Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 183:

Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Tempo 100-busser på motorvej og civile prøvesagkyndige i politiet).

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 13.03.2013).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Karsten Nonbo.

Det har været spændende at lytte til debatten om Offerfonden. Jeg er da sikker på, at når vi hæver den tilladte hastighed på motorvejen for busser, er det ikke, fordi justitsministeren ønsker at udhule den her offerfond. Det er jeg helt sikker på det ikke er.

Spøg til side. Det lovforslag, vi skal behandle nu, indeholder to vidt forskellige elementer, men det har vi jo også prøvet før. Dels indeholder det, som jeg sagde, at vi giver busser lov til at køre 100 km/t. på motorvej, vel at mærke når de er synet og godkendt til det, dels sidestiller vi politiets civile køreprøvesagkyndige med forsvarets ledende køredommere, som det hedder, når det gælder fornyelse af en kørelærergodkendelse. Sidstnævnte kan jeg hurtigt få overstået ved at give et rungende ja. Skal der koges mere suppe på den høne, kan jeg i mit stille sind undre mig over, hvorfor det hedder køreprøvesagkyndige, når det er politiet, men det hedder køredommere, når det er forsvaret, men det er jo typisk, de vil gerne være deres egen.

Men det siger vi helt klart ja til, og vi giver et lige så klart og rungende ja til, at busser må køre 100 km/t. på motorvej fremover, fra den 1. juli. Busser er noget af det mest sikre, der findes. Busser er det køretøj, der giver absolut færrest ulykker, og derfor er vi helt med på, at sådan skal det være. Det er jo også sådan, at vi er det eneste land tilbage i EU, der har en hastighedsgrænse på 80 km/t på motorveje. Det har vi i øvrigt tilfælles med Albanien. Langt de fleste har en hastighed på 100 km/t. Derfor siger vi helt klart ja til det.

Bussen er jo et godt alternativ til tog, især på de områder, hvor der ikke er skinner på tværs af landet, og andre steder, hvor man kan køre langture og komme noget hurtigere frem. Derfor kan bussen også gå hen og blive et godt alternativ til familiebilen, som jo har en meget, meget større ulykkesfrekvens end bussen, når man regner det om i antal kørte kilometer pr. person. Så i Venstre er vi helt med på forslaget.

Det er også sådan, at chaufførerne, der kører i busserne, har en særlig uddannelse. Som jeg sagde, skal busserne synes og godkendes hvert år, så de er også meget sikre. Chaufførerne får fornyet deres kørekort hvert femte år, så det er erfarne folk. Der ligger også nogle høringssvar om, at f.eks. campingbusser stadig væk må køre 80 km/t., og der kommer også ophævelser for lastbiler. Det er jo så noget, vi kan se på senere, men forslaget her fra justitsministeren fortjener absolut ros. Det er i mine øjne en god begyndelse, der eventuelt kan bygges videre på.

Vi ved også, at der er en paragraf i færdselsloven, som mange bilister desværre ikke kender. Det er en paragraf, der siger, at hvis der inden for bymæssig bebyggelse er skiltet med en hastighed på 50-70 km/t., så må personbiler køre 70 km/t., men busser og lastbiler og såkaldte mobilhomes må ikke. Det er noget, vi kan se på efterfølgende og allerhelst samtidig med.

Men her gælder det om at se mere på enigheden end på forskelligheden, og derfor er vi i Venstre tilfredse og glade for lovforslaget, og vi bakker det hundrede procent op.

Der er ikke korte bemærkninger. Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Rasmus Prehn, Socialdemokraterne.

Det skal være mere attraktivt og hurtigere at tage bussen fra by til by på tværs af landsdelene, og når man skal på ferie i udlandet. Derfor er det en klar forbedring, når godkendte busser fremover kan køre 100 km/t. på landets motorveje frem for de nugældende 80 km/t. Disse regler gælder allerede i langt de fleste andre europæiske lande. Faktisk er det kun Albanien, der stadig hænger fast i de 80 km/t., mens nordmændene ligesom os danskere er i gang med at ændre reglerne.

Landets chauffører repræsenteret ved 3F's Transportgruppe har argumenteret kraftigt for det her forslag af sikkerhedsmæssige årsager. Som de siger, bliver det rart og trygt at kunne bruge de fleste kræfter på at kigge fremad og følge trafikken frem for at hænge i spejlet i konstant angst for, at lastbiler kører lige op bag i dem.

