L 199 - 2012-13 - Bilag 30: Opfølgning på samråd om samrådsspm. A, talepapir m.v., fra klima-, energi- og bygningsministeren

04-12-201209-12-201209-12-2012Enrigtigsværsag.Viharsøgtatgøredetmerepædagogisksidensidsteforelæggelse09-12-201209-12-2012Synes beskrivelserne nu er klarere. Men der udtrykes stadig en hvistvivlomgældenderegegrundlagforalmennyttigeboliger.Underalleomstændighederkandetforventes,atderrejsespolitiskspmomdetsåikkeermuligtatændreMBBLslovgivning,såalmennyttigeboligerfårsammemulighedforfællesanlægsomandelsboligforeningerogejerboligforeninger. BH TMinisterenharreturneretforelæggelsenden10-12-2012kl. 14:38 medfølgendekommentar:Jegsynesstadigatdissenotaterforvirrermereenddegavner,isærdeleshedeftervoressnakimorges,hvorvinugårefter rent faktisk at skabe hjemmel for nettoafregning for privat forbrug.Syneshellereviskalgåefteratlaveeetnotat/fremlæggelseimorgen,hvorisiger1)væretennogetmodsætningsfuldlovgivningogpraksispådetteområde,somderbørgøresklarere.2)bærendeprincipperbør- jf. forliget -væresåstorligestillingsommuligtogklarhed.3)derforbørtilvejebringesgrundlagforatalmeneboligforeningerbehandlespåsammemådesomejerforeningerellerandelsforeninger-ogparcelhuse.4)pådenbaggrundforeslåsa)ændringafbekendtgørelseiftsideordnedeaktiviteterb)ændringaflov,såalmenemåopkræveelrelateredeudgifterc)klargørelsearvoresegenbekendtgørelse.Dermedopstårligestilling,ogbedrevilkårforalmene,idet -somdetElsetidenharværetlagttilgrund- atEUreglerikkegørdet muligt at binde et mindretal, hverken i almene eller andreforeninger.5)hvordanstillerdettesådealmeneiftBLsindvendingerogØbro:markantbedre

Resumé:Dererfølgendehovedområder,somfortsatskalløses,indenL86omstøttentilsolcellerogøvrigeVE-anlægkanlandeshelt:a)Besvarelseaf42KEB-spmtil L 86b)Løsningifht.husstandsmøllerc)Løsning/afklaringifht.fællesanlæg(400kW-dispensation,skattevilkår,BBLM-bekendtgørelserm.v.)d)Forsvarforforudsætningerneforlovforslaget,særligtanlægsomkostningernee)Statuspå/afklaringafDEsannonceringomkommendeopkrævningaftarifferhossolcelleejerneMeddenneforelæggelsebehandlespkt.comfællesanlæg.Emnerne i b-ebehandlessamletpåforligskredsmødetden11.december,mensagernekørerenkeltvisopmedløsningsforslagforudforsamlesagmedmaterialetilforligskredsmødet.Baggrund:Se sag fra ENSNettoafregningforfællesanlægogØbro95NotaterneomnettoafregningforfællesanlægogforØbro95indstillesdeltmedPerClausen,jf.ENS'svedlagtesag.Detvurderesogså,atministerenmedfordelkanringetilPerClausenmandag10.decemberforindenforligskredsmødetattaleemnetigennem,jf.ogsåsagmedmødematerialetilforligskredsmødet.Det anbefales desuden, at det vedlagte notat deles med hele forligskredsen,dadetpåforligskredsmødet11.decemberkanværeenfordelift.atlukkesagen,atalleordførerekendersvareneisagen-ikke kun PerClausen,somharstilletspørgsmåltilfællesanlægogboligforeninger.Mailtekst til forligskredsen:"KæreforligskredsJegerblevetspurgttilreglernefornettoafregningforfællesanlægibl.a.boligforeninger,somIngeniørenharbragtenrækkeartikleromiløbetafdesenestedage.JegsenderhertiljeresorienteringtonotateromnettoafregningforfællesanlægogforboligforeningenØbro95.Med venlig hilsenMartin"BL -DanmarksAlmeneBoliger:beredskabpåhøringssvarDererudarbejdetetnotatmedtabelmedsvarpådekritikpunkter,somBLharrejstidereshøringssvartillovforslaget (jf.vedlagte).KEBMINogENSholderdesudenmødemedFransClemmesenfraBLmandagmorgen10.december.Evt.pointerellerspørgsmålherfravilbliveforelagtsomsupplerendematerialetilministeren.400 kW-loftogfællesanlægPerClausenhenviserisinemailogsåtilsittidligerefremsatteforslagommulighedfordispensationfra400kW-loftet.Svarherpåfølgeriseparatforelæggelse.ELharanmodetom,atderiudformningenaflovforslagetomstøttetilsolcelle-anlæg"indføresenmulighedforatfællesanlæg,dererforankretimangemedlemmerkansøgeomdispensationfraloftetpåde400kW.Endispensationkansåledesværeforankreti,atanlæggetforatfåde145øreikkemåværestørreendsvarendetilbeboernesellermedlemmernesegetforbrug."Ministerenharsvaret,atlovforslageterendirekteudmøntningafdenaftale,somheleforligskredsen indgik,hvorfordererbehovforathøredeandreforligsparterførensådanændringevt.indarbejdesilovforslaget,ogatministerendesudengernevillehavesitsystemsvurderingafforslaget.Energistyrelsen anbefaler,jf. vedlagte notat,atEnhedslistensforslagimødekommesved,atloftetpå400kW

