Kommunaludvalget 2012-13
L 186 Bilag 1
Offentligt

Forslag til

Lov om ændring af lov om Statstidende

(Mulighed for at fastsætte regler om obligatorisk digital indrykning i Statstidende)

§1

I lov om Statstidende, jf. nr. 419 af 31. maj 2000 foretages følgende ændringer:

1.§ 1, stk. 2, nr. 2ophæves2.§ 1, stk. 2, nr. 3,bliver nr. 2.3. Efter§ 4, stk. 3,indsættes som nytstk. 4,”Finansministeren kan fastsætte regler om, atlevering af meddelelser til Statstidende skal foregå digitalt”.4. I§ 5, stk. 1udgår ”og det trykte”5. § 7,stk. 1,ændres ”i det trykte Statstidende” til ”det elektroniske Statstidende.”6.§ 7 stk. 2ophæves og§ 7, stk. 3bliver derefter tilstk. 2.7. I§ 9, stk.1,udgår ”den trykte udgave af”..

§2

Loven træder i kraft den 1. maj 2013.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft fordisse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets hovedpunkter3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige4. Administrative konsekvenser for det offentlige5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet6. Administrative konsekvenser for borgerne7. Miljømæssige konsekvenser8. Forholdet til EU-retten9. Hørte myndigheder og organisationer10. Sammenfattende skema

1. IndledningLovforslagets formålLovforslaget har til formål1. At gøre det muligt for finansministeren at fastsætte regler om obligatorisk digital indrykningi Statstidende.2. At foretage ændringer som følge af, at Statstidende ikke udkommer i trykt form menpubliceres på internettet.

Ad 1) Det fremgår af regeringsgrundlagetEt Danmark, der står sammen(oktober 2011), at det erregeringens mål, at al kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal foregådigitalt inden udgangen af 2015. Det foreliggende lovforslag er et af elementerne i opnåelsen afdette mål. Med digitaliseringsstrategien for 2011-2015, som er aftalt mellem regeringen, regionerneog kommunerne er der skabt enighed om, at der for alvor er sat skub på at anvende digitalisering tilat forny den offentlige sektor og gøre den mere effektiv.Det fremgår også af digitaliseringsstrategien, at et fortsat fokus på central koordinering skal sikre, atdanskerne oplever, at alle offentlige myndigheder arbejder effektivt digitalt sammen – herunderbruger fælles løsninger, undgår dobbeltarbejde og genbruger de relevante data.I forbindelse med forberedelse af lovforslaget, sendte Digitaliseringsstyrelsen et udkast tillovforslag i høring i februar 2012. De indkomne høringssvar var positive over for forslaget. Dogforeslog Erhvervsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR), at der indføres enimplementeringsperiode. Dette ønske vil blive imødekommet i forbindelse med udarbejdelse afbekendtgørelsen, der efterfølgende skal fastsætte regler om obligatorisk digital indrykning iStatstidende.

