L 180 - 2012-13 - Bilag 3: Supplerende høringsnotat og høringssvar, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Supplerende høringsnotat vedr. L 180 - Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov omnaturgasforsyning, straffeloven og retsplejeloven (Gennemførelse af bestemmelser i forordningom integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (REMIT-forordningen) om befø-jelser, sanktioner og offentliggørelse samt udrulning af fjernaflæste elmålere m.v.)Klima-, energi- og bygningsministeren fremsatte den 13. marts 2013 et forslag til ændring af lov omelforsyning, lov om naturgasforsyning, straffeloven og retsplejeloven i Folketinget (L 180).Lovforslaget indeholder bl.a. en bestemmelse, der giver klima-, energi- og bygningsministeren be-myndigelse til efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg at fastsætte nærmere regler omudskiftning eller opgradering af eksisterende elmålere til fjernaflæste målere. Forslag til bestemmelsenog til en række konsekvensændringer har været sendt i høring i perioden 13.-27.marts 2013 og nærvæ-rende høringsnotat omhandler de i denne høring modtagne høringssvar.Lovforslagets øvrige bestemmelser vedrørende gennemførelse af REMIT-forordningen har alleredetidligere været i høring, og der henvises til høringsnotat af 12. marts 2013 herom.Energistyrelsen har modtaget 34 høringssvar i den supplerende høring vedrørende bestemmelserne omudrulningen af fjernaflæste målere. Det fremgår af Bilag 1, hvilke organisationer og virksomheder, derhar indsendt høringssvar.Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys,Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Danske Revisorer (FSR), Datatilsynet, Det KriminalpræventiveRåd, HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK privat, Institut for Menneskerettigheder, KTO, OK,Rigsrevisionen, Sø- og Handelsretten, TEKNIQ, Vestre Landsret og Østre Landsret har ikke haft be-mærkninger.Advokatrådet, Better Place Danmark A/S, BL – Danmarks Almene Boliger, Branchefællesskab for In-telligent Energi, CO Industri, Dansk Energi, Dansk Industri, Ejendomsforeningen Danmark, Energifo-rum Danmark, 3 F, Forbrugerrådet, Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE), Landbrug & Fødeva-rer, Sammensluttede Danske Energiforbrugere (SDE) og Sekretariatet for Energitilsynet (SET) har allekommenteret lovforslaget.I det følgende gennemgås høringssvarene, der er samlet i Bilag 2.Høringssvarene har især berørt følgende punkter:

1.GenereltBetter Place, BL – Danmarks Almene Boliger, Branchefællesskab for Intelligent Energi, CO-Industri,Dansk Energi, Dansk Industri, Ejendomsforeningen Danmark, Energiforum Danmark, 3 F, FSE,Landbrug og Fødevarer og SDE kan alle generelt støtte forslaget.Flere af disse høringsparter nævner som positive aspekter bl.a. omkostningseffektiviteten ved fjernaf-læsning, mobiliseringen af forbrugere, samt – i kombination med en timebaseret afregning – potentia-let for at fremme et fleksibelt elforbrug, og fremhæver, at fjernaflæste målere er forudsætningen forudviklingen af smartgrids.Energistyrelsens kommentarer:Fjernaflæste målere kan bidrage til at fremme energibesparelser, fordi forbrugerne får øget opmærk-somhed på deres forbrug. Hertil kommer, at målerne, når der er gennemført en timebaseret afregning,vil give forbrugerne mulighed for at lægge dele af deres forbrug, når elpriserne er lave, hvorved de vilopnå en yderligere besparelse. I det omfang forbrugerne flytter deres forbrug fra de dyre timer, dertypisk også er spidslasttimer, til andre tidspunkter med lavere netbelastning, bidrager målerne indi-rekte til en bedre udnyttelse af nettene, der vil gavne indpasningen af vedvarende energikilder.2. Bemærkninger til den samfundsøkonomiske analyseDansk Industri og CO-industri noterer sig at udrulningen af målere ifølge Energistyrelsens samfunds-økonomiske analyse giver et årligt samfundsøkonomisk overskud på 10 mio kr. i basisscenariet, menbemærker imidlertid også, at Energistyrelsen anfører, at der er betydelig usikkerhed forbundet medanalysen og at alle konsekvenser ikke er værdisat.Dansk Energi finder det særdeles positivt, at regeringen har fremlagt en robust, positiv samfundsøko-nomisk case for udrulning af fjernaflæste elmålere i kombination med etablering af timeafregning.Men er dog uening i analysens indregning af skatteforvridningstab. Dansk Energi finder på baggrundheraf at den samfundsøkonomiske gevinst burde udgøre 40 mio. kr. i stedet for analysens 10 mio. kr.Energistyrelsens kommentarer:Den samfundsøkonomiske analyse har haft til formål at belyse omkostninger og gevinster ved udrul-ning af fjernaflæste timemålere og nyttiggørelse af timedata til timeafregning. I analysen medtages trescenarier, der afspejler sandsynlige udfaldsrum for udvalgte omkostninger og gevinster. Der er i ana-lysen medtaget skatteforvridningstab for at sikre symmetri mellem de gevinster, der medregnes (ener-gibesparelser) og de tilhørende omkostninger (skatteforvridningstab og informationsomkostninger).3. FinansieringsspørgsmålIfølge Dansk Energi er det en forudsætning, at udrulningen sker under klare og robuste regulerings-mæssige vilkår for netselskaber, hvor alle netselskaber, inklusive dem, der allerede har installeretSide 2

