L 185 - 2012-13 - Bilag 5: Betænkning afgivet den 22/5-13

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed(Forbud mod fremme af terrorisme i programvirksomhed m.v.)[af kulturministeren (Marianne Jelved)]1. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 13. marts 2013 og var til 1.behandling den 2. april 2013. Lovforslaget blev efter 1. be-handling henvist til behandling i Kulturudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen væretsendt i høring, og kulturministeren sendte den 20. september2012 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2011-12)KUU alm. del – bilag 244. Den 13. marts 2013 sendte kul-turministeren de indkomne høringssvar og et notat herom tiludvalget.SpørgsmålUdvalget har stillet 21 spørgsmål til kulturministeren tilskriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 12 af udvalgetsspørgsmål og kulturministerens svar herpå er optrykt sombilag 2 til betænkningen.2. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (udvalget med undtagelse af EL ogLA) indstiller lovforslaget tilvedtagelse uændret.Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folke-parti bakker op om vedtagelsen af lovforslaget, selv om par-tierne som udgangspunkt hellere havde set en ren domstols-forankret praksis som en række høringsaktører, herunderRadio- og tv-nævnet, Institut for Menneskerettigheder m.fl.,også fremhævede i forbindelse med den første høringsrunde.V, DF og KF anerkender dog, at der er huller i den nuværen-de lovgivning for så vidt angår at sikre konsistens såvel somhurtighed i frakendelsen af sendetilladelser. Derfor hilser V,DF og KF det også velkommen, at lovforslaget betyder, atder nu langt hurtigere kan skrides ind over for tv-kanaler ogradiostationer, der ikke fuldt og helt lever op til den danskelovgivning, herunder bestemmelserne i radio- og tv-loven.Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folke-parti er grundlæggende skeptiske over for at udvide kompe-tencerne for Radio- og tv-nævnet for så vidt angår at fratageradio-tv-foretagender deres sendetilladelse, hvis de bevidstog med en redaktionel linje fremmer terrorisme, fordi detkan betyde et indgreb i ytringsfriheden og en begrænsningaf den redaktionelle frihed, hvis tolkningen af begrebet»fremme af terrorisme« bliver for bredt. V, DF og KF erdog i løbet af lovbehandlingen blevet betrygget i, at der ogsåfra kulturministerens side er fuldt fokus på den balancegang.Det fremgår af svar på spm. 1 og spm. 9, høringsnotatets si-de 8-9, og svar på spm 11, at der ikke forventes flere sagerend i dag trods udvidelsen af § 48. Partierne beklager dog, atder, som det fremgår af svaret på spm. 17 og 18, ikke er sik-ret en økonomisk sikring, herunder til sagsomkostningerne,såfremt en efterfølgende domstolsprøvelse viser, at nævnethelt eller delvis har truffet en forkert beslutning efter rettensafgørelse.Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folke-parti hilser det også velkommen, at der i sager vedrørende §48 sikres en stærkere juridisk sammensætning af Radio- ogtv-nævnet. Det giver også en styrket kvalitet i behandlingenaf alle sager om tilskyndelse til had på grund af race, køn,religion, nationalitet eller seksuel observans, som nævnetogså tidligere har haft kompetence til at behandle.Selv om lovforslaget lukker en række lovmæssige huller,så vil der fortsat være problemer, ikke mindst for så vidt an-går radio- eller tv-medier, der udsender fra internettet. Deforetagender vil heller ikke fremover være omfattet af loven,og det betyder, at et foretagende, der frakendes sendetilla-delsen, umiddelbart efterfølgende vil kunne fortsætte fra in-ternettet. Det har også været tilfældet i en række tidligeresager, hvor der nu sendes fra internettet. Lovforslaget hånd-terer dog et af de problemer, der har været i forbindelse med