RØD: Opfølgning på spørgsmål fra Per Clausen om solceller ialmene boliger samt mulige forbedringer for fællesanlæg ogsvar på kritikpunkter i BL’s høringssvarIndstilling:Det indstilles, at ministeren orienterer sig i nedenstående vedrørende reglernefor nettoafregning for almene boliger.Det indstilles, at ministeren godkender de to vedlagte notater, der besvarer PerClausens spørgsmål og forslag om en bundgrænse for fællesanlæg, og at dissesendes til Per Clausen sammen med forslaget til mailtekst nedenfor samt til re-sten af forligskredsen til orientering.Notatet om Øbro 95 kan også udleveres til Ingeniøren.Godkendt af Energistyrelsens direktion den 7. december 2012.Resumé:Per Clausen har på baggrund af en konkret sag (Øbro 95) stillet spørgsmål tilreglerne for nettoafregning for almene boliger. Per Clausens spørgsmål er ce n-treret om, hvorvidt reglerne er blevet forringet for boligforeninger, hvilket hanmener ikke var en del af solaftalen. Ingeniøren har desuden taget sagen op ogkørt den ganske aggressivt. Freelancejournalist Steen Hartvig sidder i bestyre l-sen for Øbro 95.Den konkrete sag handler om, at økonomien i et projekteret fælles solcellea n-læg i boligorganisationen Øbro 95 skulle være blevet væsentlig forværret af lov-forslaget om sol (L 86). Sagen er beskrevet nærmere i det vedlagte notat omØbro 95. Kernen i Øbro95 sagen er, atØbro95’s projekt var økonomisk rentabelt før solaftalen pga. årsne t-toafregning af fællesforbruget. Med timeafregning hænger regnestykkeifølge Øbro85 ikke sammen.

Øbro95 ændrede deres projekt efter solaftalen i den tro, at de kunne ne t-toafregne deres samlede energiforbrug (både privat og fælles), hvis fo r-eningens medlemmer blev én elkunde (med en fællesmåler). Dette vur-deres dog ikke muligt pga. MBBLs love. Bemærk at L86 ikke ændrer veddette.Vedlagt er også et notat, der beskriver muligheder for nettoafregning for fælle s-anlæg. De to notater foreslås sendt til Per Clausen sammen med nedenståendemailtekst samt til forligskredsen til orientering.Desuden er vedlagt et prik-papir med hovedkonklusionerne i sagen, et notat ommuligheder for at forbedre vilkårene for fællesanlæg samt et skema med svarpå kritikpunkter i BL’s høringssvar.

Per Clausens forslag om bundgrænse for egetforbrugSom BL anfører i høringssvaret til L 86 vil boligforeninger, der udelukkende net-toafregner forbruget til fælles formål, formentlig have en lavere andel af eget-forbrug end husstande.BL og Per Clausen anbefaler på den baggrund en bundgrænse for andelen afegetforbrug. En sådan bundgrænse er ikke forenelig med timenettoafregning,da timenettoafregning netop opgøres time for time og ikke på årsbasis.Forslag til mailtekst til Per Clausen”Kære PerDu har stillet flere spørgsmål om fællesanlæg, som er forsøgt besvaret nedenforeller i vedhæftede notater.I forhold til dit forslag om at indføre en bundgrænse, er det ikke fore nelig medtimenettoafregning, da timenettoafregning netop opgøres time for time og ikkepå årsbasis. Et fast minimum for egetforbruget betyder i praksis, at man giver2

årsnettoafregning for en del af produktionen, mens resten sælges uden nettoa f-regning.I forhold til dit spørgsmål om L86 forringer almene boligselskabers mulighed forat nettoafregne deres samlede elforbrug er svaret kort, at det ikke er tilfældet.For uddybende vil jeg henvise til vedhæftede notater, som redegør for proble m-stillingen.Med venlig hilsenMartin”Presse:Vedlagte notat om Øbro 95 kan udleveres. Bilaget med punktopstillingen samtsvarene på BL’s kritikpunkter kan anvendes som presseberedskab.Vedlagt:1) Notat om nettoafregning i Øbro 95 (kan sendes til Per Clausen)2) Notat om nettoafregning for fællesanlæg, boligforeninger og lejere (kansendes til Per Clausen)3) ”Prik notat” med kort beskrivelse af problemstillingen4) Henvendelse fra Per Clausen vedr. L 86 og fællesanlæg5) Notat om muligheder for at forbedre vilkårene for fællesanlæg6) Skema med svar på kritikpunkter i BL’s høringssvar7) BL’s høringssvar