Også danske busvognmænd og trafikselskaber har arbejdet ihærdigt for denne lovændring. Busvognmændene ønsker selvsagt at give deres passagerer en bedre og hurtigere service, når de kører på tværs af landet, er på vej til udlandet med skisportsturister eller forventningsfulde pensionister på vej til Harzen. Trafikselskaberne har mange steder hurtige X-busser på tværs af regionerne, hvor der ikke kører tog. De ønsker også, at passagererne skal kunne komme hurtigere fra A til B, ligesom de ønsker at lokke flere bilister til at vælge bussen i stedet for bilen. Busser bliver mere attraktive nu, hvor man kan komme næsten lige så hurtigt frem som med bil, men til gengæld kan bruge tiden på at arbejde, drikke kaffe eller være på internettet.

Lovforslaget her lægger op til, at nærmere regler for typegodkendelse af Tempo 100-busser skal defineres i et tæt samarbejde imellem Justitsministeriet og Transportministeriet. Her lægges op til, at reglerne tager udgangspunkt i de lignende tyske regler, der bl.a. stiller krav om, at alle passagerer skal have sikkerhedssele på, når de kører i Tempo 100-bus. Lovforslaget giver altså ikke alene bedre vilkår for landets busvognmænd, chauffører og passagerer. Det øger også trafiksikkerheden.

Forslaget fortjener med andre ord et lille dyt med hornet og et klap med døren. Hjulene på bussen drejer rundt, rundt, rundt.

Der er en enkelt spørger, hr. Henning Hyllested.

Jeg kan ikke citere fra en børnesang i denne anledning, men o.k. Ordføreren har jo for nylig taget kørekort til bus, har jeg forstået, tillykke med det. Det kan være, at ordføreren lige kan oplyse mig om, hvad der er sket med bussernes udvikling, i hvert fald siden 2009, som gør, at det pludselig er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at hæve fartgrænsen til 100 km/t.

Altså, jeg kan se i noget af det baggrundsmateriale, vi har fået til lovforslaget, at den daværende Færdselsstyrelse skriver, at der ikke er sikkerhedsmæssigt belæg for at hæve hastighedsgrænsen for busser til 100 km/t. Det var i 2009. Hvad er det så lige, der er sket, som gør, at det i dag er sikkerhedsmæssigt forsvarligt?

Ordføreren.

I Socialdemokratiet sætter vi stor pris på Enhedslisten og den skepsis, de har, som jo gør, at man, når man har nye forslag, altid får vendt og drejet tingene, så man er sikker på, at det er det rigtige, man gør. Skulle der være en svipser, bliver det opdaget af Enhedslisten, som kaster sit nidkære blik på de forslag, der kommer.

Det er rigtigt, at der har været skepsis over for at sætte hastighedsgrænsen op. Umiddelbart lyder det jo også farligt. Altså, når vi kigger på trafikken, kan vi se, at hastigheden ofte anses for at være noget af det, der normalt betyder, at der sker flere uheld. De, der arbejder i branchen, har imidlertid den holdning, at netop det, at man kører så langsomt, gør, at man kommer til at stoppe trafikken og være i vejen for andre og på den måde skaber farlige situationer.

Det, man har gjort fra dansk side, er så, at man i stedet for bare at gennemføre det, fordi der er en stor interesse for det i branchen, har valgt at kigge på de mange lande, der har gennemført det. Og de lande, der har gennemført det, har indhentet den erfaring, at det faktisk ikke giver flere uheld, men tværtimod giver større tryghed. Og det er derfor, vi synes, at det er rettidig omhu at gennemføre det her forslag nu. Det er bedre for passagererne, der kommer hurtigere frem, og det er bedre for sikkerheden.

Hr. Henning Hyllested.

Vil ordføreren så kommentere Rigspolitiets høringssvar? De udtrykker jo klart betænkeligheder ved den her hastighedsforøgelse, med henvisning til at man nu får tre hastighedskategorier, og at det jo selvfølgelig så giver en vis uro i trafikken, at der nu pludselig er nogle tunge køretøjer, der må køre hurtigere end andre tunge køretøjer, og at det vil medføre adskillig flere overhalinger, som jo under alle omstændigheder er farlige situationer, selv på motorvejen, hvor der ikke er modkørende trafik, men hvor det dog kategoriseres som farlige manøvrer i trafikken. Er ordføreren overhovedet ikke betænkelig, når Rigspolitiet udtrykker betænkeligheder ved det her?

Vi ved jo af erfaring, at netop når vi har med politiet at gøre og i øvrigt også med Justitsministeriet, er det tit sådan, at de tænker, at man skal være skeptisk over for enhver forandring, for i enhver forandring kan der være mulige problemer. Det tror jeg også gælder i det her tilfælde. Det er klart, at når man ændrer reglerne, vil der kunne være en risiko for noget, og derfor ville det være meget uheldigt for Rigspolitiet, hvis det var sådan, at de ikke gjorde opmærksom på det.