Bilag 1Oversigt over bilag vedrørende L 185Bilagsnr.1234TitelHøringsnotat og høringssvar, fra kulturministerenUdkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetTidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget1. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 185Spm.nr.1234TitelSpm. om, hvilke konsekvenser lovændringen vil have for ytringsfrihe-den, til kulturministeren, og ministerens svar herpåMFU spm. om yderligere juridisk sagkundskab i sager vedrørendeovertrædelse af § 48, til kulturministeren, og ministerens svar herpåMFU spm. om forståelse af bemærkningerne til lovforslaget, til kul-turministeren, og ministerens svar herpåMFU spm. om, hvilken betydning en straffedom for overtrædelse afterrorbestemmelserne efter lovforslaget skal tillægges i Radio- og tv-nævnets afgørelser, til kulturministeren, og ministerens svar herpåMFU spm. om, hvordan opfordring til had efter gældende praksis iRadio- og tv-nævnet skal forstås, til kulturministeren, og ministerenssvar herpåMFU spm., om det er muligt for Radio- og tv-nævnet at fratage et me-die sendetilladelsen, hvis der opfordres til terrorisme, til kulturministe-ren, og ministerens svar herpåMFU spm. om at redegøre for Radio- og tv-nævnets afgørelser i for-bindelse med tv-stationen ROJ TV, til kulturministeren, og ministe-rens svar herpåMFU spm. om, hvordan lovforslaget harmonerer med grundlovens be-stemmelser om forbud mod singulær lovgivning, til kulturministeren,og ministerens svar herpåMFU spm. om at blive frataget sendetilladelsen, til kulturministeren,og ministerens svar herpåMFU spm. om mediernes dækning af konflikter i verden fra begge si-der, til kulturministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange sager årligt ministeren forventer, at det udvide-de nævn skal behandle, til kulturministeren, og ministerens svar herpåSpm. om eksempler på, hvilke førstegangsovertrædelser der kan med-føre en frakendelse af sendetilladelsen, til kulturministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om eksempler på, hvilke typer programmer der understøtter enredaktionel linje og ikke blot en nyheds- eller dokumentarvinkling afen problemstilling, til kulturministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilken beslutning der vægtes højest af en nævnsfrakendel-se af en sendetilladelse og en strafferetslig afgørelse af samme for-hold, til kulturministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor mange sager vedrørende had der forventes behandletårligt, til kulturministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at sikre, at tv- og radioforetagender fremover opbevarer de-res programmer, til kulturministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvem der skal betale de retlige omkostninger i de sager,hvor en afgørelse fra nævnet inden for den 4-ugersfrist ønskes prøvetved domstolene, til kulturministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvem der afholder udgifter til domstolsprøvelse, til kultur-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad der konkret menes med »i den borgerlige retsplejesformer« omtalt i lovforslagets bemærkninger, til kulturministeren, ogministerens svar herpåSpm., om de forskelle, der er i listerne over terrororganisationer i EU,USA og andre dele af verden, til kulturministeren, og ministerens svarherpåSpm. om at redegøre for de sager, hvor penge er indefrosset fra ameri-kansk side, fordi amerikanerne opfattede bestillingerne som støtte tilterror, til kulturministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2Nogle af