Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13
L 199 Bilag 17
Offentligt
1245888_0001.png
1245888_0002.png
1245888_0003.png
TilFolketingets Klima- energi og bygningsudvalgetMaj 2013
Status for den danske solcellepolitik1. Danmark har endnu ikke en godkendt solcellelov.Sidst Danmark havde en solcellelovgivning, der var trådt i kraft - var den 19. november 2012.Den nye solcellelov, fremsat den 20. november 2012, træder først i kraft, når EU-kommissionens godkendelse efter statsstøttebestemmelserne foreligger.Hvornår det sker, erder ingen, der ved- her snart 6 måneder efter, at tilmeldingen til nettomålerordningenophørte.Med fremsættelsen af L 199 skal der foretages en tillægsnotifikation til den endnu ikkegodkendte solcellelov (L 86). Hver gang EU-kommissionen har nye spørgsmål forlængessagsbehandlingen med over 2 måneder. L 199 kan udløse nye spørgsmål.Der er derfor et stort behov for, at rammebetingelserne kommer på plads nu, så der skabesnye markedsåbninger - ikke mindst efter, at L 199 er fremsat.
2. Nye rammebetingelser for de almene boliger og udlejningsbyggeri m.v.Klima-, Energi og Bygningsministeriet har sendt et lovforslag i høring, der åbner mulighed for,at lejere i bl.a. almene boliger og udlejningsbyggeri kan nettoafregne deres solcellestrøm. Deter positivt, at det nu ser ud til at falde på plads inden sommerferien.
3. Rammebetingelserne for kommunerne skal også på plads!Men det er også vigtigt, at rammebetingelser for kommunale solcelleanlæg kommer på plads.Mange kommuner opsatte solcelleanlæg i 2012 og har afsat penge på budgetterne til indkøb afsolcelleanlæg i 2013. Men mange afventer, at regeringen fastlægger de nye rammebetingelser.Kommunernes Landsforening har ansøgt om en generel dispensation fra elforsyningslovens § 4,stk. 1, så anlæggene ikke skal udskilles i selvstændige selvskaber. Der skal også ske en afklaringaf modregningsreglerne for bloktilskuddet.
4. Overgangsordninger L 86 (Nettomålerordningen)I forbindelse med afviklingen af nettomålerordningen har der være en række tilfælde, hvorsolcelleejere har fået afslag fra netselskabet på at benytte dengamle” nettomålerordning.De typisk begrundelse for afslaget er:
1.Netselskabet har ikke registreret i deres IT-system, at de har modtaget et stamdatabilag iforbindelse med tilmeldingen.
2.Der har været leveringsproblemer med det anlæg, som der oprindeligt blev indgået aftaleom.Nogle kunder har klaget til Energinet.dk og Energiklagenævnet. I de tilfælde, hvor baggrunden forafslaget har været et af de to ovenstående eksempler, har Energinet.dk og Energiklagenævnetgjort opmærksom på, at loven ikke giver mulighed for dispensation. Uagtet at en mindre fejl – derfør den 20. december nemt kunne rettes – kommer til at betyde, at kunden bliver tilsluttet en heltanden ordning.

5. Overgangsordninger L 199 (Store jordbaserede anlæg)

En del solcellevirksomheder er, som det fremgår af høringssvar og henvendelser til udvalget,kommet i klemme, fordi den danske solcellelovgivning med L 199 ændres med tilbagevirkendekraft - endnu inden den forrige lov (L 86) er trådt i kraft. At en del virksomheder har brugtenergi på at udvikle større jordbaserede anlæg, er en logisk konsekvens af, at rammevilkårenefor kommuner, almene boliger og L 86 ikke er faldet på plads endnu.Forligspartiernes aftale af 19. marts kan betyde at en del solcellevirksomheder må lukke, alenefordi de har handlet i tiltro til den af Folketingets vedtagne lovgivning.