Nu nævnte Enhedslistens ordfører, at jeg har kastet mig ud i at prøve at erhverve et førerbevis til bus. Det er, fordi vi socialdemokrater lægger meget vægt på det her med, at det, man arbejder med, skal man også prøve at erhverve noget viden om. Og jeg kan fortælle Enhedslistens ordfører, at noget af det, man også bruger mange kræfter på blandt chaufførerne, er at uddanne sig i energirigtig kørslen. Derfor prøver man også mange steder at holde lidt igen med tempoet, fordi det bruger meget brændstof. Derfor tror jeg, at den her regel mange steder vil blive udnyttet med meget stor omhu, fordi man både vil tage hensyn til sikkerheden, og man vil tage hensyn til det med energien.

Men når der er mange passagerer, der gerne vil fragtes fra A til B, og når det ellers er forsvarligt, vil man vælge at benytte den her regel. Jeg er sikker på, at det er i trygge hænder med de dygtige chauffører, vi har i Danmark.

Tak. Der er ikke flere spørgere, og jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Kim Christiansen.

Det her er jo noget, vi har imødeset med stor glæde: Endelig kan busserne – de busser, der er godkendt til det – komme på niveau med det øvrige Europa og få lov til at køre 100 km/t. på motorvej. Der er selvfølgelig en ting, vi kan savne i det her forslag. Nu får vi nemlig yderligere en differentiering af hastighederne på motorvejene, og vi havde gerne set, at man var gået den anden vej og havde sagt, at det her måske også skulle gælde campingvogne og campingbusser og trailere, som er godkendt til det, så man havde fået en mere ensartet hastighed på motorvejene. Men det må vi så se om vi kan løfte ved en senere lejlighed.

Det her bliver i hvert fald et løft for busbranchen osv. og vil være med til at gøre dem mere konkurrencedygtige. Især for indenrigstrafikken vil det her blive et endnu bedre alternativ til togene, og, som hr. Karsten Nonbo var inde på, især der, hvor der ingen skinner er. Og det har han jo så evig ret i.

Så Dansk Folkeparti støtter op om lovforslaget.

Der er ikke nogen, der vil stille spørgsmål. Den næste ordfører er hr. Jeppe Mikkelsen fra Det Radikale Venstre.

Tak for det, fru formand.

Som fortalt af de forrige ordførere drejer dette forslag sig frem for alt om de såkaldte tempo 100-busser. Det lyder jo spændende, men tror man, det er en helt ny type bus, der nu kommer til Danmark, så bliver man desværre en smule skuffet, for de findes allerede i vid udstrækning i Danmark. De må bare ikke køre 100 km/t. i dag. Det må de dog stort set alle andre steder i Europa. Så vidt jeg er informeret, er det kun i Danmark og i Albanien, hvor den her type busser ikke må køre mere end 80 km/t.

De danske busvognmænd har altså allerede den her type busser, de må som sagt bare ikke køre 100 km/t. i dag. Det vil vi gerne have dem til, for der er en række særlige sikkerhedskrav, som gør sig gældende ved tempo 100-busser. Og samtidig må man jo konstatere, at den generelle sikkerhed for køretøjer igennem de sidste mange, mange år er steget. Derfor finder vi det forsvarligt at øge hastigheden fra de nuværende tilladte 80 km/t. til de 100 km/t. Det er eksperterne fra Rådet for Sikker Trafik i øvrigt enige i.

Sidst, men ikke mindst, indeholder lovforslaget nogle justeringer af mere teknisk karakter vedrørende forholdet mellem ledende køredommere i forsvaret og civile prøvesagkyndige i politiet. Med forslaget ligestiller vi de to grupper, når det kommer til deres fornyelse af kørelærergodkendelsen.

Begge dele kan vi fra radikal side bakke op om.

Hr. Henning Hyllested har bedt om ordet.

Det var lige ordførerens bemærkninger mod slutningen om, at der jo er sket nogle generelle forbedringer af sikkerheden i køretøjer sådan i al almindelighed. Så skulle der ikke være nogen fare på færde, og så kan man jo lige så godt bare forhøje hastigheden.

Jeg skal lige have at vide: Er det en generel holdning, at fordi sikkerheden i køretøjerne generelt er steget i de seneste mange år, kan vi bare slippe farten løs, om jeg så må sige? For så er der egentlig åbnet op for, at vi også forhøjer farten for personbiler, og hvad ved jeg, på motorveje fra 130 km/t. til 170 km/t. eller 200 km/t.

