L 191 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar samt høringsnotat, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter

Høringsnotat vedrørendeForslagtilLov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber(Udvidelse af sælgerens oplysningsforpligtelse ved salg af andelsboliger og indførelseUdvidelseaf karensperiode for anvendelse af valuarvurdering og offentlig vurdering vedværdiansættelse af foreningens ejendom m.v.)1. IndledningLovforslaget har i perioden fra den 4. til den 25. februar 2013 været i høring hos en rækkeorganisationer m.v., jf. nedenfor under pkt. 8. Udover nogle tekniske bemærkninger til forslaget er derfremkommet forskellige indholdsmæsindholdsmæssige bemærkninger, der kommenteres i det følgende.Der er modtaget høringssvar fra følgende:følgende:Advokatrådet,AndelsboligforeningerneseningernesFællesrepræsentation, Andelsboligforeningen Milebuen, Danske Advokater og DanskeBOLIGadvokater, Dansk Ejendomsmæglerforening, Ejendomsforeningen Danmark Forbrugerrådet,Danmark,Finansrådet, Realkreditforeningen RealkreditrådetsamtÅrhus Universitet.Realkreditforeningen,Datatilsynet, Dommerfuldmægtigforeningen, FSR Danske revisorer, GrundejernesFSR-DanskeInvesteringsfond,Vestre Landsret og Østre Landsrethar meddelt, at de ikke har bemærkninger tilVestrelovforslaget.2. Generelle bemærkningerSamtlige høringssvar er positivt indstillede overfor forslaget om at sikre større gennemsigtighed påandelsboligmarkedet.3. Udvidelse af sælgerens oplysningsforpligtelserensGenerelle bemærkninger til forslagforslagetAdvokatrådet, Andelsboligforeningen Milebuen, DDansk Ejendomsmæglerforening, Danske,Advokaterog Danske BOLIGadvokater, Forbrugerrådet og Århus Universiteter positivt indstilletadvokater,overfor forslaget om udvidelse af sælgers oplysningsforpligtelse.

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentationbemærker, at fastsættelsen af kravene til sælgersinformationspligt i en bekendtgørelse kan skabe uklarhed om, hvilke krav der påhviler den enkelteoverdrager og andelsboligforeningens bestyrelse.Ejendomsforeningen Danmarkharsympati for, at køberne får mulighed for at opnå et bedresammenligningsgrundlag ved køb af andelsboliger, men finder, at køberen har samme forudsætningerfor at udfylde skemaet som sælgeren, og at køber derfor selv bør udfylde skemaet.Finansrådet, RealkreditforeningenogRealkreditrådetefterlyseren fast årlig ajourføring af deoplysninger, som de finansielle institutter skal levere.Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentationspørger, om der med forslaget indføresrevisionspligt.Dansk EjendomsmæglerforeningogEjendomsforeningenDanmarkforeslår,at andelsboligforeningerneforpligtes til at aflægge regnskab efter Erhvervsstyrelsens regnskabsvejledning tilandelsboligforeninger.Kommentar:Med den foreslåede nye bemyndigelsesbestemmelse i § 6, stk. 2,kan ministeren for by, bolig oglanddistrikter i bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om, hvilke nøgleoplysninger der skaludleveres, i hvilken form de skal udleveres og procedure for udarbejdelse og ajourføring afnøgleoplysningerne.Med bemyndigelsesbestemmelsen vil der blive indført klare og entydige regler om sælgersforpligtelser og købers krav. Det er hensigten, at der indføres regler, der sikrer, atkøberen af enandelsbolig får de fornødne informationer til at kunne gennemføre en handel på et tilstrækkelig oplystgrundlag,hvor der samtidig sikres en balance i forhold til de oplysninger, som sælgeren pålægges atlevere. Bekendtgørelsen vil blive udarbejdet i dialog med andelsboligmarkedets interessenter.Ministeriet har en klar forventning om, at der sammen med disse kan sikres et regelsæt med fokus pået højt informationsniveau samtidig med, at der sikres en let og enkelt administrerbar løsning.Erhvervsstyrelsen har udgivet en vejledning om årsregnskaber for andelsboligforeninger, der aflæggerårsregnskab efter årsregnskabsloven. En stor del af andelsboligforeningerne synes allerede atanvende regnskabsvejledningen.Til