fjernaflæste målere, ligebehandles. Eksisterende reguleringsmæssige principper for nødvendige nyin-vesteringer anvendes.CO-industri fremhæver, at det er afgørende, at forslaget ikke medfører ekstra energiomkostninger forvirksomheder og forbrugere. BL – Danmarks Almene Boliger finder, at udgifterne til udskiftning afmålere ikke må væltes over på lejere. Ejendomsforeningen Danmark og FSE mener, at installationenaf fjernaflæste målere bør finansieres af netvirksomhederne under deres nuværende indtægtsrammer,eftersom netvirksomhederne opnår økonomiske fordele i forbindelse med administration og opkræv-ning af elregningen.Ifølge Forbrugerrådet skal der i beskrivelsen af de faktorer, der kan medregnes ved udrulningen fra-trækkes det beløb, netvirksomhederne i sammenhæng med implementeringen af engrosmodellen spa-rer ved ikke at skulle stå for kundeservice.Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at der stilles krav om en form for ’BAT’ i måler-udrulningen, ogat der til vurderingen heraf også indgår kriterier om økonomisk effektivitet, således den samlede ud-rulning foregår så omkostningseffektivt som muligt. Derved begrænses også meromkostningerne forden almindelige el-forbruger.Sekretariatet for Energitilsynet finder, at det i lovbemærkningerne bør præciseres, at netvirksomheder-ne alene kan få forhøjet deres indtægtsrammer fordokumenteredemeromkostninger.Energiforum Danmark gør opmærksom på, at der bør stilles meget klare krav til, hvor stor en del afprisen der skal betales af forbrugeren.Energistyrelsens kommentarer:Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil den gældende indtægtsrammeregulering afnetvirksomhederne finde anvendelse. Det er Energitilsynet, der på grundlag af den nødvendige doku-mentation herfor vil skulle afgøre, om og hvorvidt der er tale om meromkostninger som følge af myn-dighedspålæg, der berettiger til en forhøjelse af indtægtsrammerne, jf. § 70, stk. 7, i lov om elforsy-ning. Netvirksomheder, der på frivillig basis allerede har installeret fjernaflæste elmålere, vil kun væ-re berettiget til en forhøjelse af deres indtægtsrammer, hvis de ifølge pålægget har yderligere merom-kostninger, for eksempel fordi de af virksomheden allerede installerede målere ifølge pålægget yderli-gere skal opgraderes. Loven giver således ikke mulighed for at kompensere for meromkostninger iføl-ge allerede afholdte investeringer.I beregningen om forhøjelsen af indtægtsrammen indgår alene en kompensation for meromkostninger.Eventuelt sparede omkostninger, herunder sparede driftsomkostninger vil indgå i beregningen.Netvirksomhedernes investering i fjernaflæste elmålere er fra 2012 omfattet af Energitilsynets bench-marking af netselskabernes økonomiske effektivitet. Herved vurderes netvirksomhedernes effektivitetvedrørende deres investering i fjernaflæste målere i lighed med vurderingen af selskabernes øvrigeomkostninger.Det følger allerede af den gældende lovgivning, at kun dokumenterede meromkostninger vil kunne be-rettige til en forhøjelse af indtægtsrammerne, jf. § 16, stk. 1, i bekendtgørelsen om indtægtsrammer fornetvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning (BEK nr.1294 af 24. juni 2010), der taler om kompensation for ”dokumenterede meromkostninger”.Side 3