Hvordan vil man lige sætte grænserne der? Det skurrede lidt i mine ører.

Ordføreren.

Jeg er glad for, at hr. Henning Hyllested spørger, når det skurrer i ørerne.

Nej, det er ikke udtryk for en generel holdning om, at vi bare kan slippe bilisterne og farten helt løs. Men i det konkrete tilfælde og med de argumenter, som jeg nævnte i min tale, så mener vi godt, at vi kan gøre det på det her specifikke punkt.

Hr. Henning Hyllested.

Hvad angår det konkrete tilfælde, må jeg spørge igen, ligesom jeg spurgte den socialdemokratiske ordfører: Hvad er det så lige ved den tekniske udvikling ved busser, siden 2009 i hvert fald, som gør, at nu kan man godt slippe farten løs, om jeg så må sige, eller i hvert fald forhøje den fra 80 km/t. til 100 km/t. for busser?

Ordføreren.

Jeg tror, det især har gjort indtryk, at der er to lande tilbage i Europa, efter at Norge nu også har hævet deres hastighedsgrænse ved årsskiftet, hvor busser fortsat kun må køre med 80 km/t., og det er Danmark og Albanien. Jeg skal ikke redegøre for, om de også i Albanien er ved at ændre det, men jeg tror, det er ganske fornuftigt at se på de udenlandske erfaringer, og de er gode på det her punkt.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet for en kort bemærkning. Så er det SF's ordfører, Jonas Dahl.

Tak for det. Jamen som flere allerede har været inde på, drejer det her lovforslag sig sådan set om to dele. Nu blev der fra Venstres ordførers side lidt humoristisk sagt noget om ligestillingen i forhold til, at benævnelsen af den motorsagkyndige, som giver tilladelse til kørekort, er lidt forskellig for henholdsvis forsvaret og det civile samfund. Der kan man sige, at det måske er meget godt, at vi får strømlinet de ting nogenlunde på trods af navneforvirringen.

Når det kommer til hastighedsgrænsen for busser – og det er jo sådan set det, der har fyldt i debatten – er det jo en interessant problemstilling. Og der må man jo sige, at en ændring af hastighedsgrænsen vil kunne medvirke til at forbedre buspassagerernes mobilitet og dermed måske også gøre det muligt for busselskaberne faktisk også at transportere mennesker fra nogle af de områder af landet, hvor der ikke er så gode forbindelser som andre steder fra.

Som også den radikale ordfører var inde på, halter Danmark noget bagefter i forhold til en lang række andre lande. Jeg ved ikke helt, om mine tal stemmer overens med den radikale ordførers, men jeg har i hvert fald på min liste stående, at Irland – i hvert fald tilbage i 2008 – også havde en hastighedsgrænse på 80 km/t. Jeg kan så endda forstå på det, at de muligvis også har hævet hastighedsgrænsen.

Men som Enhedslistens ordfører jo også spurgte ind til, skal man selvfølgelig være påpasselig med ikke bare at hæve hastighedsgrænsen ud i det blå, og derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at vi følger med og stiller en lang række sikkerhedskriterier op. Det er jo sådan set også baggrunden for, at justitsministeren med det her lovforslag bliver bemyndiget til sammen med transportministeren at fastsætte de grænser, således at vi selvfølgelig holder hånd i hanke med, at det her ikke bare er at åbne døren på vid gab. Det handler selvfølgelig om, at det kun skal være busser, som er forsvarlige, og som er parate til at køre 100 km/t., som må gøre det – og i sidste ende er det jo også til gavn for passagererne.

Så på den baggrund kan vi fra SF's side støtte forslaget.

Der er en enkelt spørger. Hr. Henning Hyllested.

Jamen der er ingen tvivl om, at det kan være rart at komme hurtigt fra det ene sted til det andet. Det skal jo helst bare ikke være på ens egen personlige sikkerheds bekostning og da heller ikke på øvrige trafikanters bekostning.

Hvad siger SF's ordfører til, at man med den her forhøjelse af hastighedsgrænsen til 100 km/t. jo forlænger bremselængden for sådan en bus ganske betragteligt, således at den kommer – jeg tror, der står det i baggrundsmaterialet – op og ligger 23 pct. højere end for et vogntog? Er det ikke et færdselssikkerhedsmæssigt aspekt, der kan gøre indtryk på SF's ordfører?

Ordføreren.

