Kulturudvalget 2012-13
L 185 Bilag 1
Offentligt
1225228_0001.png
1225228_0002.png
1225228_0003.png
1225228_0004.png
1225228_0005.png
1225228_0006.png
1225228_0007.png
1225228_0008.png
1225228_0009.png
1225228_0010.png
1225228_0011.png
1225228_0012.png
1225228_0013.png
1225228_0014.png
NOTAT28. februar 2013
Kommenteret høringsnotat om udkast til forslag til ændring af lov om radio-og fjernsynsvirksomhedKulturministeriet sendte den 7. september 2012 et udkast til forslag til ændring af lovom radio- og fjernsynsvirksomhed (forbud mod fremme af terrorisme i programvirk-somhed) i høring med frist til mandag den 8. oktober 2012.Formålet med lovforslaget er at forbyde fremme af terror i programvirksomhed. I for-længelse af Københavns Byrets dom i straffesagen om ROJ TV i januar 2012 har Kul-turministeriet og Justitsministeriet fundet det hensigtsmæssigt at udvide radio- ogfjernsynslovens bestemmelser om fastsættelse af regler om programvirksomheden forregistrerede radio- og tv-foretagender med regler om, at programmerne på ingen mådemå fremme terrorisme.I forlængelse af denne høring sendte ministeriet yderligere forslag til ændring af loven ihøring den 11. februar 2013 med frist til 18. februar 2013.Det supplerende forslag vedrørte ændring af sammensætningen og udpegningen af Ra-dio- og tv-nævnet (lovens § 39), således at nævnet i sager vedrørende overtrædelse afreglerne om, at programmer ikke må tilskynde til had på grund af race, køn, religion,nationalitet eller seksuel observans eller på nogen måde må fremme terrorisme, udvi-des med yderligere to medlemmer, nemlig en dommer og et medlem med særlig straffe-retlig indsigt.I det følgende redegøres for hovedsynspunkterne i de modtagne høringssvar indkommetved begge høringer samt Kulturministeriets kommentarer ligeledes til begge høringer.Der henvises herudover i det hele til de vedlagte høringssvar.Høring fra 7. september 2012 til 8. oktober 2012Frem til mandag den 15. oktober 2012 havde 24 organisationer afgivet høringssvar, sebilag 1.Ingen bemærkninger:Domstolsstyrelsen, Rigsrevisionen, Forbrugerombudsmanden, Det Danske Film Insti-tut, Rigsadvokaten, Sø- og Handelsretten, Østre Landsret, Vestre Landsret, Procesbe-villingsnævnet, Københavns Byret, TV2 SPORT A/S og Landsorganisationen i Danmark(LO).Generelle bemærkningerDansk Journalistforbund mener, at indførelsen af en terrorbestemmelse i lov om radio-og fjernsynsvirksomhed kan komme til at rykke ved Radio- og tv-nævnets politisk uaf-
Dok. nr. 1675838
Side 2
hængige status og finder det uproportionalt at risikere dette på baggrund af, at terror-temaet alene har været fremme en gang for Radio og tv-nævnet.Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet (SAML) henviser generelt til, at Radioog tv-nævnet af flere omgange har vurderet, at ROJ TV på ingen måde tilskynder tilterrorisme, og at den foreslåede ændring ikke ville have ændret nævnets afgørelse.Danske Medier kan ikke tilslutte sig det foreliggende forslag. Danske Medier finder ik-ke, at det meget vage og bredt formulerede lovforslag udgør den rette balance mellemønsket om at bekæmpe terrorisme og hensynet til pressefriheden og danske mediersvilkår for at udøve deres virksomhed til gavn for samfundets oplysning. Danske Medieropfordrer derfor til, at forslaget tages af bordet.DR bemærker, at DR efter deres opfattelse ikke er omfattet af forslaget. DR finder, atlovforslaget indeholder muligheder for fortolkningsusikkerhed og hermed mulighed forbegrænsning af mediernes virksomhed til skade for offentligheden og med risiko for enuhensigtsmæssig selvregulering fra mediernes side.TV 2/DANMARK A/S finder, at lovforslaget går videre end nødvendigt for at lukke dethul, som lovgivningen efter ministrenes holdning indeholder.Radio og tv-nævnet foreslår, at nævnet alternativt gives hjemmel til at fratage en pro-gramtilladelse eller til at indstille en programvirksomhed, hvis et fjernsynsforetagendeved endelig dom i en straffesag er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114 e.Institut for Menneskerettigheder foreslår, at man tilføjer inddragelse af sendetilladelsertil straffelovens bestemmelser, således at domstolene får kompetence til at inddragesendetilladelse for organisationer, som dømmes for overtrædelse af straffelovens be-stemmelser vedrørende terrorisme.Kulturministeriets bemærkninger:Det er ikke usædvanligt at ændre lovgivning blandt andet på baggrund af sager, som il-lustrerer, at der er uhensigtsmæssige huller i lovgivningen. I det lys er antallet af sagerikke afgørende. Særligt når der er tale om terrorbekæmpelse, finder Kulturministerietdet ikke hensigtsmæssigt at afvente gentagne situationer, før et identificeret hul i lov-givningen lukkes. Kulturministeriet har på denne baggrund vurderet det hensigtsmæs-sigt at foretage en ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed for generelt at kun-ne gribe ind over for programforetagender, der findes at fremme terrorisme i deres pro-gramvirksomhed.
