Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af lovforslag nr. L 184:

Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven. (Gebyr for anmeldelse af fusioner).

Af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen).

(Fremsættelse 13.03.2013).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Kim Andersen som Venstres ordfører.

Det lovforslag, vi her har til behandling, L 184, fra erhvervs- og vækstministeren drejer sig om, at man skal have tilført Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nogle penge for at kunne gennemføre en kontrol af virksomheder, der fusionerer på baggrund af nogle lovkrav, vi har vedtaget her i Folketinget.

Vi synes, det er ganske rimeligt, at man skal kontrollere virksomheder, som fusionerer, og at man også kan stille krav til virksomhederne og dermed til fusionen i en sådan proces. Men det er en myndighedsopgave, som skal løses, og det er myndighedens ansvar, i det her tilfælde Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at gennemføre denne undersøgelse og denne proces og dermed også at finansiere den.

Vi er i en tid, hvor virksomhederne i Danmark har alt for høje omkostninger. Opgaven er at lette erhvervslivet for unødvendige byrder, unødvendige omkostninger, med henblik på at forbedre konkurrenceevnen, så vi igen kan få skabt vækst i danske virksomheder og få øget beskæftigelsen. Det er opgaven. Det er faktisk ikke det modsatte. Det er ikke at komme med nye udgifter, nye omkostninger, nye gebyrer. Selv om vi her taler om et provenu i størrelsesordenen 11 mio. kr. – og jeg erkender, at det ikke det, der redder danske virksomheders konkurrenceevne – er det et skridt i den forkerte retning. Det kan vi i Venstre ikke støtte.

Vi er imod forslaget, fordi det rent principielt går i stik modsat retning af det, der er brug for i tiden, og som vi så hårdt arbejder for. Danske virksomheder skal gøres mere konkurrencedygtige. Vi er nødt til at tage det helt seriøst og helt bogstaveligt. Det betyder, at vi også i sager, som vedrører relativt små beløb, bliver nødt til at være principielle og ordholdende over for virksomhederne, hvad angår den målsætning, som vi i og for sig så ofte i så mange fine taler bekræfter hinanden i. Derfor er det her ikke et rigtigt forslag.

Staten og regeringen må finde de midler og ressourcer, der skal til, for at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på det her område kan varetage sine forpligtelser. Jeg tror også godt, det kan lade sig gøre. Det er jo ikke små budgetter, vi i forvejen opererer med inden for denne styrelse og inden for Erhvervs- og Vækstministeriets og statens ramme i det hele taget, så mon ikke også de her små 11 mio. kr. kan findes?

Jeg vil i øvrigt sige, at det, der her er lagt op til i erhvervs- og vækstministerens lovforslag, vil give et provenu, som faktisk fuldstændig svarer til den udgift, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har med disse opgaver vedrørende fusionskontrol. Det vil altså sige, at det skal være fuldstændig selvfinansierende for virksomhederne at få udført denne myndighedsopgave. Det virker altså bagvendt, må jeg sige. Tænkt sig, at staten skal varetage en så vigtig funktion, og så har man ikke et gran af egenfinansiering involveret i det. Det er heller ikke rimeligt. Det er skruen uden ende. Det ville jo være fuldstændig omkostningsfrit at stille alle mulige kontrolkrav, godtgørelseskrav og dokumentationskrav op, når man på den måde bare kan udskrive regningen til virksomhederne, så de selv skal finansiere det. Det er altså en fuldstændig forkert vej at gå.

I det hele taget må jeg nok sige, at det her med at bede borgere og virksomheder om at betale skat, oven i købet en af verdens højeste skatter, og så bagefter komme og opkræve betaling hos de pågældende for at få løst de opgaver, som samfundet beder om og skal stå for, hænger jo ikke sammen. Det er simpelt hen Ebberød Bank.

Det her forslag er ikke noget stort forslag, men det er et principielt forslag, og det er nogle forkerte principper, det bygger på, som så meget andet for den her regering, og derfor kan vi ikke støtte det.

(Talen er under udarbejdelse)

Det er bare et simpelt spørgsmål. Det er jo finanslovsstof, og det er globaliseringsmidler. Ved globaliseringsmidlernes udløb, udløb også muligheden for at finansiere, sådan som det hidtil har været. Så jeg skal bare bede hr. Kim Andersen om at genopfriske Folketingets hukommelse i forhold til, hvor i Venstres finanslovsforslag det var, at man selv foreslog en finansiering af dette område.

(Talen er under udarbejdelse)

Vi har ikke bedt om, hvor det her forslag skal finansieres. Vi har ikke stillet krav om, på hvilken ramme udgiften skal føres. Vi siger bare, at vi ikke har brug for at pålægge virksomhederne flere udgifter. Det, at nogle virksomheder indgår i en fusion, kan være rigtig, rigtig fornuftigt, også for værditilvæksten og jobskabelsen her i landet. Dette, at man er med til at lave nogle nye strukturer inden for et forretningsområde, inden for et erhverv, kan være rigtig klogt og rigtig nyttigt. Det kan være med til at få en branche og få nogle virksomheder til at overleve i en international konkurrence, ved at de får en størrelse, en større volumen, en større samlet kompetence, som gør, at de kan begå sig på eksportmarkederne. Så der er rigtig meget fornuftig i, at man kan gennemføre fusioner blandt virksomhederne, og det er ikke noget, vi skal belægge med gebyrer. Hvordan regeringen så vil kontoføre en udgift som den her er altså et anliggende for en til enhver tid siddende regering.