I forhold til forbrugerne, vil det afhænge af økonomien i de enkelte netvirksomheder, om en evt. forhø-jelse af indtægtsrammerne vil give sig udslag i øgede priser – en del virksomheder kan ikke øge tarif-ferne på grund af forrentningsloftet.Lejere behandles ikke anderledes end alle andre elforbrugere. Lejere vil i lighed med andre privateforbrugere og virksomheder bidrage til finansiering af udrulningen af de fjernaflæste målere gennemen evt. forhøjelse af nettariffen.Samtidig vil forbrugerne med fjernaflæste målere opnå besparelser ved den øgede opmærksomhedomkring elforbruget og de omlægningsmuligheder for forbruget, som fjernaflæste målere – i sammen-spil med muligheden for timeafregning – vil give.

4. Krav om timeaflæsningDansk Industri, Dansk Energi, Better Place, Branchefællesskab for Intelligent Energi og SDE finderdet vigtigt, at der foruden fjernaflæste målere også indføres timeafregning af alle forbrugere, idet detvil skabe et fundament for en effektiv udvikling af elsystemet og et mere velfungerende marked medmere konkurrence.Energistyrelsens kommentarer:Energistyrelsen er enig i, at fjernaflæste målerne i kombination med timeafregning er afgørende forsmart grid udviklingen. Det skal dog understreges, at fjernaflæste timemålere kun er én af forudsæt-ningerne for at indføre timeafregning. Timeafregning vil bl.a. også være afhængig af engrosmodellenog DataHub’en.Der vil med lovforslaget blive givet hjemmel til ministeren til et krav om målere til alle forbrugere, ogefterfølgende skal rammer og principper udformes i en bekendtgørelse. Herudover indeholder dengældende lovgivning allerede en hjemmel for ministeren til at udstede de nødvendige regler for time-afregning, således at der efterfølgende kan gives et pålæg om timeafregning, jf. § 22, stk. 5, i lov omelforsyning, hvorefter klima-, energi- og bygningsministeren bl.a. kan fastsætte regler om måling afelektricitet. Det bemærkes, at branchen allerede er godt i gang med udviklingen af en model for time-afregning af mindre forbrugere til ibrugtagning oktober 2014.

5. Krav til målereLandbrug & Fødevarer opfordrer til, at der stilles krav om en form for ’BAT’ i måler-udrulningen.Betterplace påpeger vigtigheden af, at specificere at målerne skal registrere målerværdi på minimumtimeniveau og gerne kvartalsniveau.SDE mener, at de nye målere skal kunne udbygges til at håndtere til- og frakobling af elapparater altefter, om der er overskud eller underskud af el i systemet. SDE mener yderligere, at de nye elmålereskal kunne udbygges i takt med, at behovet for bedre styring af elforbruget bliver nødvendigt, såledesat målerne kan styres enten ved hjælp af ”intelligente” elapparater eller via computer. Der bør ogsåvære en automatisk logfil, der kan afsløre uretmæssige indgreb i f.eks. forbruget af el.