Side 3
Kulturministeriet og Justitsministeriet har forud for udarbejdelsen af dette lovforslagforetaget en grundig vurdering af den relevante lovgivning, og har på denne baggrundvurderet, at det var mest hensigtsmæssigt at ændre radio- og fjernsynsloven således, atKulturministerens bemyndiges til at fastsætte regler om, at radio- og tv-programmerikke må fremme terrorisme.Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede ændring i radio- og fjernsynsloven indebærermulighed for en hurtig indgriben over for radio- eller fjernsynsforetagender ved afgørel-ser truffet af det fagligt kompetente Radio- og tv-nævn. Det bemærkes i den forbindel-se, at det allerede efter gældende ret vil kunne forekomme, at Radio- og tv-nævnet i enafgørelse vurderer, at en radio- eller tv-station har overtrådt regler for programvirk-somhed, som samtidig efter omstændighederne vil kunne indebære en overtrædelse afstraffeloven. Dette gælder eksempelvis sager vedrørende tilskyndelse til had. Samtidigbemærkes det, at der i lyset af hvor indgribende karakter en afgørelse om ikke at kunneudøve programvirksomhed kan være, er indsat en bestemmelse om lettere adgang tildomstolsprøvelse af nævnets afgørelser i disse sager.Redaktionel linjeDen Kristne Producentkomité (DKPK) og Danske Idébaserede Lokale Elektroniske Me-dier (DILEM) er glade for, at der skelnes mellem en redaktionel linje og ”tilfældige” yt-ringer.TV2 DANMARK A/S finder det uhensigtsmæssigt, at Radio- og tv-nævnet allerede før-ste gang, der konstateres fremme af terrorisme i en konkret sag, kan forlange en mid-lertidig eller endelig inddragelse af tilladelsen, idet det samtidig fremgår af forslaget, atdet er et krav for overtrædelsen af forbuddet mod fremme af terrorisme, at der skal væ-re tale om en stations redaktionelle linje og ikke blot stationens videreformidling af etbudskab. TV2 DANMARK A/S mener ikke, man på baggrund af et enkelt program kandokumentere, at der er tale om en redaktionel linje. Usikkerheden omkring definitionenaf den redaktionelle linje kan ifølge TV 2 DANMARK A/S endvidere føre til at sam-fundsrelevant og saglig information ikke kommer til offentlighedens kendskab på grundaf selvcensur hos programforetagenderne.Samarbejdsforum for danske Lytter- og seerorganisationer (SLS) udtrykker bekymringfor, at forslaget vil medføre, at en tv-station vil kunne dømmes for terrorisme på bag-grund af en enkelt udsendelse, hvor kilder, der fremfører radikale udtalelser, uberetti-get tillægges stationen. Danske Medier er af samme opfattelse og finder det retssikker-hedsmæssigt betænkeligt, idet mediet derved ikke får mulighed for at kommentere elleranfægte grundlaget for beslutningen.DR skriver, at det er meget vanskeligt at definere en radio- eller tv-stations redaktio-nelle linje, og at der derfor bør gives udførlige og veldefinerede retningslinjer for næv-nets vurdering heraf.Kulturministeriets bemærkninger:
Side 4
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, forudsættes det i lyset afden alvorlige karakter, sager om fremme af terrorisme har, at Radio- og tv-nævnet alle-rede første gang nævnet konstaterer, at et radio- eller fjernsynsforetagendes program-virksomhed fremmer terrorisme som konsekvens af en redaktionel linje, vil kunne kræ-ve, at foretagendets programvirksomhed midlertidig indstilles. Dette er imidlertid ikkeensbetydende med, at der vil ske indstilling af et radio- eller fjernsynsforetagendesvirksomhed, første gang foretagendet udsender et program, der efter sit indhold er eg-net til at fremme terrorisme, idet det netop som hidtil vil være en forudsætning for an-vendelsen af Radio- og tv-nævnets sanktionsmuligheder, at der er tale om en redaktio-nel linje. For at der kan være tale om, at en overtrædelse er en følge af en redaktionellinje, må det forudsættes, at der er tale om en overtrædelse som konsekvens af overord-nede, mere generelle beslutninger om programvirksomheden. Nævnets afgørelse i kon-krete sager vil derfor som udgangspunkt skulle basere sig på stillingtagen til fle-re programmer, idet det kun undtagelsesvist ud fra en bedømmelse af et enkelt pro-gram vil kunne statueres, at der er tale om en redaktionel linje. Kulturministeriet