Jo, det er klart, at man skal afveje de forskellige problemstillinger, der er i forhold til at ændre på nogle grænser. For mig at se har det været afgørende, at vi rent faktisk går ind og ser på det udstyr, som er i busserne. Jeg tror sådan set, at det også ville have meget stor indvirkning, hvis folk, der benyttede busser, som kører langt og også kører til udlandet – det har vi jo set eksempler på i de forløbne uger – benyttede sig af sikkerhedsselerne i busserne, det ville også være et stort fremskridt. Det har vi også forsøgt at lovgive om. Jeg vil da sådan set håbe, at en fornyet debat om det vil være med til at sikre det. Jeg tror sådan set, at det vil have en endnu større virkning i forhold til den trafikale sikkerhed – også for passagererne.

Men jeg medgiver gerne, at der bliver en længere bremselængde, og derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at man fortsat følger med i den trafik, der er. Men det, der er det afgørende, er jo, om busserne er parate til det. Så det er klart, at vi jo må sige: Hvad er det så, erfaringerne har været fra andre lande og de lande, vi normalt sammenligner os med? Og der har altså været positive erfaringer med det her, og det synes jeg også at vi er nødt til at tage med i det regnestykke, som vi i sidste ende laver.

Hr. Henning Hyllested.

Det er rigtigt. Men busser medfører jo altså 50, 60, 80 passagerer, og det giver forskellen til et vogntog, som trods alt kun føres af en enkelt chauffør – måske to, hvis vi er rigtig heldige. Det er jo et eller andet sted også det, der er i høj grad gør forskellen. Når man så tager sådan et tungt køretøj medbringende så mange mennesker og forlænger bremselængden, har man jo efter min mening et færdselssikkerhedsmæssigt problem.

Der bliver hele tiden – det kan jeg høre at mange ordførere gør – henvist til udlandet og udenlandske erfaringer. Men man kunne jo vel egentlig også bare holde fast i de danske erfaringer, for det er jo rigtigt, som Venstres ordfører i sit indlæg var inde på, at busser er overordentlig sikre, og det viser billedet i Danmark jo også. Men det er jo netop ved de 80 km/t., at det billede har tegnet sig, for det er den grænse, vi har haft indtil nu. Derfor synes jeg måske, at der var en grund til at holde fast i de danske erfaringer på området.

Ordføreren.

Jamen det er klart, at vi selvfølgelig også skal forholde os til de danske erfaringer. Jeg tror også, at vi skal være helt ærlige og sige, at hvis det er sådan, at vi ser markant flere ulykker, efter at vi nu har hævet hastigheden – eller forhåbentlig hæver hastigheden – til 100 km/t., så må vi selvfølgelig revurdere. Jeg vælger sådan set have en positiv tilgang til det, og jeg tror sådan set ikke, vi kommer til at se flere ulykker. Det viser erfaringerne jo også fra andre lande. Vi må erkende, at stort set alle andre lande har hævet hastigheden, og derfor må vi jo også, synes jeg, holde fast i, at det her selvfølgelig handler om en afvejning. Og når vi nu kan se, at der ikke er markant flere ulykker – det kan jeg ikke se af de tal, vi har fået forelagt – så synes jeg også, at vi er nødt til at forholde os til, at der er en række udfordringer i forhold til det.

For mig at se vægter det altså højt, at vi nu lytter til busselskaberne, og at vi også lytter til de passagerer, som benytter sig af de her busser. Og der er det afgørende, at vi selvfølgelig også tager et hensyn til den mobilitet, der skal være.

Men det skal selvfølgelig ikke være på bekostning af sikkerheden, og derfor skal vi selvfølgelig følge udviklingen ganske tæt også i årene fremover.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten.

Som det sikkert er fremgået af nogle af de spørgsmål, jeg har stillet, er Enhedslisten jo overordentlig skeptiske, for ikke at sige direkte modstandere af den del af lovforslaget, der handler om at forhøje fartgrænsen for tempo 100-busser til 100 km/t.

Vi har været inde at kigge på bl.a. baggrundsmaterialet, som vi også har citeret fra, og har jo fundet, at Færdselsstyrelsen i 2009 gør opmærksom på, at der ikke er sikkerhedsmæssigt belæg for at hæve hastighedsgrænsen for busser til 100 km/t. Og der er ikke, så vidt vi har kunnet finde ud af, sket yderligere tekniske forbedringer af busserne siden 2009, så hvad der skulle have gjort, at fartgrænsen nu skal ændres, kan vi ikke sådan helt få øje på. Der er både tale om stabilitetskontrol, blokeringsfri bremser, hastighedsbegrænser, og jeg ved ikke hvad, men det er alt sammen noget, der også var kendt i 2009. Så vi kan ikke helt finde ud af, hvor den afgørende tekniske udvikling skulle være sket, så man nu kan forhøje fartgrænsen til 100 km/t.

