Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 190:

Forslag til lov om ændring af integrationsloven og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. (Tilbud om en integrationsplan, helbredsmæssig vurdering af nyankomne flygtninge m.v.).

Af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup).

(Fremsættelse 20.03.2013).

Forhandlingen er åbnet. Fru Inger Støjberg som Venstres ordfører.

På trods af regeringens løfter før valget om et bredt samarbejde på udlændinge- og integrationsområdet står vi så nu her igen med et lovforslag, der jo tegner fremtidens danske udlændingepolitik, uden at Venstre i hvert fald har været inviteret til en politisk drøftelse i Social- og Integrationsministeriet. I stedet for har man valgt at udarbejde det her lovforslag i en lukket kreds, ligesom regeringen har gjort det på mange andre områder og især med lovforslag på udlændinge- og integrationsområdet.

Jeg må sige, at det stiller vi os meget uforstående over for i Venstre, ikke mindst fordi netop social- og integrationsministeren så sent som for halvanden måned siden gentog løfterne fra før valget om et bredt samarbejde hen over midten. Når det er sagt, skal det ikke afholde os fra at se konstruktivt på det, når regeringen for en sjælden gangs skyld kommer med et lovforslag, hvori der faktisk er nogle positive elementer.

Lovforslaget består af tre elementer. For det første foreslås det, at udlændinge, der har fået opholdstilladelse som flygtninge eller er familiesammenført, fremover skal tilbydes en bred og individuel integrationsplan. Det vil sige, at indsatsen i de forskellige forvaltninger i kommunen fremover skal sammentænkes, så udlændingen og familien sikres én adgang til kommunen.

Det næste element i lovforslaget indebærer, at alle nyankomne flygtninge og deres familiemedlemmer fremover skal tilbydes en frivillig helbredsmæssig vurdering, der skal sikre en tidlig afdækning af psykiske såvel som fysiske helbredsproblemer, som ellers kan blive en barriere for den pågældende flygtnings og familiens integration.

Det sidste element i lovforslaget betyder, at kommunerne fremover får mulighed for at beslutte, at jobcenteret i konkrete sager kan tage ansvaret for den koordinerede integrationsindsats for den pågældende udlænding.

For os i Venstre er det sådan set alle sammen elementer, som vi vil se positivt på. Dertil kommer der selvfølgelig for os i Venstre, at det er helt afgørende, at de udlændinge, der kommer til Danmark, integreres, så de kan indgå i det danske samfund på lige fod med resten af befolkningen og dermed også komme til at bidrage. Derfor støtter Venstre intentionerne i lovforslaget.

Vi er derimod meget skeptiske over for finansieringen af lovforslaget, der som bekendt jo stammer fra skattestigninger aftalt med Enhedslisten i aftalen om finansloven for 2013. Venstre er og bliver imod skattestigninger. Det skal ikke være dyrere at være dansker, og i Venstre mener vi, at der burde være muligheder for at finde en finansiering for de 9 mio. kr. om året inden for integrationsområdet i stedet for at skrue på skatteskruen.

Hvis regeringen havde inviteret Venstre med til forhandlingsbordet, kunne vi nemt have været med til at finde alternative finansieringer. I vores finanslovudspil anviste vi f.eks. besparelser på udlændingeområdet på 350 mio. kr., og siden har regeringens lempeligere udlændingepolitik belastet statskassen yderligere. Havde regeringen spurgt os, havde det måske set lidt anderledes ud. Vi ville i hvert fald være kommet med ideer til finansiering. Det undlod man så at gøre, og i stedet for fortsætter man blokpolitikken på udlændingeområdet med Enhedslisten, som man har haft for vane, lige siden man satte sig i regeringskontorerne. Det synes vi i Venstre er ærgerligt.

Det Konservative Folkeparti har bedt mig meddele, at partiet stiller sig ligesom Venstre på det her område. Vi er positive, og det er Det Konservative Folkeparti også, over for elementerne i lovforslaget, men mere tvivlende over for finansieringsmodellen.

Tak til Venstres ordfører. Fru Trine Bramsen som socialdemokratisk ordfører.

