Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 192:

Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning, lov om vandløb og lov om forpligtende kommunale samarbejder og om ophævelse af lov om et kvalitetsstyringssystem for den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet. (Forenklet indberetning af tilsynsresultater angående vandforsyningsanlæg, brugerbetaling ved administration af offentlige pumpelag og ophævelse af kvalitetsstyringsloven m.v.).

Af miljøministeren (Ida Auken).

(Fremsættelse 20.03.2013).

Forhandlingen åbnes om et øjeblik, når der er en lille smule mere ro i salen.

Vi åbner forhandlingen. Det er først hr. Henrik Høegh som Venstres ordfører.

Tak. Med lovforslag L 192 fremsætter miljøministeren den del af regeringens økonomiaftale med Kommunernes Landsforening for 2013, som omhandler natur- og miljøområdet.

Lovforslaget indeholder fem hovedpunkter, som har til hensigt at forenkle og afbureaukratisere reguleringen på området. Kommunalbestyrelsens forpligtigelser til at underrette miljøministeren om deres tilsyn med vandforsyningerne forenkles. Kommunalbestyrelsens og miljøministerens forpligtigelse til at underrette Sundhedsstyrelsen om afgørelser efter vandforsyningsloven forenkles, og Sundhedsstyrelsens faste klageadgang over afgørelser ophæves. Miljøministerens godkendelse af regulativet for de tidligere amtsvandløb ophæves. Udgifter til administration af offentlige pumpelag skal fremover være brugerfinansieret. Så langt, så godt. Men samtidig skal kvalitetsstyringssystemet for den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet ophæves.

Lad mig med det samme sige, at i Venstre er vi generelt positive over for forenklinger i de offentlige sagsgange, og det er selvfølgelig glædeligt, at regeringen deler denne tankegang, men at fjerne kvalitetsstyringssystemet for miljøsager synes vi nærmest lyder som en dårlig joke. Sagsbehandlingstiderne i vores kommuner svinger utrolig meget.

Natur- og Miljøklagenævnet er jo nærmest ved at drukne i klagesager, og der ansættes jævnligt flere personer i klagenævnet til at nedbringe de alt for lange sagsbehandlingstider. De lange sagsbehandlingstider er en voldsom forhindring for vækst og jobskabelse, idet dansk erhvervsliv har et af de største vækstpotentialer og samtidig en rigtig god mulighed for at forbedre den danske valutaindtjening. Regeringens reaktion på denne problemstilling er altså en afskaffelse af kvalitetsstyringen i sagsbehandlingen i kommunerne.

Det er simpelt hen bare ikke godt nok, at man begrunder ophævelsen med, at Miljøministeriet således har tillid til, at kommunerne vil løse deres opgaver på natur- og miljøområdet faglig tilfredsstillende, når man blot lukker øjnene for det egentlige problem, nemlig at der stadig er lange sagsbehandlingstider i nogle kommuner.

Med afskaffelsen står vi over for en situation, hvor kommunen jo skal afskaffe et system, som er tidsbesparende, men som ved sin afskaffelse på sigt i nogle kommuner kan betyde væsentlig længere sagsbehandlingstider. Jeg synes, at ministeren burde være lydhør over for de høringssvar, som problematiserer denne fjernelse af kvalitetsstyringen. I selve høringen er der en række kommuner, der udtaler store bekymringer over dette forslag, ja selv Danmarks Naturfredningsforening er modstander af at afskaffe systemet.

Man kan spørge sig selv, hvor mange parter der egentlig i en høring skal komme med argumenter, for at regeringen indser, at her er man på vej til at begå en fejl. Vi udelukker ikke, at der kan ske ændringer i kvalitetsstyringen, men det bør indeholde f.eks. offentliggørelse af gennemsnitlige sagsbehandlingstider, certificering af medarbejdere m.v. Vi mener, at det er vigtigt, at de enkelte byråd har en mulighed for at sammenligne deres administration med andres og dermed sikre, at dette område med masser af vækstmuligheder bliver betjent optimalt.

Det er utroligt, at regeringen, som ellers påstår at ville understøtte vækst, nu vælger at slippe alt overblik over en af de største vækstfremmere i det offentlige system.