vejledningen hører et modelregnskab. Erhvervsstyrelsen vil opdatere vejledningen på baggrund afde nye krav til nøgleoplysninger, således at nøgleoplysningerne vil fremgå af vejledningen og afmodelregnskabet. Vejledningen og modelregnskabet lægger op til, at årsregnskabet inklusivenøgleoplysningerne revideres.Lovforslaget indebærer imidlertid ikke, at der indføres en pligt for andelsboligforeningerne til atanvende en revisor. Det vil fortsat være op til den enkelte forening at vælge, hvorvidt den ønsker atanvende en revisor. Foreninger, der ikke ønsker at anvende en revisor, kan dog i samme omfang somi dag drage nytte af den reviderede regnskabsvejledning i forbindelse med udarbejdelsen afårsregnskabet og således også nøgleoplysningsskemaet.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af forslaget.Det nærmere indhold af dokumentkravet og nøgleoplysningerne

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation,Finansrådet,RealkreditforeningenogRealkreditrådetharanført en række forskellige ønsker til, hvilke dokumenterderefter deres opfattelse bør indgå eller undlades i bekendtgørelsen.Dansk Ejendomsmæglerforeningharfremsendt indholdsmæssige forslag til de nøgleoplysninger, derskal fremgå af bekendtgørelsen og henviser i øvrigt til, at det regelgrundlag, der gælder forejendomsmæglernes virksomhed, bør tænkes med i udarbejdelsen af de nye nøgleoplysninger.Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådetharendvidere rejst en række praktiskespørgsmål til indholdet af nøgleoplysningerne.Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation og Andelsboligforeningen Milebuenpåpeger,at detalene skal være den nødvendige og tilstrækkelige information, der udleveres, således at omfanget afmaterialet indbyder til, at det faktisk bliver læst.Andelsboligforeningen Milebuenopfordrer endvidere til, at der tænkes i digitale baner, således atmateriale ud over det basale, der bør udleverespå papir, kan gøres tilgængeligt på internettet.Kommentar:Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget vil den nærmere fastsættelse af kravene til, hvilkedokumenter og nøgleoplysninger der skal medtages i bekendtgørelsen, blive fastsat af Ministeriet forBy, Bolig og Landdistrikter efter en nærmere drøftelse med interessenterne på andelsboligområdet.Ministeriet har noteret sig foreningernes synspunkter, herunder muligheden for at gøre vissedokumenter tilgængelige digitalt, og vil lade disse indgå i det videre arbejde. Endvidere vil ministerietgennemføre en høring af andelsboligområdets interessenter inden udstedelse af den nyebekendtgørelse om sælgers oplysningspligt.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af forslaget.Tidspunktet for udlevering af nøgleoplysningerneDansk Ejendomsmæglerforening, Finansrådet, RealkreditforeningenogRealkreditrådetefterlyserenpræcisering af, på hvilket tidspunkt nøgleoplysningerne skal gives til køberen.Dansk Ejendomsmæglerforeningforeslår,atnøgleoplysningerne bør gives allerede påudbudstidspunktet, og at der bør indsættes en bestemmelse om, at andelsboligforeningerne erforpligtede til at udlevere nøgleoplysningerne til sælgeren, så snart sælgeren anmoder herom.Kommentar:Efter den gældende lov skal sælgeren udlevere en række nærmere angivne dokumenter til købereninden aftalens indgåelse. Der er, så vidt ministeriet er orienteret, ikke nogen fast procedure for,hvornår de dokumenter, som i dag kræves udleveret efter loven, udleveres til køberen. Det antagesderfor, at dette i praksis kan ske på alle trin i en handel dog senest ved aftalens indgåelse.Med kravet om udlevering af dokumenter og nøgleoplysninger inden aftalens indgåelse sikres, atoplysningerne er tilgængelige for køberen inden den endelige beslutning om køb af andelsboligentræffes. Da udbudstidspunktet kan variere afhængig af, hvilken proces for handlen sælger vælger, harministeriet valgt at fastholde det allerede gældende tidskrav, der sikreret ensartet seneste tidspunktfor udlevering af oplysningerne.

