Høringsnotat

vedrørende

Lov om ændring af lov om forurenet jord

(Offentlig indsats over for jordforurening, der kan have

skadelig virkning på vand eller natur, og nedlæggelse af

Depotrådet m.v.)

Lovudkastet blev sendt i ekstern høring med e-mail af den 7. december 2012 medfrist for at afgive høringssvar den 11. januar 2013.Der har desuden været afholdt et høringsmøde om lovforslaget den 7. januar 2013.Udkastet blev sendt til høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer,jf. bemærkningerne til lovforslaget.Miljøministeriet har modtaget i alt 13 høringssvar, hvoraf 4 myndigheder ogorganisationer oplyser, at man ikke har bemærkninger til lovforslaget, eller at manønsker lovforslaget velkomment.Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til lovforslaget:Advokatrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Affaldsforening, DanskeRegioner, DANVA, Datatilsynet, DI, KL, Landbrug og Fødevarer ogRealkreditforeningen.Følgende høringsparter har oplyst, at de ikke har bemærkninger til udkastet tillovforslaget:Forbrugerrådet, Konkurrencerådet, energi- og olieforum (eof), Rigsrevisionen.HøringI det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar. Miljøministerietsbemærkninger hertil er anført i kursiv.Svarene har især berørt følgende punkter:De foreslåede ændringer af lovens formålsbestemmelserDe foreslåede ændringer af lovens indsatsområderVurderingen af lovforslagets konsekvenser og økonomi

Foruden de ændringer, som høringssvarene har givet anledning til, er der foretagetvisse redaktionelle og lovtekniske ændringer af forslaget i forhold tilhøringsudgaven af 7. december 2012.I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til de ovennævnte punkterog Miljøministeriets kommentarer hertil.1. Generelle kommentarerDanmarks Naturfredningsforening (DN) finder det yderst positivt, at mangennemfører en mere systematisk og dækkende kortlægning, samt at natur ogmiljø bliver inddraget på lige fod med menneskers sundhed.Dansk Affaldsforening er positiv over for, at Miljøministeriet nu ændrerjordforureningsloven, så regionerne fremadrettet kan tage hånd om f.eks. de gamleforurenende lossepladser, som potentielt truer vandmiljø og internationalenaturbeskyttelsesområder.Danske Regioner finder det rigtigt at ændre jordforureningsloven, således atforureninger, der truer natur og overfladevand håndteres systematisk, som det idag er tilfældet med forureninger, der truer grundvand og menneskers sundhed,og forudsætter, at opgavens omfang afgrænses således, at den kan gennemføresinden for rammen.DANVA anerkender behovet for øget indsats overfor en lang række depoter, dertruer nært ved liggende overfladevand. Det er dog DANVAs opfattelse, at midlernetil dette forsømte område ikke må tages fra de stærkt begrænsede midler, der i daganvendes til indsats over for depoter, der truer grundvandet.DI har ikke generelle kommentarer til de foreslåede ændringer.KL finder det positivt, at der iværksættes en revision af jordforureningsloven. Setfra et miljømæssigt perspektiv hilses lovforslaget velkommen.Landbrug & Fødevarer finder overordnet formålet med lovændringen – at sikrefuld overensstemmelse mellem prioriteringen af den offentlige indsats efterjordforureningsloven og vand og natura 2000-planerne – yderst relevant.Realkreditforeningen har ikke bemærkninger til de påtænkte ændringer i forholdtil myndighedsudøvelsen, da de anser ændringerne som logiske i forhold til denstrukturelle udvikling.Miljøministeriets bemærkninger:Miljøministeriet har noteret sig, at der overordnet set er en positiv holdning tillovforslaget, men at der også er kritiske kommenterer til dele af indholdet. Dissebehandles i de følgende afsnit.2. Lovens formål i relation til overfladevand og natur, § 1, nr. 2 og 3(lovens § 1 og 2)Advokatrådet bemærker, at bemærkningerne til udkastets nr. 28 og 32 ervanskeligt forenelige med bemærkningerne til nr. 2 og 3, da det i bemærkningernetil nr. 28 og 32 anføres, at ændringerne i disse bestemmelser ”…betyder .. atoverfladevand bliver beskyttelsesobjekt”. Det er Advokatrådets opfattelse, at det2