Lad mig gentage: I Venstre går vi ind for forenkling af det offentlige bureaukrati og lettere sagsgange, men et lovforslag, som i sidste ende kan hæmme vækst, går vi ikke ind for.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Simon Kollerup som socialdemokratisk ordfører.

De danske kommuner har en stor og også meget vigtig opgave i at administrere på natur- og miljøområdet, og derfor er det jo vigtigt, at vi hele tiden sørger for, at deres arbejdsbetingelser er så gode som muligt, samtidig med at vi selvfølgelig skal sikre den højst mulige kvalitet. Derfor bidrager det her lovforslag til en forenkling og en afbureaukratisering af reglerne på natur- og miljøområdet.

Jeg stoler på – og det gør vi generelt i både Socialdemokratiet og regeringen – at kommunerne kan varetage deres ansvar. Derfor er det også afgørende, at vi giver dem plads til at fokusere på resultaterne frem for de enkelte processer og de proceskrav, der koster penge og sinker udførelsen af vigtige opgaver. Vi ønsker alle sammen at få mest mulig natur og miljø for de penge, vi bruger, og derfor skal vi selvfølgelig hele tiden finde bedre måder at arbejde på. Regler, som kun er til for reglernes skyld, er grus i maskineriet.

Det her lovforslag er jo en del af en samlet pakke, der skal lette kommunernes administration på netop miljø- og naturområdet for i alt 60 mio. kr. frem til 2015. Det er en del af den kommuneøkonomiaftale, der er lavet mellem regeringen og kommunerne, en kommuneøkonomiaftale, som i parentes bemærket også indeholder en lang række løft på det grønne område, store investeringer i klimatilpasninger og andre ting.

Det her er også noget, kommunerne selv har efterspurgt. De har nemlig efterspurgt nogle forenklinger af deres opgaver, og derfor foreslår vi bl.a., som det er blevet nævnt, at kommunerne ikke længere skal indberette resultaterne af deres tekniske tilsyn med vandværkerne til Miljøministeriet. Det betyder ikke, at vandkvalitet og vandmængde skal undtages, og på den måde sikrer vi, at det gode drikkevand stadig væk vil være en realitet i Danmark, men ved at forenkle giver vi kommunerne plads til at fokusere på vigtigere opgaver.

Derudover foreslår vi at ophæve kvalitetsstyringsloven på hele natur- og miljøområdet. Det mener vi er en vigtig forbedring, for det giver kommunerne et frirum til at sikre den høje kvalitet, på den måde der er bedst og mest effektiv i deres område. Man må bare huske på, at kvalitetsstyringsloven jo også dikterer en række proceskrav, og derfor kan vi friholde kommunerne fra en række af disse krav og faktisk skabe nogle bedre muligheder for, at der forvaltningsmæssigt i kommunen kan arbejdes bedre på tværs til gavn for både naturen og miljøet og borgerne i kommunen. Det var jo en lov, der havde til formål at styrke kommunernes forvaltning, da de overtog en række nye opgaver ved kommunalreformen. Vi har lige fået evalueringen af kommunalreformen lagt frem, og den bekræfter, at loven har bidraget til at opbygge disse fagligt bæredygtige administrationer ude i kommunerne, og derfor er der flere områder, hvor loven simpelt hen ikke er nødvendig længere. Det er dog stadig frivilligt for kommunerne, om de vil fortsætte med at arbejde med kvalitetsstyring på de områder, hvor der er behov for det, men den vurdering er nu en gang lettest at lave der, hvor administrationen foregår, nemlig direkte i kommunerne.

I Danmark har vi noget af verdens reneste drikkevand, og det skal vi selvfølgelig blive ved med at have. Derfor sikrer regeringens forslag, at kommunerne stadig vil have præcis de samme tilsyn med vandværkerne, som de havde før; det er kun antallet af indberetninger, der ændres på. Dette lovforslag vil afskaffe unødvendigt bureaukrati, samtidig med at der sikres høj kvalitet på hele natur- og miljøområdet, og det er derfor, at Socialdemokratiet kan støtte lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Henrik Høegh.