udvalgets spørgsmål og kulturministerens svar herpåSpørgsmålene og kulturministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra V, DF og KF.Spørgsmål 3:Ministeren bedes redegøre for, hvordan bemærkningerne til lovforslaget skal forstås, når en sendetilla-delse ifølge bemærkningerne på den ene side bør fratages allerede i førstegangstilfælde og på den andenside ikke bør fratages, med mindre der er tale om programmer og opfordringer, der afspejler en redaktio-nel linje, samt at det ifølge bemærkningerne kun i undtagelsestilfælde vil kunne være tale om, at et enkelt-program fører til, at der er tale om en redaktionel linje.Svar:Som beskrevet i afsnit 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger er det en forudsætning for anven-delse af Radio- og tv-nævnets sanktionsmuligheder, at en overtrædelse af reglerne i radio- og fjernsyns-lovgivningen anses for at være en konsekvens af overordnede redaktionelle beslutninger, så der kan sigesat være tale om en redaktionel linje. Det vil i praksis kun undtagelsesvis ud fra bedømmelsen af et enkeltprogram kunne statueres, at der er tale om en redaktionel linje. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at derkan forekomme tilfælde, hvor et enkelt program, der fremmer terrorisme, vil kunne anses som en konse-kvens af en overordnet redaktionel linje. Det kunne f.eks. være tilfældet, hvis en tv-station afholder en tv-transmitteret indsamling til fordel for en organisation, der udøver terrorhandlinger.Vurderer Radio- og tv-nævnet – på baggrund af et eller flere programmer – at et radio- og tv-foretagen-de som konsekvens af en redaktionel linje har overtrådt reglerne om eksempelvis fremme af terrorisme,opstår spørgsmålet om, hvilken sanktion dette skal medføre.Med lovforslaget gives Radio- og tv-nævnet mulighed for at inddrage en programtilladelse eller givepålæg om midlertidig eller endelig indstilling af programvirksomheden, hvis en tilladelseshaver, et regi-streret foretagende eller en medietjenesteudbyder i sin programvirksomhed groft eller gentagne gange harudøvet programvirksomhed, der fremmer terrorisme. Tilsvarende sanktionsmuligheder gælder også i for-bindelse med sager om tilskyndelse til had eller overtrædelse af bestemmelser om beskyttelse af mindreå-rige. Ved førstegangsovertrædelser giver nævnet som udgangspunkt – dog beroende på en konkret vurde-ring – alene en påtale. Når det må forudsættes, at Radio- og tv-nævnet i sager om fremme af terrorvirk-somhed i sin praksis vil vælge at inddrage sendetilladelsen eller at kræve et radio- eller fjernsynsforeta-gendes programvirksomhed midlertidigt indstillet allerede ved en førstegangsovertrædelse, skyldes detsom anført i bemærkningerne den alvorlige karakter, sager om fremme af terror har.Udtrykket »førstegangsovertrædelse« sigter således til det tilfælde, hvor Radio- og tv-nævnet – på bag-grund af et eller flere programmer – har vurderet, at et radio- og tv-foretagende som konsekvens af enredaktionel linje har overtrådt reglerne første gang (i modsætning til gentagelsestilfælde, det vil sige til-fælde, hvor reglerne på ny overtrædes som konsekvens af en redaktionel linje) og ikke til spørgsmålet om,hvorvidt en sådan overtrædelse i sig selv er baseret på et eller flere programmer.Spørgsmål 4:Ministeren bedes redegøre nærmere for, hvilken betydning en straffedom for overtrædelse af terrorbe-stemmelserne efter lovforslaget skal tillægges i Radio- og tv-nævnets afgørelser. I denne forbindelse be-des ministeren ligeledes redegøre for, hvordan nævnet bør tillægge en eventuel straffedom vægt i sager,hvor nævnet ikke finder, at der er tale om en redaktionel linje, men blot et eller flere programmer.

