L 180 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13
L 180 Bilag 1
Offentligt

N O T AT

12. marts 2013

J.nr. 2203/1190-0132

Ref. cfe

Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning,

straffeloven og retsplejeloven (Gennemførelse af bestemmelser i forordning om integritet og

gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (REMIT-forordningen) om beføjelser, sanktioner

og offentliggørelse m.v.)

Et udkast til lovforslaget har været i høring i perioden 28. januar til 18. februar 2013.

Energistyrelsen har modtaget 23 høringssvar. Det fremgår af Bilag 1, hvilke organisationer og virk-

somheder, der har indsendt høringssvar.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Center for Lys, Dansk Erhverv, Danske Fjernvarme, Dan-

ske Revisorer (FSR), Det Kriminalpræventive Råd, DI, Domstolsstyrelsen, FSE, HK Landsklubben

Danmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder, KTO, Københavns Byret, Rigsadvokaten, Ve-

stre Landsret og Østre Landsret har ikke haft bemærkninger.

Høringssvar fra Advokatrådet, CO Industri, Dansk Energi, Datatilsynet, Forbrugerrådet, Landbrug &

Fødevarer og Sekretariatet for Energitilsynet (SET) alle har kommenteret lovforslaget.

I det følgende gennemgås høringssvarene, der er samlet i Bilag 2.

Høringssvarene har især berørt følgende punkter:

Generelt

Udformning af forbudsbestemmelser i REMIT-forordningen

Energitilsynets hjemmel til at gennemføre kontrolundersøgelser

Energitilsynets hjemmel til at indhente nødvendige oplysninger fra enhver relevant person

Offentliggørelse af Energitilsynets afgørelser

Straffebestemmelser

Øvrige spørgsmål

7.1. Klagebestemmelse

7.2. Energitilsynets ressourcebehov

7.3. Justeringer af lovforslaget i øvrigt

Side 1

L 180 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra klima-, energi- og bygningsministeren

1. Generelt

CO-industri kan generelt tilslutte sig lovforslaget.

Dansk Energi byder generelt lovforslaget velkommen og bemærker, at det for størstepartens vedkom-

mende alene indeholder bestemmelser, som er nødvendige for at implementere de dele af REMIT-

forordningen, der kræver gennemførelse i dansk lovgivning. Ingen af de forslag, der ikke eksplicit er

påkrævet i REMIT, er ifølge Dansk Energi kontroversielle.

Forbrugerrådet kan støtte den foreslåede gennemførelse af bestemmelser i REMIT-forordningen og

finder de foreslåede udvidelser af Energitilsynets beføjelser hensigtsmæssige.

Landbrug & Fødevarer kan generelt støtte forordningen og indførelsen af ensartede EU-regler, som

forbyder markedsmisbrug på engrosenergimarkederne, og som skaber en tydelig ramme for den natio-

nale markedsovervågning.

Sekretariat for Energitilsynet (SET) vurderer helt overordnet, at lovforslaget i store træk indeholder de

nødvendige tiltag. SET anerkender, at Energitilsynet ikke på nuværende tidspunkt bemyndiges til at

udstede administrative bødeforelæg, idet det kan være relevant først at afvente og vurdere effekten af

implementeringen af Energitilsynets beføjelser og sanktioner efter REMIT-forordningen. SET vil dog

løbende vurdere Energitilsynets behov for at kunne udstede sådanne administrative bødeforelæg.

Energistyrelsens kommentarer:

Med lovforslaget skabes den lovgivningsmæssige ramme for, at REMIT-forordningen kan håndhæves i

Danmark. Hvor lovforslaget indeholder bestemmelser, der går udover REMIT-forordningens krav, er

dette begrundet i et ønske om at sikre en effektiv anvendelse af forordningens bestemmelser i Dan-

mark. De beføjelser, som Energitilsynet efter lovforslaget vil få til håndhævelsen af forordningens be-

stemmelser, svarer i vidt omfang til de beføjelser, som Finanstilsynet har efter værdipapirhandelslo-

ven.