Nettoafregning i Øbro 95Solcelleprojekt hos Øbro 95Ingeniørens nyhedsmagasin har skrevet en række artikler om et solcelleprojekt i Øbro 95, derer almene boliger i en afdeling under KAB.De mest detaljerede oplysninger om projektets udformning er fremkommet i et debatindlægpå Ingeniørens hjemmeside ing.dk skrevet af bestyrelsesmedlem i Øbro 95 Steen Hartvig Ja-cobsen.Af debatindlægget fremgår, at der oprindeligt var planlagt et anlæg på 48 kW til dækning afen del af afdelingens almindelige fællesforbrug på årligt 70.000 kWh. Med årsnettoafregningville hele produktionen kunne afregnes som anvendt til dækning af forbrug.Med L 86 og ændringen af nettoafregningsbekendtgørelsen er der ikke længere mulighed forat nettoafregne på årsbasis, hvorfor en stor del af produktionen fra det projekterede anlægville skulle sælges til 1,45 kr./kWh. Dette er en forringelse af økonomien i projektet, der hidtilkunne regne med en værdi over 2 kr./kWh af hele produktionen.Af debatindlægget fremgår videre, at for fortsat at kunne få overskud på projektet hos Øbro95, blev dette ændret, så hele foreningen ville slå sig sammen og blive til én elforbruger (medfælles elmåler) under antagelse af, at de derved fik mulighed for at kunne nettoafregne påtimebasis i det samlede forbrug i foreningen (både privat- og fællesforbrug). I den forbindelseblev størrelsen af det projekterede anlæg øget fra 48 til 115 kW.Nettoafregning for en boligforening som én forbrugerEnerginet.dk oplyser, at en samling af foreningens elforbrug på en fælles afregningsmålersamt etablering af bimålere i hver boligenhed vil gøre det muligt at nettoafregne i det samledeforbrug. Det er en betingelse for at opnå nettoafregning, at produktionsanlægget ejes 100 % afforbrugeren. Det er i overensstemmelse med hidtidig praksis på området, at flere husstande,der i fællesskab afregner elforbruget i forhold til netvirksomheden over en afregningsmåler,betragtes som én forbruger. Dette gælder både kollektiver, der reelt ikke kan opdele forbruget,og bebyggelser med flere lejligheder. Hvis et solcelleanlæg ejes 100 % af samme forbrugsfæl-lesskab, er kravet om ejerskab overholdt både efter nettoafregningsbekendtgørelsen og efterlov om afgift af elektricitet.Side 1

Det fremgår dog af elforsyningsloven på baggrund af et EU direktiv, at enhver forbruger harret til frit at vælge elleverandør. Det kan derfor ikke vedtages ved flertalsbeslutning, at allelejligheder skal aftage el i fællesskab, ligesom det skal stå enhver frit at træde ud af afreg-ningsfællesskabet.Der er ikke foreslået ændringer af denne model med L 86. Men i praksis er den kun mulig forandelsbolig- og ejerforeninger og kan ikke anvendes af almene boligforeninger – jf. nedenfor.Nettoafregning for lejere ikke mulig i almen boligforeningØbro 95 er samtidig underlagt almenlejeloven, hvor det af nyere retspraksis fremgår, at op-krævning af beløb hos den enkelte lejer udover lejen kræver udtrykkelig hjemmel. Det er efterMinisteriet for By, Bolig og Landistrikters opfattelse yderst tvivlsomt, om der er en sådan til-strækkelig klar hjemmel i lejeloven eller i almenlejeloven til at opkræve udgifter til el for-brugt i lejemålet. Afregning for el til andet end varme kan således formentlig alene ske ved af-regningsmålere i direkte aftaleforhold mellem lejer og elleverandør.Når udlejer, herunder en almen boligorganisation ikke må opkræve udgifter til el hos de en-kelte husstande, kan udlejer heller ikke nettoafregne produktionen fra et fælles solcelleanlæg idet samlede elforbrug fra husstandene og til fælles formål. Øbro 95 kan derfor ikke undergældende lovgivning nettoafregne produktionen i det samlede elforbrug.Almene boligforeningers mulighed for at nettoafregne det samlede elforbrug er der ikke æn-dret ved med L 86 eller den politiske aftale.KonklusionL 86 ændrer ikke ved almene boligforeningers mulighed for at nettoafregne det samlede el-forbrug.Men det vurderes yderst tvivlsomt, om der er tilstrækkelig hjemmel i almenlejeloven og leje-loven til, at elforbrugerne i Øbro 95 kan slå sig sammen og blive til én elforbruger (med fæl-les elmåler) og derved få mulighed for at kunne nettoafregne på timebasis i det samlede elfor-brug i foreningen (både privat- og fællesforbrug).

Nettoafregning for fællesanlæg, boligforeninger og lejereRegler om nettoafregningReglerne om nettoafregning indebærer i praksis, at en elforbruger, som producerer en del afsin strøm selv, kan anvende den egenproducerede strøm uden at betale elafgifter og PSO-tarif.Nettoafregningen reguleres både af bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter afelektricitet (nettoafregningsbekendtgørelsen), der er udstedt i medfør af elforsyningsloven un-der Klima-, Energi- og Bygningsministeriets ressort, og af lov om afgift af elektricitet underSkatteministeriets ressort. Lejere er desuden underlagt lejelovgivningen under Ministeriet forBy, Bolig og Landdistrikters ressort.Boligforeninger kan nettoafregne for fællesforbrugEn boligforening må gerne nettoafregne produktionen fra et solcelleanlæg i sit eget fælles el-forbrug (f.eks. lys på fællesarealer, vaskeri, fælleshus etc.).Det er som udgangspunkt ikke muligt at nettoafregne individuelt elforbrug ved fælles-ejede anlægHvis flere forbrugere går sammen om at etablere et elproducerende anlæg, kan de som ud-gangspunkt ikke nettoafregne deres individuelle elforbrug. Princippet er, at når elproducent(ejer af produktionsanlægget) og elforbruger ikke er den samme person, eller produktionenikke leveres direkte til ejerens egen elinstallation, er der tale om salg af el, der belastes medtariffer, elafgifter og PSO.Boligforening kan dog nettoafregne elforbrug udover fællesforbrugetEfter reglerne i elafgiftsloven og nettoafregningsbekendtgørelsen kan boligforeninger dog net-toafregne elforbrug udover fællesforbruget. Det skyldes, at flere elforbrugere i eksempelvis enandelsboligforening eller en ejerforening kan desuden beslutte frivilligt at slå sig sammen tilat blive én elforbruger. En central forudsætning for denne model er, at enhver elforbruger harmulighed for at træde ud af fællesskabet for at udnytte sin ret til frit valg af elleverandør. Detfremgår af elforsyningsloven på baggrund af et EU direktiv, at enhver forbruger har ret til fritat vælge elleverandør. Det kan derfor ikke vedtages ved flertalsbeslutning, at alle lejlighederskal aftage el i fællesskab, ligesom det skal stå enhver frit at træde ud af afregningsfællesska-bet.En andelsboligforening eller en ejerforening kan på vegne af et sådant forbrugsfællesskab net-toafregne produktionen fra et solcelleanlæg i det samlede forbrug under forudsætning af, atSide 1