Jeg skal bare lige kort høre ordføreren: Hvorfor tror ordføreren, at en række kommuner har udtalt bekymring ved at fjerne kvalitetsstyringssystemet?

Ordføreren.

Det er jo altid en kunst, hvis man kan motivfortolke. Jeg kan i hvert fald bare forholde mig til, at det, som kvalitetstyringssystemet og lovforslaget var tiltænkt at skulle, var at opbygge de bæredygtige administrationer, som skulle kunne håndtere det her område, efter kommunalreformen blev en realitet.

Det er sket, men vi kan også se, at nu, hvor vi har opbygget de forventninger, der er, er der også behov for, at man f.eks. kan begrænse kvalitetsstyringssystemet til nogle få områder, hvor der er behov for et særligt fokus. Der er måske også behov for, at man frigør sig fra nogle proceskrav, sådan at man kan arbejde på tværs af forvaltningerne og dermed tilpasse systemet til de lokale forhold. Derfor tror jeg, at vi, når vi kommer ud på den anden side af det her lovforslag, faktisk vil få en mere fokuseret og en mere samarbejdsorienteret kvalitetsstyring.

Hr. Henrik Høegh.

Har ordføreren i høringssvarene læst Danmarks Naturfredningsforenings begrundelse for at være imod at fjerne det her kvalitetsstyringssystem, og hvad er ordførerens svar til de bekymringer?

Ordføreren.

Ja, det har jeg, men jeg kan ikke huske, hvad der står. Det kunne være hjælpsomt, om man kunne få det lagt frem, og det kan vi jo så drøfte i udvalget. Jeg må bare indrømme, at der har vi så en uenighed; der har vi en uenighed mellem Socialdemokratiet og Venstre.

Vi tror på, at kommunestyret i Danmark er godt tjent med, at vi fritager kommuner fra krav til, hvilke processer, procedurer og skridt der skal tages, og flytter fokus til at handle om målet. Og det er måske den forskel, der så tegner sig i dansk politik i forhold til kommunestyret, men den står jeg gerne ved. For jeg tror på, at det, vi gør med hensyn til at ophæve kvalitetsstyringsloven her, er, at vi giver nogle bedre muligheder for kommunerne, vi giver mulighed for at samarbejde bedre på tværs af forvaltningerne, og så giver vi dem mulighed for at fokusere indsatsen. Og ærligt talt tror jeg, at det er det, vi alle sammen er bedst tjent med. Men vi kan jo tage drøftelsen i udvalget.

Tak til ordføreren. Hr. Jørn Dohrmann som ordfører for Dansk Folkeparti.

Det er jo stærkt bekymrende, at man på den ene og på den anden måde ikke respekterer, at naturen også skal have det godt, og vi kan se, at man igen er ligeglad med, hvad kommunerne egentlig siger. På det her område kan vi jo se, at kommunerne er bekymrede for, at der, når kvalitetsstyringssystemet bliver fjernet, kommer nogle uensartede regler bl.a. ude i kommunerne, og for, hvordan borgerne vil blive behandlet rundtomkring. Men det bekymrer overhovedet ikke Socialdemokraterne. Vi hørte, at de tror på, at det hele bliver godt, at drikkevandet er sikret de næste mange år frem i tiden.

Vi tror derimod, at det her er et af de områder, hvor regeringen burde lytte og burde finde en løsning, som kunne tilgodese de kommuner, der er lidt bekymrede. Og det vil jo også kunne gøre, at mange af de sager, der ellers vil havne i Naturklagenævnet, jo ikke havner der. Vi ved jo alle sammen, at den her røde regering jo overhovedet ikke har sørget for, at der kommer færre sager i Naturklagenævnet, men at der derimod kommer flere. Så kan man stå og forklare, at man laver nogle fast track, at det hele skal gå hurtigere og koste det halve, men fakta er jo bare, at det bliver som en prop i systemet. Mange af de ting, der skulle gøres for at skabe vækst og den slags ting, sker overhovedet ikke. Det går ikke fremad.