Ministeriet er dog opmærksomt på, at det vil være hensigtsmæssigt, at køberen får udleveretnøgleoplysningerne så tidligt som muligt i købeprocessen. Ministeriet vil drøfte spørgsmålet medinteressenterne og forventer at udarbejde vejledningsmateriale, der anbefaler, at oplysningerneudleveres hurtigst muligt.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af forslaget.Ajourføring/korrektion af nøgleoplysningerneDansk EjendomsmæglerforeningogEjendomsforeningen Danmarkforeslår,at andelsværdien kun skalberegnes én gang årligt, således at værdien er fastlåst i perioden mellem to generalforsamlinger.Andelsboligforeningen Milebuenerbetænkelig ved, at det i bemærkningerne til lovforslaget angives, aten væsentlig ændring i nøgleoplysningerne vil være, at der er afdraget på gælden. Foreningenantager, at der hermed menes ekstraordinært afdraget.Kommentar:Det er en forudsætning for lovforslaget, at de nye nøgleoplysninger, som udleveres til køber, skalvære så retvisende som muligt. Det er derfor, som det også fremgår af bemærkningerne, hensigten,at andelsboligforeningerne årligt udfylder et af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter godkendtskema med nøgleoplysninger på baggrund af oplysninger fra seneste godkendte regnskab.Det er samtidig forudsat, at nøgleoplysningerne skal korrigeres, hvis der sker væsentlige ændringerfrem til godkendelsen af et nyt årsregnskab. Dette kan for eksempel være en beslutning om nye størrerenoveringsarbejder på ejendommen (en beslutning der normalt ligger udover den daglige drift, ogdermed kræver generalforsamlingens beslutning), eller at der er afdraget ekstraordinært på gælden.Der vil også være behov for at korrigere, når kendskab til væsentlig ændring af markedsværdien af enrenteswap eller nye valuarvurdering.Efter de gældende regler i andelsboliglovens § 5 og retspraksis om fastsættelse af maksimalprisenskal der ske en korrektion af andelsværdien, når der siden seneste regnskabsopgørelsesker udsving if.eks. markedsværdien af en renteswapaftale eller ved en fornyet valuarvurdering. Det påhvilerforeningerne at påse, at maksimalprisbestemmelserne overholdes i forbindelse med godkendelsen afden konkrete købsaftale. Kravene til korrektion af andelsværdierne gælder uanset det nye krav omnøgleoplysninger.Der er ikke med lovforslaget foreslået ændringer heraf. Der er således ikke foreslået indført fasteregler for, hvornår værdien skal korrigeres mellem to generalforsamlinger, ligesom der ikke foreslåsindført faste regler for, hvornår nøgleoplysningsskemaet skal ajourføres. Dette vil som hidtil være optil en konkret vurdering.Spørgsmålet vil dog kunne indgå i arbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen.Det vil i lovforslagets bemærkninger blive præciseret, at der kun skal ske korrektion vedekstraordinært afdrag på gæld.Økonomiske og administrative byrderAndelsboligforeningernes Fællesrepræsentation og Ejendomsforeningen Danmarkmener,atoplysningskravet kan øge bestyrelsernes økonomiske og administrative byrder.Kommentar:

Andelsboligforeningerne er allerede efter den gældende lovgivning pålagt at udlevere vissedokumenter. Arbejdet med at indsamle og udarbejde de supplerende oplysninger vurderes at værestørst første gang, hvorefter der vil være tale om en årlig ajourføring, som ikke vurderes væsentlig atøge den administrative byrde, idet derikke i flertallet af andelsboligforeningerne sker så væsentligeløbende ændringer i løbet af ét regnskabsår, at det kræver ajourføring af nøgleoplysningerne.Endvidere vurderes kravet ikke at udvide en veldreven forenings byrder nævneværdigt, da den iforvejen må forventes at være involveret fra salg til salg.Fastsættelsen af de nærmere regler om hvilke nøgleoplysninger, der skal udleveres, i hvilken form deskal udleveres og procedure for udarbejdelse og ajourføring af nøgleoplysningerne vil som nævnt skei dialog med interessenterne på andelsboligområdet.