Høringsnotat

vedrørende

forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning, lov om vandløb og lov om forpligtendekommunale samarbejder og om ophævelse af lov om et kvalitetsstyringssystem for den kommunalesagsbehandling på natur- og miljøområdet(Regelforenkling på natur- og miljøområdet)Lovforslaget om ændring af lov om vandforsyning, lov om vandløb og lov om forpligtendekommunale samarbejder og om ophævelse af lov om et kvalitetsstyringssystem for den kommunalesagsbehandling på natur- og miljøområdet (Regelforenkling på natur- og miljøområdet) blev sendt ioffentlig høring den 6. februar 2013 med frist for at afgive høringssvar den 27. februar 2013.Lovforslaget blev sendt til høring hos en bred kreds af interessenter, herunder myndigheder,organisationer og virksomheder. Naturstyrelsen har modtaget i alt 15 høringssvar. Styrelsen harmodtaget bemærkninger fra følgende høringsparter: Danmarks Naturfredningsforening, DanskStandard, Horsens Kommune, Landbrug og Fødevarer, Bæredygtigt Landbrug, Advokatrådet,DANVA, Sønderborg Kommune, Tønder Kommune, Foreningen af Vandværker i Danmark, VejenKommune, KL. Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:Danske Idébaserede Lokale Elektroniske Medier, Den Kristne Producentkomité, FSR- danskerevisorer.

Ad § 1 - vandforsyningsloven:

Advokatrådet bemærker, at en målrettet underretningspligt efter vandforsyningslovens § 63, stk. 3,og en reduceret klageadgang over afgørelser efter vandforsyningsloven for Sundhedsstyrelsen (inkl.ophævelse af den obligatoriske underretningspligt), efter Advokatrådets opfattelse er tiltag, som påhensigtsmæssig vis frigiver ressourcer for kommunerne. Det er imidlertid vigtigt, at disse frigivneressourcer anvendes på at højne kvaliteten i kommunernes sagsbehandling på natur- ogmiljøområdet.Tønder Kommune bemærker, at man anser regelforenklingen i forhold til kommunens indsats, somoverordentligt begrænset.DANVA bemærker, at regelforenkling principielt har foreningens støtte. Det konkrete omfang afregelforenklingen, er dog ikke mulig at vurdere, da dette først vil kunne vurderes ved udnyttelse afden nye hjemmel i VFL § 63, stk. 3 (hvilke oplysninger der skal indsendes til NST og formen). Nårde konkrete bekendtgørelsesbestemmelser ift. VFL § 63, stk. 3, skal udformes, står DANVA gernetil rådighed og det understreges endnu engang, at formålet må være at sikre overblik over densamlede tilsynsindsats på drikkevandsområdet.

Videre anfører DANVA, at foreningen vil plædere for, at det i lovbemærkningerne gives et klartsignal om, at regelforenklingen skal sikre centrale myndigheders mulighed for et løbende overblikover udviklingen af tilsynsarbejdet på centrale parametre, som har indirekte eller direkte betydningfor forsyningens kvalitet f.eks. inspireret af den årlige indberetning der i dag foretages af tilsyn ogreaktioner op disse for industri- og landbrugsvirksomheder.Miljøministeriets kommentarer:Lovforslaget vil ifølge aftale med KL betyde forenklinger for kommunernes opgavevaretagelse på7,7 mio.kr. i perioden 2013 – 2015.Bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg vil blive ændret i forlængelseaf lovforslaget, og Miljøministeriet vil i den forbindelse indgå i dialog med interessenterne påområdet.