Med hensyn til spørgsmålet om administrative bødeforelæg bemærkes det, at REMIT-forordningen er

et helt nyt regelsæt, som Energitilsynet nu får til opgave at føre tilsyn med. Adgangen til at udstede

administrative bødeforelæg forudsætter efter fast praksis, at der er tale om ensartede og ukomplicere-

de overtrædelser uden bevismæssige tvivlsspørgsmål. Det forudsætter endvidere, at sanktionsniveauet

ligger fast, hvilket f.eks. vil kan være tilfældet, når der foreligger en klar domspraksis på området. Der

er derfor på nuværende tidspunkt ikke fundet grundlag for at fremsætte forslag om, at Energitilsynet

kan bemyndiges til at udstede sådanne administrative bødeforelæg. Energistyrelsen vil naturligvis i ly-

set af erfaringerne med de nye regler løbende overveje, om visse typer af overtrædelser er egnede til

afgørelse ved administrativt bødeforelæg, og om der er behov herfor. Overvejelser herom vil i givet

skulle drøftes med Justitsministeriet.

2. Udformning af forbudsbestemmelser i REMIT-forordningen

Advokatrådet anfører, at forordningens definitioner er meget brede og at der således i forordningen ik-

ke er angivet nærmere anvisninger til aktørerne på markedet om, hvad der anses for retsstridigt, og at

denne bedømmelse på baggrund af forordningens vage beskrivelser i det hele er overladt til domstole-

nes vurdering af sager, der kan medføre alvorlige konsekvenser for markedets aktører. Advokatrådet

bemærker i tilknytning hertil, at Kommissionen i henhold til forordningens artikel 6 kan justere defini-

tionerne i artikel 2 og dermed rækkevidden af de strafbelagte bestemmelser i artikel 3 og artikel 5,

hvilket yderligere bidrager til usikkerhed om bestemmelsernes rækkevidde.

Energistyrelsens kommentarer:

REMIT-forordningens artikel 3 og artikel 5 forbyder henholdsvis insiderhandel og markedsmisbrug

på engrosenergimarkederne. Hvad der skal forstås ved bl.a. begreberne intern viden, markedsmisbrug

Side 2

L 180 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra klima-, energi- og bygningsministeren

og forsøg på markedsmisbrug er nærmere defineret i forordningens artikel 2. Forordningen, herunder

de nævnte forbuds- og definitionsbestemmelser gælder direkte og er således ikke genstand af nærvæ-

rende lovforslag. Med hensyn til spørgsmålet om Kommissionens mulighed for at justere definitioner-

ne af bl.a. begreberne intern viden, markedsmanipulation og forsøg på markedsmisbrug fremgår det

af forordningens artikel 6, at Kommissionen kan udstede såkaldte delegerede retsakter med henblik på

at sikre overensstemmelse med anden relevant EU-lovgivning på områderne for finansielle tjeneste-

ydelser og energi, og opdatere disse definitioner udelukkende for at tage højde for den fremtidige ud-

vikling på engrosenergimarkederne. Som anført i lovforslagets afsnit 1.3.1.1 vil sådanne delegerede

retsakter kunne få betydning for rækkevidden af en række af forordningens bestemmelser.

Det bemærkes, at Kommissionen forud for vedtagelse af delegerede retsakter gennemfører relevante

høringer. Desuden kan en delegeret retsakt kun træde i kraft, hvis hverken Rådet eller Europa-

Parlamentet har gjort indsigelse, jf. forordningens artikel 20.

3. Energitilsynets hjemmel til at gennemføre kontrolundersøgelser

Dansk Energi undrer sig over sætningen i lovforslagets bemærkninger, hvorefter

”Energitilsynet kun

kan foretage kontrolundersøgelser uden retskendelser i situationer, hvor tilsynet ikke har en rimelig

begrundet mistanke om, at markedsdeltageren har begået en strafbar lovovertrædelse.”