bør afklares inden fremsættelse af lovforslaget, hvorvidt den udtrykkeligenævnelse af overfladevand indebærer eller ikke indebærer materielle ændringer.Danske Regioner foreslår, at den nye formulering af § 1, stk. 1, ændres til: ”natur,overfladevand, grundvand og menneskers sundhed”, og tilsvarende de andresteder i loven, hvor formuleringen anvendes, da det vurderes at være meredækkende for lovens indhold. Danske Regioner finder det specielt uheldigt atfjerne ordet ”grundvand”, da det forventes, at beskyttelsen af grundvandet vil ståfor omkring 75 % af de fremtidige udgifter på jordforureningsområdet, og da ordet”miljø” for de fleste mennesker vil lede tanken hen på natur og ikke på grundvand.KL anfører, at med den nye formulering af formålsparagraffen nedtonesbeskyttelsen af grundvandet, idet grundvandet bliver en del af begrebet miljø, somsidestilles med natur og menneskers sundhed. På den anden side er den offentligeindsats udvidet til at omfatte alle forureninger eller forureningskilder, der kanhave skadelig virkning på grundvand. Tidligere var den offentlige indsatsbegrænset til grundvand i områder med særlige drikkevandsinteresser ellerindvindingsopland for et alment vandforsyningsanlæg. Med det nuværende forslagvil man ikke længere ud fra en almindelig ordlydsfortolkning kunne udlede, atgrundvandet også er et beskyttelsesobjekt, der skal inddrages ved administrationaf loven. Dette skal man fremover udlede af bemærkningerne til lovforslaget, hvordet fremgår, at grundvandet skal anses for at være en del af miljøet. KL menerderfor, at forslaget bør ændres, så alle beskyttelsesobjekter fremgår afformålsparagraffen.KL anfører videre, at man kan få det indtryk af formuleringen i det nye lovforslag,at grundvand ikke længere er beskyttet gennem jordforureningsloven, dagrundvand bliver "skrevet ud" af formålsparagraffen. Det fremgår dog på side 17 ibemærkningerne, at grundvand nu bliver betragtet som "en del af miljøet" - hvoroverfladevand er "en del af naturen". KL’s sekretariat stiller forslag om at grund-og overfladevand indskrives i § 1, stk. 1 igen, idet det i forbindelse med såvelpåbud, tilladelser, jordflytninger m.m. er vigtigt at kunne henvise tilformålsparagraffer, hvor alle beskyttelsesparametre er nævnt.Landbrug & Fødevarer mener ikke, at det i høringsmaterialet er fyldestgørendebelyst, hvilke konsekvenser udvidelsen af lovens formålsbestemmelse vil have.Miljøministeriets bemærkninger:Med den foreslåede ændring af lovens formålsbestemmelse tilsigtes ikke nogenudvidelse af lovens formål i forhold til den nugældende formulering.Den foreslåede ændring af lovens § 1 har alene til formål at tydeliggøre, atindsatsen mod jordforurening også kan ske af hensyn til andre natur- ogmiljøinteresser end drikkevandsinteresser.Grundvandet og drikkevandsinteresser er således en del af miljøet på sammemåde som hidtil, ligesom beskyttelsen af grundvandet ligeledes er uændret en delaf lovens formål.Miljøministeriet finder derfor ikke anledning til at ændre den foreslåedeformulering. Ministeriet er dog enig i Advokatrådets betragtninger i relation tillovforslagets bemærkninger, som derfor er tilrettet i overensstemmelse hermed.