Ad § 2 - vandløbsloven:

Landbrug & Fødevarer tilslutter sig forslaget om at ophæve bestemmelsen om statslig godkendelseaf visse vandløbsregulativer.Herudover anfører foreningen, at der ikke bør pålægges bidragydere til offentlige pumpelagyderligere omkostninger, idet administration af sådanne lag anses som en naturligmyndighedsopgave. I givet fald skal der som minimum gives klare retningslinjer for opgørelsen afde omhandlede udgifter, så der ikke kan opstå tvivl om størrelsen af disse.Bæredygtigt Landbrug bifalder, at regulativændringer i tidligere amtsvandløb ikke længere skalundergå ministeriel godkendelse.Tønder Kommune finder, at ophævelse af kravet om statslig godkendelse af visse regulativer er enkærkommen forenkling af sagsbehandlingen i vandløbssager. Samlet set vurderer kommunen dog, atforslaget om brugerfinansiering af administrationen af offentlige pumpelag ikke bidrager tilregelforenkling.Advokatrådet tilslutter sig ophævelse af kravet om statslig godkendelse af visse regulativer. Rådetforeslår, at det overvejes, om vandløbsmyndigheden skal tilpligtes en høring, godkendelse ellerlignende hos de kommuner, der berøres af et nyt regulativ eller ændring af et eksisterende.Endvidere finder rådet, at det bør overvejes at ophæve sondringen mellem private og offentligepumpelag.Miljøministeriets kommentarer:I offentlige pumpelag betaler vandløbsmyndighederne, dvs. kommunerne udgifterne tiladministration af laget. Historisk hænger det sammen med, at det offentlige havde en interesse i deoffentlige pumpelag, fordi der var givet lån til de private lodsejere til etablering af pumpelagene.Lånene er imidlertid for længst tilbagebetalt, hvorfor der ikke længere er nogen særlig offentliginteresse i disse lag. Kommunerne afholder ikke udgifter til administration af private pumpelag.Forslaget vil derfor sikre en økonomisk ligestilling mellem offentlige og private pumpelag.

Det fremgår allerede af vandløbslovens § 12 a sammenholdt med § 4 i bekendtgørelse 1437/2007om regulativer for offentlige vandløb, at kommunerne skal koordinere og samarbejde vedr. devandløb, som gennemløber flere kommuner.Det skønnes at ligge uden for sigtet med dette lovforslag at ophæve sondringen mellem private ogoffentlige pumpelag.Miljøministeriet har på denne baggrund ikke fundet anledning til at ændre i lovforslaget.

Ad § 3- lov om et kvalitetsstyringssystem for den kommunale sagsbehandling på natur- og

miljøområdet:

Advokatrådet kan tilslutte sig ophævelsen af kvalitetsstyringsloven og bemærker, at kommunerne pånatur- og miljøområdet bør koncentrere sig om at overholde de almindelige forvaltningsretlige reglerog grundsætninger samt procedurereglerne i miljølovgivningen, der tager sigte på borgerinddragelseog offentlighed.Horsens Kommune tilslutter sig ligeledes ophævelsen af loven og bemærker, at kommunenforventer at videreføre det indførte kvalitetsstyringssystem enten i en tilpasset form eller som etcertificeret system efter internationale standarder.Bæredygtigt Landbrug anfører, at det forekommer logisk at reducere i det kommunalekvalitetssikringssystem, idet der efter foreningens opfattelse alligevel ikke opnås fuldstændigensartethed ud fra de hidtil givne præmisser.Landbrug & Fødevarer finder det betænkeligt at ophæve kvalitetsstyringsloven uden at indførealternativer, der kan sikre den nødvendige kvalitet i sagsbehandlingen.Landbrug & Fødevarer fremhæver i den forbindelse kvalitetsstyringssystemets krav til bl.a.udarbejdelse af en kvalitetspolitik, koordinering mellem myndigheder, styring af kompetencer,gennemførelse af brugertilfredshedsundersøgelser og audits samt offentliggørelse af kommunensindsats og resultater som centrale elementer, der kan bidrage til at sikre forenkling ogafbureaukratisering i kommunerne, hvorfor ønsket om at fjerne disse virkemidler undrer. Samtidighenvises til, at Virksomhedsudvalg II netop anbefalede fokus på nogle af disse områder.For at opveje ophævelsen af kvalitetsstyringsloven og sikre en sagsbehandling af høj kvalitetfremadrettet, foreslår Landbrug & Fødevarer, at Miljøministeriet indfører krav om certificering afkommunale sagsbehandlere, offentliggørelse af sagsbehandlingstider for miljøgodkendelser, et loftpå sagsbehandlingstiderne og etablering af en såkaldt one-stop-shop. Med indførelsen af disse tiltag,kan Landbrug & Fødevarer støtte op om forslaget.Danmarks Naturfredningsforening støtter regeringens ambition om at erstatte regler og kontrol medtillid og fokus på resultater, men finder ikke, at lovforslaget understøtter øget fokus på resultatereller at kommunernes natur- og miljømæssige resultater generelt set berettiger til den udviste tillid.DN finder, at der er mangel på fælles retning og mangel på overblik over resultaterne og efterlyserfortsat helhed og klarhed i natur- og miljøforvaltningen og statslige initiativer. DN foreslår – somdet må forstås - at der nedsættes et uafhængigt råd, der har til formål at følge, vurdere og rådgive