(Talen er under udarbejdelse)

Men jeg skal bare være sikker på det, sådan at vi alle sammen forstår det. Dette er finanslovsstof, og som jeg forstår det, har Venstre ikke peget på alternativ finansiering i sit finanslovsforslag. Jeg skal bare bede ordføreren bekræfte det.

(Talen er under udarbejdelse)

Altså, regeringen har sin finanslov og har lavet sin finanslovsaftale med sit parlamentariske grundlag, og regeringen finder ud af at disponere sine udgifter til at kunne gennemføre de myndighedsopgaver, som regeringen qua lovgivningen har pligt til at få gennemført, i det her tilfælde via Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og så afholdes udgiften på den pågældende konto. Og ellers må man jo omdisponere inden for de utallige rammer, man nu engang har at gøre med. Vi skal ikke pålægge virksomhederne flere udgifter. Vi skal ikke modarbejde, at der kan ske fusionsdannelser. Det kan være ganske nyttigt i forbindelse med jobskabelse og for at få virksomheder til at overleve og udvikle sig. Så det her er et skridt i den forkerte retning, og jeg ville sådan ønske, at regeringen ville forstå det. For det er et ret enkelt, men væsentligt princip i forhold til at hjælpe virksomhederne i den meget, meget betrængte situation, som de står i, at vi hele tiden er opmærksom på ikke at øge deres udgifter, men derimod lette deres omkostningsniveauer med henblik på at forbedre konkurrenceevnen.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

Jeg vil næsten håbe, at spørgeren selv kan høre det komiske i spørgsmålet. Altså, vi snakker om en udgift på 11 mio. kr. Jeg tror, at enhver regering vil kunne finde ud af at ommøblere, så man finder den finansiering.

Det er jo i øvrigt ikke et nulvækstbudget, vi snakker om. Når vi snakker om en nulvækst, er det jo en plan for fremtiden og for en fremtid, der ligger ret tæt på, men det er jo ikke det, der er tale om i det budget for 2013, vi her snakker om.

Men altså at snakke om finansieringen af 11 mio. kr. inden for Erhvervs- og Vækstministeriets ramme i forhold til en diskussion om nulvækst i de offentlige udgifter har simpelt hen ingen proportionalitet. Det er næsten ikke rimeligt at bruge Folketingets tid på at indgå i sådan en diskussion.

(Talen er under udarbejdelse)

Det mener jeg selvfølgelig det er. Ordføreren slipper for nemt om det ved at sige, at det ikke er virksomhederne, der skal betale for det her via et gebyr, men at pengene bare skal findes på statens budget. Samtidig turnerer Venstre rundt og siger, at statens budget skal beskæres. Det giver jo ikke mening, at hr. Kim Andersen står her i Folketingssalen og siger, at vi bare lige må finde de her 11 mio. kr. på statens budget, når man samtidig vil skære dramatisk i de offentlige budgetter. Det hænger jo ikke sammen.

Jeg vil gerne høre, hvor i Erhvervs- og Vækstministeriets rammebudget hr. Kim Andersen og Venstre vil finde 11 mio. kr. Hvor kunne Venstre forestille sig at tage dem henne? Er det fra landbrugsstøtten? Hvor vil Venstre tage 11 mio. kr. henne?

(Talen er under udarbejdelse)

Hvis ordføreren for Det Radikale Venstre synes, at jeg kommer for let om det ved at sige, at vi ikke skal pålægge virksomhederne flere gebyrer og omkostninger og ved at henvise til, at Erhvervs- og Vækstministeriet selv har en opgave i at finde 11 mio. kr. til at finansiere den her opgaves løsning i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, så tror jeg, at ordføreren bliver nødt til at være en lille smule skrappere.

I øvrigt kan jeg forsikre ordføreren om, at når vi igen på et tidspunkt kommer til regeringsmagten, vil vi med lethed påtage os den opgave at finde 11 mio. kr. til finansiering af den her opgave. Det har simpelt hen ingen proportionalitet at snakke om de statslige balanceproblemer i forhold til en langsigtet samfundsudvikling og så det at finansiere en myndighedsopgave til 11 mio. kr. om året.

