L 179 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra klima,- energi- og bygningsministeren

BaggrundForslag til lov om ophævelse af Lov om anvendelse af Christianiaområdet blev uploadetpå Høringsportalen og sendt i høring hos 14 organisationer, offentlige myndigheder mv.24. januar 2013.Høringsfristen var 14. februar 2013. Der er modtaget høringssvar fra KøbenhavnsKommune, Kulturstyrelsen, Fonden Fristaden Christiania, Christianias Kontaktgruppe ogformanden for bestyrelsen i Fonden Fristaden Christiania Joram Suszkiewicz.Høringssvaret fra Københavns Kommune er et administrativt høringssvar fraØkonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen, da det ikke inden forhøringsfristen har været muligt at opnå politisk behandling af høringssvaret. Spørgsmåletforventes behandlet i Københavns Borgerrepræsentation 14. marts 2013.Høringssvaret fra Kulturstyrelsen er afgivet på vegne af hele Kulturministeriet.I forbindelse med høringssvaret fra Fonden Fristaden Christiania er der modtaget etenslydende høringssvar fra medlem af bestyrelsen for fonden Knud Foldschack.Høringssvarene vil blive behandlet efter følgende opdeling:1.2.3.4.5.6.Generelle tilkendegivelserFormålsbestemmelseEksisterende sager om ulovligt byggeri på ChristianiaområdetFrasalg af fortidsmindetDe økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslagetNy særlov for Christianiaområdet

FormålsbestemmelseFonden Fristaden Christiania, fondens formand, Joram Suszkiewicz og ChristianiasKontaktgruppe giver i deres høringssvar udtryk for, at Christianias situation ikke kanændres med et pennestrøg, og at det er nødvendigt, at man i bemærkningerne til lovenom ophævelse af christianialoven medtager de elementer, der skal forme fremtiden forChristianiaområdet. De mener derfor, at det er afgørende, at den positive og konstruktiveånd, der kommer til udtryk i de aftaler, der er indgået mellem fonden og staten (Aftale 1 –5) og særligt i præamblen til aftalerne, kommer til at fremgå af bemærkningerne tillovforslaget. Derfor foreslår de, at en væsentlig del af teksten fra præamblen i aftalerneciteres i bemærkningerne.Fonden Fristaden Christiania foreslår også, at Aftale 1 – 5 optrykkes som bilag til loven.Christianias Kontaktgruppe bemærker samtidig, at ordethuslejei lovforslaget skalændres tilbrugslejefor, at bemærkningerne til loven kan leve op til teksten i præamblentil Aftale 5, hvor det fremgår, ”at Christianiaområdet ikke nødvendigvis skal ensrettesmed andre boligområder”.Klima-, Energi- og Bygningsministeriets kommentarDa christianialoven blev ændret i 2004, var det et formål med ændringen, at derfremadrettet ikke skulle være en særlov for Christianiaområdet. Det var således forudsat,at når loven var implementeret, skulle den ophæves.Ophævelsen af christianialoven har som konsekvens, at der sker en normalisering afChristianiaområdet i den forstand, at der ikke længere skal gælde lovgivningsmæssigesærregler for anvendelsen af området, så det for fremtiden alene bliver lovgivningensalmindelige regler, der regulerer anvendelsen af området.Fremadrettet vil staten administrere Christianiaområdet i henhold til de aftaler, der erindgået mellem staten og Fonden Fristaden Christiania. For at understøtte overgangenfra særloven til det aftalebaserede system vil det i lovforslaget blive præciseret, hvilkehensyn, der skal lægges vægt på ved den fremtidige administration af Christianiaområdeti henhold til 22. juni-aftalen og Aftale 1 – 5 (Aftaler om køb og leje, samt genopretning ogfremtidig drift og vedligehold).I forhold til spørgsmålet om at optrykke Aftale 1 – 5 som bilag til ophævelsesloven harBygningsstyrelsen henvendt sig til Justitsministeriet, om muligheden for at optrykkeaftalerne som bilag til lovforslaget.Justitsministeriet har oplyst, at det kan være relevant, hvis det er en afgørendeforudsætning for forståelsen af lovforslaget, at der er umiddelbar adgang til aftalens tekst.Det er Bygningsstyrelsens opfattelse, at det ikke er tilfældet her.