Derfor er vi lidt bekymrede over det her forslag om kvalitetsstyring, som ministeren har fremsat, men vi er selvfølgelig for, at man kan omstrukturere, og at der er nogle ting, som man kan sige kan gøres bedre; der kan være mindre udgifter til administration og den slags ting, og der kan være nogle ting, der bliver brugerfinansierede, såsom pumpelag og den slags ting. Så skal vi også nævne det positive i, at nogle af de regulativer, der betød, at det hele tiden skulle ind over ministerens bord, også ligesom forsvinder lidt, at der altså bliver en mere strømlinet behandling af de her sager. Det synes vi også er positivt.

Så vi vil sige, at vi er lidt skeptiske, og at vi håber på, at ministeren vil lytte til de høringssvar, der er fremkommet, og at vi ligesom kunne tage en forhandling eller en drøftelse af, hvordan vi så kunne indrette systemet, så vi ikke bare får, man kan sige 98 forskellige systemer derude, og hvor nogle borgere vil føle, at deres sager tager lang tid, mens andres sager går hurtigere. Vi burde jo i det mindste have et redskab, der gør, at man kan se, hvad den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er udeomkring i kommunerne, og vi burde også sigte efter at undgå alle de her klagesager, som jo netop mange gange er begrundet i, at borgerne kan se, at der gøres forskel.

Det håber vi på at ministeren vil lytte til, og vi håber selvfølgelig også på, at udvalget vil lytte, men det er vi jo ikke forvænte med. Vi har jo for lige et øjeblik siden haft en diskussion om L 147, hvor bl.a. Enhedslisten og De Konservative var fuldstændig uden for pædagogisk rækkevidde og tromlede en tidsplan igennem, så behandlingen blev fremrykket, og dermed har man igen vist Folketinget, at man ikke respekterer, at der bliver stillet alle de spørgsmål, der kan være i de forskellige sager. Men det håber vi på at vi kan få gjort i denne sag og ser frem til en positiv udvalgsbehandling.

Tak til ordføreren. Fru Lone Loklindt som radikal ordfører.

Det her lovforslag, L 192, handler om forenkling af procedurer og regler. Det er et lovforslag, som omhandler forskellige ændringer inden for natur- og miljøområdet, hvor der har været brug for at kigge på en afbureaukratisering.

Fra Det Radikale Venstres side er vi positive over for den forenkling, der her er lagt frem, især fordi vi forventer, at det ikke berører områder såsom kvaliteten af drikkevandet, selv om der skal være en anden form for indberetning. Selv om der bliver frihed for kommunerne til selv at afgøre, om de vil oprette et kvalitetssystem, er der også store forventninger til, at kommunerne med den frihed nu vil kunne oprette kvalitetsstyringssystemer, som passer ind i deres egne måder at administrere på. De kan måske netop administrere på en mere hensigtsmæssig måde i forhold til både naturen og miljøet.

Fra Det Radikale Venstres side har vi tillid til, at kommunerne vil kunne sikre en ordentlig administration. Man skal selvfølgelig stadig væk kunne dokumentere de ting, som er krævet i lovgivningen omkring miljøtilladelser osv. Det har været meget kritiseret, at der har været så stramme proceskrav til kvalitetsstyringssystemer. Nu får kommunerne så en frihed til at afgøre, om man vil have det, og i særdeleshed hvordan man vil have det.

Tak til den radikale ordfører. Hr. Steen Gade som SF's ordfører.

Tak. Det her forslag er jo en samling af små ændringer og er en udmøntning af den aftale, som regeringen har lavet med Kommunernes Landsforening om at lave forenklinger for 60 mio. kr. i perioden indtil 2015; det er halvdelen af det beløb, som vi snakker om her. Og derfor er det jo lidt morsomt at høre ordførere stå her og sige, at kommunerne er imod, når det faktisk er en del af aftalen med KL.

Det er for øvrigt en aftale, som jo foruden de her forenklinger indeholder en massiv indsats for klimatilpasning – den største, vi har set i Danmark – og som desuden bekræfter aftalen mellem regeringen og kommunerne om initiativer i forlængelse af vand- og naturplanerne. Så det her er kun en lillebitte del af en større aftale med Kommunernes Landsforening.