Den danske integrationsindsats har haltet bagefter de seneste mange år, og det betyder, at både flygtninge og familiesammenførte er kommet til Danmark uden at blive modtaget af en stærk nok indsats med sigte på, at de skal forstå og blive en del af det danske fællesskab. Indsatsen har primært fokuseret på beskæftigelse og forsørgelse. Der er i indsatsen ikke taget højde for, at mange nyankomne familier og individer kommer med sammensatte udfordringer i rygsækken.

Med integrationsprogrammets entydige fokus på beskæftigelse og forsørgelse er sundhedsproblemer, børnenes skolefærdigheder og de voksnes faglige og sociale kompetencer blevet overset. Lad mig slå fast, at de beskæftigelsesrettede elementer er meget vigtige set med socialdemokratiske briller, men de hverken kan eller bør stå alene.

Regeringen har som led i aftalen om finansloven for 2013 sammen med Enhedslisten besluttet, at modtageindsatsen for nyankomne flygtninge og familiesammenførte skal styrkes. Med det her lovforslag ønsker vi, at der med et decideret tilbud om en integrationsplan tages højde for hele familiens forhold. Det vil skabe bedre muligheder for nyankomne udlændinge for at blive en del af fællesskabet i Danmark.

De konkrete ændringer af integrationsloven indebærer, at kommunerne får pligt til inden for 3 måneder at tilbyde de nævnte målgrupper en individuel integrationssplan og sætte navn på, hvilken forvaltning i kommunen der har ansvaret for koordinering af integrationsindsatsen. Dermed undgås den ansvarsforvirring, som vi desværre har set alt for mange eksempler på de seneste år, hvor alle og dermed ingen har ansvaret.

Desuden foreslås det, at kommunerne får pligt til inden for 3 måneder at tilbyde en tidlig helbredsvurdering. Det betyder, at der kan sættes ind over for eventuelle helbredsmæssige problemer tidligt.

Yderligere foreslås en ændring af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som muliggør, at kommunerne i konkrete sager kan beslutte, at jobcenteret skal være ansvarlig for at koordinere integrationsindsatsen.

Hos Socialdemokraterne glæder vi os over dette lovforslag. Alt for længe har vi bare set til, mens nyankomne udlændinge ikke har fået et ordentligt tilbud om integration, eller mens eksempelvis uopdagede helbredsproblemer har stået i vejen for den vellykkede proces mod at blive en del af det danske fællesskab. Vi vil sikre, at alle bliver en del af vores fællesskab, og at færre ender udenfor. Derfor støtter vi det her lovforslag.

Jeg skal hilse fra De Radikale og sige, at de også bakker op.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Martin Henriksen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det. I Dansk Folkeparti er vi åbne over for at diskutere, om integrationsindsatsen i kommunerne skal forbedres. Men vi mener også, at så bør man arbejde videre med integrationskontrakterne i stedet for at opfinde den dybe tallerken en gang til. Integrationskontrakterne er der jo allerede i dag, og jeg synes, at man skulle kigge på, om de kan forbedres, i stedet for at man indfører en række tilbud. Der er ikke så mange forpligtelser for de udlændinge, der kommer til Danmark, men der er en række tilbud til dem, og der kunne godt være flere forpligtelser, hvis det er, der er behov for det i integrationskontrakterne.

Dertil kommer, at kommunalbestyrelserne allerede i dag har en forpligtelse til at koordinere integrationsindsatsen, hvorfor det virker lidt uigennemtænkt at lancere et lovforslag, hvor en stor del af indholdet netop handler om at koordinere indsatsen. Hvis det er sådan, at kommunerne ikke lever op til den eksisterende lovgivning, så burde man sørge for, at kommunerne gjorde det, i stedet for at komme med et nyt forslag, som jo egentlig lægger sig tæt op ad det, der allerede er gældende i dag.