Men vi kan bare ikke blive ved med at definere en hel masse opgaver, som vi gerne vil have kontrolleret, indrapporteret og gjort ved i forhold til virksomhederne, og så udskrive regningen til dem for det, vi beder om få gjort. Det er nemlig alt sammen, selv om det er små beløb, med til at forringe konkurrenceevnen, og det koster altså arbejdspladser, og det burde den radikale ordfører også erkende.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

(Talen er under udarbejdelse)

Ordføreren.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

Det var jo en relativt lang tale, der understregede Venstres modstand mod brugerbetaling for erhvervslivet. Jeg synes, at det blev lidt sværere at forstå, hvad Venstre mener, når vi taler om brugerbetaling vedrørende velfærdsydelser. Lad os f.eks. tage sådan noget, som rammer rigtig mange mennesker rigtig hårdt, nemlig at der er en meget høj brugerbetaling til tandlægebesøg, som gør, at mange, der ikke har ret mange penge, ikke har råd til at gå til tandlægen. Vil Venstre være med til, at vi finder en måde at skattefinansiere tandlægebesøg, så vi på den måde kan fjerne brugerbetaling på det område? Eller er omsorgen kun for erhvervslivets brugerbetaling?

(Talen er under udarbejdelse)

Jeg forstår, at Enhedslisten går ind for, at vi skal have mere brugerbetaling på tandlægeområdet. Det er da et interessant synspunkt, som hr. Frank Aaen her fremfører, og det er da en interessant melding fra Enhedslisten. Det vil vi da bestemt notere os, og det kan da også godt være, at vi ved lejlighed vil spørge lidt mere ind til substansen i det forslag, som hr. Frank Aaen her markedsfører. Men det er jo ikke det, som det her lovforslag drejer sig om. Det drejer sig om, at ministeren er ude på at påføre virksomhederne en ekstra udgift for en fusionskontrol, som i øvrigt er en myndighedsopgave. Det er jo noget ganske andet, og vi er modstander af at vælte nye byrder over på virksomhederne, og derfor kan vi ikke støtte det her forslag.

(Talen er under udarbejdelse)

Jeg synes egentlig, ordføreren gør det ret godt, må man sige. Ordføreren siger, at det her er småpenge, og at det egentlig ikke er nogen diskussion værdig, og så bruger ordføreren alligevel sin tid på at diskutere de her 11 mio. kr. dybt og inderligt. Både ordførerens parti og mit parti, Dansk Folkeparti, er jo oppositionspartier, men jeg må nok sige, at jeg synes, Venstre i den her sag måske går i noget små sko, ganske små sko, må jeg sige. Det er trods alt peanutsafdelingen, det drejer sig om i det lovforslag, som ligger her.

Venstre har jo bl.a. lavet en skatteaftale med regeringen, som bare i år medfører øgede afgifter for forbrugerne på sukkervarer med over 200 mio. kr., til næste år 600 mio. kr. og året efter igen 600 mio. kr. Det går også ud over konkurrenceevnen og beskæftigelsen, som ordføreren plæderer så meget for. Det går Venstre med til, selv om det koster 1.000 job. Her er det 11 mio. kr., og så hejser man fanen. Skulle Venstre ikke i stedet for have hejst fanen i skatteaftalen?

Ordføreren.

Der er jo mange, lange historier, hvis vi retter blikket bagud, i forhold til afgifter. Der er også nogle af disse diskussioner, som for længst er afsluttet. Men der kommer jo et punkt, hvor man må trække en streg og erkende, at nu er tiden kommet, hvor vi sætter hælene i i forhold til at overføre flere og nye byrder til virksomhederne. For os er det altså meget, meget vigtigt og principielt at stå vagt om virksomhederne og deres konkurrenceevne. Det er forudsætningen for, at vi kan opretholde produktion og værdiskabelse i Danmark, og at vi dermed har et grundlag for at fortsætte velfærdssamfundet.

Så synes jeg altså, det er en lidt storladen holdning at snakke om, at 11 mio. kr. er småpenge og peanuts. Altså, det er et lille beløb, som jeg nævnte til den radikale ordfører, set i forhold til Erhvervs- og Vækstministeriets samlede ramme og i forhold til statens budget. Der er ingen proportionalitet i det. Men det er da ikke nødvendigvis et lille beløb i forhold til de enkeltvirksomheder, som det her forslag vil komme til at ramme. Og der synes jeg altså nok at Dansk Folkeparti er ude med lidt store armbevægelser lige nu.

(Talen er under udarbejdelse)

Man kan så diskutere, hvem der har store arme, og hvem der har små arme, men jeg synes bare, at Venstre har meget små sko – for at blive i det kropslige sprog. Altså, det er 11 mio. kr., vi snakker om, og så hidser man sig op over konkurrenceevne og danske arbejdspladser.

Den 22. juni 2012 indgik Venstre en skatteaftale med regeringen, som medfører øgede indeksregulerede skatter og afgifter på grænsehandelsfølsomme varer på 600 mio. kr. om året, og som koster langt over 1.000 danske job. Der bjæffede man ikke, der gøede man ikke hos Venstre. Der accepterede man det, for man skulle bruge pengene. Der valgte man ikke at hejse fanen. Nu har man så en sag om 11 mio. kr., og så kommer erhvervsordføreren herned og hejser fanen. Det er da der, vi har det morsomme, og der vil jeg have lov til at sige: Det grænser lidt til det hykleriske.