Andre har nævnt nogle af de forenklinger, der foreligger. Jeg vil bare hæfte mig ved, at der ikke er nogen tvivl om, at vi kan gå det hele lidt igennem og se på, om der er nogle indberetninger, der bliver sendt hen til nogle kontorer, som måske en gang imellem kigger på dem og måske en gang imellem ikke kigger på dem, altså på, om der er nogle af de ting, vi kunne fjerne eller gøre simplere. Det er jo en del af det. Jeg synes også, det er fornuftigt, at der bliver brugerfinansiering på pumpelag. Og på den måde er der en række små, grundlæggende fornuftige ting i det her forslag.

Der er så rejst en særlig diskussion om kvalitetsstyringssystemet. Der vil jeg sige, at det jo ikke er sådan, at kommunerne nu skal lade være med at lave kvalitetsstyring. Jeg vil altså gerne sige herfra: Alle kommuner skal lave mere kvalitetsstyring, det skal de på natur- og miljøområdet, og det skal de på alle andre områder. Men det, der er forskellen, er jo sådan set, at de selv skal lave det. Og jeg synes, at man skal bruge lejligheden til – det kan vi også gøre i et betænkningsbidrag – at understrege behovet for, at kommunerne administrerer fornuftigt, at de selvfølgelig overholder loven, men også for, at de indfører nogle styringssystemer, som de selv kan bruge. Den eneste forskel her er jo, at vi siger, at det bør de faktisk selv finde ud af at lave, og at vi fjerner nogle af de proceskrav, som ligger her, og går mere over til målstyring.

Så vil nogle måske spørge: Er der her en risiko for, at det ikke går helt godt alle vegne? Det er jo sådan set en reel ting. Hver gang man laver forenklinger, kan man jo ikke komme helt uden om, at den risiko kunne være der. Men lad os kigge på det i udvalget.

Jeg tror, at det grundlæggende handler om, at kommuner følger lovgivningen i det her land, og hvis nogen skulle trykke mig på maven og spørge, om det nogle gange er sådan, at man ikke er helt på det rene med at forstå lovgivningen i sin fulde konsekvens på natur- og miljøområdet i nogle få kommuner her i landet, så vil jeg sige: Ja, det problem tror jeg sådan set nok at der er. Men det løser vi jo ikke ved at pålægge alle kommuner i hele landet en bestemt række proceskrav.

Så hvis det nu var det, der var drivkraften, ville jeg sige, at det i virkeligheden ikke var at opretholde de forslag, vi har her, der var vejen frem, så var det i virkeligheden noget helt andet, der var vejen frem: en indskærpelse over for de få kommuner, som indimellem ser ud til ikke helt at have forstået, hvad der står i loven.

Tak til SF-ordføreren. Hr. Per Clausen som Enhedslistens ordfører.

Forenkling af miljølovgivning og forenkling af administrationen af miljølovgivningen er sådan set noget, jeg har forsøgt at beskæftige mig med gennem en hel del år. Jeg kan huske, at første gang, jeg tog det op, var, mens den nuværende kommissær, Connie Hedegaard, var miljøminister. Jeg spurgte, om ikke det var en idé at gennemgå miljølovgivningen og administrationen af miljølovgivningen med henblik på at få et enklere system. Jeg fik selvfølgelig det svar, at det var der ingen grund til, fordi det hele var nogenlunde, som det skulle være, og det var altså under en frihedsorienteret, afbureaukratiseringsorienteret regering. Det har jeg så senere forsøgt at følge op på flere gange, og der er selvfølgelig det problem i det, at når man foreslår en regel ændret eller en bureaukratisk instans fjernet, så viser det sig ganske ofte, at der var gode grunde til at indføre reglerne og indføre den her kontrol. Så det er jo ikke altid, at den gode idé er god nok.

Derfor vil jeg så bare grundlæggende sige, at jeg sådan set er glad for, at vi i dag kan behandle et lovforslag, som på en række relativt små områder – bevares – reducerer omfanget af bureaukrati og kontrol i Danmark, og det synes jeg sådan set er positivt. Selvfølgelig kan jeg have den samme skepsis, som enkelte af høringssvarene giver udtryk for. Når KL og finansministeren er enige om, at der her kan spares 7,7 mio. kr., så kan man godt indimellem få indtryk af, at det måske mere er tænk på et tal end en reel analyse af, hvad der kan spares. Men det har man dog ikke desto mindre været enige om man godt kunne, og så kan man jo da i hvert fald i udgangspunktet bruge de penge bedre på noget andet og vel få mere miljø for pengene.