I Dansk Folkeparti finder vi det tankevækkende, at regeringen i så høj grad fokuserer på at oprette særlige sundhedstilbud til udlændinge, når vi samtidig ved, at alvorligt syge eller handicappede danskere har brug for mere og bedre hjælp fra det offentlige. Vores ældresektor kunne være bedre, vores sundhedsvæsen kunne være bedre, og her ville vi fra Dansk Folkepartis side overveje at opprioritere indsatsen, hvis det var, vi havde nogle ekstra midler.

Vi synes til gengæld godt, at man i stedet for at komme med et tilbud, der gælder alle, så burde have et regelsæt, der sagde, at hvis nogle er i en særlig risikogruppe, hvis de er udlændinge og kommer fra et land, hvor vi ved at der kan være nogle særlige sygdomme – tuberkulose, eller hvad ved jeg – som de tager ind i Danmark, og som kan give nogle problemer, så burde de mødes med et krav om, at de skal screenes for de sygdomme, som der kan være tale om i det pågældende område. Det synes vi kunne give god mening i stedet for at komme med sådan et generelt tilbud hele vejen rundt. Jeg går ud fra, at hvis udlændinge, der har fået opholdstilladelse, føler sig lidt sløje, kan de gå til lægen, ligesom alle vi andre kan.

Det skal umiddelbart være bemærkningerne herfra, og det er så med de bemærkninger, at vi går ind i udvalgsarbejdet.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det fru Anne Baastrup som SF's ordfører.

Da fru Karina Lorentzen Dehnhardt ikke kan være her i dag, skal jeg på SF's og hendes vegne forklare, hvorfor SF synes, at det her er en rigtig god idé.

Vi ved jo, at mennesker, der kommer hertil som flygtninge med traumatiske oplevelser i bagagen, ikke sjældent har forskellige typer helbredsmæssige udfordringer. Vi ved også, at børn, der har været igennem et flygtningeforløb, er særligt udsatte. Ved at vi på den her måde laver en egentlig plan for de her mennesker, således at vi kommer hele vejen rundt om deres problemer, udfordringer af helbredsmæssig og anden karakter, tror jeg, at vi meget, meget hurtigere kan få disse mennesker til at få en ordentlig tilværelse i Danmark.

Det er vores alles ambition, og jeg glæder mig da også over, at Venstre og Dansk Folkeparti støtter forslaget med nogle enkelte korrektioner. Men jeg hørte grundlæggende, at der er bred enighed blandt de ordførere, der hidtil har været heroppe, om, at det her faktisk er en rigtig god idé. Så fra SF's side varm støtte til det.

Tak til SF's ordfører. Fru Johanne Schmidt-Nielsen som Enhedslistens ordfører.

Det er bestemt positivt, at Venstre bakker op om indholdet i forslaget.

Det lovforslag, vi behandler i dag, handler jo om at sikre, at de udlændinge, der kommer hertil som flygtninge eller familiesammenførte, får en bedre start på livet her i Danmark og dermed også en bedre mulighed for integration.

I dag er kommunernes fokus i forhold til de nyankomne i høj grad på beskæftigelsen. Det er også positivt. Der er ikke nogen tvivl om, at beskæftigelse er afgørende for integrationen. Derudover er det naturligvis et mål i sig selv, at så mange mennesker som overhovedet muligt er selvforsørgende. Men vi ved samtidig, at der er mange andre problemstillinger, bl.a. i forhold til uddannelse, men også på det sociale område, som knytter sig til integrationen, og formålet med forslaget er jo altså at få en så samlet integrationsindsats som overhovedet muligt, altså at få tænkt de forskellige indsatser sammen og derved forhåbentlig få forebygget eventuelle sociale problemer.

Derfor er vi naturligvis også glade for, at vi i finanslovsaftalen med regeringen har fået afsat nogle midler – ikke mange, men dog nogle midler – til at opkvalificere og videreuddanne de medarbejdere i kommunerne, der arbejder med det her område, altså med modtagelse af flygtninge og familiesammenførte.