6. Solcellelaug og fællesanlæg der ikke etableres på tage må opgivesEn nyskabelse i den nye solcellemodel (L 86) var muligheden for at oprette fællesanlæg. Detkunne være et anlæg, som er ejet af en gruppe private borgere i forening, og som erdimensioneret efter disse ejeres private elforbrug, men hvor ejerne ikke aftager elektricitetendirekte fra solcelleanlægget. Disse anlæg støttes med 145 øre/kWh i 2013.En del borgere og foreninger var gået i gang med at forberede solcellelaug, men den 19. marts2013 indgik regeringen og energiforligspartierne en ny aftale, hvor støtten til fællesanlæg ogsolcellelaug, hvor anlægget etableres på jorden - nedsættes dramatisk fra 145 øre/kWh til 90øre/kWh.I praksis har det den betydning, at fællesanlæg/solcellelaug etableret på jorden i tilknytning tilf.eks. en energilandsby eller et boligområde ikke længere vil kunne tilbagebetales på omkring10 år.Da der er planer om at indføre en maksimal grænse på 2 km. fra solcelleanlægget tilandelshavernes bopæl, kan det være vanskeligt at finde egnede tagflader indenfor denneradius.
Det er uhensigtsmæssigt, at fællesanlæg og solcellelaug på denne måde unødig begrænses,hvis solcelleanlægget f.eks. kan placeres på marginaljord eller over en parkeringsplads.
7. Anti-dumpingtold og spotmarkedspriserDen 8. november 2012 indledte EU-kommissioen en anti-subsidieundersøgelse af kinesiskesolceller. Samme dag pålagde den amerikanske handelskommission (ITC) kinesiskesolpaneler en betydelig anti-dumpingtoldDen 6. marts 2013 offentliggjorde EU-kommissionen sin beslutning om at pålægge deeuropæiske toldmyndigheder, at registrere import af solceller fra Kina.Senestden 6. juni 2013skal der træffes beslutning om indførelse af en midlertidig antidumpingtold - eventuel medtilbagevirkende kraft.Det er forventningen at en anti-dumpingtold vil påvirke det europæiske spotprismarked forsolceller. Spotpriserne har, i kontrast til hvad Energistyrelsen lagde til grund for deres faktaark,været stigende i begyndelsen af 2013. Konsekvensen kan blive, at markedsprisernestabiliserer sig på et højere niveau end de forudsætninger, der var lagt til grund for den hurtigenedtrapning af det midlertidige pristillæg i den nye solcellelov (L 86).Alt andet lige kan det ændre både tilbagebetalingstiden og totaløkonomien for alleanlægstyper. Regeringen har med den valgte solcellemodel meget få muligheder for attilpasse den midlertidige prisstøtte til de aktuelle markedsvilkår og de store fluktuationer, derhar kendetegnet det globale solcellemarked de seneste par år.En mulighed var at forlænge det pristillæg, der gælder i 2013, og som ikke er trådt i kraftendnu, så det også gælder i 2014.
8. Strategisk energiplanlægning”Udviklingen gør det relevant at tænke sol mere strategisk ind i Danmarks energiforsyningallerede nu.” - kan man læse i aftalen af 15. november 2012: Om strategi for solcelleanlæg ogøvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg.Forskning både på Aarhus og Aalborg universitet har påvist, at den optimale kombination afsolceller og vindmøller er 20/80. Med en stigende andel af vedvarende energi bliverstabiliseringen af el-systemet endnu vigtigere. Transmissionstabet kan også reduceres ved atanvende decentrale energikilder som solceller.Disse forhold bør indgå i centralt i Energistyrelsens arbejde med at udforme en strategiskenergiplanlægning for et Danmark, der udelukkende forsynes med vedvarende energi.Omkostningerne ved at mangle sol-energi i systemet, kan meget vel være større end denprisstøtte solceller måtte få. Prisen pr. kWh kan ikke stå alene.