Ad 2) I den nugældende lov om Statstidende har § 7, stk. 3, følgende ordlyd: ”Forskningsministerenkan fastsætte regler om, at retsvirkningerne skal følge af offentliggørelsen i det elektroniskeStatstidende og i tilknytning hertil, at udgivelsen af det trykte Statstidende ophører. Regler heromkan først fastsættes, når det elektroniske Statstidende er gratis tilgængeligt for offentligheden på desteder, som er fastsat af stk. 2”.Forskningsministeren fastsatte regler om, at Statstidende kun skulle udkomme i elektronisk form påinternettet med bekendtgørelse nr. 932 af 6. oktober 2005 om forskellige forhold vedrørendeStatstidende. Af § 2 i bekendtgørelsen fremgår det, at ”Hvor der er knyttet retsvirkninger tiloffentliggørelsen af en meddelelse i Statstidende, følger retsvirkningerne af offentliggørelsen påinternettet” og af § 3 fremgår, at ”Udgivelsen af den trykte Statstidende ophører”. Statstidende ersiden kun udkommet påwww.statstidende.dkog retsvirkningen følger af offentliggørelse i detelektroniske Statstidende.Digitaliseringsstyrelsen har i forbindelse med forberedelse af lovforslaget samarbejdet medDomstolsstyrelsen om en analyse af, hvorvidt retternes systemer kan indrettes således, at indrykningi Statstidende kan ske automatisk.2. Lovforslagets hovedpunkterStatstidende.dk indeholder offentlige meddelelser med retsvirkning – juridiske konsekvenser - forborgere, virksomheder og myndigheder. Det er f.eks. dødsboproklamaer, konkurser,tvangsauktioner og gældssaneringer. Informationsleverandørerne til Statstidende er i høj graddomstolene, advokater og offentlige institutioner. Ved dødsboskiftesager er det dog arvingerne, derhar ansvaret for at indrykke proklama. Der indrykkes ca. 40.000 proklamaer om året.Skifteretten har tilsynspligt med, at proklama er indrykket og skal sikre sig dette. I praksisindrykker mange retter for borgerne ved, at de sender en udfyldt formular pr. fax.Der er ca. 15.000 indrykninger i forbindelse med insolvensskiftesager. Retterne står forindrykningerne i disse sager.Der er i alt ca. 74.000 indrykninger i Statstidende pr. år. En analyse foretaget afDigitaliseringsstyrelsen og Domstolsstyrelsen har vist, at det vil være muligt at foretage en ændringi retternes system således, at data kan overføres til digital indrykning i Statstidende. Denne ændringvil blive iværksat, hvis der er flertal for lovforslaget.Digital indrykning i Statstidende foregår via en hjemmeside på internettet, hvor Statstidende ogsåoffentliggøres. Meddelelser kan indrykkes ved, at indrykkeren bliver oprettet som bruger.På nuværende tidspunkt kan der foretages indrykninger i Statstidende på tre måder: (1)Fremsendelse af manuskript til manuel indtastning, (2) indsendelse af elektronisk manuskript f.eks.via email og (3) inddatering via internettet. Ved anvendelse af en af de to førstnævnte metoder skalredaktionen hos Statstidende efterfølgende foretage en manuel indtastning af indrykningerne isystemet. Såfremt der fremover kun kan indrykkes digitalt, undgår man den manuelle indtastning afmeddelelserne, hvilket vil billiggøre driften af Statstidende. Siden 2005 er Statstidende kunudkommet elektronisk, hvorfor en obligatorisk digital indrykning vil betyde, at Statstidende er fuldtdigitaliseret.

På nuværende tidspunkt foretages ca. 32 pct. af alle indrykninger i Statstidende digitalt, mens 68pct. kræver efterfølgende manuel indtastning hos Statstidendes redaktion. Der er altså en andel afindrykninger fra retterne, der leveres digitalt. Borgere står for en meget begrænset del afindrykninger i Statstidende, men de borgere, der har brug for assistance til at anvende digitaleløsninger, kan gratis få hjælp af Statstidendes brugerservice.Lovforslaget lægger op til, at finansministeren kan udstede en bekendtgørelse, der gør detobligatorisk at indrykke digitalt i Statstidende. Dette vil enten kunne ske via online indtastning ellervia system-til-system løsninger fra f.eks. retternes fagsystemer.Det forventes, at bekendtgørelsen udstedes i slutningen af 2013, og at der vil være enimplementeringsperiode således at de virksomheder, der ikke indrykker digitalt i dag, har mulighedfor administrativt at tilpasse sig de nye regler.

3. Økonomiske konsekvenser for det offentligeIndførelse af obligatorisk digital indrykning i Statstidende vil betyde, at det manuelle arbejdeudover korrekturlæsning i Statstidende redaktion forsvinder. Statstidendes redaktion er udliciteret tilet privat firma. Det indgår i aftalen, at prisen for driften af Statstidende er afhængig af, om der skalforetages manuelle indtastninger af meddelelser, eller om indrykninger kun foregår digitalt. Når alleindrykninger foregår digitalt, vil der derfor være en besparelse på driften, der vil betyde laverepriser for indrykninger i Statstidende, hvor en stor del af indrykningerne foretages af offentligeinstitutioner. Besparelsen ligger i størrelsesordenen 35 pct, som priserne vil kunne nedsættes med.Eksempelvis vil en indrykning vedrørende dekret i forbindelse med konkursboer komme til at koste195 kr. mod 300 kr. med den nuværende prissætning.Forslaget medfører en mindre systemtilpasning i retternes it-systemer, så indrykning i Statstidendefremover kan ske digitalt. Omkostningerne hertil afholdes af Statstidende, mens udgifterne tildriften afholdes af Domstolsstyrelsen.4. Administrative konsekvenser for det offentligeFor retternes vedkommende, hvor mange foretager ikke-elektroniske indrykninger, skal disse ændrederes indrykningspraksis. Digitaliseringsstyrelsen har samarbejde med Domstolsstyrelsen analyseretområdet, og der arbejdes nu på en løsning, hvor data fra domstolenes it-systemer kan overføresdirekte til Statstidende, så indrykninger fra retterne kan automatiseres.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetDen estimerede besparelse på driften af Statstidende i størrelsesordenen 35 pct. som følge afdigitaliseringen vil medføre tilsvarende lavere priser for indrykninger i Statstidende, hvilket også vilkomme de dele af erhvervslivet, som foretager indrykninger i Statstidende, til gode.De dele af erhvervslivet, som foretager ikke-digitale indrykninger i Statstidende, skal omlæggederes indrykningspraksis. Statstidendes brugerservice vil være behjælpelig overfor dem, som harbrug for hjælp til at foretage digital indrykning, ligesom der vil blive sikret enimplementeringsperiode, før digital indrykning bliver gjort obligatorisk.