(Talen er under udarbejdelse)

Det må jo stå for Dansk Folkepartis ordførers egen regning at snakke om morsomheder i den her sammenhæng. Jeg synes ikke, det er morsomt. Jeg synes, det er vigtigt, at vi i store forslag og i mindre forslag forholder os til virkeligheden og til nogle principper, og vi er altså modstandere af, at der væltes flere byrder over på virksomhederne, også virksomheder, der fusionerer.

Vi har en helt speciel situation for danske virksomheder, som vi nok ikke har set tilsvarende i rigtig, rigtig mange år. Vi er simpelt hen presset. Virksomhederne er udfordret på konkurrenceevnen, vi mister arbejdspladser, vi mister værditilvækst, og vi mister muligheder for at have et grundlag for at videreføre det velfærdssamfund, som de fleste af os sætter så stor pris på. Der bliver vi nødt til at starte et sted, vi bliver nødt til at forholde os principielt til det, og det er det, vi gør her.

I forhold til det andet, som ordføreren er inde på, var det jo en del af en større helhed, som også medførte lettelser.

(Talen er under udarbejdelse)

Det er jo tåkrummende og pinligt at høre Venstres ordfører her fra talerstolen. Det, Venstre kommer med, er jo i virkeligheden et ufinansieret forslag. Man har ikke nogen bud på, hvor pengene skal hentes fra. Jeg havde da større forventninger til Venstre – et parti, der har været regeringsbærende, og som har plæderet for økonomisk ansvarlighed. Lad os nu få et bud på, hvor de penge skal findes. Kom med et svar!

(Talen er under udarbejdelse)

Der er noget, som SF-ordføreren fuldstændig har misforstået. Det er ikke os, der kommer med et forslag. Det er jo regeringen ved erhvervsministeren.

(Talen er under udarbejdelse)

Men Venstre er jo enig i, at vi skal have en fusionskontrol. Venstre var selv med til at indføre den. Ergo skal den finansieres, når nu vi ikke har globaliseringspuljen til det længere, men Venstre vil ikke være med til at finansiere den. Man vil godt have fusionskontrollen, men man vil ikke pege på, hvor pengene skal komme fra. Lad os nu få et klart svar. Jeg har ikke hørt andet, end at ordføreren har talt udenom og holdt meget lange indlæg, men han er ikke kommet med nogen svar på, hvem det er, der skal betale for den her fusionskontrol, hvis det ikke er virksomhederne.

(Talen er under udarbejdelse)

Fru Dehnhardt bliver nødt til at vænne sig til, at det altså ikke er oppositionen, der skal komme med svar på alle mulige spørgsmål. Det er regeringen. Det er ministeren.

Det er jo også sådan, at globaliseringsreserven også var en slags offentlige midler. Så hvis og når de ikke kan finansieres inden for den længere, kan de nok finansieres af nogle andre offentlige midler, som Erhvervs- og Vækstministeriet jo har et ganske stort budget for, om ikke i sine puljer, men så i sine almindelige driftsbudgetter.

(Talen er under udarbejdelse)

I 2010 vedtog vi her i Folketinget at styrke fusionskontrollen. Det gjorde vi ved at nedsætte de omsætningsgrænser, der afgør, om en fusion skal anmeldes til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Den lovgivning blev vedtaget i enstemmighed på tværs af Folketingets partier.

Der er gode grunde til selskabers lyst til at fusionere. Det kan f.eks. give synergier, og der kan spares penge, hvis man vælger at arbejde sammen frem for at konkurrere med hinanden. Men en fusion mellem flere virksomheder kan også påvirke den konkurrencemæssige situation på markedet i en uhensigtsmæssig retning til skade for forbrugerne, til skade for andre virksomheder, og derfor er det vigtigt, at der bliver ført en effektiv kontrol med, at fusioner foregår retfærdigt og ordentligt. Vi mener hos Socialdemokraterne, at sund og fair konkurrence med stor gennemsigtighed og med tilsyn med, at reglerne overholdes, er særdeles fornuftigt. Det er sundt at regulere mod markedsdominans. Derfor går vi ind for en reguleret konkurrence. Ligesom man i sportens verden er underlagt et regelsæt, når man skal konkurrere med hinanden, skal man også være det i erhvervslivet. Reguleret konkurrence sikrer lige konkurrencevilkår mellem virksomheder, sådan at forbrugerne får de bedst mulige priser og den bedste kvalitet. Og ja, god konkurrence er vi vel alle interesserede i.

Det øgede antal fusionsanmeldelser, der kom som en naturlig følge af omsætningsgrænsernes sænkning i 2010, blev indtil udgangen af 2012 finansieret gennem en midlertidig bevilling på 11 mio. kr. årligt fra globaliseringsreserven. Den reserve er som bekendt løbet tør. Der skal derfor findes en ny finansieringsmodel for behandlingen af fusionsanmeldelser i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Og lad mig slå fast med det samme, at Socialdemokraterne mener, at der er behov for, at vi fortsætter og fastholder det vigtige arbejde, som styrelsen varetager gennem deres kontrol af fusioner.