det er forbrugeren, der 100 % ejer solcelleanlægget. Denne mulighed udnyttes i et vist omfangaf ejerforeninger og andelsboligforeninger, hvor foreningen ejer solcelleanlægget og står somelforbruger på vegne af ejerne eller andelshaverne. Her måles alle andelshaveres elforbrug ognettoproduktion som et samlet forbrug hos andelsboligforeningen på en fælles hovedmåler. Itilknytning hertil vil der være installeret en bimåler hos hver enkelt andelshaver, hvor det in-dividuelle elforbrug hos hver enkelt måles og afregnes. Der er i denne konstruktion ikke nogetaftaleretligt forhold mellem andelshaveren og netvirksomheden. Det er kun foreningen, somer forbruger og abonnent på hovedmåleren i forhold til netvirksomheden. Hvis en enkelt an-delshaver eksempelvis ikke kan betale for sit elforbrug indebærer det, er det er foreningen,som hæfter over for elleverandøren og må bære tabet (alle andelshaverne i fællesskab).En alternativ til ovenstående model er, at hver enkelt andelshaver eller ejer etablerer et indivi-duelt anlæg og har sin egen ledning fra VE-anlægget til den enkeltes bolig. Herved kan dernettoafregnes for det individuelle elforbrug.Nettoafregning for lejere ikke mulig i almen boligforeningAlmene boligforeninger har ikke samme mulighed for nettoafregning af elforbrug som andels-og ejerforeninger som følge af lejeloven og almenlejeloven. Der er ikke ændret på dette i for-bindelse med L 86.Det fremgår af nyere retspraksis, at opkrævning af beløb hos den enkelte lejer udover lejenkræver udtrykkelig hjemmel. Det er efter Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters opfat-telse yderst tvivlsomt, om der er en sådan tilstrækkelig klar hjemmel i lejeloven og almenleje-loven til at opkræve udgifter til el forbrugt i lejemålet. Afregning for el til andet end varmekan således formentlig alene ske ved afregningsmålere (ikke bimålere eller fordelingsmålere)i direkte aftaleforhold mellem lejer og elleverandør. Det betyder, at en udlejer heller ikke kanopsætte og nettoafregne fælles solcelleanlæg for ejendomme med flere lejemål, bortset frafællesforbruget.Hvis en boligforening havde denne adgang, ville det også betyde, at de enkelte lejere indirektekom til at skulle hæfte og betale for hinanden i tilfælde, hvor eksempelvis en lejer ikke villevære i stand til at kunne betale for sit elforbrug, idet det alene ville være lejerforeningen, somhavde status som forbruger og abonnent på hovedmåleren i forhold til netselskabet. Når deralene er et direkte aftaleforhold mellem den enkelte lejer og elleverandør, er det de andre leje-re uvedkommende, om eksempelvis en eller flere lejere ikke kan betale for sit elforbrug.Særregel for nettoafregning for enkelte lejere er ophævetSom beskrevet ovenfor kan almene boligforeninger ikke tidligere haft mulighed for at nettoaf-regne individuelt elforbrug.Men en mindre gruppe lejere (fx folk der bor til leje i et hus), med solceller tilsluttet egen for-brugsinstallation og individuelt afregnet forbrug havde tidligere adgang til årsbaseret nettoaf-regning af PSO-tariffen (men ikke nettoafregning af afgifter). Det skyldes, at nettoafregnings-bekendtgørelse (udstedt i medfør af elforsyningsloven), indeholdt en særregel, der undtog le-jere fra kravet om 100 pct. ejerskab under forudsætning af, at anlægget var tilsluttet lejerensegen forbrugsinstallation, og at lejerens elforbrug blev afregnet individuelt.

Denne særregel er midlertidig ikke afspejlet i lov om afgift af elektricitet, hvor der er krav om100 pct. ejerskab som forudsætning for nettoafregning af afgifter.For at sikre overensstemmelse med reglen i lov om afgift af elektricitet og nettoafregningsbe-kendgørelsen, er særregelen i nettoafregningsbekendtgørelsen ikke videreført i den nye netto-afregningsbekendtgørelse. Ændringen er ikke en følge af L 86 og den politiske aftale, men entilpasning til gældende skattelovgivning, der har afventet ændringerne som følge af den politi-ske aftale. Der er ikke sket ændringer i de øvrige regler nævnt i de foregående afsnit.Herefter gælder kun de generelle regler om nettoafregning, som bl.a. kræver, at anlægget er100 pct. ejet af forbrugeren. Anlæg, der ikke ejes af forbrugeren, betragtes som produktions-anlæg. For lejere med eksisterende anlæg gælder overgangsordningen på 20 år.