6. Administrative konsekvenser for borgerneI de tilfælde, hvor der efter et dødsfald og i forbindelse med skifteretten behandling af sagen, skalindrykkes dødsproklama i Statstidende er det arvingerne, der har pligt til at indrykke meddelelsen iStatstidende. I praksis er det ofte skifteretterne, der indrykker meddelelsen med efterladtesunderskrift på indrykningen. Retterne har tilsynspligt og skal sikre, at proklama bliver indrykket.Digitaliseringsstyrelsen har i samarbejde med Domstolsstyrelsen analyseret området og arbejder påen løsning, hvor indrykningen sker direkte fra retternes fagsystemer. I de få tilfælde, hvor borgerneselv skal indrykke, vil de være tvunget til at inddatere meddelelser til Statstidende digitalt.Statstidendes brugerservice vil dog være behjælpelige over for borgere, der har behov for assistancetil at foretage digitale indrykninger.7. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-rettenForslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.9. Hørte myndigheder og organisationerAdvokatrådet, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, DanskBlindesamfund, Dansk Byggeri, Dansk ejendomsmæglerforening, Dansk Industri, DanskeAdvokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Pengeinstitutters Forening, Danske Regioner,Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det centrale handicapråd, Det kongelige bibliotek,Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Finansrådet – DanskePengeinstitutters forening, Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden, Foreningen Danske Revisorer,Foreningen af Statsautoriserede revisorer, KL, Rigsrevisionen, Statens Arkiver.

10. Sammenfatning af konsekvenserne af lovforslagetPositive konsekvenserBilligere drift af StatstidendeLavere indrykningspriserMulighed for smidigerearbejdsgange uden papirNegative konsekvenserIngenForslaget medfører en mindresystemtilpasning i retternes it-systemer, så indrykning iStatstidende fremover kan skedigitalt. Omkostningerne hertilafholdes af Statstidende, mensudgifterne til driften afholdesaf Domstolsstyrelsen.Ingen

Økonomiske konsekvenser fordet offentligeAdministrative konsekvenserfor det offentlige

Økonomiske og administrativekonsekvenser for erhvervslivetØkonomiske konsekvenser forborgere og virksomhederMiljømæssige konsekvenserForhold til EU-retten

Lavere indrykningspriserLavere indrykningspriser

Ændring afindrykningsprocedure forvirksomhederne.Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenserLovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1:

Til nr. 1: Bestemmelsen i den nuværende lov bestemmer, at meddelelser i Statstidende formidlesgennem det trykte Statstidende, der udgives, så længe forholdene tilsiger det. Ved bekendtgørelsenr. 932 af 6. oktober 2005 om forskellige forhold vedrørende Statstidende blev det bestemt, atStatstidende ikke længere skulle udkomme i trykt form. Bestemmelsen er derfor overflødig ogophæves.Til nr. 2: Da § 1 stk. 2 nr. 2 ophæves bliver nr. 3 til nr. 2.Til nr. 3: Det fremgår af regeringsgrundlagetEt Danmark, der står sammen (oktober 2011),at deter regeringens mål, at al kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige skalforegå digitalt inden udgangen af 2015. Det foreliggende lovforslag er et af elementerne i opnåelsenaf dette mål. Bestemmelsen gør det muligt for finansministeren at fastsætte regler om, at levering afmeddelelser til Statstidende skal foregå digitalt.Til nr. 4: Ved bekendtgørelse nr. 932 af 6. oktober 2005 om forskellige forhold vedrørendeStatstidende blev det bestemt, at Statstidende ikke længere skulle udkomme i trykt form.Statstidende udkommer nu udelukkende på internettet. Derfor skal det ikke længere fremgå afloven, at alle meddelelser offentliggøres i det elektroniske og det trykte Statstidende. Derfor slettes”det trykte”.Til nr. 5 : Da Statstidende i henhold til § 2 i bekendtgørelse nr. 932 af 6. oktober 2005 kunudkommer elektronisk, følger retsvirkningerne af Statstidende på internettet og ikke af det trykteStatstidende.Til nr. 6: § 7, stk. 2, bestemmer, at forskningsministeren fastsætter regler om, hvor det trykteStatstidende skal være gratis tilgængeligt for offentligheden, så længe der er retsvirkninger knyttettil offentliggørelsen af det trykte Statstidende. Med bekendtgørelse nr. 932 af 6. oktober 2005 omforskellige forhold vedrørende Statstidende har ministeren fastsat regler om, at Statstidende vil væregratis tilgængeligt på folkebibliotekerne (hovedbibliotekerne), og at tilgængeligheden skabes viainternettet. Med bekendtgørelsen fastsatte ministeren endvidere regler om, at der ikke længere varretsvirkning til det trykte Statstidende.Til nr. 7: I henhold til bestemmelsen fastsætter finansministeren regler om betaling for den trykteudgave af Statstidende. Da der ikke længere findes en trykt version af Statstidende, kanbestemmelsen udgå.