Diskussionen er, hvordan vi finansierer kontrollen, hvordan vi finder pengene. Hertil har regeringen og Socialdemokratiet foreslået, at fusionskontrollen fremover bliver gebyrfinansieret, så det er de fusionerede selskaber selv, der betaler for denne kontrol. Regeringen fremlægger med dagens lovforslag en finansieringsmodel, hvor der indføres et gebyr på 50.000 kr. for en anmeldelse af en ukompliceret fusion. Hertil indføres et gebyr for en kompliceret fusion på 0,15 promille af de deltagende selskabers samlede årlige omsætning i Danmark, dog maksimalt 1,5 mio. kr.

Socialdemokraterne mener, det er en god finansieringsmodel af flere årsager: For det første tages der ved den foreslåede finansieringsmodel højde for, om fusionen mellem to eller flere selskaber har en kompliceret eller ukompliceret karakter. Ved en ukompliceret fusion er der et fast minimumsgebyr for de fusionerede selskaber. For det andet afhænger gebyrbeløbet for behandling af en kompliceret fusion af de fusionerede selskabers samlede omsætning, og det er jo altså med et øvre loft. Samlet set sikrer denne model, at gebyrerne udjævnes, sådan at de samlede gebyrindtægter modsvarer de direkte omkostninger, der er i styrelsens behandling af fusionsansøgninger inden for de to kategorier. På den måde har vi fremadrettet finansiering og en effektiv fusionskontrol til gavn for konkurrencen og i sidste ende for samfundet. Med de ord kan Socialdemokraterne støtte dette lovforslag.

(Talen er under udarbejdelse)

Det lovforslag, som vi her behandler, er jo et relativt lille og ukompliceret lovforslag. Det omhandler heller ikke særlig mange penge, og alligevel kan vi få en debat ud af det. Det fortjener da stor ros.

Men jeg vil gerne sige, at den her styrkelse af fusionskontrollen, som blev vedtaget her i Folketinget i 2010, jo var baseret på en aftale, som både Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti stod bag – som en del af det flertal, der var på Christiansborg og havde regeringsmagten dengang. Derfor siger vi i Dansk Folkeparti: Selvfølgelig skal vi sikre, at der er en finansiering af de ting, som er blevet vedtaget i den periode, hvor vi selv udgjorde en del af flertallet her i Folketinget. Det manglede da bare.

Derfor er det jo sund fornuft, at vi skal have styr på, hvordan de penge tilvejebringes. Det er ganske få penge, ganske få millioner kroner, men alligevel er det altså sådan, at vi ikke kan acceptere, at man bliver ved med at bevilge de her ting via midlertidige bevillinger, sådan som det har været i perioden fra 2010 til 2012. Vi er selvfølgelig nødt til at have sikret, at der er en finansiering af det, og kan vi ikke selv komme med et andet finansieringsforslag, ligesom Venstre heller ikke kunne, ja, så må man jo ligesom lytte til det, der bliver forelagt. Jeg anerkender, at vi er en del af en opposition på lige fod med Venstre og Konservative og Liberal Alliance, men derfor synes jeg jo ikke, at vi skal vælge enhver festlig lejlighed til at bedrive oppositionstaktik osv. Det her er et ganske lille, harmløst forslag, som ovenikøbet har sin græsrod tilbage i en folketingsbeslutning, som blev vedtaget af selv samme flertal i 2010.

Så Dansk Folkeparti støtter det her lovforslag. Vi synes, det er en rimelig måde at finansiere de her udgifter på. Selvfølgelig kan man diskutere, om grænserne skulle være lidt lavere, om det skulle være 40.000 kr. i stedet for 50.000 kr. osv. Det er altid svært at finde en passende grænse. Men vi støtter lovforslaget.

(Talen er under udarbejdelse)

Vil ordføreren bekræfte, at da de nye fusionsregler blev strammet op i 2010, sørgede VK-regeringen for, at der var finansiering til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kunne gennemføre fusionskontrollen?

(Talen er under udarbejdelse)

Jamen det kan jeg sagtens bekræfte. Men det er altså sådan, at pengene har været tilvejebragt ved en midlertidig bevilling via globaliseringsreserven. Og når der står »midlertidig«, må man gå ud fra, at det er med en vis fornemmelse for, at det må ophøre på et eller andet tidspunkt. Det må jo være det, ordet midlertidig bevilling betyder. Ellers vil jeg sige: Jamen hvad skal vi så stole på her i Folketinget? Altså, det er sund fornuft.

(Talen er under udarbejdelse)

Ordføreren bekræfter altså, at VK-regeringen havde sørget for offentlig finansiering. Jeg går også ud fra, at ordføreren kan bekræfte, at det er en regerings opgave at sørge for, at der er finansiering til de myndighedsopgaver, som staten har et ansvar for. Vil ordføreren bekræfte, at praktisk talt samtlige erhvervsorganisationer i det her land advarer mod indførelsen af det her lovforslag og beder om, at man finder en anden finansiering? Vil ordføreren bekræfte det?