Så indeholder forslaget jo et andet punkt, som vi er vældig godt tilfredse med i Enhedslisten, nemlig et obligatorisk tilbud om sundhedsscreening af alle nyankomne flygtninge og deres familiemedlemmer. Det er jo noget, som vi i Enhedslisten har arbejdet på i årevis. Det betyder jo bl.a., at muligheden for hurtigt at opdage eventuelle torturskader vil vokse betydeligt og dermed også muligheden for, at man hurtigt kan komme i gang med en eventuel nødvendig behandling.

Det forholder sig jo desværre sådan, at en relativt stor andel af de flygtninge, der kommer hertil, har alvorlige sundhedsmæssige problemer, både fysiske og psykiske, med i bagagen, og jo kortere tid, der går, før man får identificeret de problemer, jo kortere tid går der, før man kan få sat en behandling i gang, og dermed bliver muligheden for helbredelse jo altså forøget væsentligt. Som der også står i bemærkningerne til lovforslaget, så kan alvorlige helbredsproblemer jo udvikle sig til at være væsentlige barrierer for integrationen, og det er jo altså et problem for samfundet og ikke mindst for den enkelte.

Vi ved samtidig, og jeg tror, at det var SF's ordfører, der også var inde på det, hvor alvorligt det er for børn at vokse op med forældre, som er traumatiserede. Risikoen for, at børnene bliver sekundært traumatiserede, er stor. Det vil sige, at det altså også er til fordel for børnene, at der er en så effektiv og hurtig indsats til forebyggelse af helbredsmæssige problemer som overhovedet muligt.

Så vi er glade for det her forslag, der er en del af finanslovsaftalen mellem Enhedslisten og regeringen.

Tak til Enhedslistens ordfører. Hr. Simon Emil Ammitzbøll som Liberal Alliances ordfører.

Helt overordnet set ønsker Liberal Alliance en udlændingepolitik, hvor folk, der kan forsørge sig selv, er velkomne i Danmark. Det skal være sådan, at hvis de ikke kan det, må de rejse hjem igen, og hvis de begår grov kriminalitet, må de også forlade Danmark, hvis det står til os.

Vi synes dog, at Danmark skal tage ansvaret for sin del af verdens flygtningeproblematik. Derfor er det selvfølgelig også på sin plads, at Danmark giver asyl til folk, som har brug for en personlig beskyttelse.

Det her er sådan set indholdsmæssigt et lille fornuftigt forslag, som flere ordførere også har været inde på. Jeg synes sådan set, at det er godt, at man bliver tilbudt en mere individuel integrationsplan.

Jeg synes også, at der er grund til at nævne, at man i forbindelse med det her med den helbredsmæssige vurdering netop kan forestille sig, at man vil kunne opdage ting, som senere ville kunne medføre store udgifter for samfundet – både i form af manglende arbejdsevne og i form af risiko for at komme ud i kriminalitet. Så jeg tror sådan set, at der er mange fordele ved det her forslag.

Alt i alt ser vi det fra Liberal Alliances side som et lille godt forslag. Men der skal nok mere til, før man får en udlændingepolitik, der er i overensstemmelse med vores partiprogram.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Social- og integrationsministeren.

Tak for det, formand. Et lille fornuftigt forslag, men alligevel lidt fra, at det er helt i samklang med Liberal Alliances integrationspolitik, sagde ordføreren. Så tror jeg man må sige, at vi nok alligevel er landet det helt rigtige sted. Men jeg vil sige, at jeg er oprigtig glad for, at vi har mange gode aftaler, også delaftaler, med Liberal Alliance, også på det her område.

Det lovforslag, som vi behandler nu, er en del af finanslovsaftalen, som regeringen indgik med Enhedslisten. Og det er faktisk ikke bare et lille godt forslag, det er et forslag, der vil betyde enormt meget for dem, som kommer til Danmark, mennesker, som kommer hertil, og som har brug for at blive set i den sammenhæng, som de indgår i, som en del af den familie, de er i, og som har brug for, at der er fokus på, hvilke problemer eller udfordringer de står i, at der er en koordination af de sagsbehandlere, der er inde over deres sag.