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af forslaget.Øvrige bemærkninger til forslaget om sælgerens udvidede oplysningspligtAndelsboligforeningernes Fællesrepræsentationbemærker, at der bør tages højde for, at der vedinterne overdragelser ikke er samme oplysningsbehov, som ved eksterne overdragelser.Dansk Ejendomsmæglerforeningbemærker,at der bør være det samme høje oplysningsniveauoverfor køberen om både andelsboligen og andelsboligforeningen uanset om en andelsbolig sælgesvia en ejendomsmægler, andelsboligforeningens venteliste eller af sælgeren selv.Kommentar:Efter de gældende regler er der pligt til at udlevere visse dokumenter om foreningen i alle former forsalg. Forslaget om en særregel ved internt salg rejser spørgsmål om i hvilke situationer den skalgælde. Endvidere vil det særligt for mindre andelsboligforeninger være svært administrerbart oguigennemsigtigt at operere med forskellige regler for interne og eksterne overdragelser. Hertilkommer, at der kan være forskel på behovet for oplysningerne ved forskellige interne overdragelser.Endvidere er det ministeriets vurdering, at der for de fleste foreningers vedkommende, når der sesbort fra første gang, vil være tale om oplysninger, der kan udfyldes og videregives til køberen udenstore ressourcer.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af forslaget.

En interesseret køber vil, når lovforslaget er implementeret, få udleveret de oplysninger, der ernødvendige for at kunne gennemføre en bolighandel på et fuldt oplyst grundlag. Oplysningerne vilforbedre købers beslutningsgrundlag, men vil naturligvis ikke kunne erstatte en professionelrådgivning.4. Oplysningspligt for finansielle virksomhederAndelsboligforeningernes Fællesrepræsentationanfører, at det ikke fremstår ganske klart, medhvilken frekvens penge- og realkreditinstitutter kan pålægges atudlevere oplysningerne, menanbefaler, at der også indføres regler om økonomiske skæringsdage,så det kommer til at fremgå klartog entydigt, hvornår de økonomiske nøgleoplysninger skal opgøres.Organisationener usikker på, om der indføres en bestemmelse om, at der alene årligt skal ske enopgørelse af fx renteswap, som bør anføres iskemaet.Dansk Ejendomsmæglerforeningergenereltmeget positiv overfor denne bestemmelse og peger isærpå, at det vil øge gennemsigtigheden, hvisoplysningerne som foreslået udleveres i et særskilt skema.Realkreditforeningen, Finansrådet og Realkreditrådetdeleropfattelsen af, at gennemsigtighed på detteområde ermeget vigtig, og støtter, at der tages initiativer på området. De tre foreningerer imidlertidbekymrede for, om institutterne bliver pålagt en ny pligt til at udlevere informationer, somandelsboligforeningenallerede er i besiddelse af qua de årsopgørelser, som de finansielleinstitutter idag fremsender til foreningen som låntager.Hvis institutterne forpligtes til at udlevere oplysninger, mener de tre foreninger, at det er vigtigt, atandelsboligforeningerne ikke kan bede om nøgleoplysninger påvilkårlige tidspunkter i løbet af året, dadette ville pålægge de finansielleinstitutter en unødig administrativ byrde.Kommentar:Det er ikke hensigten med dette forslag, at regulere hyppigheden hvormed f.eks. værdien af enrenteswap skal opgøres, og på den måde ændre retstilstanden på dette område. Derimod er dethensigten, at penge- og kreditinstitutterne en gang årligt skal aflevere oplysninger om foreningensgæld. Der vil ikke være tale om oplysninger, som andelsboligforeningenallerede er i besiddelse af,men f.eks. oplysninger om gældens rentefølsomhed. Som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget vilden nærmere fastsættelse af kravene til, hvilke nøgleoplysninger der skal medtages ibekendtgørelsen, blive fastsat efter en nærmere drøftelse med interessenterne påandelsboligområdet, herunder Realkreditforeningen, Finansrådet og Realkreditrådet.5. Ikrafttrædelsestidspunkt for oplysningsforpligtelsenDanske