Til § 2

Loven foreslås at træde i kraft den 1. marts 2013. Indtil da kan det videre analyseres, hvornår det erdet rette tidspunkt for ministeren at fastsætte bestemmelser om obligatorisk digital indrykning.

Til § 3

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at den ved kongelig anordningkan sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandskeforhold tilsiger. Det skal dog bemærkes, at Færøerne og Grønland på nuværende tidspunkt ikke haret Statstidende, som loven kan gælde for.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

§ 1.

Forskningsministeren fører en database, derindeholder de meddelelser, som ifølge § 3optages i Statstidende.Stk. 2.Meddelelserne formidles tiloffentligheden på følgende måder:1) Gennem det elektroniske Statstidende,der offentliggøres via Internettet ellerlignende alment tilgængeligt elektroniskmedium.2) Gennem det trykte Statstidende, derudgives, så længe forholdene tilsiger det,jf. § 7, stk. 3.3) Som elektroniske masseudtrækinklusive personnumre til afgrænsedegrupper af modtagere.

LovforslagetI lov nr. 419 af 31. maj 2000 foretages følgendeændringer:

1.

§ 1, stk. 2, nr. 2,ophæves.

2.

§ 1, stk. 2, nr. 3,bliver til nr. 2.

§ 4.

Den, der leverer en meddelelse tiloffentliggørelse i Statstidende, skal sikre, atoplysningerne i meddelelsen ikke er urigtigeeller vildledende. Leverandøren af meddelelsenhar pligt til snarest muligt at berigtigeoplysninger, der viser sig at være urigtige ellervildledende.Stk. 2.Anmodning om berigtigelse af urigtigeeller vildledende oplysninger kan indgives tiludgiveren af Statstidende eller til den, der harleveret meddelelsen.Stk. 3.Udgiveren af Statstidende træffer endeligadministrativ afgørelse om optagelse afmeddelelser i Statstidende, herunder omanmodninger om berigtigelse af urigtige ellervildledende oplysninger. Afgørelser, der

3.

Efter§ 4, stk. 3,indsættes nyt stk. 4, deraffattes således: ”Finansministeren kan fastsætteregler om, at levering af meddelelser tilStatstidende skal foregå digitalt.

vedrører pligtmæssige meddelelser, kan dogindbringes for vedkommende minister.

§ 5.

Alle meddelelser offentliggøres i detelektroniske og det trykte Statstidende.Offentliggørelse af personoplysninger må kunske med de begrænsninger, der følger af stk. 2og 3.

§ 7.

Hvor der er knyttet retsvirkninger tiloffentliggørelsen af en meddelelse iStatstidende, følger retsvirkningerne afoffentliggørelsen i det trykte Statstidende.Stk. 2.Forskningsministeren fastsætter reglerom, på hvilke steder det trykte Statstidende skalvære gratis tilgængeligt for offentligheden, sålænge der er retsvirkninger knyttet tiloffentliggørelsen af det trykte Statstidende.

4.

I§ 5udgår ”og det trykte”.

5.

I§ 7, stk. 1,ændres ”i det trykte Statstidende”til ”det elektroniske Statstidende.”.

6.

§ 7, stk. 2,ophæves

7.

§ 7, stk. 3,bliver tilstk. 2.Stk. 3.Forskningsministeren kan fastsætteregler om, at retsvirkningerne skal følge afoffentliggørelsen i det elektroniske Statstidendeog i tilknytning hertil, at udgivelsen af det trykteStatstidende ophører. Regler herom kan førstfastsættes, når det elektroniske Statstidende ergratis tilgængeligt for offentligheden på desteder, som er fastsat i medfør af stk. 2.

§ 9.

Forskningsministeren fastsætter regler ombetaling for den trykte udgave af Statstidende,levering af særlige tjenesteydelser i tilknytningtil brugen af det elektroniske Statstidende ogmasseudtræk af oplysninger fra Statstidende, jf.§ 6, stk. 3.

§ 11. Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

8.

I § 9 udgår ”den trykte udgave af”.

Loven træder i kraft den 1. maj 2013.