Vi tror mere på, og det synes jeg også at der er en række ordførere der har nævnt i deres indlæg, at det skyldes et pres fra branchen, og al ære og respekt for det. Branchen er selvfølgelig ude på at tjene penge, og det kan da være et ædelt formål at flytte folk hurtigere. Men hvis det sker på bekostning af sikkerheden for både den enkelte og for færdselssikkerheden i det hele taget, så synes vi måske, det er betænkeligt, og så er det et sted, hvor man ikke skal ligge under for branchen.

Der er jo en grund til, at vi har haft den meget, meget fine udvikling i færdselssikkerheden, som vi har haft i landet, og der er efter vores mening ingen grund til på det her område at efterligne udlandet. Vi har nogle gode erfaringer herhjemme, lad os holde fast i dem og lad os fortsætte den rigtig gode udvikling med det kraftige fald i antallet af døde og tilskadekomne i trafikken.

Jeg var lidt inde på standselængder i et af spørgsmålene til SF's ordfører. Jeg synes, det bør give anledning til betænkelighed, når man sammenligner standselængden for en bus med mange passagerer om bord med den standselængde, som et lastvognstog har. Hvis begge kører 80 km/t., som det er tilfældet i dag, er bussernes standselængde 19 pct. kortere, men med 100 km/t. er bussernes standselængde pludselig 23 pct. længere end vogntogets. Det synes jeg er meget betænkeligt, og det burde give anledning til, at man stopper op og siger hov, hov.

Vi ved jo, at fart spiller en stor rolle i forbindelse med færdselsulykker, og det er jo i høj grad også sådan noget som standselængder, der gør sig gældende dér. Derfor synes vi, det er fornuftigt at holde standselængderne på det, de er, og det vil sige beholde de 80 km/t. også for busser.

Vi lægger også mærke til, at Færdselsstyrelsen på det tidspunkt udtrykker, at antallet af hastighedskategorier på motorvejen har betydelig indvirkning på trafikafviklingen og i forlængelse heraf selvfølgelig for trafiksikkerheden, og det er selvfølgelig en negativ indvirkning.

Det er jo også det, politiet gør opmærksom på i deres høringssvar, nemlig at man på den her måde vil få flere overhalinger, i og med at man får flere hastighedskategorier. Men får flere overhalinger, og det giver alt andet lige en forøget risiko for faresituationer og uheld. Det synes vi ikke at der er nogen grund til at udsætte trafikanter og buspassagerer for. Vi henholder os meget til politiet, som direkte udtrykker færdselssikkerhedsmæssige betænkeligheder – som de skriver i deres høringssvar.

Den del af lovforslaget kan man høre at Enhedslisten er imod og agter at stemme imod.

Den anden del af lovforslaget handler om ligestilling af civile prøvesagkyndige i politiet med ledende køredommere i forsvaret. Den del er vi for, og derfor vil vi i udvalgsbehandlingen bede om, at man deler lovforslaget op. Det er altså en uskik i det her Folketing, at man blander to ting sammen, bare fordi de har med færdselsloven gøre, men i øvrigt intet har med hinanden at gøre. Så vi vil selvfølgelig bede om at få lovforslaget delt op på den måde.

Vi medvirker meget gerne til at ligestille de civile prøvesagkyndige i politiet med de såkaldte ledende køredommere i forsvaret. Jeg har selv været med til at udvirke, at det er sket, i og med at vi fik en henvendelse fra en civil prøvesagkyndig i politiet i Aalborg. Den blev sendt videre til Justitsministeriet, og gud hjælpe mig om ikke Justitsministeriet svarede, at det også var rigtigt, og at den ulighed kan vi ikke have, så nu laver vi et lovforslag. Det er så det, der behandles nu, og det vil Enhedslisten gerne kvittere for.

Jeg vil henstille, at ordføreren ikke anvender den slags begreber, men det tager vi en anden dag.

Den næste ordfører er hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Liberal Alliance er enig med Enhedslisten, for så vidt angår spørgsmålet om at ligestille civile prøvesagkyndige i politiet med ledende køredommere i forsvaret. Det kan vi også støtte.

Men vi er så enige med resten af Folketinget – hvis jeg må foruddiskontere, hvad den konservative ordfører vil gå op og sige – i spørgsmålet om, hvorvidt de her særlige tempo 100-busser må køre 100 km/t. i stedet for 80 km/t. Den del af lovforslaget kan vi nemlig støtte.