På den baggrund vil Aftale 1 – 5 ikke blive optrykt som bilag til lovforslaget.For så vidt angår ønsket om at ændre ordet ”husleje” til ”brugsleje” skal det bemærkes, atdet fremgår af den gældende christianialov, at regeringens mål for udviklingen afChristiania er, at området fortsat skal være et grønt og bilfrit kvarter i København, hvorder er plads til at leve på en anden måde, men inden for lovgivningens almindelige regleruden særlov, med huslejebetaling og åben boligtildeling, og med opretning af debevaringsværdige bygninger og fæstningsanlægget.Der er således tale om en citat fra den gældende christianialov, og lovforslaget ændresderfor ikke på dette punkt.

Eksisterende sager om ulovligt byggeri på ChristianiaområdetKøbenhavns Kommune opfordrer i sit høringssvar staten til at sikre, at der medchristianialovens ophævelse samtidig er gjort op med alle de verserende sager omeksempelvis ulovligt byggeri i henhold til christianialoven, som ligger i Bygningsstyrelsenpå nuværende tidspunkt. Københavns Kommune anser det som et mellemværendemellem staten som ejer og Christianias beboere som lejere, som bør afsluttes vedovergangen til en ny ejerform.Klima-, Energi- og Bygningsministeriets kommentarIndledningsvist bemærkes det, at beboerne på Christiania, herunder virksomheder ogsociale og kulturelle institutioner, frem til 1. juli 2012 var brugere og ikke lejere. Der varikke indgået lejeaftaler med beboerne mv., men alene udstedt tilladelser i medfør afchristianialoven, hvilket ikke er aftaler, men forvaltningsretlige afgørelser. Efter 1. juli2012 blev bygninger og arealer på Christianiaområdet overdraget til Fonden FristadenChristiania som ejer og lejer, og beboerne på området kunne fortsætte brugen afbygningerne indenfor lovgivningens almindelige regler. Boligtildelingen på områdetforestås efter 1. juli 2012 af Fonden Fristaden Christiania.I forhold til spørgsmålet om håndtering af de eksisterende sager om ulovligt byggeri, somer rejst i henhold til christianialoven, vil Bygningsstyrelsen fortsat administrere efter loven,indtil den ophæves.Når loven ophæves, bortfalder disse sager den dag, loven træder i kraft således, at deikke længere kan forfølges administrativt efter christianialoven. Nogle af disse sager vilomfatte byggeri mv., som også har krævet tilladelse eller dispensation efter bygnings-,naturbeskyttelses- og/eller fredningslovgivningen.I sager om bestående ulovligt byggeri m.v., hvor de relevante myndigheder efterophævelse af christianialoven vurderer, at der skal genrejses sager om lovliggørelseefter anden lovgivning, vil der blive givet meddelelse til adressaterne for påbuddet.Derudover vil der blive igangsat en proces, hvor Bygningsstyrelsen i samarbejde medKulturstyrelsen vil drøfte håndteringen af de eksisterende sager om ulovligt byggeri.Det bemærkes, at der også efter ophævelsen af christianialoven kan være sager, somskal håndteres efter bygnings- og fredningslovgivningen.

Frasalg af fortidsmindetFonden Fristaden Christiania anfører i sit høringssvar, at det bør fremgå afbemærkningerne til lovforslaget, at ophævelsen af salgsforbuddet for fortidsmindet givermulighed for at sælge fortidsmindet til fonden. Samtidig anfører Fonden FristadenChristiania, at det også bør fremgå af lovforslagets bemærkninger, at uanset hvem, dersælges til, skal aftalerne med fonden respekteres.Endeligt anfører Fonden Fristaden Christiania, at det bør fremgå af bemærkningerne, atfortidsmindet sælges samlet, og at salget ikke skal ske ved udbud, men at detselvfølgelig skal sikres, at de almindelige krav til statens salg af ejendom overholdes.Christianias Kontaktgruppe anfører i sit høringssvar, at det bør fremgå afbemærkningerne til lovteksten, at aftalen (aftalen af 22. juni 2011 og aftalerne 1, 2, 3, 4,5 med præambler) mellem staten og Christiania skal respekteres og overholdes.Klima-, Energi- og Bygningsministeriets kommentarFor så vidt angår spørgsmålet om mulighed for at sælge fortidsmindet til FondenFristaden Christiania vil der for at præcisere lovforslaget blive indsat en formulering ilovforslaget, der nærmere specificerer, hvem der kan være mulige købere affortidsmindet.I forhold til spørgsmålet om præcisering af, at uanset hvem, fortidsmindet sælges til, skalaftalerne med fonden respekteres, vil lovforslaget blive tilrettet således, at det fremgår, ataftalerne mellem staten og Fonden Fristaden Christiania skal respekteres i forbindelsemed et salg af fortidsmindet.Angående Fonden Fristaden Christianias ønske om, at det af bemærkningerne tillovforslaget bør fremgå, at fortidsmindet skal sælges samlet, vil der blive taget konkretstilling til, hvorvidt fortidsmindet skal sælges samlet, når et eventuelt salg bliver aktuelt.Fonden Fristaden Christiania ønsker også, at det skal fremgå af bemærkningerne tillovforslaget, at et salg af fortidsmindet ikke skal ske ved udbud, men at det selvfølgeligskal sikres, at de almindelige krav til statens salg af ejendom overholdes.Det fremgår af budgetvejledningen og cirkulære om salg af statens faste ejendomme,hvordan salg af statens ejendomme, herunder fortidsmindet, skal foregå. Derfor skaldette ikke fremgå af forslaget om ophævelse af christianialoven, og lovforslaget ændresderfor ikke på dette punkt.