Advokater,Danske BOLlGadvokaterog Advokatrådetbemærker, at den foreslåedeikrafttrædelse af oplysningspligten vil strække sig over en længere periode.Kommentar:Lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt er valgt for at sikre, at bestemmelserne om sælgers udvidedeoplysningspligt kommer til at gælde for salg baseret på andelsboligforeningernes regnskaber for 2013.Herved er også taget hensyn til, at der inden implementering i samarbejde med andelsboligmarkedetsinteressenter skal udarbejdes en bekendtgørelse ligesom de forskellige leverandører afnøgleoplysninger skal have tid til at implementere leverancerne.Det fremgår af bemærkningerne, at lovforslaget for at sikre et ensartet grundlag for fremskaffelse afde væsentlige økonomiske nøgleoplysninger indeholder bestemmelser om, at visse nøgleoplysninger

vil skulle optages som noter til årsregnskaberne. Der vil i efteråret 2013 blive foretaget en revision afErhvervsstyrelsens vejledning om årsregnskaber for andelsboligforeninger. Dette betyder, atandelsboligforeningernes regnskaber for 2013, der godkendes på generalforsamlinger i 2014,indeholder de væsentligste nøgleoplysninger, der skal danne grundlag for opfyldelse af sælgersoplysningspligt ved salg. De nye regler om sælgers oplysningspligt foreslås derfor alene anvendt påaftaler om overdragelse, der indgås på et tidspunkt, hvor der foreligger et godkendt regnskabvedrørende det regnskabsår, der starter den 1. januar 2013 eller senere.6. Karensperiode for anvendelse af valuarvurdering og offentlig ejendomsvurderingAdvokatrådet, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Advokater, Danske BOLIGadvokater,Ejendomsforeningen DanmarkogA/B Milebuener positive overfor forslaget om at indføre enkarensperiode.Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentationstøtter også forslaget om indførelse af enkarensperiode. Organisationenbemærker dog, at der formentlig vil være ejendomme, hvor en 3-årigperiode vil føre til, at nogle af de renoveringstiltag, man i foreningen kunne ønske at foretage, måafvente karensperiodens udløb, men for langt hovedparten af nystiftede foreninger, vil en 3-årigperiode skabe den fornødne ro om budgettet og understøtte tilvejebringelsen af realistiskestiftelsesvilkår.Dansk Ejendomsmæglerforening,Ejendomsforeningen DanmarkogÅrhus Universitet bemærker, atandelsboligforeningernes incitament til at forbedre og vedligeholde deres ejendomme i løbet afkarensperioden sættes ud af kraft, idet udførte arbejder vil kunne få en negativ effekt påandelsværdierne.Dansk Ejendomsmæglerforeninganser en karensperiode på 3 år for at være for lang og finder, atperioden bør være 1 år, alternativt 18 måneder.Ejendomsforeningen Danmarkfinder, at karensperioden vil være tilpas lang, hvis den fastsættes til 2år.Danske Advokater, Danske BOLIGadvokaterbakker op om indførelsen af en karensperiode menbemærker, at den ”i hvert fald ikke bør udgøre mere end de foreslåede tre år”.Kommentar:Forslaget om indførelse af en karensperiode sigter overordnet på at forhindre spekulation i forbindelsemed stiftelse af en andelsboligforening. Dette hensyn er vigtigt, men det er klart, at det ikke vil værehensigtsmæssigt, hvis indførelsen af en karensperiode får en utilsigtet negativ effekt påbeskæftigelsen.Planlægning, udbud og gennemførelse af større vedligeholdelsesarbejder på andelsboligforeningensejendom vil antagelig i mange tilfælde være en så langvarig proces, at den rækker ud over enkarensperiode. En kortere karensperiode end de foreslåede 3 år vil givetvis øge sandsynlighedenherfor. En karensperiode på 2 år vil således næppe afholde andelsboligforeningerne fra at igangsættearbejder på ejendommen i forlængelse af stiftelsen af foreningen. Med en periode på 2 år vil forslagetfortsat kunne hindre spekulation i valuar- og ejendomsvurderingerne.På den baggrund ændres lovforslagets § 1, nr. 2, så karensperioden fastsættes til 2 år.