SET citerer bemærkningen i lovforslaget, hvorefter Energitilsynets adgang til en markedsdeltagers

ejendom vil være begrænset til de lokaliteter på ejendommen, hvor de oplysninger, der er nødvendige

for varetagelsen af tilsynet, forefindes, og at dette sædvanligvis vil være markedsdeltagerens admini-

strationslokaler. SET finder, at dette signalerer en unødvendig snæver adgang til markedsdeltagerens

ejendom og foreslår, at bemærkningerne ændres således, at Energitilsynets adgang om oplysninger og-

så omfatter eksterne servere og markedsdeltageres transportmidler.

Energistyrelsens kommentarer:

Til Dansk Energis henvisning bemærkes det, at formuleringen skal ses på baggrund af retssikkerheds-

lovens § 9, stk. 1. Det følger af bestemmelsen, at hvis en person med rimelig grund mistænkes for at

have begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte, med henblik på at

tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter

reglerne i retsplejeloven. Energistyrelsen vil altså ikke kunne gennemføre kontrolundersøgelser uden

retskendelse i situationer, hvor tilsynet har en begrundet mistanke om, at markedsdeltageren har be-

gået en strafbar lovovertrædelse.

Til SET bemærkes det, at lovforslaget ikke vil give Energitilsynet hjemmel til at foretage kontrolbesøg

hos andre end markedsdeltageren for at få adgang til en server, der befinder sig hos en tredjepart.

Dette synes efter Energistyrelsens opfattelse heller ikke at være nødvendigt, idet der sædvanligvis vil

være adgang til markedsdeltagerens elektroniske filer, herunder email-korrespondance, fra de compu-

tere, der befinder sig i markedsdeltagerens forretningslokaler, selv hvis serveren skulle befinde sig et

andet sted.

Vedrørende adgang til en markedsdeltageres transportmidler, medgiver Energistyrelsen, at det ikke

kan udelukkes, at der i enkelte tilfælde kan være tale om situationer, hvor for eksempel en medarbej-

ders PC ved kontrolundersøgelsen ikke befinder sig i markedsdeltagerens forretningslokale, men i en

firmabil. Energistyrelsen vurderer imidlertid, at der herved er tale om en mere eller mindre tilfældig

situation, der som udgangspunkt ikke giver anledning til en udvidelse af Energitilsynet adgang ved

kontrolundersøgelser. Energistyrelsens tager ved denne vurdering ikke mindst i betragtning, at der er

tale om en ny hjemmel for Energitilsynet til at foretage kontrolundersøgelser hos markedsdeltagere til

brug for tilsynet efter REMIT-forordningen, der endnu ikke er afprøvet.

Side 3

L 180 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra klima-, energi- og bygningsministeren

4. Energitilsynets hjemmel til at indhente nødvendige oplysninger fra enhver relevant per-

son

Advokatrådet henviser i sammenhæng med forslaget om, at tilsynet skal have mulighed for at indhente

oplysninger hos en hvilken som helst relevant person, til de bestemmelser i retsplejeloven, hvorefter

visse personer, for eksempel præster, læger eller advokater, er fritaget for at afgive forklaring som

vidner (retsplejelovens §§ 170 og 172). Advokatrådet mener, at den ubegrænsede bemyndigelse til

Energitilsynet giver regelkonflikt i forhold til de personer, der er omfattet af de nævnte bestemmelser i

retsplejeloven, hvilket anses for retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.

Datatilsynet forudsætter, at persondatalovens regler om behandling af personoplysninger vil blive iagt-

taget ved indhentelse af personoplysninger og henleder opmærksomheden på persondatalovens be-

stemmelse, der pålægger den dataansvarlige, dvs. Energitilsynet, en oplysningspligt overfor den regi-

strerede, når der indsamles oplysninger om den registrerede hos andre end den registrerede.