Jeg synes i virkeligheden, der er grund til at glæde sig over, at der her åbnes op for det. Selv om det er et begrænset antal køretøjer, der kan få lov til at køre stærkere på motorvejene, kan man jo håbe, at det er en åbning for en tendens til, at vi kan se på, om der er nogle af de steder, hvor biler i dag må køre 110 km/t., hvor de kunne køre 130 km/t., og om der er nogle af de steder, hvor man må køre 130 km/t., hvor man godt kunne køre lidt mere. Der er jo sådan set ingen grund til at forsinke trafikken mere end højst nødvendigt. Og som andre ordførere også har været inde på, har der sådan set været en helt fantastisk udvikling i teknologien på personbilområdet, og dermed kunne der jo være mulighed for at se på, om man ikke måtte flytte sig lidt hurtigere, end tilfældet er i dag.

Så vi glæder os. Man kan nærmest sige, at det er sådan et lille frihedsforslag, som regeringen er kommet med. Under alle omstændigheder vil jeg sige, at det er rart for en gangs skyld at kunne rose regeringen.

Tak for det. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Tom Behnke fra Det Konservative Folkeparti.

Jeg kan bekræfte hr. Simon Emil Ammitzbølls forudsigelse: Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget her. Vi synes, det er et rigtig godt lovforslag. Vi har sådan set rejst spørgsmålet og ønsket på det ene ordførermøde efter det andet med justitsministeren, dengang vi selv havde regeringsmagten. Det krævede mange lange overvejelser og drøftelser og vurderinger af, om det nu også kunne gå an.

Jeg tror ikke, det var, fordi det var særlig svært at lave lovforslaget, for det kan vi jo se i dag. Det er sådan set meget enkelt at beskrive de paragraffer, der skal til for at tillade, at busser, som er synet og godkendt til at kunne køre 100 km/t. – og det vil sige, at de sikkerhedsmæssigt er egnet til at køre med den hastighed – kan få lov til at køre med 100 km/t. på motorvej. Teknisk set er det et meget enkelt lovforslag, men det har simpelt hen krævet så mange armlægninger i Justitsministeriet gennem årene.

Men nu er vi endelig nået frem til, at der er kommet et lovforslag, og det er vi fra konservativ side rigtig, rigtig glade for, for vi har som sagt rejst den her problemstilling for adskillige år siden. Nu ligger lovforslaget her, og vi støtter det naturligvis.

Tak for det. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det justitsministeren.

Tak for det, formand.

Jeg vil starte med den seneste ordfører og rose ham særligt og udlægge hans tale som en indirekte ros for, at vi har fået en ny regering. Sådan må jeg nødvendigvis forstå det. Det kan være svært for nogle at få over læberne, men det var jo det, der blev sagt.

Også tak til øvrige ordførere for modtagelsen af lovforslaget her. Som det jo har været fremme, er formålet med lovforslaget jo at hæve hastighedsgrænsen for busser på motorveje fra de nuværende 80 km/t. til i fremtiden 100 km/t. Og den nye hastighedsgrænse skal jo med afsæt i lignende regler, som vi kender fra Tyskland, kun gælde for busser, som kan opnå en såkaldt tempo 100-godkendelse, som vi kender den, hvad der nemlig er betinget af, at den enkelte bus kan opfylde en hel række betingelser vedrørende indretningen og selvfølgelig også sikkerheden. Det er i den forbindelse vigtigt for mig at slå fast, at regeringen jo selvfølgelig – selvfølgelig – vægter hensynet til færdselssikkerheden meget højt. Det skal der på ingen måde herske tvivl om.

Derfor er jeg også tilfreds med, at det i de senere år er blevet mere sikkert at færdes på vores veje. Og med den gode udvikling skal vi selvfølgelig løbende forholde os til, hvordan vi indretter vores hastighedsgrænser, se, om de er tidssvarende, eller om vi kan justere hastighedsgrænserne, uden at færdselssikkerheden altså sættes over styr. Den balance synes jeg selvsagt er fundet i lovforslaget, som vi har til behandling her i dag, og derfor har vi fremsat det.

Lovforslaget er samtidig en reaktion på en henvendelse fra brancheforeningen Danske Busvognmænd, som har peget på, at hastighedsgrænsen på motorveje for busser ikke længere er tidssvarende. Derfor, som man kan se af lovforslaget, har både Justitsministeriet og Transportministeriet nøje overvejet, om det var færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt og hensigtsmæssigt at ændre hastighedsgrænsen for de her tempo 100-busser til nu altså at være 100 km/t. også på danske motorveje. Den konklusion er vi kommet frem til.