Advokatrådetanbefaler,at det overvejes, om karensperioden bør begynde på et andet tidspunkt endforeningens stiftelsestidspunkt, f.eks. på tidspunktet for foreningens overtagelse af ejendommen.Kommentar:Det vurderes, at en forenings stiftelsestidspunkt er let at fastlægge. Da der i praksis næppe går langtid mellem andelsboligforeningens stiftelse, og andelsboligforeningens overtagelse af ejendommen itidligere udlejningsejendomme, giver kommentaren ikke anledning til ændringer i lovforslagetsangivelse af karensperiodens begyndelse.7. Oplysning om støtte ydet af statenHvilken støtte er omfattet af notekravetRealkreditforeningen, Finansrådet og Realkreditrådetanfører, at betegnelsen ”støtte” bør anvendes istedet for den i lovforslaget anvendte betegnelse ”tilskud”.Andelsboligforeningen Milebuenbemærker, at lovforslaget alene nævner støtte modtaget efter § 160b, stk. 1, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. AndelsboligforeningenMilebuen, har imidlertid, som en lang række andre andelsboligforeninger i 80’erne og 90’erne,modtaget støtte efter de nu ophævede §§ 63 og 63 a i lov om boligbyggeri. Det er dermed uklart, omlovforslaget indebærer, at den modtagne støtte skal anføres i en note til årsregnskabet eller ej.Dansk Ejendomsmæglerforeningforeslår, at den foreslåede bestemmelse gøres endnu bredere, såder skal oplyses om alle former for støtte samt evt. vilkår for støtten, som f.eks. forbud mod udlejningaf andelsboliger i foreningen.Kommentar:Bestemmelsen i andelsboliglovens § 5, stk. 10, er ikke ny, idet der allerede efter de gældende reglerskal optages en passivposti formueopgørelsen forengangstilskud ydet efter den tidligere § 160 b i lovom almene boliger. Denne bestemmelse imidlertid er ophævet. Det er ikke hensigtsmæssigt, at der i

andelsboligloven henvises til en ikke eksisterende lovbestemmelse. Da denne bestemmelse vedrørtetilsagn til engangstilskud afgivet i perioden 1. pril 2002 til 31. december 2004, er der i stedet henvistdirekte hertil. Der ændres ikke ved bestemmelsen om beregningen af andelsboligforeningens formue.Da alle engangstilskud er udbetalt med udgangen af 2011, er bestemmelsen allerede effektueret iårsregnskaberne for de andelsboligforeninger, der har modtaget et engangstilskud.I lovforslagets nye § 5, stk. 11, indføres en bestemmelse om, at den hidtil modtagne støtte tiletableringen af andelsboligforeningen, der er modtaget fra staten og/eller kommunen, skal anføres ien note til andelsboligforeningens årsregnskab. Dette krav omfatter alle andelsboligforeninger, der harmodtaget støtte til etablering fra staten og/elle kommunen, og omfatter alle former for støtte, hvadenten der er tale om løbende udbetalinger af støtten eller engangstilskud.Med ministeren for by, bolig og landdistrikters lovforslag L114, der forventes vedtaget ved 3.behandling torsdag den 14. marts 2013, ophæves § 66a i lov om boligbyggeri. Da alle regler om støttetil private andelsboliger, herunder de tidligere regler i lov om boligbyggeri, nu kun fremgår af lov omalmene boliger, er der entydighed i forhold til de andelsboligforeninger, der er omfattet af entilbagebetaling af tilskud i forbindelse med salg af en ejendom, der er ejet af en andelsboligforening.Dette præciseres i lovforslaget til ny andelsboliglov ved, at der indgår en henvisning tilalmenboligloven og i bemærkningerne til almenboliglovens § 160 k.I øvrigt bemærkes, at notebestemmelsen alene har til hensigt at skabe synlighed om størrelsen af etmuligt tilbagebetalingskrav, hvis andelsboligforeningen opløses eller ejendommen sælges. Itilknytning hertil er der ikke behov for yderligere oplysninger.Lovforslagets § 1, nr. 3, ændres i overensstemmelse med det ovenfor anførte.Opgørelse og inddrivelse af støtteRealkreditforeningen, Finansrådet og Realkreditrådetanfører, at den model, der fremgår aflovforslaget for opgørelse af støttens størrelse og medtagelse i andelsboligforeningens regnskab, ikkeer så simpel, da