Branchefællesskabet for Intelligent Energi bemærker, at der – for at opnå optimale samfundsmæssigøkonomi (især på lang sigt) – bør arbejdes hen imod, at fjernaflæste målere understøtter gængse ogåbne kommunikationsprotokoller.Energiforum Danmark finder det vigtigt, at der stilles meget klare krav til målernes pris og kvalitet, ogat de nye målere er fremtidssikrede i overensstemmelse med direktiv 2012/27/EU (Energieffektivise-ringsdirektivet), herunder ikke mindst at de kan kommunikere med et bredt udsnit af styringssystemerog dataopsamlingssystemer samt med hinanden.Energistyrelsens kommentarer:Den fjernaflæste elmåler har to funktioner: aflæsning af elforbrug og håndtering af timeafregning.Håndtering af afbrydelighed skal ske med en separat anordning. De nuværende tekniske krav til fjern-aflæste målere er fastsat i bekendtgørelsen om måling af elektricitet i slutforbruget (BEK nr. 783 af29. juni 2011), hvor det bl.a. fremgår, at måleren skal kunne registrere hvert 15. minut samt, at detskal være muligt for forbrugeren efter åbne standarder at tilkoble eksterne enheder til måleren. Dennebekendtgørelse vil blive revideret i overensstemmelse med energieffektiviseringsdirektivets artikel 9om måling. Direktivet skal senest være gennemført den 5. juni 2014.6. Adgang til dataEnergiforum Danmark mener, at data tilhører bygningsejeren og skal være frit tilgængelige for ved-kommende. På et mere overordnet plan skal data være tilgængelige for den kommunale energiplan-lægning, grønne regnskaber i boligforeninger mv. under behørigt hensyn til registerlov, persondatalovm.v.Energistyrelsens kommentarer:Det er elforbrugeren, der har adgang til sine forbrugsdata, ikke bygningsejeren. Persondatalovens be-stemmelser finder anvendelse. Det følger bl.a. af persondataloven, at forbrugerens data som udgangs-punkt kun kan udleveres til andre, hvis forbrugeren har givet sit udtrykkelige samtykke hertil.7. Forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalgAdvokatrådet kommenterer den valgte procedure, hvorefter klima-, energi- og bygningsministeren gi-ves bemyndigelse til efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg at fastsætte nærmere reglerom udskiftning eller opgradering af eksisterende målere til fjernaflæste målere. Advokatrådet finder, atproceduren på uigennemsigtig måde blander forvaltning og lovgivning. Advokatrådet mener, at derhermed tilsyneladende lægges op til, at Folketinget afgiver noget af sit demokratiske mandat til et ud-valg, som bemyndiger forvaltningen i form af klima-, energi- og bygningsministeren til udarbejdelseaf regler, der ikke opfylder de forvaltningsretlige grundsætninger om gennemsigtighed. I forlængelseheraf påpeger Advokatrådet, at lovforslaget mangler helt grundlæggende oplysninger om kriterier forudvalgets nedsættelse og virke, antallet af medlemmer, medlemmernes faglig indsigt og tilknytningm.v.Landbrug & Fødevarer støtter forslaget om, at et af Folketinget nedsat udvalg skal godkende nærmereregler om udskiftning eller opgradering af eksisterende målere til fjernaflæste målere og finder detmed tanke på størrelsen af de kommende investeringer vigtigt, at udvalget fastholder et vist greb omudviklingen, også i implementeringsfasen.Energistyrelsens kommentarer:

Klima-, energi- og bygningsministeren får efter forslaget hjemmel til at pålægge virksomhederne atinstallere fjernaflæste målere. Pålægget vil blive i form af en bekendtgørelse, som først kan udstedes,når den har været forelagt ”et af Folketinget nedsat udvalg”.Der er tale om en procedure, der også anvendes i andre sammenhæng på energiområdet. Udvalget eret Folketings-udvalg, bestående af Folketingsmedlemmer, ikke et eksternt udvalg. Det er fundet hen-sigtsmæssigt at følge den nævnte procedure, idet det på nuværende tidspunkt endnu ikke er muligt atfastlægge nærmere retningslinjer for bekendtgørelsen, da de afhænger af detaljerede overvejelser omen række forhold, herunder tidskadencen for udskiftningen eller opgraderingen af eksisterende måleresamt fastlæggelse af de tekniske krav til målerne. Folketinget vil med den valgte procedure have mu-lighed for at tage stilling til den konkrete udformning af bekendtgørelsen.Folketinget vil også efter vedtagelsen af bekendtgørelsen kunne følge udviklingen og udøve sin parla-mentariske kontrol.8. Adressat for et pålæg om installation af fjernaflæste målereEjendomsforeningen Danmark finder, at bemyndigelsen er for bredt og at det bør udtrykkeligt fremgåaf lovteksten, at bemyndigelsen kun er henvendt mod netvirksomhederne, ligesom det udtrykkeligt børfremgå af bemærkningerne til lovændringen, at bemyndigelsen ikke kan anvendes i forhold til de en-kelte ejendomsejere.Energistyrelsens kommentarer:Forpligtelsen til at måle levering og aftag af elektricitet i forsyningsnettet påhviler i henhold til dengældende bestemmelse i § 20 i lov om elforsyning netvirksomhederne. Det fremgår således af be-mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, at forpligtelsen til at installere fjernaflæste elmålere vil blivepålagt netvirksomhederne. En nærmere præcisering af adressaten for forpligtelsen vurderes på dennebaggrund ikke nødvendigt.