3. Grundvandsforurening, der ikke kan henføres til en jordforurening,§ 1, nr. 3 (lovens § 2 og § 17)Advokatrådet kan ikke af udkastet udlede nogen særlig begrundelse for, atkortlægning i denne situation skal kunne udelades, sådan som det er beskrevet ibemærkningerne til § 1, nr. 16 (vedr. § 17). Da det efter Advokatrådets opfattelse ervæsentligt for retssikkerheden, at retsstillingen er kendt for ejeren af en forurenetejendom, anbefaler Advokatrådet, at den foreslåede undtagelse for forureningeromfattet af kap. 4b undlades, således at sådanne forureninger inddrages under denoffentlige indsats via kortlægning af (grundvands)forureningen – analogt til detilfælde, hvor påbud efter lovens kapitel 5 må opgives/ikke kan håndhæves.Danske Regioner finder, at rækkevidden af bestemmelsen i § 1, nr. 3, er uklar, ogden løser kun en lille del af en langt større generel udfordring i forhold til atregistrere og håndtere grundvandsforureninger, der ikke kan henføres til enpunktkilde. Danske Regioner foreslår i denne forbindelse, at alle grundvands-forureninger, hvor der ikke kan findes en punktkilde, men som ud fra dereskarakter må antages at stamme fra en sådan, omfattes af den offentlige indsats.DI undrer sig over, at ændringen vedrørende IE-direktivet ikke var med i IE-direktivlovpakken i december 2011, hvor der også optrådte ændringer tiljordforureningsloven.Realkreditforeningen bemærker, at der i de tilfælde, hvor en virksomhed,herunder en landbrugsvirksomhed med husdyrhold, som going concern erovertaget på tvangsauktion eller taget til brugelighed af en ufyldestgjortpanthaver – fx et realkreditinstitut, kan rettes krav om ophørsforanstaltningermod en driftsherre, der ikke har ansvar for udslippet/skaden. Realkredit-foreningen tilføjer, at det naturligvis er en bekymring, der alene vil vedrøreefterspillet af udslip, der indtræffer efter 7. januar 2013, da det fremgår at tidligereforekomster vil blive omfattet af den offentlige indsats.Miljøministeriets bemærkninger:Den foreslåede ændring af § 2, stk. 1, og § 17, stk. 2, har til alene formål at sikre,at grundvandsforureninger, som ikke kan henføres til en jordforurening,omfattes af den offentlige indsats, hvis forureningen er sket før den 7. januar2013.Det er derimod ikke formålet at sikre, at lovens øvrige bestemmelser, som tagersigte på en regulering af jordforureninger, skal finde anvendelse på dissegrundvandsforureninger, som ikke kan henføres til en jordforurening. Det erbaggrunden for, at grundvandsforureningerne ikke foreslås omfattet af bl.a.reglerne i kapitel 2 om kortlægning.Miljøministeriet finder derfor ikke anledning til at ændre lovforslaget somforeslået af Advokatrådet og Danske Regioner, men har i stedet tilrettetbemærkningerne, så baggrunden for og rækkevidden af de foreslåedebestemmelser tydeliggøres.Det bemærkes i den sammenhæng i øvrigt, at et areal, hvorpå der identificeres engrundvandsforurening, kan kortlægges på vidensniveau 2, hvis der samtidig eren jordforurening på arealet, som kan begrunde en sådan kortlægning.Herudover bemærkes det, at de pågældende arealer kan kortlægges på4

vidensniveau 1, hvis der ikke er viden om, hvorvidt den pågældendeforureningskilde har medført en jordforurening.Til DI’s forundring over, at ændringen vedrørende IE-direktivet ikke var med iIE-direktivlovpakken i december 2011, hvor der også optrådte ændringer tiljordforureningsloven, bemærkes, at IE-direktivlovpakken havde til formål atgennemføre IE-direktivet, mens de aktuelle bestemmelser som anført alene har tilformål at sikre, at grundvandsforureninger, som ikke kan henføres til enjordforurening, omfattes af den offentlige indsats (hvis forureningen er sket førden 7. januar 2013).Miljøministeriet er enig med Realkreditforeningen i, at grundvandsforureninger,som ikke kan henføres til en jordforurening, med forslaget vil omfattes af denoffentlige indsats, hvis forureningen er sket før den 7. januar 2013, og hvis der iøvrigt ikke er en ansvarlig driftsherre eller forurener.4. Ændringen af indsatsområderne, § 1, nr. 5, 7, 8 m.v. (lovens § 6 og §8)Advokatrådet bemærker, at der i bemærkningerne til § 1, nr. 8, refereres til, atvilkår kan stilles alene som følge af, at der på en ejendom konstateres et hot-spot.Advokatrådet peger i den forbindelse på, at det fremgår af lovens § 8 og MAD2010.2549 (Nimbuspark-sagen), at der ikke kan stilles vilkår i forbindelse med en§ 8 tilladelse, medmindre projektet væsentligt fordyrer en (snarlig) offentligindsats.Dansk Affaldsforening mener, at det er vigtigt, at der først og fremmest skabes etoverblik over, hvor stort et problem de gamle lossepladser udgør. Målet må være,at man får identificeret de kritiske stoffer og lossepladser, og at pengene brugesbedst der, hvor der er et presserende problem i forhold til sikring af miljøet ogmenneskers sundhed.Dansk Affaldsforening anmoder Miljøministeriet om at udarbejde et sæt danskemiljøkvalitetskrav for forurenende stoffer i tilknyttede ferske overflade-vandområder som vi ligeledes har for hhv. jord, luft og vand og at overveje, hvilkestoffer der bør inddrages ved en risikovurdering af en evt. overfladeforurening.Danske Regioner anfører, at den nye formulering: ”have skadelig virkning pågrundvand” er bredere end i dag, og at den, hvis den ikke afgrænses yderligere, vilmedføre en meget betydelig udvidelse af opgaven, idet begrebet indsatsområderikke længere begrænses til områder med særlige drikkevandsinteresser ogindvindingsoplande for almene vandforsyningsanlæg. Danske Regioner tilføjer, atændringen må antages at udløse betydeligt flere § 8-tilladelser.Danske Regioner finder det afgørende at fastholde intention om, at alleforureninger i videst muligt omfang håndteres i samme systematiske forløb afsåvel økonomiske grunde som af hensyn til en samlet prioritering og mulighedernefor at gennemføre den samlede opgave på en ressourceeffektiv måde.Danske Regioner gør opmærksom på, at det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 7, atMiljøministeren kan fastsætte tidsfrister for fastlæggelse af arealer efterJordforureningslovens § 6, stk. 1. I de øvrige lovbemærkninger og i de økonomiskeskøn er det forudsat, at der alene fastsættes nye tidsfrister for de i § 6, stk. 1, nr. 3og 4, nævnte områder.5