harpræciseret dette i lovbemærkningerne. Der er således tale om at overføre Radio- og tv-nævnets eksisterende praksis om redaktionel linje i nævnets vurdering af sagen om”tilskyndelse til had” til nævnets fremtidige vurderinger af ”fremme af terrorisme”.Kulturministeriet bemærker i øvrigt, at Radio- og tv-nævnet i sin sagsbehandling ogsagsoplysning skal følge forvaltningslovens almindelige forvaltningsmæssige regler.Nævnet foretager i den forbindelse almindelig partshøring, og det pågældende radio- el-ler tv-foretagende får dermed lejlighed til at afgive deres bemærkninger til sags-oplysningen mm.Vedrørende ”fremme af terrorisme”Generelt om ”fremme af terrorisme”Dansk Journalistforbund, Danske Medier, DR, Retspolitisk Forening og SLS bemærker,at ”terrorisme” ikke er et entydigt begreb, og at det derfor vil give anledning til betyde-lig vanskelighed at vurdere, hvornår der i konkrete tilfælde er tale om, at personer ellerorganisationer begår terrorhandlinger. DR og Retspolitisk Forening bemærker samti-dig, at dette vil skabe en uklar retstilstand for medierne.Endvidere peger Dansk Journalistforbund, Danske Medier, DR, Institut for Menneske-rettigheder, Retspolitisk Forening, SLS og TV2 DANMARK A/S alle på, at lovforslagetikke indeholder en tilstrækkelig afgrænsning og beskrivelse af udtrykket ”fremmer ter-rorisme”.Danske Medier er i den forbindelse bekymret for, at den brede og vage formulering afbestemmelsen i yderste konsekvens kan give anledning til meget vidtgående fortolknin-ger, hvor enkelte oplysninger i en eller flere udsendelser kan tages til indtægt for en di-rekte eller sågar indirekte opfordring til at foretage handlinger med henblik på terro-risme.TV2 DANMARK A/S bemærker på samme måde, at det ikke er klart og utvivlsomt,hvad der ligger i lovforslagets formuleringer, og hvor grænsen til det utilladelige går,
Side 5
idet beskrivelsen af begrebet ”fremme af terrorisme” forekommer meget bred og upræ-cis.Institut for Menneskerettigheder peger på, at straffelovens §§ 114-114 e har et megetbredt anvendelsesområde, hvilket særligt gælder den udvidede medvirkensregel i straf-felovens § 114 e. Det vil således være vanskeligt at vurdere, om et radio- eller fjern-synsprogram fremmer handlinger omfattet af straffelovens §§ 114-114 e. Institut forMenneskerettigheder er bekymret for, at retsusikkerheden kan føre til en såkaldt ”chil-ling effekt” i den journalistiske dækning, og finder derfor, at de handlinger, som er om-fattet af udtrykket ”fremme terrorisme” i lovforslaget bør indskrænkes betydeligt.DR og TV2 DANMARK A/S bemærker, at lovforslaget kan medføre, at også berettigetog samfundsrelevant programvirksomhed som f.eks. et dokumentarprogram, der sagligtbehandler terrorisme og bevæggrundene for sådanne handlinger, kan blive ramt af for-buddet mod at fremme terrorisme. Udtrykket ”fremmer terrorisme” bør derfor nærmeredefineres og afgrænses i forhold til dokumentar- og nyhedsudsendelser.I forhold til lovforslagets bemærkninger om udtrykket ”fremmer terrorisme” bemærkerDR, at det bør præciseres, hvad der forstås ved programmer, der på egnet måde giverråd om, hvordan en terrorhandling planlægges eller udføres og ved at hjælpe personereller grupper med at hverve eller træne andre til at begå terrorisme. I samme retninganfører Retspolitisk Forening, at det er ganske uklart, hvad der i lovforslagets be-mærkninger skal forstås ved udtrykket ”støtte” eller ”egnet til at støtte”. Institut forMenneskerettigheder anfører i denne forbindelse, at lovforslaget og bemærkningerne tildette bør indeholde konkrete objektive kriterier for, hvilke handlinger som kan medføreinddragelse af sendetilladelse.Kulturministeriets bemærkninger:Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at udtrykket ”fremmer terro-risme” omfatter en række af de handlinger mv., som er kriminaliseret i straffelovenskapitel 13 om bl.a. terrorisme. Begrebet terrorisme vil derfor skulle forstås i overens-stemmelse med begrebets anvendelse i straffeloven.Det bemærkes i den forbindelse, at begrebet terrorisme er nærmere afgrænset i straffe-lovens § 114, som blev indsat med lov nr. 378 af 6. juni 2002 (anti-terrorpakke I). Efterstraffelovens § 114 er det strafbart at begå visse nærmere angivne forbrydelser med for-sæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske el-ler udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til at foreta-ge eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands el-ler en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, øko-nomiske eller samfundsmæssige strukturer. Det er samtidig en betingelse, at den begå-ede handling i kraft af sin karakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføjeet land eller en international organisation alvorlig skade.Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 114, at bestemmelsen er indsat medhenblik på navnlig at gennemføre EU’s rammeafgørelse om bekæmpelse af terrorisme
Side 6
fra 2002. Der kan i den forbindelse også henvises til Folketingets Retsudvalgs betænk-ning af 21. maj 2002 til lovforslag nr. L 35, som lå til grund for anti-terrorpakke I.Som det videre fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, omfatter udtrykket ”frem-mer terrorisme” både realisering af og støtte til den samme form for handlinger mv.,som er kriminaliseret i straffelovens §§ 114-114 d (jf. eventuelt straffelovens § 23 ommedvirken). Udtrykket omfatter endvidere den form for handlinger, der er omfattet afden udvidede medvirkensregel i straffelovens § 114 e. Det bemærkes i den forbindelse,at udtrykket ”fremmer” i straffelovens § 114 e ikke går videre end udtrykket ”tilskyn-delse, råd eller dåd” i den almindelige medvirkensregel i straffelovens § 23. Straffelo-vens § 114 e er derimod i modsætning til straffelovens § 23 ikke begrænset til medvir-ken til konkrete handlinger. Det er således ikke efter straffelovens § 114 e et krav, atstøtten gives med henblik på en konkretiseret terrorhandling. I denne henseende erstraffelovens § 114 e og radio- og fjernsynslovens § 48, 3. pkt., bredere end den alminde-lige medvirkensregel i straffelovens § 23. Dette er nu præciseret i bemærkningerne tillovforslaget.Lovforslagets bemærkninger om, at udtrykket ”fremmer terrorisme” vil omfatte bl.a.programmer, der på egnet måde giver råd om, hvordan en terrorhandling planlægges el-ler udføres og programvirksomhed, der hjælper personer eller grupper med at hverve el-ler træne andre til at begå terrorisme, er udtryk for eksempler på, hvornår der kan fore-ligge programvirksomhed, der fremmer terrorisme. Det er dermed ikke afgørende, atfremme af terrorisme sker på den måde, som det er beskrevet i disse eksempler.Det bemærkes i øvrigt, at lovforslaget ikke er afgrænset i forhold til bestemte program-typer som f.eks. dokumentar- og nyhedsudsendelser, da det ikke er afgørende for be-dømmelsen af, om der foreligger en overtrædelse, hvilken form programvirksomhedenhar. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, der nu er præciseret, vil det fort-sat være en forudsætning for anvendelse af Radio- og tv-nævnets sanktionsmuligheder,at en overtrædelse må anses for at være en konsekvens af overordnede, generelle redak-tionelle beslutninger, så der kan siges at være tale om en redaktionel linje, og at statio-nen således ikke blot videreformidler budskabet. Visning af et eller flere programmer,der efter sit indhold videreformidler et budskab, der er egnet til at fremme terrorisme,er således ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at Radio og tv-nævnet kan kræve det pågæl-dende radio- eller fjernsynsforetagendes programvirksomhed indstillet. Et radio- ogfjernsynsforetagende vil derfor også fremover have mulighed for i eksempelvis nyheds-eller dokumentarudsendelser at vise programmer, hvor f.eks. medlemmer af en terror-gruppe opfordrer til, at folk begår terrorhandlinger eller tilslutter sig en gruppe, derudøver terrorvirksomhed, uden at risikere at måtte indstille programvirksomheden. Ervisningen imidlertid en konsekvens af foretagendets redaktionelle linje, vil Radio- og tv-nævnet kunne bringe sanktionerne i anvendelse.Særligt om Radio- og tv-nævnets kompetencerTV2 DANMARK A/S finder det betænkeligt, at Radio- og tv-nævnet tillægges kompe-tence til at vurdere, hvad der ligger i begrebet ”fremmer terrorisme”, idet nævnetskompetence ikke findes at ligge inden for det strafferetlige område.