Svar:Det er en forudsætning for, at Radio- og tv-nævnets sanktionsmuligheder kan anvendes, at Radio- og tv-nævnet anser en overtrædelse for at være en konsekvens af overordnede, generelle redaktionelle beslut-ninger, så der kan siges at være tale om en redaktionel linje, jf. ovenstående svar på spørgsmål 3.Som det fremgår af afsnit 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger vil en straffedom i anledningaf samme programvirksomhed, som indgår i nævnets sag, hverken være en nødvendig eller tilstrækkeligbetingelse for, at nævnet kan træffe afgørelse om, at et radio- eller fjernsynsforetagende skal indstille sinprogramvirksomhed.Det må imidlertid antages, at en eventuel dom i en straffesag mod et radio- eller fjernsynsforetagende,hvorved foretagendet straffes for overtrædelse af f.eks. straffelovens § 114 e, vil have en væsentlig betyd-ning for nævnets afgørelse i sagen vedrørende foretagendets eventuelle overtrædelse af radio- og fjern-synslovgivningen, herunder for vurderingen af overtrædelsens grovhed. Nævnet vil endvidere i sin sags-behandling kunne lægge vægt på såvel faktiske omstændigheder og vidneudsagn, der måtte være frem-kommet under straffesagen, som på domstolenes retlige kvalificering.Spørgsmål 6:Ministeren bedes redegøre for, om det efter gældende ret ikke allerede er muligt for Radio- og tv-næv-net at fratage et medie sendetilladelsen, hvis der opfordres til terrorisme, jf. bestemmelsen om opfordringtil had.Svar:Efter den gældende radio- og fjernsynslovgivning er det muligt for Radio- og tv-nævnet at træffe afgø-relse om indstilling af et radio- eller tv-foretagendes sendetilladelse, hvis foretagendet overtræder reglerfor programvirksomhedens indhold fastsat i medfør af radio- og fjernsynslovens § 48. Der er fastsat så-danne regler i bekendtgørelse nr. 100 af 28. januar 2010 om programvirksomhed på grundlag af registre-ring samt on demand-audiovisuel virksomhed. Det følger af denne bekendtgørelses § 6, stk. 3, at pro-grammer ikke på nogen måde må tilskynde til had på grund af race, køn, religion, nationalitet eller seksu-el observans.Den foreslåede adgang til at fastsætte regler om, at programvirksomhed ikke på nogen måde må fremmeterrorisme, sigter i modsætning til bekendtgørelsens § 6, stk. 3, på at hindre »fremme af terrorisme«, hvil-ket omfatter en række af de handlinger m.v., som er kriminaliseret i straffelovens kapitel 13 om bl.a. ter-rorisme, og som ikke nødvendigvis samtidig vil indebære en tilskyndelse til had. Det kan imidlertid ikkeudelukkes, at der kan forekomme konkrete sager om programvirksomhed, der på én og samme gang til-skynder til had på grund af race, køn, religion, nationalitet eller seksuel observans og fremmer terrorisme.Spørgsmål 8:Ministeren bedes redegøre for, hvordan lovforslaget harmonerer med grundlovens bestemmelser omforbud mod singulær lovgivning.Svar:Det antages, at der med spørgsmålet sigtes til, om lovforslaget rejser spørgsmål i forhold til grundlovens§ 3, der har følgende ordlyd:»§ 3. Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen.Den dømmende magt er hos domstolene«Det er indgående drøftet i den statsretlige litteratur, om bestemmelsen i grundlovens § 3 sætter grænserfor, om der kan lovgives om enkeltpersoners konkrete retsforhold (såkaldt singulær lovgivning), uden atden lovgivende magts udnyttelse af lovgivningskompetencen kommer i konflikt med den udøvende ogden dømmende magts beføjelser. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til Poul Andersen, Dansk Stats-