KL finder det positivt, at § 6 ændres således, at der generelt tages hensyn tilskadelig påvirkning af grundvand og overfladevand. KL påpeger – og uddyber meden række detaljerede bemærkninger – det synspunkt, at de foreslåede ændringertil § 6 udvider den offentlige indsats til at omfatte forureninger ogforureningskilder, der kan have skadelig virkning på "alt" grundvand, hvor den nuer begrænset til grundvand i områder med særlige drikkevandsinteresser ellerindvindingsoplande, samtidig med, at det ikke fremgår klart af bemærkningerne tillovforslaget, at det forholder sig sådan.KL mener, at en overordnet prioritering mellem hovedemnerne i § 6, stk. 1, medfordel kunne fremgå af loven, så alle aspekter tilgodeses.KL hilser velkomment, at der i § 8, stk. 4, nr. 2, efter grundvandet indsættes:"overfladevandet eller for internationale naturbeskyttelsesområder". Dette er efterKLs mening en præcisering som giver kommunen mulighed for bedre at stillevilkår i forhold hertil, hvilket er en ændring, som er relevant, og som er i tråd meden helhedstankegang.Landbrug & Fødevarer anmoder om, at der i lovforslaget fastlægges overordnederetningslinjer for indholdet af den påtænkte bekendtgørelse. Landbrug &Fødevarer finder generelt, at brugen af bestemmelser, hvor miljøministeren giveshjemmel til at udmønte centrale kriterier for lovens gennemførelse, uden nærmereretningslinjer fastlagt i loven, er dybt problematiske.Miljøministeriets bemærkninger:Miljøministeriet har – i overensstemmelse med Advokatrådets overordnedebetragtninger – tilrettet lovforslagets bemærkninger, således at det fremgår, atder som hidtil kan stilles vilkår efter § 8, stk. 4, nr. 2, for at sikre, at risikoen forgrundvandet eller nu også overfladevandet eller det internationalenaturbeskyttelsesområde ikke øges. Det bemærkes i den forbindelse, at derfortsat kan stilles vilkår om, at anvendelsen eller arbejdet skal foregå på ennærmere bestemt måde, således at en senere offentlig indsats ikke umuliggøreseller fordyres væsentligt, jf. § 8, stk. 4, nr. 3.Miljøministeriet er enig i Dansk Affaldsforenings synspunkt om, at det er vigtigt,at der først og fremmest skabes et overblik over, hvor stort et problem de gamlelossepladser udgør. I jordforureningsloven anvendes betegnelsen ”forurenedearealer”, og den dækker blandt andet de gamle lossepladser. Hovedparten af deforurenede arealer er allerede kortlagt i det arbejde, regionerne og tidligereamterne har udført i medfør af lov om forurenet jord, men den skete kortlægninger overvejende sket med fokus på, om forureningen kan medføre skadeligvirkning på grundvandsressourcerne. Det nye i lovforslaget er, at der nu ogsåskal fokuseres på risiko for overfladevand i den systematiske kortlægning, og enaf tankerne med lovforslaget er netop, at der i de første år skal tilvejebringes etoverblik over, hvor stort problemet er.Til Dansk Affaldsforenings anmodning om, at Miljøministeriet udarbejder et sætdanske miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer i overfladevandområder,bemærkes, at der allerede foreligger sådanne miljøkvalitetskrav i bekendtgørelsenr. 1022 af den 31. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og kravtil udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Miljøministeriethar tydeliggjort dette i lovbemærkningerne.6