Side 7
Kulturministeriets bemærkninger:Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, indebærer den omstæn-dighed, at begrebet ”fremmer terrorisme” omfatter en række handlinger mv., som erkriminaliseret i straffeloven, herunder i den udvidede medvirkensregel i straffelovens §114 e ikke, at en eventuel afgørelse fra Radio- og tv-nævnet om, at en radio- eller tv-station skal indstille sin programvirksomhed, fordi stationen har overtrådt reglen om,at programmerne ikke på nogen måde må fremme terrorisme, samtidig er en afgørelseom, at den pågældende station har overtrådt en af de omhandlede bestemmelser i straf-feloven. En sådan afgørelse kan som anført i bemærkningerne således kun træffes afdomstolene efter en selvstændig proces i overensstemmelse med reglerne i retsplejelo-ven.Som det ligeledes fremgår af de almindelige bemærkninger, vil det allerede efter gæl-dende ret kunne forekomme, at Radio- og tv-nævnet i en afgørelse vurderer, at en radio-eller tv-station har overtrådt regler for programvirksomhed, som samtidig efter om-stændighederne vil kunne indebære en overtrædelse af straffeloven. Der henvises til detanførte herom i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2 vedrørende tilskyn-delse til had på grund af race mv.Der henvises endvidere til, at det i lovforslaget nu foreslås, at nævnet ved behandlingenaf disse sager udvides med en byretsdommer og jurist med særlig strafferetlig indsigt.Særligt om sympatitilkendegivelserDanske Medier bemærker, at dokumentarprogrammer kan indeholde oplysninger der,om end de ikke undskylder bestemte personers handlinger, dog f.eks. belyser eller for-klarer deres motiv, uden at dette er en sympatitilkendegivelse fra redaktionens side.Efter Danske Mediers opfattelse er grænsen for, hvornår et redaktionelt budskab kanbetragtes som en sympatierklæring, således ikke ganske klar.Radio- og tv-nævnet anfører, at eksemplet i afsnit 2.2.1 i bemærkningerne til lovforsla-get vedrørende visninger af en terrorleders video som led i eller i forbindelse med enmere forherligende dækning af terrorisme er misvisende, idet forherligelse reelt er detsamme som sympatierklæringer, der efter Radio- og tv-nævnets opfattelse ikke er om-fattet af den foreslåede nye bestemmelse. Dette afgrænsningsspørgsmål om bestemmel-sens anvendelsesområde bør derfor afklares.Kulturministeriets bemærkninger:Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, kriminaliserer straffelovens § 114e, ikke rene sympatitilkendegivelser til fordel for f.eks. personer, der udøver terror-handlinger. Rene sympatitilkendegivelser i et radio- eller fjernsynsforetagendes pro-gramvirksomhed vil tilsvarende ikke indebære en overtrædelse af regler, der fastsætter,at programmer ikke på nogen måde må fremme terrorisme.Noget andet er, at radio- eller fjernsynsforetagendets udsendelse af programmer, der isig selv er egnede til at fremme terrorisme, som led i eller i forbindelse med en mereforherligende dækning af terrorisme vil kunne indikere, at der er tale om en redaktionellinje fra foretagendets side, jf. det anførte herom i bemærkningerne til lovforslaget. Kul-
Side 8
turministeriet har præciseret afsnit 2.2.2 i bemærkningerne til lovforslaget i overens-stemmelse hermed.Det bemærkes i øvrigt, at Radio- og tv-nævnet ved vurderingen af, om der foreligger enovertrædelse af bestemmelser fastsat i medfør af lov om radio- og fjernsynsvirksomhedkan lægge vægt på alle relevante oplysninger om et radio- eller tv-foretagendes pro-gramvirksomhed. Radio- og tv-nævnet kan ved vurdering af spørgsmålet om redaktionellinje således også lægge vægt på oplysninger om programvirksomheden, der ikke indgåri den specifikke programvirksomhed, som er genstand for Radio- og tv-nævnets vurde-ring.I forhold til spørgsmålet om dokumentarudsendelser kan der i øvrigt henvises til be-mærkningerne ovenfor om udtrykket ”fremmer terrorisme”.YtringsfrihedenGold FM nærer store betænkeligheder ved forslaget, idet de finder, at forslaget er etskridt på vejen til at genindføre censur i Danmark.TV2 DANMARK A/S mener, at forslaget om at give Radio- og tv-nævnet myndighed tilat inddrage et programforetagendes tilladelse allerede første gang nævnet vurderer, atforetagendet fremmer terrorisme, er et alvorligt indgreb i ytrings- og informationsfrihe-den.Dansk Journalistforbund mener, at indførelsen af en terrorbestemmelse i lov om radio-og fjernsynsvirksomhed er et skridt imod mere kontrol over frie medier.Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet (SAML) finder lovforslaget uforeneligtmed grundlovens § 77 og frygter, at ændringen vil indskrænke ytringsfriheden og denjournalistiske frihed. Samarbejdsforum for danske Lytter- og Seerorganisationer (SLS)mener ligeledes, at lovforslaget vil begrænse de frie mediers ytringsfrihed.Retspolitisk Forening finder det uheldigt, at forslagets uklare formuleringer kan med-virke til at indskrænke informations- og ytringsfriheden i et omfang, der ikke er nød-vendigt i et demokratisk samfund.DR finder, at anvendelsen af Menneskerettighedskonventionen bør finde sted på bådefortolkningen af reglerne og en eventuel sanktion og bør afspejles i lovforslagets be-mærkninger. DR mener, at bemærkningerne kan give indtryk af, at Menneskerettig-hedskonventionen ikke anvendes i fuld udstrækning.Kulturministeriets bemærkninger:Den med lovforslaget foreslåede ordning indebærer, at Radio- og tv-nævnet fremover vilhave mulighed for at inddrage en programtilladelse eller give pålæg om midlertidig el-ler endelig indstilling af programvirksomhed, hvis en tilladelseshaver eller et registre-ret foretagende i sin programvirksomhed groft eller gentagne gange har udøvet pro-gramvirksomhed, der fremmer terrorisme. Det vil være en forudsætning for anvendel-sen af Radio- og tv-nævnets sanktionsmulighed, at en overtrædelse må anses for at væ-
Side 9
re en konsekvens af overordnede, generelle redaktionelle beslutninger, så der kan sigesat være tale om en redaktionel linje, og stationen således ikke blot videreformidler bud-skabet.Som der nærmere er redegjort for under pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger, finder Kulturministeriet, at lovforslaget er i overensstemmelse med artikel 10om ytringsfrihed i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).Det skal i den forbindelse tilføjes, at EMRK er inkorporeret i dansk ret, jf. lovbekendt-gørelse nr. 750 af 19. oktober 1998 om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,som ændret ved lov nr. 538 af 8. juni 2006, hvilket indebærer, at bestemmelserne iEMRK gælder her i landet, og at bl.a. Radio- og tv-nævnet og domstolene under alleomstændigheder som hidtil vil skulle træffe sine afgørelser og fastlægge sin praksis ioverensstemmelse med EMRK, herunder vil skulle inddrage praksis fra Den Europæi-ske Menneskerettighedsdomstol.Det er desuden Kulturministeriets opfattelse, at lovforslaget ikke er i strid med grund-lovens § 77 om ytringsfrihed, hvorefter enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale atoffentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Det følger endvidere af be-stemmelsen, at censur og andre forebyggende foranstaltninger ingensinde på ny kanindføres. Kulturministeriet lægger herved bl.a. vægt på, at forslaget vil betyde, at radio-og fjernsynslovens hjemmelsbestemmelse om adgang til at regulere udøvelse af pro-gramvirksomhed, der i forvejen giver mulighed for at stille krav til indholdet af pro-gramvirksomhed (i form af, at programmerne ikke på nogen måde må tilskynde til hadpå grund af race, køn, religion, nationalitet eller seksuel observans) ændres, så derfremover er udtrykkelig hjemmel til, at Kulturministeriet kan fastsætte regler om, atprogrammer ikke på nogen måde må fremme terrorisme.DomstolsprøvelsenDen Kristne Producentkomité (DKPK) og Danske Idébaserede Lokale Elektroniske Me-dier (DILEM) glæder sig over muligheden for domstolsprøvelse af radio- og tv-nævnetsafgørelser.Radio og tv-nævnet gør opmærksom på, at det i lovbemærkningerne bør præciseres, atder kun undtagelsesvist vil foreligge et ensartet prøvelsesgrundlag for en domstol og fornævnet. Nævnet finder desuden, at det bør præciseres i lovbemærkningerne, at næv-nets vurdering skal foretages ud fra radio- og fjernsynslovens regler alene og ikke andreregelsæt.Dansk Journalistforbund finder det stærkt kritisabelt at indføre en terrorbestemmelse ilov om radio- og fjernsynsvirksomhed, idet det kan lægge et stort pres på Radio og tv-nævnet, hvilket kan bevirke, at afgørelser om indstilling af programvirksomheden somfølge af indholdet af en radio- og tv-udsendelse, oftere kommer til at ligge hos domstole-ne. Dansk Journalistforbund mener, at Nævnets praksis med at lægge vægt på den re-daktionelle linje vil komme under pres, og at domstolene ved en efterfølgende domstols-prøvelse ikke kan adaptere samme praksis som Nævnet, idet domstolene også behand-ler sager efter straffelovens bestemmelser om terror.