Jeg vil sige, at jeg sådan set i lighed med flere andre ordførere er opmærksom på den diskussion, der er omkring et kvalitetsstyringssystem for den kommunale sagsbehandling. Det er værd at sige, at der jo ikke lægges op til, at man ikke skal have noget kvalitetsstyringssystem. Jeg går da ud fra, at alle kommuner fortsat vil have det. Alle de kommuner, der er bekymret for, hvad der vil ske, hvis den statslige tvang for, hvordan det skal indrettes, bliver afskaffet, har jeg måske lidt svært ved at forstå, for disse kommuner kan jo bare beholde det system, der eksisterer i dag. Jeg går da også ud fra, at kommunerne er i stand til selv at sikre, at der sker en udveksling af erfaringer, benchmarking, som det vist nok nu om dage hedder, når man sammenligner de bedst mulige resultater og prøver at blive bedre alle sammen, og der er jo ingenting, der forhindrer kommunerne i at blive ved med det.

Så jeg synes sådan set, at det må siges at være et ikke sådan overvældende modigt og dristigt og i hvert fald slet ikke et dum dristigt forslag at lægge op til, at det overlader man til kommunerne selv at administrere.

Jeg er til gengæld helt opmærksom på, at vi selvfølgelig skal behandle det her ordentligt i udvalgsarbejdet og stille alle de relevante spørgsmål til ministeren, og jeg skal nok med stor omhu arbejde for, at der – særlig i forhold til det her lovforslag – bliver rigtig, rigtig god tid til at stille alle spørgsmål, men det ændrer jo ikke noget ved, at jeg har den grundopfattelse, at der sikkert også findes nogle svar på det, som går ud på, at det her ikke behøver at betyde forringelser, måske betyder det endda forbedringer. Forbedringer skal forstås på den måde, at man ved at bruge mindre tid på formelle regler for, hvordan ting skal organiseres, kan bruge pengene mere fornuftigt og mere rigtigt og mere hensigtsmæssigt, og i alle kommuner er man da i den lykkelige situation, at man har haft et kvalitetssikringssystem nu i nogle år, som man så forhåbentlig kan holde fast på.

Jeg har da selvfølgelig også bemærket, at ikke bare Landbrug & Fødevarer og nogle enkelte kommuner, men også Danmarks Naturfredningsforening, er bekymret, og jeg vil også sige, at jeg da også tror, det bliver en af de ting, som vi kommer til at følge i de kommende år, altså hvordan udviklingen i den kommunale administration på det her område bliver, for selvfølgelig hele tiden at være opmærksom på, om der er behov for at gribe ind. Så håber jeg bare på, at denne indgriben, vi i givet fald får brug for, kan målrettes de kommuner, hvor der er problemer, snarere end at blive et generelt regelsæt, som er unødigt bureaukratisk.

Så selv om det ikke er store ting, der ligger i det her lovforslag, kan jeg i hvert fald sige, at vi fra Enhedslistens side er positive.

Tak til Enhedslistens ordfører. Er det hr. Simon Emil Ammitzbøll, der vil være ordfører for Liberal Alliance? Værsgo.

Da vores ordfører på området, hr. Villum Christensen, ikke kan være til stede, skal jeg holde en tale i stedet for ham og starte med at oplyse for dem, der ikke skulle vide det, at Liberal Alliance er stor fortaler for regelforenkling, især de regler, som er fastsat fra centralt hold, og som stresser kommunerne unødigt.

Vi er derfor glade for, at det i lovbemærkningerne er fremhævet, at Miljøministeriet har tillid til – ja, I hørte rigtigt – at kommunalbestyrelserne kan føre tilsyn med de tekniske anlæg på vandområdet på en fagligt tilfredsstillende måde, og at der ikke er behov for, at miljøministeren underrettes om resultater af disse tilsyn. Tak for det.