Energistyrelsens kommentarer:

Energistyrelsen bemærker, at den foreslåede bestemmelse, hvorefter Energitilsynet kan indhente nød-

vendige oplysninger fra enhver relevant person, ikke berører reglerne i retsplejelovens §§ 170 og 172,

om vidnefritagelse for f.eks. præster, læger og advokater.

Energistyrelsen har taget højde for Datatilsynets bemærkninger ved tilføjelse af en henvisning til de

pågældende bestemmelser i persondataloven i lovforslagets bemærkninger.

5. Offentliggørelse af Energitilsynets afgørelser

Advokatrådet antager, at formålet med offentliggørelsesordningerne først og fremmest er at motivere

til at undgå påbud og sanktioner. Advokatrådet finder, at offentliggørelse med navns nævnelse er uden

betydning for det formål at orientere om tilsynets arbejde og praksis, og at det derfor må være den

præventive effekt, der er afgørende for forslaget.

CO-industri finder, at der i EU bør arbejdes for, at det altid bliver muligt af få oplyst navnet på en

virksomhed, hvorom Energitilsynet har truffet afgørelse.

Dansk Energi mener, at de foreslåede bestemmelser i elforsyningslovens §§ 78 b og 78 c om offent-

liggørelse af Energitilsynets afgørelser m.v., går længere, end der er hjemmel til i REMIT-

forordningen, idet det fremgår af artikel 18 i REMIT-forordningen, at afgørelser vedrørende overtræ-

delser af forordningen kan offentliggøres, medmindre en sådan offentliggørelse vil medføre ufor-

holdsmæssig stor skade for de involverede parter.

Datatilsynet gør under henvisning til persondataloven opmærksom på, at persondatalovens regler bør

tages i betragtning, selv hvor der sker offentliggørelse af afgørelser, som ikke omfatter navnet på en

identificerbar fysisk person. Endvidere skriver Datatilsynet, at offentliggørelse af personoplysninger

på internettet som udgangspunkt skal ske under iagttagelse af behandlingsreglerne i persondatalovens

kapitel 4. I denne sammenhæng vurderer Datatilsynet, at der ved de foreslåede ordninger ikke er tale

om såkaldte retsinformationssystemer, som i almindelighed har til formål at informere offentligheden

om retspraksis eller administrativ praksis, jf. persondatalovens § 9, og at hjemmelen til offentliggørel-

se derfor skal findes i de øvrige behandlingsregler i persondatalovens kapitel 4. Efter en gennemgang

af lovforslaget finder Datatilsynet ikke at kunne udelukke, at det kan komme på tale at offentliggøre

oplysninger om strafbare og/eller mulige strafbare forhold, herunder i forbindelse med offentliggørelse

af oplysninger om tvangsbøder m.v. Datatilsynet gør i den sammenhæng opmærksom på, at offentlig-

gørelse af oplysninger om strafbare forhold og/eller mulige strafbare forhold som udgangspunkt ikke

må videregives, medmindre persondatalovens specifikke betingelser herfor er opfyldt. Det er Datatil-

synet umiddelbare vurdering, at disse betingelser ikke er opfyldt i forbindelse med offentliggørelse af

oplysninger om navngivne personer eller enkeltmandsejede virksomheder, der har overtrådt lovgiv-

ningen. Datatilsynet bemærker, at offentliggørelse af personoplysninger på internettet efter tilsynets

Side 4

L 180 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra klima-, energi- og bygningsministeren

opfattelse er den mest vidtgående form for videregivelse af oplysninger, hvorfor der skal foreligge

tungtvejende samfundsmæssige interesser, før end offentliggørelse kan finde sted. Datatilsynet anmo-

der om, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet præciserer i forarbejderne, hvorvidt der med de fo-

reslåede bestemmelser tilsigtes en fravigelse af persondataloven.

