Foreningen Rejsearbejdere.dk skriver i henvendelsen, at L 195 om ændring af ud-stationeringsloven ikke løser alle problemer med udenlandsk arbejdskraft.Det er jeg sådan set enig i. Udenlandsk arbejdskraft kan være nødvendigt på nogleområder, men det skal altid foregå på en ordentlig måde.L 195 er ét initiativ i en række af initiativer, som regeringen har sat i værk for atmodvirke social dumping. RUT-registret styrkes, og Arbejdstilsynet får mulighedfor at udstede administrative bødeforelægJeg er altid parat til at overveje forslag, der kan styrke indsatsen mod social dum-ping. Men det er samtidig nødvendigt at overveje nøje, hvilke konsekvenser et gi-vet forslag har.Foreningen efterlyser i henvendelsen bl.a. krav om, at alle virksomheder, som ar-bejder i Danmark, overholder de kollektive overenskomster. Dette vil være detsamme som at almengøre overenskomsterne.I Folketinget er der bred opbakning til den danske model og arbejdsdelingen mel-lem Folketinget og parterne. I Danmark er det alene overenskomstparterne, der erbundet af overenskomsterne, men fagbevægelsen har mulighed for at indgå over-enskomster med fx udenlandske tjenesteydere, bl.a. gennem brug af hoved- ogsympatikonflikter.For så vidt angår foreningens forslag om at indføre et registreringskrav for danskevirksomheder, som kun har ansat udenlandsk arbejdskraft i bygge- og anlægsbran-chen, bemærkes det, at danske virksomheder allerede har pligt til at registrere op-lysninger i CVR-registeret, herunder om antallet af ansatte.

Foreningen ønsker desuden at forkorte fristen for at anmelde ændringer til RUTyderligere i forhold til de 3 dage, som lovforslaget lægger op til. Jeg tilkendegavsom bekendt under 1. behandlingen af L 195, at jeg i forbindelse med et ændrings-forslag vil foreslå, at fristen forkortes yderligere.For så vidt angår antallet af beskæftigede østeuropæere i Danmark kan følgendeoplyses:Tabel 1.Udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark, 2008 og 2012

2008

2012

-- fuldtidspersoner --Udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark, i altStatsborgere fra EU-10 landene106.78621.051115.68832.483

Anm.: Opgørelsen viser antal udenlandske statsborgere omregnet til fuldtidspersoner, der i følge eIndkomst har haftlønindkomst i hhv. 2008 og 2012. Dvs. at der er tale om udenlandske statsborgere med lønindkomst fra en virksomhedmed dansk CVR nr. I 2012-tallene indgår også udenlandske lønmodtagere og selvstændige uden ansatte registreret iRUT. RUT-personerne er aflønnet af udenlandske tjenesteydere, der udfører arbejde i Danmark. RUT-personerne ind-går ikke i 2008-tallene, hvorfor 2008 og 2012-tallene ikke direkte kan sammenlignes. EU-10 landene består af Estland,Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn, Slovenien, Rumænien og Bulgarien.

Det skal bemærkes, at der er et databrud mellem 2008 og 2012, hvorfor tallene ikkedirekte kan sammenlignes. Opgørelsen findes kun tilbage til 2008, da den byggerpå oplysninger fra eIndkomstregistret, som først blev etableret fra 2008.Beskæftigelsesministeriet har ikke kendskab til skøn over, hvor mange statsborgerefra EU-10 landene, der vil komme til Danmark frem mod 2020 eller 2039. Udvik-lingen i dette vil bl.a. afhænge af udviklingen i den internationale økonomi, udvik-lingen på det danske arbejdsmarked samt udviklingen i de øvrige EU-lande.Endelig vil jeg gerne understrege, at regeringen ser meget alvorligt på ledigheden iDanmark. Vi har derfor også iværksat en række initiativer for at skabe flere ar-bejdspladser og i øvrigt gøre adgangen til beskæftigelse nemmere. EU og arbejds-kraftens frie bevægelighed er et vilkår, som vi må forholde os til, og som også gi-ver danske firmaer og arbejdstagere mulighed i udlandet. Men der skal ikke hersketvivl om, at det har høj prioritet for regeringen, at danske ledige kommer i job - ogat danske virksomheder kan få den arbejdskraft, de har brug for.