Når man hører historier om flygtningefamilier, som har skullet holde styr på 47 forskellige sagsbehandlere, kan man jo tage sig til hovedet og tænke: Er det virkelig sådan, det har fungeret? Men jeg synes, at det er rigtig, rigtig fornuftigt med den her model og det her lovforslag at prøve at få styr på det.

Derfor er jeg rigtig glad for at kunne fremsætte det første initiativ til en styrket modtagelse af nyankomne udlændinge. Det er et af de syv indsatsområder, som indgik i regeringens visioner for en ny integrationspolitik fra november sidste år.

Med lovforslaget får kommunerne pligt til snarest muligt og inden 3 måneder at tilbyde nyankomne flygtninge og familiesammenførte en integrationsplan, som skal understøtte en helheds- og familieorienteret integrationsindsats.

Dansk Folkepartis ordfører spurgte: Hvorfor egentlig gøre det her, når man i forvejen har integrationskontrakten? Når det er vigtigt, er det, fordi det her har et bredere og mere forebyggende sigte. Det her handler ikke kun om arbejdsmarkedet, det handler om den samlede og hele integrationsindsats, hvor man forsøger at supplere de indsatser, som rummer den samlede families behov, og de indsatser, som skal understøtte et aktivt medborgerskab.

Med integrationsplanen samles mål og indsatser som jobcenter, socialforvaltning, skoleforvaltningen osv., og det sættes i forhold til de enkelte familiemedlemmer. Dermed styrker vi forudsætningerne for en sammenhængende og koordineret indsats, der både tager højde for, at nyankomne skal lære dansk, og for, at de også skal gives de bedste forudsætninger for at komme ind på arbejdsmarkedet, og som også tager højde for øvrige forhold, der har betydning for familiens samlede integration.

Det betyder, at det er et opgør med silotænkningen, hvor den ene forvaltning ikke ved, hvad den anden gør, og et opgør med, at de nyankomne skal løbe spidsrod mellem rigtig mange sagsbehandlere.

Med lovforslaget får kommunerne også pligt til snarest muligt og inden 3 måneder at tilbyde nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge en helbredsmæssig vurdering, som foretages af en læge og baseres på en samtale og en helbredsundersøgelse.

Det har der været noget debat om under førstebehandlingen. Dansk Folkeparti mente, at hvis man havde penge tilovers, kunne man bruge dem på andre områder i stedet for at prioritere lige præcis den her gruppe. Det, jeg gerne vil sige, er, at en tidlig afdækning af væsentlige helbredsproblemer er rigtig fornuftigt økonomisk for os alle sammen, fordi det er den samlede samfundsøkonomi, det drejer sig om.

Men det handler sådan set også om, at der er nogle familier, som er særligt udfordrede, og hvor man ikke vil opdage eventuelle sygdomme i tide, eller hvor man ikke går til læge, hvor familier isolerer sig, og hvor unge marginaliseres.

Nogle gange vil nogle af de problemer kunne blive taget i opløbet, hvis man har fået lavet eksempelvis en håndtering af en traumatisk situation, som familien har været i, eller man har fået opdaget andre sociale eller helbredsmæssige forhold i familien.

Så det er sådan set, både fordi der er god økonomi i det for det samlede samfund, og fordi det, hvis man ikke gør noget ved de her helbredsproblemer, betyder, at familierne altså ikke får god mulighed for at slå rod, for at komme i gang med at lære dansk, for at komme i gang med at komme i uddannelse eller ind på arbejdsmarkedet.

De her mennesker har brug for den her særlige håndsrækning, og det er den, som vi giver dem med det her lovforslag. Jeg vil gerne sige tak for den pæne modtagelse af forslaget og glæder mig til den fremtidige udvalgsbehandling.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Tak. Det her er et spørgsmål, som jeg stiller i al min uvidenhed. Når nu regeringen siger, at de her tiltag i lovforslaget er så vigtige, hvordan kan det så være, at tiltagene er frivillige?

Hvis det er så vigtigt, at udlændinge, der kommer til Danmark, gennemgår den her integrationsplan, hvordan kan det så være, at det ikke er en forpligtelse for dem at gennemgå den, men at det er et frit valg for dem, om de ønsker at gennemgå det? Det kunne jeg godt tænke mig at vide.