Det er da også vores bud, at ministeren har svært ved at vide, hvad man skal stille op med de uendelig mange skemaer fra 2.500 vandværker. I Danmark har vi indrettet os således, at først skal andelshaverne holde tilsyn med bestyrelsen for et vandværk, herefter skal kommunen føre tilsyn med den samme bestyrelse, som så herefter skal have godkendt sine takster og investeringer hos Forsyningssekretariatet, der ligger under Erhvervs- og Vækstministeriet.

Det er ikke tilsyn og bureaukrati, vi mangler i Danmark, da slet ikke på miljøområdet, hvor regeltyranniet bl.a. betyder, at rigtig mange af de private vandværker i dag er forhindret i at kunne bruge den sunde fornuft og således skal hyre dyre revisorer til at indberette de mange kryptiske opgørelser, som Forsyningssekretariatet så putter ind i en computer, hvorefter vandværksbestyrelsen får at vide, hvad de må opkræve, og hvor meget der skal sendes tilbage til borgerne.

Alt dette har betydet, at vandværkerne har forøget deres priser med 44 pct., siden vandsektorloven blev vedtaget. Man troede ellers, at man kunne spare eller vinde en milliard ved at lave disse kæmpe selskaber, hvilket dengang fremgik af lovbemærkningerne, men det eneste, man har vundet, er bureaukrati.

I dagspressen kan man se uhyrlige eksempler på, hvordan værkerne nu tvinges til først at udbetale deres formue til andelshaverne for derefter at skulle låne nye penge, når de skal investere, eksempelvis hvis der sker et større brud på forsyningsnettet og rørene skal udskiftes.

I Liberal Alliance er vi også enige i, at det er alt for bøvlet, at staten skal godkende vandløbsregulativer i henhold til vandløbsloven, og at der indføres brugerbetaling i forbindelse med administration af brugerlaug.

Det er et godt lovforslag, men lad os nu skære al bureaukratiet væk, så meget som overhovedet muligt; man kan sagtens gå videre. Og når man nu er ved at kigge på vandområdet, finder vi det værd at nævne, at stod det til os, er det absolut ikke nødvendigt at vente op til 1 ½ år på evalueringen af vandsektorloven, når alle kan se, at den sander til i bureaukrati, og at alle de private, ofte ulønnede, bestyrelser bliver forhindret i at bruge den sunde fornuft.

Lovforslaget her går bestemt den rigtige vej, men som sagt: Vi speeder meget gerne processen op.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det fru Vivi Kier. Velkommen tilbage som konservativ ordfører.

Tak, hr. formand. Jeg skal ikke gå i detaljer med alle de små delelementer, der er i det her forslag. Jeg vil generelt konstatere, at fra konservativ side ser vi altid positivt på både forenkling og afbureaukratisering.

Men alle de her forenklinger, vi nu er i gang med, må jo ikke føre til en svækkelse af kvaliteten. Kvaliteten i kommunernes sagsbehandling på natur- og miljøområdet kan man godt være bekymret for og skeptisk over for, hvilket Venstre også har påpeget.

Jeg har oplevet, at både SF og Enhedslisten har smilet og syntes, at det nærmest er lidt morsomt, at vi kunne være bekymrede på det her område. Men lad mig udtrykke det på en sådan måde, at vi generelt er positive, og jeg håber, at det kan lykkes os, så enten ministeren kommer med et forslag, eller vi fra udvalgets side kan pege på en anden formulering, som vil gøre, at vi synes, at vi er mere trygge ved kommunernes sagsbehandling på det her område.

Vi synes, det er et godt forslag, men som sagt ønsker vi en anden formulering af den del om sagsbehandlingen.

Tak til den konservative ordfører. Miljøministeren.

Mange tak. Jeg vil gerne takke ordførerne for indlæggene. Det er rigtigt, at formålet med den her lov er at forenkle og gøre det nemmere og billigere for kommunerne at administrere på natur- og miljøområdet, og derfor bidrager lovforslaget til en forenkling og en afbureaukratisering af reglerne. Det er en forenkling, som indgår i regeringens aftale med KL om kommunernes økonomi for 2013.

Nu er Dansk Folkepartis ordfører godt nok gået, men han fik det til at lyde, som om kommunerne var meget negativt indstillet over for det her lovforslag, men der må jeg jo sige, at det sådan set er en udmøntning af en aftale med kommunerne. Så det ville jeg bare lige have helt på plads.