Side 10
DR anfører, at domstolene vil anse sig for begrænsede i prøvelsen af nævnets afgørelser,idet domstolene generelt ikke foretager en prøvelse af skøn. DR finder desuden, at endomstolsprøvelse af en nævnsafgørelse altid bør have opsættende virkning, og dermedikke konkret skal afgøres af domstolen selv fra sag til sag.Kulturministeriets bemærkninger:Det bemærkes, at Radio- og tv-nævnets prøvelse i sager om tilskyndelse til had ogfremme af terrorisme ikke nødvendigvis vil ske på samme grundlag som domstolenesprøvelse i sager om overtrædelse af straffelovningen. Det bemærkes i den forbindelsebl.a., at indehavere af tilladelse til programvirksomhed og registrerede foretagenderkun er forpligtede til at optage og opbevare alle deres udsendelser i 3 måneder, jf. § 87 ilov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Det kan kun i særlige tilfælde pålægges foreta-gendet at opbevare programmerne i mere end 3 måneder. Det bemærkes dog samtidig,at nævnet ikke er afskåret fra at forholde sig til ældre materiale, der eventuelt måtteforeligge. Som det allerede fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil Radio- og tv-nævnet ved bedømmelsen af, om et radio- eller fjernsynsforetagende har fremmet terro-risme i sin programvirksomhed, således efter omstændighederne kunne inddrage op-lysninger fremkommet i forbindelse med en eventuel straffesag mod dette foretagende.Kulturministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre bemærkningerneherom i lovforslaget. Ministeriet finder heller ikke anledning til at præcisere, at næv-nets vurdering alene skal foretages ud fra radio- og fjernsynsloven. Det bemærkes i denforbindelse, at det allerede fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at enafgørelse fra Radio- og tv-nævnet ikke samtidig er en afgørelse om det pågældende fore-tagendes eventuelle overtrædelse af straffeloven.Kulturministeriet anser det ikke for sandsynligt, at den foreslåede bestemmelse skullelægge et pres på Nævnets praksis vedrørende vurderingen af radio- og tv-foretagendersredaktionelle linje.For så vidt angår den nye bestemmelse om domstolsprøvelse bemærkes, at der er taleom en lettelse af adgangen til domstolsprøvelse af Radio- og tv-nævnets afgørelser.Nævnets afgørelser kan allerede i dag indbringes for domstolene. Dette kræver imidler-tid, at den, som afgørelsen vedrører, selv anlægger sag mod nævnet. Med den foreslåedeændring vil den, som afgørelsen i disse særlige sager vedrører, fremover kunne forlangeafgørelsen indbragt for domstolene af nævnet inden for 4 uger efter, at afgørelsen ermeddelt den pågældende. Den pågældende er således ikke nødt til selv at udtage stæv-ning i sagen.Kulturministeriet bemærker i øvrigt, at der ikke er forskel på domstolsbehandlingen afafgørelser efter bestemmelserne i dette lovforslag og domstolsbehandlingen af alle an-dre forvaltningsafgørelser, der indeholder skøn. Domstolenes prøvelse vil være densamme som i andre sager af samme karakter, hvori der indgår skønsafvejninger. Mini-steriet finder det mest hensigtsmæssigt, at vurderingen af, om en nævnsafgørelse skaltillægges opsættende virkning i forbindelse med en domstolsprøvelse af afgørelsen, fore-tages af domstolene selv på baggrund af en konkret vurdering i den enkelte sag. Der
Side 11
lægges herudover vægt på, at der kan forekomme tilfælde, hvor det af hensyn tilretshåndshævelsen vil være uhensigtsmæssigt at tillægge domstolsprøvelsen opsætten-de virkning.Høring fra 11. februar 2013 til 18. februar 2013Frem til den 27. februar 2013 havde 18 organisationer mv. afgivet høringssvar, se bilag2.Ingen bemærkningerErhvervsstyrelsen, Konkurrence og forbrugerstyrelsen, Forbrugerombudsmanden, For-brugerrådet, Rigsrevisionen, Gramex, Procesbevillingsnævnet, Københavns Byret,Dansk Journalistforbund, Sø- og Handelsretten og Advokatrådet.Generelle bemærkningerSammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet (SAML), Samarbejdsforum for DanskeLytter- og Seer organisationer (SLS) og TV 2/DANMARK beklager den meget korte hø-ringsfrist på 7 dage hen over en uge, hvor store dele af Danmark holder vinterferie.Institut for Menneskerettigheder foreslår, at radio- og fjernsynslovens § 48, 3. pkt. ud-vides til også at omfatte tilskyndelse til had på grund af handicap, alder og politiskoverbevisning.Kulturministeriets bemærkninger:Kulturministeriet bemærker, at lovforslaget blev sendt i høring i perioden 7. september-8. oktober 2012. Det efterfølgende forslag om styrkelse af Radio- og tv-nævnet i sagervedrørende bl.a. fremme af terrorisme ved indsættelse af en byretsdommer som for-mand og en jurist med særlig indsigt i strafferet er bl.a. en konsekvens af denne oprin-delige høring. Af tidsmæssige årsager har det været nødvendigt at gøre høringsfristenkort, men ministeriet har på trods af den korte frist fundet det hensigtsmæssigt at gen-nemføre en høring af det nye forslag.Kulturministeriet bemærker, at forslaget om at udvide Radio- og fjernsynslovens § 48,3. pkt., til også at omfatte tilskyndelse til had på grund af handicap, alder og politiskoverbevisning falder uden for formålet med lovforslaget. Eventuelle forslag om yderlige-re udvidelse af § 48’s anvendelsesområde må efter Kulturministeriets opfattelse overve-jes meget nøje, herunder på baggrund af fornøden høring.