Hovedpunkter i nettoafregning for fællesanlæg i boligforeningerGenerelt om boligforeningerDet grundlæggende princip for nettoafregning er, at en elforbruger producerer en delaf sin strøm selv og kan anvende den egenproducerede strøm uden at betale afgifter ogPSO.En boligforening kan nettoafregne produktionen fra et solcelleanlæg i foreningens fæl-les forbrug (fx lys, vaskeri, fælleshus, etc.), men ikke for resten af forbruget.Flere elforbrugere i f.eks. en andelsboligforening eller en ejerforening kan slå sigsammen til at blive én elforbruger. Enhver elforbruger har dog mulighed for at trædeud af fællesskabet for at udnytte sin ret til frit valg af elleverandør.Dette er ikke muligt i almene boligselskaber. Her kan udlejer ikke opsætte og nettoaf-regne fælles solcelleanlæg for ejendomme med flere lejemål, bortset fra fællesforbru-get. Opkrævning af beløb hos den enkelte lejer udover lejen kræver udtrykkelighjemmel. Det er tvivlsomt, om der er en sådan tilstrækkelig klar hjemmel i lejelovenog almenlejeloven til at opkræve udgifter til el forbrugt i lejemålet. Dette er der ikkeændret på i forbindelse med L86.Specifik på Øbro 95Øbro 95’s projekt var før solaftalen bundet op på, at alt fællesforbrug kunne årsnet-toafregnes.Efter solaftalen har Øbro 95 ændret projektet, så anlægget gøres større, mod en for-ventning om, at de kunne nettoafregne både fælles og individuelt forbrug.Øbro 95 er imidlertidig en almen boligforening og kan – jf. ovenfor – derfor ikke un-der gældende lovgivning nettoafregne produktionen i det samlede elforbrug.Øbro 95 kritiserer L 86 for, at en særregel er ændret (se nedenfor), hvilket dog ikkehar konsekvens for almene boliger.Konklusion: Øbro 95’s projekt, som var økonomisk rentabelt før solaftalen pga.årsnettoafregning af nettoforbrug, er ikke økonomisk rentabelt i dag. Og Øbro 95’sønske om at nettoafregne al produktion vurderes ikke mulig – jf. MBBLs love.Ændring af særregel i bekendtgørelseEn mindre gruppe lejere (ikke relevant for almene boligforeninger, da de ikke kan net-toafregne individuelt elforbrug jf. ovenfor), med solceller tilsluttet egen forbrugsinstal-lation og individuelt afregnet forbrug havde tidligere adgang til årsbaseret nettoafreg-ning af PSO-tariffen (men ikke nettoafregning af afgifter). Det skyldes, at nettoafreg-Side 1

ningsbekendtgørelse (udstedt i medfør af elforsyningsloven), indeholdt en særregel,der undtog lejere fra kravet om 100 pct. ejerskab.Denne særregel er imidlertid ikke afspejlet i lov om afgift af elektricitet, hvor der erkrav om 100 pct. ejerskab som forudsætning for nettoafregning af afgifter.For at sikre overensstemmelse med reglen i lov om afgift af elektricitet og nettoafreg-ningsbekendgørelsen, er særregelen i nettoafregningsbekendtgørelsen ikke videreført iden nye nettoafregningsbekendtgørelse.Ændringen er ikke en følge af L 86 og den politiske aftale, men en tilpasning til gæl-dende skattelovgivning der har afventet ændringerne som følge af den politiske aftale.

Jeg har fra anden side fået oplyst, at følgende model hidtil har kunnet lade sig gøre:Nettomålerordningen gælder for hver lejlighedsindehaver, der ønsker at være med til at dele et fællessolcelleanlæg. På samme matrikel kan der installeres et solcelleanlæg, der har en kapacitet på maksimalt 6kWp pr. deltagende lejlighed. Derudover må der pr. 100 m2 bygning være 6 kWp anlæg til fælles strøm.Ordningen gælder uanset om der er tale om en privat udlejningsejendom, andelslejligheder eller en almeneboliger.Forudsætninger herfor er:1. Hver deltagende lejlighedsindehaver skal underskrive en erklæring, hvor man fraskriver sig retten tilfrit valg af el leverandør2. Der skal være en fællesmåler3. Der skal være en fordelingsmåler pr. lejlighed4. Ingen krav om min. tilslutning af antal lejere

Muligheder for at forbedre vilkårene for fællesanlæg, som ikke koster flerepengeSærligt EL fokuserer på, at vilkårene for solceller i almene boliger skal være tilstrækkeligtgode. Samtidig kan der ikke inden for ministerens mandat fra ØU tildeles flere penge end det,der indgår i aftalen om en strategi for solceller og øvrige små VE-anlæg.Nettoafregning i foreningens samlede forbrug i både husstande og til fælles formålI aftalegrundlaget indgår, at fællesanlæg kun kan nettoafregne i forbruget til fælles formål.Det er siden blevet endeligt afklaret mellem Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og Skat-teministeriet, at ejer- og andelsboligforeninger under visse forudsætninger kan opnå en størreandel af egetforbrug med nedenstående model. Som det beskrives nedenfor, kan modellen ik-ke benyttes i udlejningsejendomme, herunder almene boliger.Flere elforbrugere i eksempelvis en andelsboligforening kan beslutte frivilligt at slå sig sam-men til at blive én elforbruger under forudsætning af, at enhver elforbruger har mulighed forat træde ud af fællesskabet for at udnytte sin ret til frit valg af elleverandør.Et sådant forbrugsfællesskab kan efter både lov om afgift af elektricitet og nettoafregningsbe-kendtgørelsen nettoafregne produktionen fra et solcelleanlæg i det samlede forbrug fra hus-standene og til fælles formål under forudsætning af, at det er forbrugeren, der 100 % ejer sol-celleanlægget.Vilkårene for fællesanlæg i ejer- og andelsboligforeninger er således bedre end forventet vedindgåelse af aftalen uden, at dette kræver ændring af hverken aftaletekst eller lovforslag. Mu-ligheden for frit leverandørvalg kan dog tilføje en usikkerhed om projektets langsigtede øko-nomi, da produktionen ikke kan nettoafregnes i forbruget hos forbrugere, der har meldt sig udaf forbrugsfællesskabet.Det fremgår af elforsyningsloven på baggrund af et EU direktiv, at enhver forbruger har ret tilfrit at vælge elleverandør. Det kan derfor ikke vedtages ved flertalsbeslutning at alle lejlighe-der skal aftage el i fællesskab, ligesom det skal stå enhver frit at træde ud af afregningsfælles-skabet.Side 1