(Talen er under udarbejdelse)

Som politiker skal vi selvfølgelig lytte til de høringssvar, vi får. Det gør vi altså i Dansk Folkeparti, og vi lytter rigtig meget til Dansk Erhverv og alle mulige andre, Håndværksrådet, og hvem der ellers kommer og banker på vores dør, ingen tvivl om det. Vi har faktisk en stor bekymring for, hvordan det skal gå med det danske erhvervsliv, hvis ikke vi gør mere for at stabilisere området. Men det ændrer altså ikke ved, at det her er en finansiering, der skal sikres. Og det ændrer altså ikke ved, at det indtil nu i de år, der har været siden 2010, har været baseret på en midlertidig bevilling.

Når så man stemmer for en finanslov, synes jeg jo også, at Venstre som oppositionsparti selv kunne gå op og sige: Jamen vi kan ikke støtte det her forslag. Vi anviser f.eks., at pengene skulle tages fra nogle af de mange penge, vi bruger på at bruge eksterne konsulenter i ministerierne. Det var et sted, hvor hr. Kim Andersen kunne vælge at anvise de her 11 mio. kr. Men man kan ikke gå op og stemme imod det og så sige: Vi kan ikke støtte det, vi vil stadig væk håndhæve, at styrkelsen af fusionskontrollen var berettiget tilbage i 2010, men vi vil ikke selv anvise en finansiering. Det er jo simpelt hen nonsens.

(Talen er under udarbejdelse)

Som udgangspunkt er det rigtig udmærket, når virksomheder vælger at fusionere. Men fra samfundets side har vi en interesse i at føre tilsyn og kontrol med fusioner. Det har vi, fordi det kan skade konkurrencen på markedet og dermed medføre højere priser for forbrugerne. Og højere priser for forbrugerne betyder jo, at man ikke kan få så meget for sin løn, og så bliver man fattigere, eller også må man gå til sin virksomhed og bede om mere i løn, og det skader jo så virksomhedens konkurrenceevne.

Derfor skal vi føre kontrol med fusioner for at se, om det går ud over konkurrencen på markedet. I princippet kan man jo ende i en situation, hvor der kun er én virksomhed til sidst, som så kan sætte prisen, fuldstændig som den vil. Der er ikke nogen her i Folketinget, der er uenige i, at der skal være sådan en kontrol af fusioner, og derfor har et bredt flertal givet en midlertidig bevilling til den her kontrol. Den er så udløbet, og derfor skal vi finde nye penge.

I den forbindelse skal man huske på, at vi som regering overtog et sparekrav for den statslige administration på, så vidt jeg husker, 2 mia. kr. VK-regeringen havde vedtaget det, men de havde så ikke udført eller implementeret, som det hedder, de her 2 mia. kr. i besparelser. Dem har vi nu udført. Oven i det har vi også fået styr på kommuners og regioners budgetter, så de nu for første gang i mange år i kommunerne og regionerne overholder de budgetter, de har, og faktisk begynder at få overskud. Så vi har strammet rigtig meget op på det offentlige forbrug – meget mere end i de sidste 10 år – og derfor er det ikke vores vurdering, at de her 11 mio. kr. kan findes inden for statens ramme, som vi altså har beskåret ganske kraftigt. Derfor foreslår vi, at de her 11 mio. kr. til den her kontrol hentes i form af gebyrer fra de virksomheder, som ønsker at fusionere.

Det er så blevet til en debat i dag om konkurrenceevne, og jeg er rigtig glad for, at Venstre nu går op i konkurrenceevnen efter de 10 år, hvor de havde magten og konkurrenceevnen faldt. Jeg vil bare benytte lejligheden til at sige, at den her regering jo netop har taget fat i de konkurrenceevneproblemer, danske virksomheder har. Vi har lige fremlagt en vækstplan med skattelettelser til erhvervslivet for 10 mia. kr. Jeg ved godt, at Venstre påstår, at det bare er deres politik, som vi nu har ført videre, men den her vækstplan blev altså ikke foreslået under en VK-regering. Det er os, der har lagt den frem for netop at gøre noget ved konkurrenceevnen, og i øvrigt hjælper det også konkurrenceevnen, at vi holder styr på de offentlige finanser. Der har vi som sagt sparet rigtig meget, og derfor mener vi at vi bliver nødt til andet de her 11 mio. kr. via gebyrfinansiering. Vi kan støtte lovforslaget.

(Talen er under udarbejdelse)

Jeg må konstatere, at det her bare er endnu et af de områder, hvor regeringen er nødt til at rydde op efter Venstre. Venstre var selv med til at indføre fusionskontrollen, og man må gå ud fra, at man dermed er enig i, at den skal eksistere. Men man har valgt at finansiere det med en midlertidig pulje, og nu er der ikke flere penge, nu skal det finansieres på en eller en måde. Venstre vil ikke ud med, hvordan det skal ske. Det er virkelig det besynderligste i verden.