Ændring af Radio- og tv-nævnets sammensætningDR og TV 2/DANMARK finder det begge hensigtsmæssigt, at Radio- og tv-nævnet tilfø-res yderligere juridisk sagkundskab ved behandlingen af en række særlige sager. Beggetv-stationer finder dog fortsat, at ændringerne af Radio- og tv-nævnets sammensætningikke vil modvirke den effekt, som usikkerheden om fortolkningen af kriterierne fornævnets vurdering kan få for medierne, herunder særligt selvcensur. De 2 tv-stationerfastholder deres tidligere fremsatte bemærkninger til lovforslaget.SAML kan ikke anbefale den foreslåede ændring af Radio- og tv-nævnet, idet de finderdet problematisk, at Nævnets kendelser ikke kan ankes til anden administrativ myn-
Side 12
dighed. SAML anfører, at Nævnets afgørelser derfor vil være at sammenligne med enegentlig domsfældelse for lukkede døre uden tv-stationernes mulighed for vidneførelse.I den forbindelse finder SAML det også retssikkerhedsmæssigt problematisk, at der vilvære skiftende formænd for Nævnet. SAML finder, at denne type afgørelser bør træffesaf domstolssystemet.SLS ønsker foruden en skriftlig høring i forbindelse med Nævnets behandling af even-tuelle sager også, at det radio- eller tv-foretagende, der undersøges af Nævnet, får mu-lighed for personligt foretræde for Nævnet for at sikre den bedst mulige sagsoplysning.Radio og tv-nævnets formandskab har en række forslag til lovteksten af redaktionel ka-rakter og foreslår desuden, at det præciseres i de specielle bemærkninger til lovforsla-gets § 1, nr. 1, at spørgsmålet, om hvorvidt Nævnet vil kunne træffe afgørelse somnævnt i den foreslåede § 39, stk. 3, i en given sag, må afgøres af det almindelige for-mandskab. Det almindelige formandskab vil herefter være ansvarlig for at indkalde detudvidede nævn, hvis det vurderes, at en sag skal behandles i det udvidede nævn.Kulturministeriets bemærkninger:Kulturministeriet bemærker, at der med forslaget til den nye sammensætning af Radio-og tv-nævnet ikke ændres ved adgangen til at påklage nævnets afgørelser. Det følgersåledes allerede af den gældende ordning, at det ikke er muligt at påklage nævnets af-gørelser til anden administrativ myndighed. Den eneste adgang til få prøvet en afgørel-se truffet af nævnet i dag er ved at anlægge sag ved domstolene. Med det nye forslag gø-res adgangen til domstolsprøvelse imidlertid lettere for visse typer af afgørelser.Ministeriet finder ikke, at de forslåede lovændringer giver anledning til at ændre reg-lerne om nævnets oplysning og behandling af sager, hvor der kan blive truffet en admi-nistrativ afgørelse om inddragelse af sendetilladelse eller indstilling af programvirk-somhed. Det bemærkes i den forbindelse, at nævnet foretager partshøring i sådanne sa-ger. Der henvises til det anførte herom i Kulturministeriets bemærkninger om redakti-onel linje ovenfor.Ministeriet forudsætter, at nævnsarbejdet tilrettelægges i samarbejde mellem de toformænd. Den nærmere tilrettelæggelse af arbejdsformen vil blive beskrevet i nævnetsforretningsorden, jf. bekendtgørelse om forretningsorden for Radio- og tv-nævnet, somvil blive revideret i overensstemmelse med lovforslaget efter forslagets vedtagelse.De af nævnet foreslåede ændringer af redaktionel karakter vil delvist blive indarbejdeti lovforslaget.
Side 13
Bilag 1. Liste over modtagne høringssvar ved høringsfrist den 8. oktober 2012Høringssvar uden bemærkningerDomstolsstyrelsenRigsrevisionenForbrugerombudsmandenDet Danske Film InstitutRigsadvokatenSø- og HandelsrettenØstre LandsretVestre LandsretProcesbevillingsnævnetKøbenhavns ByretTV2 SPORT A/SLandsorganisationen i Danmark (LO)Høringssvar med bemærkningerRadio- og tv-nævnetSammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet (SAML)Samarbejdsforum for danske lytter- og seerorganisationer (SLS)Danske Idébaserede Lokale Elektroniske Medier (DILEM)Retspolitisk ForeningInstitut for MenneskerettighederDanske MedierDRTV2 DANMARK A/SDansk JournalistforbundGold FMDen Kristne Producentkomité
Side 14
BILAG 2. Liste over modtagne høringssvar ved høringsfrist 18. februar 2013ErhvervsstyrelsenKonkurrence og ForbrugerstyrelsenForbrugerombudsmandenForbrugerrådetRigsrevisionenGramexProcesbevillingsnævnetKøbenhavns ByretDansk JournalistforbundSammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet (SAML)TV 2/DANMARKDRInstitut for MenneskerettighederRadio- og tv-nævnetSamarbejdsforum for Danske Lytter- og Seer organisationer (SLS)AdvokatrådetSø- og HandelsrettenVestre Landsret