I forhold til lejere fremgår det af nyere retspraksis efter lejelovgivningen, at opkrævning afbeløb hos den enkelte lejer udover lejen kræver udtrykkelig hjemmel. Det er yderst tvivlsomt,om der er en sådan tilstrækkelig klar hjemmel i lejeloven eller i almenlejeloven til at opkræveudgifter til el forbrugt i lejemålet. Afregning for el til andet end varme kan således formentligalene ske ved afregningsmålere i direkte aftaleforhold mellem lejer og elleverandør.Lejelovgivningen medfører dermed, at en udlejer, herunder en almen boligorganisation, ikkemå opkræve udgifter til el hos de enkelte husstande og derfor ikke kan nettoafregne produkti-onen fra et fælles solcelleanlæg i det samlede elforbrug fra husstandene og til fælles formål.

Flytte støtte fra private til fælles anlæg (fx 125 øre/kWh vs. 150 øre/kWh)Fællesanlæg i boligforeninger må antages at blive undtagelsen frem for reglen. Forøgelsen til145 øre/kWh for fællesanlæg antages kun at øge udbygningen med i alt 20 MW frem til 2020.En reduktion på 5 øre/kWh for erhverv og enkeltstående husstande forventes at reducere ud-bygningen mere end en forøgelse på 5 øre/kWh vil øge udbygningen med fællesanlæg.BL taler om 170 øre/kWh, der vil øge PSO udgifterne til fælles anlæg markant, både fordi detvil give mange flere fællesanlæg end forudsat, og fordi det vil øge udgiften til det enkelte an-læg. En sådan forøgelse kan ikke gennemføres inden for mandatet fra ØU.Hvis fællesanlæg defineres, så de også omfatter landsbyfællesskaber og andre grupper, derikke nødvendigvis bor sammen og etablerer solceller på deres bolig, kan støtten til fællesan-læg fremme økonomisk effektive fællesanlæg på bar mark. Til denne type anlæg er 145øre/kWh uden nogen form for nettoafregning rigeligt til at sikre tilbagebetalingstider under 10år.

Afskaffe muligheden for nettomålerordning for fælles anlægs fællesforbrug, men i stedethøjere støtteUden mulighed for nettoafregning skal afregningsprisen formentlig op i nærheden af mindst 2kr./kWh for at stille BL tilfreds. BL vil vurdere resultatet på den samlede økonomi i anlægget,hvorfor en omfordeling af betalingen fra nettoafregning til PSO ikke vil have nogen betydningfor dem. Det ville i øvrigt være svært at begrunde, hvis nettomålerordningen for denne kate-gori skulle afskaffes, da det er en generel regel for egenproducenter af elektricitet.Det hører med til billedet, at nettoafregning opnås i hele anlæggets levetid, mens PSO-støttenkun ydes i 10 år. En omfordeling, der giver samme totaløkonomi i anlægget, vil således øgestøtteudgifterne frem til 2020.Skattepligt for almene boligers salg af elEfter gældende regler i selskabsskatteloven (§ 3, stk. 1, nr. 6) kan en boligorganisation - udenat miste sin skattefrihed – producere el og varme. Det er imidlertid en betingelse, at boligor-ganisationen betaler skat af indtægterne herved. Ved opgørelsen af den skattepligtige ind-komst kan fradrages udgifter til investeringen efter erhvervsskatteordningen.Side 2

Puljer på FL13, der kan bidrage til at fremme solcelleanlæg i almene boligerSom en del af finanslovsaftalen for 2013 er der aftalt følgende puljer, der efter aftale mellemregeringen og EL formentlig kan bidrage til at fremme solcelleanlæg i almene boliger:Der afsættes en pulje på i alt 200 mio. kr. fordelt med 100 mio. kr. i 2013 og 100 mio.kr. i 2014. Midlerne i puljen målrettes indsatser, der understøtter den grønne omstil-ling og fremmer beskæftigelsen. Puljen udmøntes af aftaleparterne bag Finanslovenfor 2013.Der afsættes 20 mio. kr. til en særlig energisparepulje målrettet den almene boligsek-tor. Med puljen kan boligorganisationer og -afdelinger søge støtte til udarbejdelse afenergihandlingsplaner og til forsøgsprojekter vedr. nye måder til at opnå energiforbed-ringer.Der afsættes 40 mio. kr. i 2013 til etablering af en grøn omstillingsfond, der kan un-derstøtte forretningsudvikling, produktion, salg og markedsføring af grønne produkter.Der afsættes 30 mio. kr. i 2013 til fremme af nye energiteknologier i regi af Klima-,Energi- og Bygningsministeriets teknologiindsatser, herunder 25 mio. kr. til solcellerog brint.Forsk VE (25 mio. kr. årligt fra energiaftalen) har allerede mulighed for at støtte solcellean-læg og har gjort det i tidligere ansøgningsrunder.

