtjeningsmulighederne for virksomheder i branchen. Dette kan selvsagt komme tilat true mange arbejdspladser i DK.

AlternativDet er dog muligt at lave ændringer til lovgivningen, der tilgodeser langt flereborgere, og som rammer mere præcist i forhold til det ”hul” i lovgivningen, som erintensionen med ændringsforslaget.Nedenfor er oplistet en række præciseringer til den nuværende lovgivning. Dvs.afregningspriserne, anlægsstørrelser m.m. forudsættes fastholdt i forhold tilgældende lov.(L-86) Det må formodes, at der ved udformningen af denne lov, harligget nogle rationelle sondringer til grund for fastlæggelsen af disseafregningssatser.Der kan på samme ejendom, maks. gives tilladelse til 4 solcelleanlæg á 399KW25 % af andelene i hver solcelleanlæg, skal udbydes til kommunes borgere.Et fællesanlæg er kendetegnet ved, at 75% af anlægget skal udbydes tilkommunens borgere. I tilfælde af at anlæggetetableres af en boligforening erdet dennes medlemmer, der tegner anlægget.

Konsekvenser ved alternativDisse ændringer vil betyde, at stor-investorer og spekulanter vil havebetydelig sværere ved at etablere store parker, hvor der genereres storestabile overskud.Udkantsområder huser i dag mange vindmøller og andre VE-anlæg. Det erforventeligt, at sådanne jordbaserede solcelleanlæg ligeledes vil placeres idisse områder og derved vil der skabes en større økonomisk aktivitet.Lovgivningen retter sig generelt til en langt større del af befolkningen.Dvs. flere vil kunne lave en investering, der med tiden giver et lille bidragtil husholdningen. Dette vil typisk dreje om sig om ca. 7000 kr. årligt pr.person.Landmænd vil ikke blive belastet ved disse tiltag.Der vil blive etableret solcelleanlæg i DK i 2013 og muligvis også i merebegrænset omfang i 2014. Den gældende afregning på 145 for

Sammenfatning

Den grønne omstilling skal være omkostningseffektiv. Men der manglerdokumentation for, at lovforslaget er i overensstemmelse med virkeligheden. Deter rimelig dyrt at etablere et jordbaseret solcelleanlæg og der er ikke belæg for atkunne lave ændringer i afregningsprisen i forhold til etableringsomkostningerne.Det er, som det ser ud i dag, stort set kun muligt at etablere jordbaseredesolcelleanlæg i 2013, hvis det økonomisk skal hænge sammen.Jo flere borgere der investerer i VE-produktionsanlæg, jo flere borgere er med tilat producere en pt. dyrere elektricitet, hvilket igen må resulterer i, at et størreantal borgere accepterer en højere elpris. Dvs. ved at ændre afregningen, så kunlandmænd og andre ejere af store bygninger kan investere i solcelleanlæg, så erden grønne omstilling for solcelleområdet en snegl,der i bedste fald er på vej.Ved at fastholde afregningsmodellen, men med ovenstående ændringer, vilomstillingen snarere kunne betragtes som en noget flittigere og hurtigere bi, dergenererer et gode, der kommer mange til gavn.