Det her lovforslag er jo regeringens måde at løse et problem for selvstændigt erhvervsdrivende, der skal på barsel, på.
Det, man så gør her, er, at man siger, at alle, der er selvstændige, skal betale 328 kr.
Det er så fradragsberettiget, og det er trods alt et lyspunkt i det.
Men man har ikke overblik over, hvordan det vil komme til at fungere for de selvstændige, der så vælger det.
Det er det her med tilknytningen til ens virksomhed.
En, der er nystartet med en virksomhed, vil gerne have kontakt til den hver dag, og hvordan skal man kontrollere det?
Er det en tro og love-erklæring, hvor de så skal skrive under på, at de holder sig væk fra deres virksomhed, eller giver man dem lov til at bruge en time eller to hver eneste dag på deres egen virksomhed?
Jeg tror nok, de fleste selvstændige med respekt for sig selv ikke bare vil overlade en virksomhed til en anden, til en vikar, man får ind i den periode, man er på barsel.
Der vil man gerne have det sådan, at man selv kan følge med i sin virksomhed hver eneste dag, hvordan det går.
Det er det mest naturlige.
Det er det, der ligger i at være selvstændig, nemlig at man har en tilknytning.
Man kan selvfølgelig være så syg i en periode, at man ikke kan deltage i det.
Og det kan man også i forbindelse med barsel, der kan man også være så syg i en periode, at man ikke kan, men når først barnet er født, og hvis det ellers går, som det skal, så vil man i de fleste tilfælde gerne være med i sin egen virksomhed og følge med i, hvad der sker.
Det kan jeg ikke rigtig gennemskue i det her, men det kan vi spørge ind til i forbindelse med udvalgsarbejdet, for jeg kunne forstå, at ordførerne på det heller ikke lige var hundrede procent inde i, hvordan det vil komme til at fungere.
Det forstår jeg også godt, for det fremgår ikke rigtigt af lovforslaget, hvordan det vil fungere.
Noget andet er, at som udøver af selvstændig erhvervsvirksomhed, som der står, er man registreret hos SKAT som værende honorarmodtager med B-indkomst, og lige nøjagtig i forbindelse med B-indkomst er der en hel del af dem, der ikke skal bidrage til ordningen, men som godt kan bruge den.
Det kan jeg heller ikke gennemskue, altså hvad det er for nogle honorarmodtagere, der skal nyde godt af det uden selv at skulle bidrage.
Hvis vi laver en ordning, hvor der er nogle, der skal modtage, må vi også gøre det sådan, at alle, der modtager, også skal være med til at betale.
Og hvis man kan opgøre, at man som honorarmodtager har ret til at modtage derfra, så kan man vel også opgøre, at man skal betale de her 328 kr.
om året for at modtage ydelserne derfra.
Hvor store de grupper med B-indkomst, der ikke skal være med til at betale, er, er også noget af det, som vi i Dansk Folkeparti vil have undersøgt og have en forklaring på.
Vi synes, det er urimeligt, at erhvervsdrivende skal betale til en gruppe, der ikke selv er med til at finansiere den her ordning.
Det er efter vores mening ikke rimeligt.
Vi har svært ved at forholde os til forslaget, som det er, og vi vil ikke tage endelig stilling til det, før vi har haft udvalgsarbejdet og fået spurgt ind til, hvor problemerne er, og fået svar på det, som vi synes er kritisabelt i det her forslag.