Energistyrelsens kommentarer:

Energistyrelsen gør indledningsvis opmærksom på, at der ved lovforslaget er tale om 3 forskellige of-

fentlighedsordninger.



Således indeholder forslaget for det første forslag til offentliggørelse af Energitilsynets afgørelser

truffet i forhold til virksomheder efter henholdsvis elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven.

For det andet indeholder lovforslaget bestemmelser om offentliggørelse af (a) Energitilsynets af-

gørelser i sager om overtrædelse af regler i REMIT-forordningen truffet i forhold til fysiske eller

juridiske personer, og (b) Energitilsynets beslutninger om at pålægge tvangsbøder, når en fysisk

eller juridisk person ikke efterkommer et påbud, som Energitilsynet har udstedt på baggrund af

REMIT-forordningen.

Og for det tredje indeholder lovforslaget bestemmelser om offentliggørelse af Energitilsynets be-

slutninger om at overgive sager om overtrædelser af REMIT-forordningen til politiet, dog kun for

så vidt der er tale om beslutninger i forhold til juridiske personer.



Energistyrelsen bemærker endvidere, at el- og naturgasdirektiverne allerede indeholder bestemmel-

ser, hvorefter en national regulerende myndigheds afgørelser skal gøres offentlig tilgængelig. REMIT-

forordningen bestemmer, at en national regulerende myndighed skal kunne meddele offentligheden

”foranstaltninger eller sanktioner”, der er blevet pålagt for overtrædel

se af forordningen. De nævnte

offentlighedsordninger foreslås med baggrund i disse bestemmelser.

Herudover bemærker Energistyrelsen, at der i forhold til alle tre nævnte offentlighedsordninger fore-

slås, at offentliggørelse ved navns nævnelse ikke kan ske, hvis dette vil medføre uforholdsmæssig stor

skade for den, der står som adressat for den pågældende afgørelse eller beslutning, der står til offent-

liggørelse. Hermed er REMIT-forordningens tilsvarende krav altså medtaget i lovforslaget.

Energistyrelsen vurderer, at de ordninger, der foreslås, holder sig indenfor persondatalovens rammer.

For at tage højde for de punkter, Datatilsynet gør opmærksom på i sit høringssvar, har Energistyrel-

sen udbygget de almindelige bemærkninger i lovforslaget, der relaterer til udvidelsen og præcisering

af lovforslagets bestemmelser om offentliggørelse af Energitilsynets afgørelser m.m. Det skal navnlig

bemærkes, at der efter Energistyrelsens vurdering kun kan være tale om offentliggørelse af oplysnin-

ger vedrørende strafbare og/eller mulige strafbare forhold i sammenhæng med forslaget til den ord-

ning, der vedrører offentliggørelse af Energitilsynets beslutninger om at overgive sager om overtræ-

delser af REMIT-forordningen til politiet. Denne ordning gælder imidlertid kun for juridiske personer,

dvs. persondataloven finder ikke anvendelse. Derudover er det i bemærkningerne tydeliggjort, at der

ikke vil kunne ske offentliggørelse af politianmeldelser i forhold til en enkeltmandsejet virksomhed el-

ler et interessentskab, hvis interessenter består af fysiske personer. I øvrigt indeholder bemærkninger-

ne til lovforslaget en nærmere beskrivelse af de hensyn, der begrunder den foreslåede offentliggørelse,

navnlig hensyn til forbrugerbeskyttelse og sikring af lige konkurrencevilkår og integriteten af og gen-

nemsigtigheden på engrosenergimarkederne, der fremmer en åben og fair konkurrence. De foreslåede

ordninger har altså ikke alene til formål at orientere om tilsynets arbejde og praksis.

6. Straffebestemmelser

Advokatrådet bemærker vedrørende det forventede strafniveau, at henvisningen i bemærkningerne til

lovforslaget til praksis på værdipapirhandelsområdet ikke giver megen vejledning. Det skyldes, at der

kun er meget begrænset praksis og ingen praksis vedrørende bødefastsættelse for selskaber, hvorfor

lovforslaget på dette punkt giver anledning til stor usikkerhed.