miljøministeren om kvaliteten i natur- og miljøindsatsen inspireret af Rådet for Evaluering ogKvalitetsudvikling af Folkeskolen.Dansk Standard advarer mod at ophæve kvalitetsstyringsloven og henviser til, at udgifterne ved enafskaffelse af kvalitetsstyringssystemerne i kommunerne på lang sigt vil overstige den besparelse,som umiddelbart kan hentes herved, som følge af et betydeligt kvalitets- og effektivitetstab. DanskStandard mener derfor ikke, at det i lovforslaget angivne besparelsespotentiale på 7,7 mio. kr. erretvisende. Dansk Standard henviser herudover til, at loven blev vedtaget af et næsten enstemmigtfolketing med opbakning fra erhvervsliv og interesseorganisationer, og at der i langt størstedelen afkommunerne har været tilfredshed med systemet.Vejen Kommune, Sønderborg Kommune og Tønder Kommune fraråder ligeledes at ophævekvalitetsstyringsloven. Vejen Kommune henviser bl.a. til, at en ophævelse af loven på sigt vil betydeen væsentlig forringelse af kommunernes opgaveløsning på området og gøre det langt sværere at fåprioriteret ressourcer til kvalitetsarbejdet.Sønderborg Kommune peger på, at kvalitetsstyringssystemet er tidsbesparende og et vigtigt redskabtil at identificere forbedringspotentialer i sagsbehandlingen. Kommunen deler Vejen Kommunesbekymring vedrørende den fremadrettede prioritering af ressourcer til arbejdet, hvis loven ophæves,og foreslår i stedet, at kvalitetsstyringsarbejdet udbredes med det formål at sikre ensartetsagsbehandling på tværs af kommunegrænser.Tønder Kommune peger - i lighed med Vejen Kommune - på risikoen for en mindre ensartetsagsbehandling af ringere kvalitet og bemærker, at en ophævelse af loven kun vil udgøre enforenkling, hvis arbejdet med kvalitetsstyring indstilles. Kommunen udtrykker ærgrelse over, atkommunen nu skal bruge ressourcer på at indarbejde et nyt kravgrundlag for certificeringen efterinternationale standarder, f.eks. ISO.Miljøministeriets kommentarer:Formålet med kvalitetsstyringsloven var at styrke de kommunale natur- og miljøforvaltninger iforbindelse med overtagelsen af de nye opgaver med kommunalreformen den 1. januar 2007.Alle kommuner har i dag etableret et certificeret kvalitetsstyringssystem i henhold til loven.Kvalitetsstyringsloven har således i overensstemmelse med formålet bidraget til opbygningen af enfagligt forsvarlig administration i kommunerne med procedurer for sagsbehandlingen og en rækketværgående procedurer, der bl.a. skal sikre den nødvendige koordinering, inddragelsen af de retteog tilstrækkelige kompetencer, gennemførelsen af audits og offentliggørelsen af oplysninger omkommunens indsats og resultater.Ophævelsen af kvalitetsstyringsloven medfører, at det bliver frivilligt for kommunerne, om de vilopretholde et kvalitetsstyringssystem og i hvilken form, herunder om systemet fortsat skalcertificeres efter internationale standarder for kvalitetsledelse og -styring, eller om de på anden visvil sikre den nødvendige kvalitet og ensartethed i sagsbehandlingen.