Kommuneaftalen rummer derudover vigtige grønne elementer som f.eks. massive investeringer inden for klimatilpasning, gennemførelse af initiativer i vand- og naturplanerne og forenklinger af administrationen. Det er vigtigt, at vi bruger de midler, vi har, så vi får mest muligt ud af det til gavn for natur og miljø. Derfor er regelforenkling også vigtigt for mig, når vi samtidig kan gøre det uden i væsentlighed at sænke beskyttelsesniveauet.

Vi aftalte derfor bl.a., at den kommunale administration på vand- og naturområdet skal lettes for i alt 60 mio. kr. i perioden indtil 2015. Indtil videre er regeringen og Kommunernes Landsforening blevet enige om forenklingsinitiativer for i alt ca. 30 mio. kr., som dette lovforslag er med til at udmønte.

Lovforslaget er samtidig udtryk for, at regeringen har tillid til, at kommunerne kan forvalte deres ansvar inden for rammerne af det kommunale selvstyre, og det er også et udtryk for regeringens ønske om, at den offentlige styring i højere grad har fokus på resultater frem for proceskrav, så kommunerne sikres frihed til at bestemme, hvordan opgaveløsningen bedst tilrettelægges.

Kommunerne har ønsket en forenkling af deres opgaver i henhold til vandforsyningsloven, vandløbsloven og kvalitetsstyringsloven. Derfor foreslår vi, at kommunerne ikke længere skal indberette resultaterne af det tekniske tilsyn med vandværker til Miljøministeriet. Kommunerne skal fortsat indberette oplysninger om f.eks. vandkvalitet og vandmængder, så der bliver stadig fulgt meget nøje med i vores drikkevandskvalitet, og vi sikrer, at danskerne også fremover kan nyde godt af at have noget af verdens bedste drikkevand.

Vi forenkler også kommunernes pligt til at underrette Sundhedsstyrelsen om afgørelser på vandforsyningsområdet. Samtidig ophæves Sundhedsstyrelsens faste adgang til at klage over alle afgørelser på vandforsyningsområdet, og det skyldes bl.a., at Sundhedsstyrelsen har udnyttet denne mulighed minimalt i de sidste 10 år. Styrelsen kan selvfølgelig stadig klage, hvis de har en væsentlig individuel interesse i en sag.

På vandløbsområdet vil vi både afskaffe en unødig dobbeltadministration ved udarbejdelse af vandløbsregulativer og sikre økonomisk ligestilling mellem offentlige og private pumpelav.

Endelig foreslår vi at ophæve kvalitetsstyringsloven. Det betyder – hold fast! – at det bliver frivilligt for kommunerne, om de vil opretholde et kvalitetsstyringssystem og i hvilken form, hvilket jo ikke er noget, der umuliggør kvalitetsstyring, eller om de vil sikre den nødvendige kvalitet i opgaveløsningen på natur- og miljøområdet på en anden måde. Det ændrer selvfølgelig ikke på, at kommunerne stadig skal sikre en korrekt administration, og det har vi fuld tillid til at de også vil gøre.

Så kort sagt skal lovforslaget gøre det både nemmere og billigere for kommunerne at administrere på natur- og miljøområdet, og jeg er meget villig til at se positivt på et udvalg, der går konstruktivt ind i arbejdet og måske har nogle forslag til, hvordan man kan imødekomme nogle af de her ting uden at skabe unødigt bureaukrati. Og vi må jo bare huske, at det altid er lidt nervepirrende for os herinde på Christiansborg at afbureaukratisere. Det lyder så let, men når vi så skal gøre det, skal vi jo vise, at vi faktisk har tillid til, at tingene kan fungere derude. Det er det, vi gør med det her lovforslag, og jeg vil håbe, at et bredt flertal her i Folketinget kan se, at der faktisk er grund til at sige, at kommunerne er kommet rigtig langt i forhold til at skulle løse en del af de her meget svære natur- og miljøopgaver, og at man kan sikre kvalitetsstyring på andre måder end med meget detaljerede lovgivningsmæssige proceskrav. Tak.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.