forfatningsret (1954), side 307 ff., Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter Germer (1973),side 199 f., Alf Ross, Dansk statsforfatningsret, 3. udgave ved Ole Espersen (1980), side 236 ff., HenrikZahle, Dansk forfatningsret 1, Institutioner og regulering, 3. udgave (2001), side 246 ff., Jørgen Steen Sø-rensen i Danmarks Riges Grundlov med kommentarer (redigeret af Henrik Zahle), 2. udgave (2006), side133 f., Peter Germer, Statsforfatningsret, 5. udgave (2012), side 95 ff., og Jørgen Albæk Jensen i DanskStatsret, 2012, side 134 f. Der kan i øvrigt også henvises til Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet(juni 2005), side 38, som bl.a. indeholder en beskrivelse af de retspolitiske overvejelser, som singulærlovgivning kan give anledning til.Lovforslaget er efter Justitsministeriets opfattelse ikke udtryk for singulær lovgivning, da der er tale omen generel regulering, som vil gælde for alle radio- og tv-stationer. Det forhold, at lovforslaget – ifølgepkt. 1 i de almindelige bemærkninger – bl.a. skal ses i lyset af, at selskaberne ROJ TV A/S og Mesopota-mia Broadcast A/S METV blev fundet skyldige i overtrædelse af straffelovens § 114 e om fremme af ter-rorvirksomhed ved Københavns Byrets dom af 10. januar 2012, samtidig med at selskaberne umiddelbartkunne fortsætte deres udsendelsesvirksomhed i henhold til radio- og fjernsynsloven, ændrer ikke herved.Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, atRadio- og tv-nævnet ved vurderingen af, om en radio- eller tv-station overtræder den nye regel, der agtesindsat i bekendtgørelse om programvirksomhed på grundlag af registrering samt on demand-audiovisuelprogramvirksomhed, hvorefter programmerne ikke på nogen måde må fremme terrorisme, alene vil kunnelægge vægt på indhold af programmer, som sendes efter denne nye regels ikrafttræden.Spørgsmål 9:Ministeren bedes redegøre for, om ministeren finder det hensigtsmæssigt, hvis danske medier for frem-tiden skal frygte, at de kan blive frataget sendetilladelsen, hvis deres nyhedsdækning bliver ensidig, samthvordan ministeren mener, at dette harmonerer med pressefriheden og ytringsfriheden.Svar:For så vidt angår mediernes rolle i et demokratisk samfund henvises til besvarelsen af spørgsmål 10 ne-denfor.For så vidt angår ytringsfriheden henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 1, der har følgende ordlyd:»Spørgsmålet om lovforslagets forhold til den europæiske menneskerettighedskonvention er nærmerebehandlet under pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Som det fremgår heraf, er det Kul-turministeriets vurdering, at lovforslaget er i overensstemmelse med EMRK art. 10 om ytringsfrihed. Ju-stitsministeriet kan tilslutte sig denne vurdering.Der henvises i øvrigt til det oversendte kommenterede høringsnotat, side 8-9.«Spørgsmål 11:Vil ministeren som opfølgning på svaret på spm. 2 redegøre for, hvor mange sager årligt ministeren for-venter, at det udvidede nævn skal behandle?Svar:De sager, som det udvidede nævn efter en lovændring vil skulle behandle, er sager om overtrædelse afregler, der fastsætter, at programmer ikke må tilskynde til had på grund af race, køn, religion, nationaliteteller seksuel observans samt nye regler om, at programmer ikke på nogen måde må fremme terrorisme.Eftersom der er tale om en udvidelse af det gældende forbud mod at tilskynde til had til også at gældefremme af terrorisme, er det vanskeligt med sikkerhed at bedømme, hvor mange sager det udvidede nævnskal behandle.Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, har nævnet kun behandlet et ganske begrænset an-tal sager om tilskyndelse til had. Af de få sager, som nævnet har behandlet, udgør sagerne om ROJ TV og