BL – Danmarks Almene Boliger har i høringssvar til L 86 om sol anført en rækkekritikpunkter og spørgsmål under fire hovedkategorier: 1) tilbagebetalingstid, 2)ensartede støttevilkår for parcelhuse og boligforeninger, 3) løsningsforslag og4) skattemæssige aspekter.BL’s hovedargument er, at aftalen og lovforslaget ikke giver boligforeninger entilbagebetalingstid på 10 år, ligesom der ikke opnås ensartede støttevilkår forparcelhuse og boligforeninger. BL anfører, at det derfor er nødvendigt at gen-overveje afregningssatserne og/eller støtteperioden for forhøjet støtte for salgaf overskudsproduktion af el.BL’s kritikTilbagebetalingstid - genereltBL anfører, at 10 års tilbagebeta-lingstid er urealistisk med de nyestøttevilkår.SvarLovforslaget øger støtten til over-skudsproduktion fra fællesanlæg væ-sentligt, da disse anlæg hidtil er blevetafregnet med 60 øre/kWh for el leve-ret til elnettet, og kun det fælles elfor-brug har kunnet opnå årsbaseret net-toafregning. Det er imidlertid ikkehensigtsmæssigt at garantere en be-stemt tilbagebetalingstid, da mangeukontrollable parametre spiller ind –ikke mindst vejret. Det vil desudensætte markedskræfterne ud af spil ogholde priserne kunstigt høje.I aftaleteksten er der fremhævet, athensigten er at sikre ensartede øko-nomiske vilkår for anlæg der kan net-toafregne og fællesanlæg. I forbindel-se med evalueringen i 2015 vurderesdet, om denne hensigt er opfyldt.Anlæg etableret til en lav, men reali-stisk pris vil kunne opnå en tilbagebe-talingstid på 10 år uden forrentningselv ved 5 % egetforbrug.

Hvis særlige forhold gør anlægget dyrtkan tilbagebetalingstiden blive lang.Støttereglerne kan ikke indrettes efter,at det dyrest mulige anlæg skal værerentabelt.Det er ikke hverken muligt eller øn-skeligt at lovgive med en detaljerings-grad, der helt eliminerer variationermellem forskellige forhold hos kom-mende solcelleejere, hverken for par-celhusejere eller for fællesanlæg i bo-ligforeninger.En støtte fastsat efter garanteret til-bagebetalingstid uanset lokale forholdvil betyde højere anlægspriser på sol-celleanlæg, da markedet vil tilpassesig efter, at støtten kan justeres op, jf.også nedenfor om løsningsforslag omløbende tilpasning af støtten.Den politiske aftale sigter efter 10 årstilbagebetalingstid uden indregning afrenteudgifter.

Tilbagebetalingstiden afhænger vold-somt af, hvilke anlægspriser manlægger til grund og hvilken forrentningder indregnes. Anlæg etableret til enlav, men realistisk pris vil kunne opnåen tilbagebetalingstid på 10 år udenforrentning selv ved 5 % egetforbrug.De elpriser, der er lagt til grund i be-regningerne, er ENS’s fremskrivningom elprisernes udvikling, som ogsåanvendes i andre energipolitiskefremskrivninger. Det vil være enuhensigtsmæssig afvigelse fra norma-le beregninger på området, hvis andreantagelser om elpriserne anvendes.Med afskaffelsen af årsnettoafregningfor nye anlæg overgår boligforeningermed enfamilieshuse til den almindeli-ge nettoafregning, hvor en af forud-sætningerne er, at anlægget er 100 %ejet af forbrugeren. Dermed forsvinderdisse lejeres mulighed for at nettoaf-regne nye anlæg. Se uddybning i no-tat til Per Clausen om nettoafregningfor fællesanlæg.Anlæg i boligforeninger dimensionerettil at dække forbruget til fælles formålpå årsbasis kunne hidtil nettoafregnehele produktionen, men må nu sælgeen væsentlig andel til 145 øre/kWh.Den tilsvarende forringelse for privatehusstande er umiddelbart større, danye anlæg fremover kan nettoafregnepå timebasis og sælge overskuddet til1,30 kr./kWh.Når det drejer sig om fællesanlæg, måandelen af egetforbrug dog forventesat være lavere, idet der udelukkendenettoafregnes i forbrug til fælles for-mål, mens der ikke kan nettoafregnesi en husstands forbrug.Den højere afregning til fællesanlæger derfor aftalt for at kompensere for3

den lavere andel af egetforbrug påtimebasis, når der udelukkende netto-afregnes i forbrug til fælles formål.I forbindelse med revurderingen i2015 vil det blive vurderet, om der,som ønsket, er sikret ensartede øko-nomiske vilkår for anlæg, der kan net-toafregne og fællesanlæg.Løsningsforslag: Ensartede vilkårved at boligforeninger kan (årsnetto-)afregne hele ejendommens samledeelforbrug inkl. et forbrug svarende tilbeboernes elforbrug samtidig med enbegrænsning på anlægsstørrelse påfx 4 kW pr. husstand i foreningen(samt bortfald af 400 kW-loft)Ejer- og andelsboligforeninger kanunder visse forudsætninger benytteden af BL skitserede model.På grund af begrænsninger i lejelov-givningen kan modellen ikke benyttesi udlejningsejendomme, herunder al-mene boliger.Se notat om nettoafregning for fælles-anlæg, boligforeninger og lejereGrænsen på 400 kW er møntet på atbegrænse udbygningen med meget sto-re industrielle solcelleanlæg, der udeluk-kende leverer til nettet.Det er hensigten, at der skal fastsættesen nærmere afgrænsning af, hvad deromfattes af kategorien fællesejede an-læg. En sådan afgrænsning kan i forholdtil fællesanlæg træde i stedet for 400kW-loftet, jf. også notat om Enhedsli-stens ønske om mulighed for dispensati-on.L 86 gennemfører netop en attraktivafregningspris for el fra solceller, derleveres til elnettet. Nettoafregning kanfravælges.