Side 5

L 180 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Dansk Energi bemærker for så vidt angår den foreslåede overbygningsbestemmelse i straffeloven for

særligt grove overtrædelser af REMIT-forordningens forbud mod insiderhandel og markedsmanipula-

tion, at der endnu ikke er gennemført en tilsvarende bestemmelse for overtrædelser på værdipapirhan-

delsområdet, men at der alene er truffet politisk beslutning herom. Dansk Energi forudsætter i den for-

bindelse, at en sådan bestemmelse på værdipapirhandelsområdet faktisk bliver gennemført således, at

der skabes parallelitet mellem de to regelsæt.

Forbrugerrådet anfører, at det foreslåede sanktionsniveau under henvisning til overtrædelsernes karak-

ter og skadelighed må anses for passende. Lovens effekt på markedsdeltagernes adfærd må dog ifølge

Forbrugerrådet forventes at være større ved udnyttelse af konfiskationsbestemmelserne og ved offent-

liggørelse af navnene på de virksomheder, der er pålagt foranstaltninger eller sanktioner for overtræ-

delse af forordningen.

Landbrug & Fødevarer er bekymret for en generel tendens, der viser sig i en række lovforslag, til me-

get væsentlige skærpelser af straframmebestemmelser uden påtrængende eller dokumenterede behov,

men hvor indførslen af fængselsstraf som sanktionsmulighed snarere skyldes myndighedernes ønske

om at få adgang til stærkt integritetskrænkende efterforskningsbeføjelser, som den hidtil har været af-

skåret fra at bruge.

CO-industri anfører, at der udover idømmelse af bøde- eller fængselsstraf altid bør ske inddragelse af

en eventuel økonomisk fordel.

Energistyrelsens kommentarer:

Det følger af REMIT-forordningens artikel 18, at medlemsstaterne skal fastsætte bestemmelser om

sanktioner for overtrædelse af forordningen. Sanktionerne skal ifølge bestemmelsen være effektive, af-

skrækkende og stå i rimeligt forhold til overtrædelsen. Det følger af bestemmelsen endvidere, at sank-

tionerne skal afspejle art, varighed og grovhed af overtrædelsen, skadevirkningerne for forbrugerne

og den potentielle fortjeneste ved at handle på grundlag af intern viden og markedsmanipulation.

Herudover er det i præambelbetragtning 31 til forordningen anført, at sanktionerne for overtrædelse

af forordningen bør svare til de sanktioner, medlemsstaterne har vedtaget til gennemførelse af mar-

kedsmisbrugsdirektivet.

Markedsmisbrugsdirektivet er i Danmark gennemført i værdipapirhandelsloven. Der lægges med lov-

forslaget derfor op til, at der for sanktioner for overtrædelser af forordningen skabes parallelitet i for-

hold til sanktionerne for tilsvarende overtrædelser på værdipapirhandelsområdet.

Dette indebærer, at der foreslås indsat straffebestemmelser i henholdsvis elforsyningsloven og natur-

gasforsyningsloven, hvorefter overtrædelser af forordningens oplysnings-, registrerings- og indberet-

ningspligter m.v. straffes med bøde, mens overtrædelser af forordningens forbud mod insiderhandel

og markedsmanipulation straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, jf. lovforslagets § 1,

nr. 15 og § 2, nr. 7.

Som anført i lovforslagets afsnit 2.6.2 vil der ved strafudmålingen efter de foreslåede bestemmelser ud

over de almindelige strafudmålingsprincipper i straffelovens kapitel 10 skulle lægges vægt på de i ar-

tikel 18 anførte kriterier, herunder bl.a. den potentielle fortjeneste ved at handle på grundlag af intern

viden og markedsmanipulation.