Det her forslag skal sikre, at vi stadig væk kan finansiere den fusionskontrol, der blev oprettet i 2010. Det blev tidligere taget fra globaliseringsmidlerne, men de eksisterer ikke længere, så derfor er vi nødt til at finde på en ny måde at gøre det på. Forslaget gælder altså de virksomheder, som har over 900 mio. kr. i omsætning tilsammen. Og når vi er optaget af en fusion for det beløb, er det jo, fordi vi skal sikre, at der er der en ordentlig konkurrence, så forbrugerne ikke ender med at betale for meget for deres varer, eller at mindre konkurrenter presses ud af markedet.

Samtidig med det her forslag indfører vi også en klageadgang til Konkurrencenævnet som noget nyt. Det øger retssikkerheden for virksomhederne, og det synes vi da i SF er en rigtig god ting. Så vi kan på den baggrund støtte det her forslag.

(Talen er under udarbejdelse)

Lad mig starte med en helt – skal vi sige det venligt? – rundtosset udtalelse, der kom fra hr. Kim Andersen, som mente, at Enhedslisten skulle gå ind for større brugerbetaling til tandlægebesøg. Jeg sagde faktisk det stik modsatte. Jeg spurgte hr. Kim Andersen, om Venstre går ind for også at støtte mindre eller ingen brugerbetaling hos tandlægen, eller om Venstres modstand mod brugerbetaling kun gælder erhvervslivet. Det var sådan set det enkle spørgsmål, jeg stillede i to omgange, som jeg ikke fik noget svar på, og derfor tolker jeg det sådan, at det kun er, når det vedrører erhvervslivet, at Venstre er så meget imod brugerbetaling, selv når det er meget, meget små beløb.

Ikke mere om det. Det var bare for at få sat det på plads, hvis nogen skulle tro, at Enhedslisten havde så forkert et synspunkt, som hr. Kim Andersen gengav.

Så vil jeg bare sige, at Enhedslisten går ind for fusionskontrol – gerne skrappere end den, der er. Men vi støtter, og det gjorde også tidligere, den fusionskontrol, der er i dag, og vi synes, det er helt fint, at virksomheder, der ønsker en fusion, selv betaler for kontrollen.

(Talen er under udarbejdelse)

Ideen om fusionskontrol blev skabt, udtænkt under VK-regeringen og blev implementeret, da jeg selv var økonomi- og erhvervsminister. Så det bakker vi selvfølgelig op om, men finansieringen kan vi ikke bakke op om. Vi skabte netop en situation helt tilbage i 2010, hvor vi fandt en løsning, så erhvervslivet ikke skulle betale for fusionskontrollen, ved at vi brugte nogle andre midler til det. Det var godt nok midlertidige midler, men det var i en situation, hvor vi ikke ville belaste erhvervslivet yderligere med nye afgifter, med nye skatter, nye omkostninger.

Lige her og nu diskuterer vi vækstforhandlinger. Vi diskuterer, hvordan vi kan skabe arbejdspladser i Danmark, hvordan vi kan få vækst i det hele taget i det danske samfund. Den eneste måde, man ikke får vækst og arbejdspladser på i det danske samfund, så sikkert som amen i kirken, er at komme med nye skatter og afgifter og nye omkostninger, uanset hvor små de er. Derfor kan vi ikke være med til at pålægge erhvervslivet nye udgifter til fusionskontrol i forhold til, hvad de er i dag.

Det er nemt at finde pengene. Vi foreslår konkret, at man har en nulvækst i den offentlige sektor. Vi har verdens største offentlige sektor. Hvis vi blot har det samme niveau i dag, i morgen og i overmorgen, så findes der rigeligt af penge, f.eks. 11 mio. kr., til at finansiere til fusionskontrol.

(Talen er under udarbejdelse)

Med forslaget om ændringer af konkurrenceloven vil man finansiere udvidelsen af fusionskontrollen, som blev besluttet i 2010, og den har som bekendt hidtil været finansieret af globaliseringsreserven. I Liberal Alliance forstår vi simpelt hen ikke, hvorfor man igen og igen pålægger erhvervslivet nye byrder. Mange, faktisk de fleste af høringssvarene giver udtryk for, at fokus burde være på at lette byrderne for virksomhederne. Det har vi faktisk også hørt flere ministre sige gentagne gange, men alligevel kommer der her endnu en byrde. Det er rigtigt, at det – i gåseøjne – kun drejer sig om 11 mio. kr., men 11 mio. kr. hist, 50 mio. kr. pist, 100 mio. kr. et sted og 300 mio. kr. et andet sted er dryp på dryp, og det hele betyder, at dansk konkurrenceevne generelt svækkes.