regelgrundlaget for den ydede støtte er særdeles kompliceret. Dette indebærer, atforslaget om at medtage støtten i regnskabet som en passivpost, der nedtrappes med en tiendedel aftilskuddets størrelse, første gang et år efter udbetaling af tilskuddet, og indtil hele tilskuddet ermedtaget i formueopgørelsen, ikke lader sig gennemføre.Herudover anfører organisationerne, at det er Statens Administration, der tager stilling til, om støttenskal tilbagebetales, hvis andelsboligforeningen opløses. I praksis sker det meget sjældent, at enandelsboligforening opløses. Statens Administration er samtidig generelt meget tilbageholdende medat kræve støtte tilbagebetalt, hvis der ved opløsningen af andelsboligforeningen ikke opnås etprovenu til andelshaverne. Da posten sandsynligvis ikke bliver en realitet, vil en oplysning om støtten iregnskabet som passivpost kunne være misvisende og hæmmende for omsætningen af denneboligtype.Kommentar:For så vidt angår indarbejdelsen af støtte i foreningens formueopgørelse efter § 5, stk. 10, er der taleom eksisterende lovgivning. Denne bestemmelse vedrører alene støtte, der er givet i form afengangstilskud i perioden fra 1. april 2002 til 31. december 2004. Nedskrivning med 1/10 årligt erukompliceret. I den endelige udgave af lovforslag er der foretaget en præcisering af, at der er tale omdenne støtte.Det bemærkes i øvrigt, at der er opløst en række andelsboligforeninger, og at der i den forbindelse iperioden fra 2006 til 2012 er der sket en tilbagebetaling af støtte for 116,2 mio. kr.

Oplysning om udbetalt støtteRealkreditforeningen, Finansrådet og Realkreditrådetunderstreger, at de ikke deler opfattelsen af, atforslaget ikke vil betyde nævneværdige administrative konsekvenser for den finansielle sektor.Organisationerne anfører, at man kunne overveje, om en sådan opgave med oplysning om eneventualforpligtelse ikke rettelig burde løftes af staten, der har ydet støtten.Dansk Ejendomsmæglerforeninganfører, at det er vanskeligt få et overblik over, hvilkestøtteordninger der har eksisteret gennem tiderne, ligesom det er vanskeligt at få oplysning om,hvilken form for støtte de forskellige andelsboligforeninger har modtaget. Foreningen ønsker derfor, atministeriet stiller sådant oplysningsmateriale til rådighed.Andelsboligforeningen Milebuenanfører, at lovforslaget bør indeholde en forpligtigelse for staten ogkommunerne til at oplyse den enkelte forening om det udbetalte tilskud til dato. Alternativt kan denneforpligtigelse pålægges realkreditinstitutterne, som har modtaget tilskuddene.Kommentar:Lovforslaget pålægger hverken staten og kommunerne eller realkreditinstitutterne en pligt til attilvejebringe oplysninger om modtagne tilskud indtil dato. Det kan imidlertid oplyses, at der vil bliveoptaget drøftelser med Statens Administration og realkreditinstitutterne om, hvordan man bedst kanbistå andelsboligforeningerne med de nødvendige oplysninger om hidtil modtaget tilskud, herundertilskud til allerede udamortiserede lån.8. HøringLovforslaget har været sendt i høring hos følgendeorganisationer og myndigheder m.v.:Advokatrådet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,Boligselskabernes Landsforening, BOSAM, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, DanskEjendomsmæglerforening, Danske arkitektvirksomheder, Danske Advokater og DanskeBOLIGadvokater, Danske Regioner, Danske Studerende Fællesråd, Danske Udlejere, Datatilsynet,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Ejendomsforeningen Danmark,Ejerlejlighedernes Landsforening, Finansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen Danske Revisorer, FSR -Danske Revisorer, Grundejernes Investeringsfond (GI), Kommunekredit, KommunernesLandsforening, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Organisationen af Selvejende Institutioner,Praktiserende Arkitekters Råd, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret,Realkreditforeningen og Realkreditrådet.