Jeg er glad for den brede opbakning til det, men vil alligevel bare understrege, at det jo er den enkelte bus, der skal godkendes til det. Det sker ved synet, og der findes en hel række krav og retningslinjer, som skal opfyldes i dag. Og virkeligheden er jo også den, at allerede i dag kan danske busser få de her tilladelser til at køre 100 km/t. i Tyskland.

Så samlet set er det selvfølgelig regeringens vurdering, at det her er færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det vil også styrke konkurrenceevnen i buserhvervet. Det gør ikke noget, særlig ikke, når det sker på et forsvarligt færdselssikkerhedsmæssigt grundlag. Nok om det.

Det andet handler om de civile prøvesagkyndige. Det er en teknisk ændring, hvad flere har været inde på, som altså betyder og kan sikre, at civile prøvesagkyndige ved politiet ligestilles med ledende køredommere i forsvaret, når det gælder muligheden for at få en kørelærergodkendelse fornyet. Det er den tekniske ændring, som er anden del af lovforslaget.

Tak. Der er foreløbig en enkelt, der har bedt om ordet. Det er hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Jeg er da glad for, at ministeren bekræfter, at det først og fremmest er en henvendelse fra busvognmændene, altså fra branchen, som gør, at man nu har taget det op igen og åbenbart har vredet armene om på folk i Justitsministeriet og langt om længe fået dem til at gå med på det her, eller hvordan det nu er foregået.

Hvis man er så optaget af færdselssikkerheden og af, at det skal være meget mere sikkert, kan jeg ikke forstå, hvordan man kan acceptere, at man jo så med det her lovforslag udløser en meget mere urolig trafik på vores motorveje, i og med at vi nu altså får tre kategorier af fart i forhold til forskellige køretøjer. Vi får de tunge køretøjer, der kører 80 km/t.; vi får busserne, som kører 100 km/t.; og vi får jo så alle personbilerne, som kører henholdsvis 110 og 130 km/t.

Overhalinger er under alle omstændigheder farlige situationer i trafikken, og nu udløser man altså flere af dem, plus at vi jo får de der elefantoverhalinger – det er det så ikke, for nu kører de altså lidt hurtigere end de andre tunge køretøjer, men det er jo ikke hurtige overhalinger, der foregår. Og det giver altså anledning til meget uro i trafikken.

Ministeren.

Til hr. Henning Hyllested: Jeg tror, jeg sagde, at lovforslaget også var fremsat på baggrund af overvejelser og henvendelser fra busvognmændene. Og det synes jeg er helt fair.

Når det handler om de differentierede hastigheder, så har Transportministeriet – som man kan se af bemærkningerne til lovforslaget og i øvrigt af den debat, der har været om det – jo selvfølgelig vurderet det, altså nøje overvejet, om vores motorvejsnet så at sige kan stå distancen, altså om det er tilrådeligt, at de her Tempo 100-busser nu skal have lov til at køre 100 km/t. på vores motorveje. Og uagtet at det jo er rigtigt nok, at vi får yderligere en differentieret hastighedsgrænse, er vurderingen altså den, at det er tilrådeligt.

Hr. Henning Hyllested.

Men Rigspolitiet gør jo i deres høringssvar netop opmærksom på og udtrykker faktisk store betænkeligheder ved det her. Det gør man selvfølgelig, i henhold til at man nu har behandlet det i rigtig mange år – som også andre ordførere har været inde på.

Der vil jeg bare høre: Gør det slet ikke indtryk på justitsministeren, at selveste Rigspolitiet jo faktisk er lidt betænkelig ved det her?

Ministeren.

Vi har i tæt dialog med Transportministeriet fundet, at det her er forsvarligt at anbefale. Det er et kendt fænomen syd for landets grænser. Der er danske busser, som gennemgår godkendelsesprocedurer i dag. Der er en hel stribe krav til, hvad man skal igennem. Der vil selvfølgelig være chauffører, som har uddannelse i at køre med tunge køretøjer.

Den samlede vurdering er altså, at det her er et projekt og dermed selvfølgelig et forslag, som vi – det giver sig selv – kan anbefale. Det sker selvfølgelig også under skyldig hensyntagen til, at vi selvfølgelig skal være opmærksomme på færdselssikkerheden. Det er vi i alle henseender, når vi taler om emner som de her, men også her er det selvfølgelig indgået med en særlig vægt i de overvejelser, vi har haft.

Konklusionen er altså, at vi ligesom andre lande rundtomkring i Europa kan tillade, at vi får Tempo 100-busser på de danske motorveje – selvfølgelig under de skærpede hensyn, som skal til, nemlig individuelle godkendelser ved syn og særlig opmærksomhed om de tilladelser, der skal gives til den enkelte bus.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)