andre kanaler, der indehaves af Mesopotamia Broadcast A/S, størsteparten. Nævnet har, som oplyst i sva-ret på spørgsmål 7, i en 8-årig periode fra 2005 til 2012 behandlet fire sager om Mesopotamia BroadcastA/S’ stationers overtrædelse af forbuddet mod opfordring til had. I samme periode har nævnet behandleten sag, hvor Radio Holgers tilladelse blev inddraget i 3 måneder på grund af overtrædelse af forbuddetmod opfordring til had. Endnu en sag om Radio Holgers overtrædelse af forbuddet blev ikke gennemført,fordi radioen fik inddraget sin tilladelse endeligt på grund af manglende indlevering af programmer, somnævnet havde krævet.Radio- og tv-nævnet har således i gennemsnit behandlet under en sag om året om tilskyndelse til had.Der er ingen indikationer på, at antallet af sager ville have været større, hvis der udover forbuddet modopfordring til had havde været et forbud mod terrorisme i programvirksomheden. Der forventes derfor ettilsvarende fremtidigt niveau for antallet af sager, der skal behandles af det udvidede nævn.Spørgsmål 12:Vil ministeren som opfølgning på svaret på spm. 3 give eksempler på, hvilke førstegangsovertrædelserder kan medføre en frakendelse af sendetilladelsen?Svar:Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 3 gives Radio- og tv-nævnet med lovforslaget mulighed for atinddrage en programtilladelse eller give pålæg om midlertidig eller endelig indstilling af programvirk-somheden, hvis en tilladelseshaver, et registreret foretagende eller en medietjenesteudbyder i sin pro-gramvirksomhed groft eller gentagne gange har udøvet programvirksomhed, der fremmer terrorisme.Hvilken specifik sanktion, der skal fastsættes i en konkret sag om fremme af terrorisme, afgøres af Ra-dio- og tv-nævnet på grundlag af sagens omstændigheder. Som det fremgår af lovforslagets almindeligebemærkninger, må det forudsættes i lyset af den alvorlige karakter, sager om fremme af terrorisme har, atRadio- og tv-nævnet i sager om fremme af terrorvirksomhed i praksis vil vælge at inddrage sendetilladel-sen eller kræve programvirksomheden midlertidigt indstillet allerede ved en førstegangsovertrædelse.Dette gælder således for alle førstegangsovertrædelser om fremme af terrorisme.Spørgsmål 16:Vil ministeren som opfølgning på svaret på spm. 7 redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at tv- ogradioforetagender fremover opbevarer deres programmer, alternativt at styrelsen sikrer opbevaring, såle-des at det kan vurderes, om gældende regler er overtrådt?Svar:Ifølge radio- og fjernsynsloven skal radio- og fjernsynsforetagender, der udøver programvirksomhed ihenhold til loven, optage og i tre måneder opbevare alle programmer efter regler, der er fastsat af kultur-ministeren. Hvis et radio- og fjernsynsforetagende ikke lever op til kravet, har Radio- og tv-nævnet mu-lighed for at sanktionere undladelsen. Således fik Mesopotamia Broadcast A/S, der bl.a. udsender ROJTV, i 2012 påbud om midlertidigt ophør af programvirksomheden på alle sine tv-kanaler i 2 måneder pågrund af manglende optagelse og opbevaring af samtlige programmer. Tilsidesættelse af kravet om opta-gelse og opbevaring af alle programmer kan allerede ved førstegangsovertrædelser medføre endelig ind-dragelse af tilladelsen eller påbud om endelig indstilling af programvirksomheden ligesom et foretagende,der overtræder bestemmelsen, kan straffes med bøde. Nævnet har kun haft anledning til at sanktionereovertrædelse af kravet ganske få gange, og der er på den baggrund ikke planer om at skærpe reglerne omoptagelse og opbevaring af programmer.Spørgsmål 17:Vil ministeren redegøre for, hvem der skal betale de retlige omkostninger, herunder udgifter til advokat-bistand, hvor en afgørelse fra nævnet inden for den 4 ugers frist ønskes prøvet ved domstolene?