Der lægges med lovforslaget endvidere op til, at der i straffeloven indsættes en ny overbygningsbe-

stemmelse, hvorefter insiderhandel og markedsmanipulation under særligt skærpende omstændighe-

der straffes med fængsel indtil 6 år, jf. lovforslagets § 3, nr. 1. Som særligt skærpende omstændighe-

der anses ifølge den foreslåede bestemmelse navnlig tilfælde, hvor flere har været involveret i hand-

lingen, eller hvor den opnåede eller tilsigtede vinding har været betydelig, eller når et større antal

forbrydelser er begået. Dette forslag skal ses i sammenhæng med, at justitsministeren den 28. februar

2013 har fremsat forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love

(styrket indsats over for økonomisk kriminalitet) (L 164), hvor der bl.a. foreslås indsat en overbyg-

Side 6

L 180 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra klima-, energi- og bygningsministeren

ningsbestemmelse i straffeloven om insiderhandel og kursmanipulation på værdipapirhandelsområdet,

hvilket indebærer en forhøjelse af strafmaksimum fra 4 års fængsel til 6 års fængsel på dette område.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3, nr.1, svarer således (i overensstemmelse med det an-

førte i præambelbetragtning 31, jf. ovenfor) til den foreslåede bestemmelse i L 164 § 1, nr. 9.

Vedrørende forslaget om at forhøje strafmaksimum for insiderhandel og kursmanipulation på værdi-

papirhandelsområdet fremgår det af afsnit 3.2 i de almindelige bemærkninger til L 164, at forslaget

bl.a. er en markering af, at særligt grove tilfælde af insiderhandel og kursmanipulation anses som al-

vorlige forbrydelser, der har en sådan strafværdighed, at samfundets reaktion bør komme til udtryk

ved, at forholdet straffes efter straffeloven og ikke blot efter værdipapirhandelsloven. En overbyg-

ningsbestemmelse i straffeloven vil desuden markere, at særligt grov insiderhandel og kursmanipula-

tion er alvorlig kriminalitet på linje med en række andre kriminalitetsformer, der i særligt grove til-

fælde kan straffes med op til 6 års fængsel, f.eks. grove overtrædelser af immaterialretslovgivningen,

jf. straffelovens § 299 b.

Som det fremgår skabes der med de foreslåede straffebestemmelser parallelitet til straffebestemmel-

serne på værdipapirhandelsområdet. Det er på den baggrund i lovforslaget forudsat, at strafudmålin-

gen efter alle de foreslåede straffebestemmelser som udgangspunkt skal ske i overensstemmelse med

strafniveauet for tilsvarende overtrædelser på værdipapirhandelsområdet. Fastsættelsen af straffen vil

dog fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstæn-

digheder.

Det bemærkes, at reglerne om de efterforskningsskridt, der vil kunne anvendes som følge af straffe-

rammen i den foreslåede overbygningsbestemmelse i straffeloven (herunder bl.a. telefonaflytning), ik-

ke foreslås ændret. De eksisterende betingelser med hensyn til f.eks. mistankekrav, indikationskrav og

indhentelse af retskendelse vil således i givet fald finde anvendelse.

Med hensyn til konfiskation bemærkes, at straffelovens regler herom vil finde anvendelse i forbindelse

med sager om overtrædelse af forordningens bestemmelser. Det følger heraf, at udbyttet af den straf-

bare handling eller et hertil svarende beløb helt eller delvist kan konfiskeres, jf. straffelovens § 75, stk.

1. Savnes der fornødent grundlag for at fastslå beløbets størrelse, kan der ifølge bestemmelsen konfi-

skeres et beløb, som skønnes at svare til det indvundne udbytte.

7. Øvrige spørgsmål

7. 1. Klagebestemmelse

CO-industri efterlyser en forklaring på den foreslåede bestemmelse, hvorefter afgørelser truffet af

Energitilsynet efter REMIT-forordningen kan påklages til Energiklagenævnet.