Ministeren.

Der skal altså følges op på, om man har et konkret behov. Og det giver god mening at tale med folk om, om de har brug for den her indsats, og forklare folk, hvad man har mulighed for at give af tilbud.

At det er et frivilligt tilbud, synes jeg sådan set giver meget god mening. For der kan jo være nogle, for hvem det ikke ville give mening at tale om, at man skal ind og have fat i sådan et tilbud, eller hvor de slet ikke ville få noget som helst ud af det.

Det, som vi gør med integrationsplanen, er, at vi på ingen måde ændrer ved de forpligtelser, som en nyankommen udlænding i dag har til efter bedste evne at gøre en aktiv indsats for egen integration med henblik på at bidrage til samfundet og forsørge sig selv. Og for de nyankomne udlændinge, som modtager kontanthjælp, ændres der heller ikke ved pligten til at stå til rådighed. Så disse pligter består.

Det, der ligger tilbage i dag i forbindelse med den frivillige indsats, er så, at der vil være nogle, som ikke synes, at de har lyst til det, og så synes jeg heller ikke, at de skal tvinges til det.

Hr. Martin Henriksen.

O.k., så har jeg et andet spørgsmål, og det er om tilbuddet om helbredsundersøgelse. Det giver nok ikke så god mening, at man siger, at en amerikaner fra New York, der bliver familiesammenført med en dansker eller en herboende indvandrer, skal gennemgå en helbredsundersøgelse. Det tror jeg ikke giver så meget mening.

Derfor kunne et forslag være, at ministeren overvejede at droppe den del af lovforslaget, der handler om, at man giver sådan et generelt tilbud til alle, og i stedet for indfører en mere målrettet ordning, hvor man laver en risikovurdering.

Hvis man så er en udlænding, der kommer fra et sted i verden, hvorfra vi ved der er en sygdom, tuberkulose, eller hvad det nu kunne være, som de kloge mennersker siger vi skal være særlig opmærksomme på, så tjekker vi dem. Vi screener simpelt hen for, om man har de sygdomme, og så skal man – det skal ikke være en »kan«-bestemmelse, det skal være en »skal«-bestemmelse – gennemgå en screening.

For vi kan jo sagtens havne i den situation, at tilbuddet er der, men de mennesker, vi ønsker at opfange, tager ikke imod tilbuddet, og så er vi jo lige vidt.

Ministeren.

Det vil være forskellige regler, der gør sig gældende, alt efter om man eksempelvis bor på et asylcenter, og efter, hvordan man er kommet til landet, for, hvordan de helbredsundersøgelser, som findes, skal være.

Dansk Folkeparti spørger: Skal vi ikke lave en risikovurdering i stedet for og så lade være med at tilbyde folk, at de kan få lavet den helbredsmæssige undersøgelse? Så skal man udvælge nogle grupper, om hvem man tænker, de har boet i nogle områder, og hvem man har mistanke om, at de kan medbringe nogle sygdomme til Danmark, og dem vil vi gerne have undersøgt om folk har.

Det kan man jo godt synes. Men der er en ting, som jeg så synes man mister, og det er alle dem, som kommer hertil med sygdomme, som ikke bare løber i blodbanerne, men som eksempelvis er psykisk pådragede sygdomme, traumer, som ikke er blevet opdaget.

Det er nok svært at forestille sig, at vi kan kategorisere nogle områder og sige, at der har man en eller anden mistanke om, at lige præcis derfra vil der komme folk med særlig mange krigstraumer eller posttraumatisk stress-syndrom, eller hvad det kan være.

Det, vores forslag gør, er i virkeligheden at skabe en lidt let måde at komme omkring begge ting på, nemlig at vi fanger somatiske sygdomme, men at vi også har blik for, om der skulle være nogle psykiske sårbarheder, som kræver behandling.

Jeg synes sådan set, man favner begge dele med den her del af det. Derfor synes jeg ikke, at der er nogen grund til at gå ad Dansk Folkepartis vej.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Dermed er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.