Svar:Efter gældende ret kan en afgørelse fra Radio- og tv-nævnet indbringes for domstolene af den, som haren retlig interesse i afgørelsen. Hvis en afgørelse indbringes for domstolene, behandles sagen efter rets-plejelovens regler om civile søgsmål. Det følger bl.a. af retsplejelovens bestemmelser, at den tabende partskal erstatte modparten de udgifter, retssagen har påført modparten, medmindre parterne har aftalt andet,eller andet fastsættes af retten.Med lovforslaget fastsættes en særlig adgang til domstolsprøvelse af Radio- og tv-nævnets afgørelserom, hvorvidt reglerne om beskyttelse af mindreårige er overtrådt, om programmerne må anses for at til-skynde til had på grund af race, køn, religion, nationalitet eller seksuel observans, eller om programmernemå anses for at fremme terrorisme. Den særlige adgang består i, at den, som har retlig interesse i afgørel-sen, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende, kan begære sagen indbragt for domstole-ne af Radio- og tv-nævnet, og således ikke er nødt til selv at udtage stævning i sagen.Lovforslagets bestemmelser om særlig adgang til domstolsprøvelse fastsætter imidlertid ikke regler ombetaling af sagsomkostninger i de sager, der er omfattet af denne adgang. Fordelingen af sagsomkostnin-ger vil således også i disse sager følge af retsplejelovens almindelige regler om civile søgsmål.Spørgsmål 18:Vil ministeren redegøre for, hvem der afholder udgifter til domstolsprøvelse såvel som betaler og ud-mønter kompensation for tab, såfremt Radio- og tv-nævnet taber en sag om frakendelse af sendetilladel-sen ved domstolene?Svar:Med hensyn til spørgsmålet om afholdelse af omkostninger ved domstolsprøvelse henvises til besvarel-sen af spørgsmål 17.Radio- og fjernsynslovningen indeholder ikke særlige regler om kompensation for eventuelle økonomi-ske tab som følge af, at et radio- eller fjernsynsforetagendets programvirksomhed i en periode har væretindstillet i medfør af en nævnsafgørelse, som efterfølgende er blevet omgjort ved domstolene. Et foreta-gende, som har lidt et økonomisk tab, må således gøre krav gældende efter de almindelige erstatningsret-lige regler.Spørgsmål 20Vil ministeren som opfølgning på svaret på spm. 10 forholde sig til de forskelle, der er i listerne overterrororganisationer i EU, USA og andre dele af verden, herunder hvilke organisationer, som ikke optræ-der på den europæiske liste, men som alligevel vil blive opfattet som terrororganisationer?SvarSom det fremgår af afsnit 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, omfatter udtrykket »fremmerterrorisme« realisering af og støtte til den samme form for handlinger m.v., som er kriminaliserede i straf-felovens §§ 114-114 d (jf. eventuelt straffelovens § 23), og som er genstand for den udvidede medvir-kensregel i straffelovens § 114 e.Hvorvidt en bestemt organisation kan anses for en terrororganisation omfattet af straffelovens bestem-melser om terrorisme beror på en selvstændig retlig vurdering af det fremlagte bevismateriale i sagen. Detforhold, at en organisation er optaget på f.eks. EU’s lister over terrororganisationer, er derfor ikke i sigselv ensbetydende med, at der er tale om en terrororganisation omfattet af straffelovens bestemmelser.Tilsvarende vil Radio- og tv-nævnet skulle foretage en selvstændig vurdering af en eventuel overtrædel-se af forbuddet mod at fremme terrorisme fastsat i medfør af de foreslåede regler i radio- og fjernsynslo-ven. Som det fremgår af afsnit 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og den samtidige besvarel-

se af spørgsmål 14, må det antages, at en eventuel dom i en straffesag om terrorisme vil have væsentligbetydning for nævnets afgørelse.Spørgsmål 21:Vil ministeren som opfølgning på svaret på spm. 10 redegøre for de sager, der har været – om så vel enperson, der har importeret cigarer fra Cuba, som en kvinde, der har importeret kjoler fra Pakistan, og hvorbegge har fået deres penge indefrosset fra amerikansk side, fordi amerikanerne opfattede bestillingernesom støtte til terror, og hvordan dækningen af disse og/eller lignende sager vil blive vurderet efter vedta-gelsen af lovforslaget?Svar:Med lovforslaget indføres en udtrykkelig hjemmel til, at kulturministeren kan fastsætte regler om, at ra-dio- og fjernsynsforetagenders programvirksomhed ikke på nogen måde må fremme terrorisme.Der vil med lovforslaget ikke ske nogen begrænsning af radio- og tv-foretagenders almindelige adgangtil at behandle terrorrelaterede emner og begivenheder, og lovforslaget vil således heller ikke begrænsemediernes muligheder for at dække sådanne sager, som er nævnt i spørgsmålet.Lovforslaget angår i øvrigt ikke spørgsmålet om indefrysning af midler til finansiering af terrorisme.