Energistyrelsens kommentarer:

Forslaget om, at afgørelser truffet af Energitilsynet efter REMIT-forordningen kan påklages til Ener-

giklagenævnet, har til formål at gennemføre REMIT-forordningens artikel 14, hvorefter medlemssta-

terne skal sikre en klageret til et uafhængig organ for parter, der er berørt af en afgørelse truffet af

den nationale regulerende myndighed.

7.2. Energitilsynets ressourcebehov

Dansk Energi vil have spørgsmålet om Energitilsynets øget ressourcebehov og energisektorens gebyr-

finansiering heraf uddybet

Energistyrelsens kommentarer:

Energistyrelsen henviser til afsnittet i de almindelige bemærkninger om lovforslagets økonomiske og

administrative konsekvenser. Energisektorens gebyrfinansiering af Energitilsynet fremgår af el- og

Side 7

L 180 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra klima-, energi- og bygningsministeren

naturgasforsyningslovenes gældende bestemmelser vedr. Energitilsynet, jf. § 78, stk. 12, i lov om el-

forsyning, og § 44, stk. 1, i lov om naturgasforsyning.

7. 3. Justeringer af lovforslaget i øvrigt

SET gør opmærksom på, at tilsynet ikke træffer afgørelser vedrørende bygas i medfør af bestemmelser

i naturgasforsyningsloven og foreslår derfor, at en misvisende sætning i de specielle bemærkninger til

forslaget vedrørende offentliggørelse af afgørelser truffet af Energitilsynet efter regler i lov om natur-

gasforsyning, bør udgår.

Endvidere gør SET opmærksom på et problem i forhold til § 86 i lov om elforsyning, der ikke står i

sammenhæng med gennemførelse af REMIT-forordningen, men i sammenhæng med lovændringen af

18. juni 2012, L 575 (engrosmodellen).

Energistyrelsens kommentarer:

Energistyrelsen er enig i SET

’

s bemærkning vedrørende bygas og det anførte herom i bemærkninger-

ne til lovforslagets § 2, nr. 2 er derfor udgået.

Energistyrelsen vil tage spørgsmålet vedrørende engrosmodellen og § 86 i lov om elforsyning op til

overvejelse på et senere tidspunkt.

I øvrigt gør Energistyrelsen opmærksom på, at de foreslåede parallelle bestemmelser i lov om elforsy-

ning og lov om naturgasforsyning om Energitilsynets mulighed for at pålægge tvangsbøder, hvis et

påbud udstedt af Energitilsynet med baggrund i REMIT-forordningen ikke efterleves, er udvidet i min-

dre omfang i forhold til det udkast til lovforslag, som har været sendt i høring. Efter høringsudkastet

kan Energitilsynet pålægge tvangsbøder, hvis nogen undlader rettidigt at efterkomme et påbud om at

opfylde de pligter, der påhviler vedkommende efter en række nærmere opregnede bestemmelser i for-

ordningen vedrørende indberetning og registrering. Efter forslaget har været sendt i høring, er Ener-

gistyrelsen blevet opmærksom på, at forordningen indeholder en yderligere indberetningsforpligtelse i

forhold til visse transaktioner, jf. forordningens artikel 3, stk. 4, litra b, 2. pkt. Da Energitilsynet også

bør kunne pålægge tvangsbøder, hvis nogen undlader at efterkomme et påbud om at opfylde denne

forpligtelse, er henvisningen til forordningens artikel 3, stk. 4, litra b, 2. pkt., medtaget i bestemmelsen

om tvangsbøder i henholdsvis elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven i det fremsatte lovforslag,

jf. lovforslagets § 1, nr. 13 og § 2, nr. 6.

Bortset herfra svarer det fremsatte lovforslag med visse præciseringer og ændringer af sproglig og

lovteknisk karakter til høringsudkastet.

Side 8