ventes, at en løbende tilpasning afstøtten på denne måde vil betyde hø-jere anlægspriser på solcelleanlæg,da markedet vil tilpasse sig efter, atstøtten kan justeres op.Løsningsforslag: Differentiering af af-regningssats, så der er tilstrækkeligøkonomi i bygningsintegrerede an-lægLovforslaget fjerner den hidtidigeskelnen mellem anlæg på huset ogbygningsintegrerede anlæg. Det lige-stiller bygningsintegrerede anlæg medpåmonterede anlæg. For hvert enkeltprojekt må en samlet vurdering aføkonomi og æstetik afgøre, hvilkenløsning der vælges.Fra 1. januar 2013 kan energiselskaber-ne ikke længere medregne solceller somen besparelse.Denne ændring er gennemført for at øgeadditionaliteten i besparelsesindsatsen,da det relativt lille tilskud fra energisel-skaberne ikke sås at rykke væsentligtved økonomien i solcelleanlæg.Skatteministeriets bemærkninger fra hø-ringsnotatet:”Boligselskaber er fritaget for skattepligtaf udlejningsvirksomheder. Indtægterved salg af elektricitet og varme er dogskattepligtig. Dette gælder generelt - og-så for øvrige skattefritagne enheder. Bo-ligselskaberne kan ved opgørelse af deskattepligtige indtægter fradrage de ud-gifter, der er forbundet med den skatte-pligtige produktion af elektricitet og var-me efter de gældende regler. En fritagel-se af boligselskaberne vil være i stridmed dette princip.”Der er nogle udfordringer i forhold til,hvilke sideaktiviteter boligforeningermå udøve, jf. sideaktivitetsbekendgø-relsen til almenboligloven. Ministerietfor By, Bolig og Landdistrikter er vedat forberede en ændring af bekendt-gørelsen, så ændringerne kan træde ikraft hurtigst muligt.

Vurdering af loftet for forhøjet støtte til solcelleanlæg på 400 kWEL har anmodet om, at der i udformningen af lovforslaget om støtte til solcelleanlæg "indfø-res en mulighed for, at fællesanlæg, der er forankret i mange medlemmer, kan søge om di-spensation fra loftet på de 400 kW. En dispensation kan således være forankret i, at anlæggetfor at få de 145 øre ikke må være større end svarende til beboernes eller medlemmernes eget-forbrug."I aftalen om strategi for solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg er der indsat en grænse, såsolcelleanlæg større end 400 kW ikke modtager den forhøjede afregningspris for el leveret tilelnettet.Denne grænse er møntet på at begrænse udbygningen med meget store solcelleanlæg, der ude-lukkende leverer til elnettet.FællesanlægFællesanlæg er ikke nærmere defineret i aftalen, men en logisk afgrænsning er, at anlæggeneikke må være større end svarende til beboernes eller medlemmernes egetforbrug. Efter lov-forslaget fastsættes afgrænsningen af ministeren efter forelæggelse for KEB udvalget.Hvis der anlægges den nævnte afgrænsning af fællesanlæg, kan denne begrænsning træde istedet for loftet på 400 kW. Det vil gøre det muligt for alle grupper af borgere at etablere fæl-lesanlæg svarende til deres egetforbrug, men ikke udover dette. Dermed vil en fast grænse foranlægsstørrelsen være mindre relevant.Den skitserede løsning vurderes at give mere lige behandling af alle fællesanlæg og reducereden administrative belastning i forhold til en mulighed for at søge dispensation for loftet.Kommercielle anlægEfter indgåelsen af aftalen om strategi for solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg har Energi-styrelsen været i kontakt med en projektudvikler, der påtænker at opføre solceller på et størreareal ved Videbæk i Ringkøbing Skjern kommune. I alt påtænkes opført 30 MW, men pågrund af loftet vil projektet blive delt op i flere anlæg af maksimalt 400 kW.I modsætning til vindmøller er solcelleanlæg opbygget af mange små moduler, og kan enkeltopsplittes i et vilkårligt antal enkeltanlæg. De enkelte anlæg vil være fysisk adskilt, og kan igivet fald blive ejet af hvert sit selskab og ligge på hver sin matrikel.Side 1

Da det viser sig at være relativt nemt at omgå loftet, vil det formentlig ikke få stor betydningfor udbygningen med solcelleanlæg. Kommunernes sagsbehandling af de nødvendige lokal-planændringer og byggetilladelser (ca. 9 måneder fra projektudvikleren er klar med sit materi-ale) forventes dog at begrænse udbygningen i 2013. Fra 1. januar 2014 reduceres støtten, menvil formentlig fortsat være attraktiv for store solcelleanlæg.IndstillingDet indstilles, at loftet på 400 kW fjernes for så vidt angår fællesanlæg, som i stedet begræn-ses gennem ministerens afgrænsning af, hvad der anses for fællesanlæg.Det indstilles endvidere, at grænsen indtil videre opretholdes for rene produktionsanlæg, og atudbygningen med store kommercielle anlæg følges nøje.