Miljøministeriet har tillid til, at kommunerne seks år efter kommunalreformens ikrafttræden kanforvalte dette ansvar inden for rammerne af det kommunale selvstyre, og deler derfor ikke denbekymring som bl.a. Landbrug & Fødevarer og Dansk Standard giver udtryk for.Det bemærkes for god ordens skyld, at lovforslaget ikke ændrer på de forvaltningsretlige krav tilsagsbehandlingen i kommunerne. Det berører heller ikke de gældende klagemuligheder på natur- ogmiljøområdet, som borgere og virksomheder m.v. kan gøre brug af.For så vidt angår Dansk Standards og Tønder Kommunes bemærkninger om besparelsespotentialet,bemærkes, at der er opnået enighed med KL om, at de enkelte lovændringer i lovforslaget samlet setvil indebære en lettelse i den kommunale opgavevaretagelse på 7,7 mio. kr. i perioden 2013 - 2015.For så vidt angår Landbrug & Fødevarers forslag bemærkes: Virksomhedsudvalg II, som i 2011kom med anbefalinger til forenkling og opdatering af miljøreguleringen af virksomheder oghusdyrbrug, havde bl.a. fokus på sagsbehandlingstiden for miljøgodkendelser. Udvalget anbefaledeimidlertid ikke faste sagsbehandlingstider, men i stedet, at virksomhed og myndighed indgårgensidigt forpligtende tids- og handleplaner, som både skal have fokus på at minimeresagsbehandlingstiden og kortlægge eventuelle samtidige myndighedsgodkendelser, så der sikres enhensigtsmæssig koordinering. Miljøstyrelsen vil i en ny godkendelsesvejledning, som udkommer i2013, vejlede herom. Hvad angår certificering af kommunale miljøsagsbehandlere, blev mulighedendrøftet af udvalget, men der var ikke en egentlig anbefaling. Derimod blev det anbefalet atgennemføre et udviklingsprojekt med det formål at styrke tilsynsmyndighedens kompetencer medsærlig fokus på auditteknik i forbindelse med miljøtilsyn. Miljøstyrelsen er i gang med et sådantprojekt.Til det konkrete forslag fra Danmarks Naturfredningsforening om nedsættelse af et uafhængigt rådbemærkes, at det falder uden for rammerne af nærværende lovforslag, der sigter på at lette denkommunale administration som opfølgning på regeringens aftale med KL om kommunernes økonomifor 2013.De fremkomne bemærkninger har således ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.

Øvrige bemærkninger:

Advokatrådet bemærker, at Advokatrådet grundlæggende kan tilslutte sig intentionen omregelforenkling på natur- og miljøområdet. Natur- og miljøområdet er præget af en omfattende ogkompliceret regulering, som er vanskeligt tilgængelig for den almindelige borger.Mængden af retssager på natur- og miljøområdet er gennem årene steget dramatisk, og mængden afklager til Natur- og Miljøklagenævnet har et omfang, der indebærer, at sagsbehandlingstiden eruacceptabelt lang. De mange rets- og klagesager skyldes delvist, at kommunerne, som devæsentligste aktører på visse områder, har vanskeligt ved at administrere lovgivningen.Regelforenkling vil kunne virke forebyggende for dette – det kræver imidlertid langt størreændringer.Advokatrådet anbefaler, at Miljøministeriet gennemfører en modernisering af natur- ogmiljølovgivningen i lighed med den reform, som blev gennemført i begyndelsen af 1990’erne.