Vi mener også, at de indvendinger, som f.eks. Dansk Byggeri rejser i deres høringssvar, mod modellen, hvor gebyret for almindelige anmeldelser alene fastsættes ud fra omsætningen, skal tages til efterretning. Optimalt set synes vi at gebyret burde fastsættes efter, hvor mange ressourcer man bruger på at behandle anmeldelsen, og her er omsætningen altså ikke nødvendigvis den bedste målestok. Ministeriet skriver jo selv i høringsnotatet, og jeg citerer:

»Der behøver ikke nødvendigvis i den enkelte

fusionssag at være sammenhæng mellem virksomhedernes omsætning og omfanget af de undersøgelser, der skal foretages«.

Vi finder det også problematisk, at Konkurrencestyrelsen har mulighed for at kræve almindelig anmeldelse i tilfælde, hvor der benyttes forenklet anvendelse, når man samtidig i bemærkningerne til forslaget lægger vægt på, at virksomhedernes skal kende prisen, inden de foretager anmeldelsen.

For at komme eventuelle spørgsmål i møde vil jeg sige, at vi mener, at det burde være enkelt at finde de 11 mio. kr. til finansieringen. Vi har tidligere foreslået, at man sparede 1 mia. kr. på anmeldelsen af konsulenter i staten. Vi går ind for, at vi ikke skal have den vækst i den offentlige sektor, som regeringen lægger op til, så der er mange, mange steder, man kunne hente de 11 mio. kr. De skal ikke hentes ved igen igen at pålægge erhvervslivet nye afgifter.

Så Liberal Alliance kan ikke støtte forslaget.

(Talen er under udarbejdelse)

Mange tak for bemærkningerne. Indledningsvis vil jeg gerne pege på, at når vi overhovedet har fusionskontrol i Danmark, er formålet ikke at hindre sammenlægninger af virksomheder. Formålet er derimod at sikre, at de fordele, som de fusionerede virksomheder opnår, ikke betales af forbrugerne i form af højere priser eller mindre konkurrence, hvor de virksomheder risikerer at blive presset ud af markedet. Dette sikres gennem den fusionskontrol, som vi har i dag.

Det er også vigtigt for mig at understrege, at det lovforslag, som vi i dag har til første behandling, ikke har til formål at straffe virksomheder for at fusionere. Globaliseringsmidlerne, som hidtil har finansieret kontrollen, er bortfaldet, så finansieringen skal findes et andet sted. Derfor foreslår vi at indføre gebyrer for fusionsanmeldelser, så vi fortsat har en fusionskontrol til gavn for forbrugerne og virksomhederne, der er i konkurrence med de fusionerende virksomheder.

Gebyrfinansiering ser man også i eksempelvis selskabslovgivningen, når selskabet skal anmelde ændringer i struktur eller lignende. Med lovforslaget tilvejebringes den fornødne finansiering, for at vi kan opretholde den styrkede fusionskontrol, sådan som Folketinget vedtog det i 2010.

Jeg vil minde om, at kontrollen omhandler større fusioner, hvor de deltagende virksomheders omsætning tilsammen er på mindst 900 mio. kr. Gebyrerne rammer altså ikke mindre virksomheder, som fusionerer.

Man kan anmelde en fusion ved en forenklet eller en almindelig anmeldelse. Den gebyrmodel, som vi foreslår, indebærer et fast gebyr på 50.000 kr. for en forenklet anmeldelse. For en almindelig anmeldelse foreslås et variabelt gebyr på 0,015 pct. af virksomhedernes samlede omsætning i Danmark, dog med et maksimalt gebyr på 1,5 mio. kr.

Der er en række fordele forbundet med den foreslåede gebyrmodel. For det første er gebyrets størrelse kendt på forhånd. Virksomhederne kan i øvrigt mødes med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen inden en anmeldelse, og så kan man få klarlagt, om en fusion skal anmeldes forenklet eller ved en almindelig anmeldelse. For det andet er det indbygget i modellen, at de store og komplicerede fusioner også bærer den største del af finansieringen af fusionskontrollen. Det er samtidig sikret, at der er loft over, hvor store omkostninger der pålægges virksomhederne, så omkostningerne ikke bliver for stor en belastning for virksomhederne. Ingen virksomhed kommer således til at betale mere end 1,5 mio. kr. for behandling af en fusionsanmeldelse, også selv om konkurrencemyndighedernes sagsbehandling kan være mere ressourcekrævende.

Med modellen sikrer vi os, at gebyrerne kan tilbagebetales i visse tilfælde, f.eks. hvor en ansøgning trækkes tilbage. Der foreslås desuden klageadgang til Konkurrenceankenævnet, hvis virksomhederne er uenige med konkurrencemyndighederne i, at en fusion ikke kan anmeldes forenklet, men kræver en almindelig anmeldelse. Med disse differentierede gebyrer, tilbagebetalingsmuligheder og klageadgang mener vi, at der er skabt en afbalanceret gebyrfinansiering.

Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget og håber på en konstruktiv debat i i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

(Talen er under udarbejdelse)

Mødet er udsat. (Kl. 11:55).