De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslagetKøbenhavns Kommune tilkendegiver i sit høringssvar, at kommunen forudsætter, at dersom led i christianialovens ophævelse gennemføres en forhandling om dekommunaløkonomiske konsekvenser på fx byggesags- og planområdet.Videre anfører Københavns Kommune, at teksten i det sammenfattende skema, der viserlovforslagets konsekvenser, bør præciseres, så der ikke kan opstå tvivl om, at der fortsatskal søges tilladelse efter den almindelige lovgivning, som fx byggelovgivningen.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriets kommentarFor så vidt angår ønsket om en forhandling om de kommunaløkonomiske konsekvenserpå fx byggesags- og planområdet skal det bemærkes, at forslaget om ophævelse afchristianialoven ikke pålægger andre myndigheder øgede økonomiske byrder.Lovforslaget lægger derimod op til, at christianialoven ophæves, hvilket vil betyde, atloven ikke længere skal administreres. Dette vil medføre administrative lettelser for detoffentlige.Samtidig skal det bemærkes, at Christianiaområdet med christianialoven i 1989 blevundtaget fra en række lovgivninger. Ved ændringen af loven i 2004 blev dette ophævet,og generel lovgivning på området, herunder bygningslovgivningen trådte i kraft igen.Bygningslovgivningen har således været gældende siden 2004, og der blev i 2004-loventaget stilling til de øgede administrative byrder, som en genindtræden af denne lovgivningville betyde for det offentlige og for borgerne. Forslaget om ophævelse af christianialovenmedfører dermed ikke øgede administrative byrder for det offentlige.I forhold til ønsket om en præcisering af teksten i det sammenfattende skema, der viserlovforslagets konsekvenser, bemærkes det, at skemaet alene skal anføre dekonsekvenser, der følger af lovforslaget. Derfor skal det ikke anføres i skemaet, hvilketilladelser, der fortsat skal søges efter den almindelige lovgivning.Det bemærkes videre, at det i lovforslagets punkt 5 er anført, at der efter ophævelsen afchristianialoven, som det har været tilfældet siden ændringen af loven i 2004, vil skullesøges tilladelse til ændringer, herunder opførelse eller afvikling af byggeri,anlægsarbejder mv. hos de sædvanlige myndigheder.

Ny særlov for ChristianiaområdetChristianias Kontaktgruppe anfører i sit høringssvar, at der i bemærkningerne tillovforslaget bør indføjes, at der arbejdes for en særlov om Christiania, hvori der givesekstraordinære tilladelser, så Christiania kan videreudvikles som eksperimenterende ogkreativ enklave midt i København. Et sted hvor Christianias egenart kan udvikles og ikkedræbes i bureaukrati. Så Christiania med dispensationer fra almindelig lovgivning bl.a.kan udvikle alternative løsninger indenfor arkitektur, byggeri, sociale, kulturelle ogmiljømæssige områder. En Fristadslov.Klima-, Energi- og Bygningsministeriets kommentarDa christianialoven blev ændret i 2004 var det med den hensigt, at området fremoverikke skulle være omfattet af en særlov, men skulle være underlagt de samme regler somalle andre. Ændringen af christianialoven i 2004 skete med bred opbakning fra næstenalle partier i Folketinget, og der var således enighed om, at Christianiaområdet skullebevares som et særligt sted, men uden særlov. Den 22. juni 2011 indgik staten ogChristiania en aftale om de fremtidige organisations- og ejerformer på området. Denneaftale skal sammen med de øvrige aftaler, der er indgået mellem staten og FondenFristaden Christiania, danne baggrund for den fremtidige udvikling af Christianiaområdet.Formålet med ophævelsen af christianialoven er, at der ikke skal være en særlov forChristianiaområdet, og at der ikke skal være en ny lov, som træder i stedet for loven.