Miljøministeriet er enig i de uklarheder, Danske Regioner, KL og Landbrug &Fødevarer påpeger i udkastet til lovbemærkningerne, som nu er tilrettet således,at det bl.a. fremgår tydeligt, at det med lovforslaget ikke er hensigten at udvidegrundvandsindsatsen ud over den indsats, der har til formål at løse problemernefor den almene vandforsyning og overfladevand og natur.Til Danske Regioners ønske om at fastholde intention om, at alle forureninger ividest muligt omfang håndteres i samme systematiske forløb, og til KLs forslagom at lade en overordnet prioritering mellem hovedemnerne i § 6, stk. 1, fremgåaf loven bemærkes, at hensynet til grundvand og hensynet til overfladevand vilvære ligestillede hensyn i jordforureningsloven. Lovforslagets formål om, atregionernes offentlige indsats fremover skal stemme overens med vandplanerne,forventes at medvirke til at sikre, at der sker en fornuftig samlet prioritering afindsatsen over for det grundvand, der skal kunne anvendes tildrikkevandsforsyning og det grundvand, der strømmer tiloverfladevandsområder. Inden for de rammer, vandplanerne vil afstikkefremover, kan regionerne fortsat selv prioritere.Til Danske Regioners spørgsmål om, hvorvidt der fastsættes tidsfrister forregionernes fastlæggelse af alle de i § 6, stk. 1, nævnte områder, eller om deralene fastsættes tidsfrister for de i nr. 2 og 3 nævnte områder, bemærkes, at dermed lovforslaget foreslås indført en hjemmel til, at miljøministeren kan fastsættetidsfrister for alle de i stk. 1 nævnte områder, men at det aktuelt kun er hensigtenat fastsætte tidsfrister for de i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte områder.5. Registrering af jorddata, § 1, nr. 9-15 m.v. (Lovens § 12 a, 14 og 15m.fl.)DANVA finder, at forslaget om at samle den eksisterende viden om jordforureningi et samlet offentligt, digitalt register frem for matrikelregisteret er et stort skridtfrem mod et bedre overblik på området. Dette vil dels kunne bruges til at målretteoprydningsindsatsen, dels være med til at give et bedre beslutningsgrundlag iforhold til nuværende og fremtidige indvindinger af vand til drikkevandsformål.Danske Regioner finder det hensigtsmæssigt at ændre kravene om indberetning,således at alle oplysninger indberettes til samme digitale offentlige register. Det erdels en mindre administrativ forenkling, dels en forenkling for borgene, der fårmulighed for at finde alle tilgængelige oplysninger om jordforurening i samme it-system.Datatilsynet bemærker, at persondatalovens bestemmelser ikke ses at være tilhinder for den påtænkte flytning af allerede offentliggjorte oplysninger fra étonline register til et andet.KL bemærker, at det synes at være en god løsning at flytte offentliggørelsen afoplysninger om forureningskortlagte arealer fra matrikelregisteret til DKjord, dadet giver mulighed for flere oplysninger samt øget adgang til oplysningerne forborgere, ejendomsmæglere, myndigheder mv. KL finder det dog vigtigt endnu engang at pointere, at ændringen af § 14 bør forudsætte, at kommunerne får fuldlæse- og skriveadgang til DKjord. Det bør derfor forudsættes, at trin 4 i DKjordprojektet implementeres fuldt ud, således at kommunerne får den fulde adgang tilsystemet. Med lovens ikrafttræden bør beslutningen om kommunernes adgang tilDKjord således revurderes i forhold til Miljøportalen.7

KL finder det fornuftigt, at det fremover kun er oplysningen om arealernes statussom kortlagt, der skal udgå af registeret, når et areal udgår af kortlægningen, ogikke som hidtil hele arealet. Det betyder, at har et areal én gang været kortlagt, vildet fremgå af registeret, men naturligvis med den status at arealet er udgået afkortlægningen. KL er således positiv over for, at ændringen sikrer viden omarealernes historik og samtidig skaber overensstemmelse til de oplysninger, somman vil få, hvis man henvender sig til myndighederne.KL bemærker, at det er bedre for kommunerne, at data fremover skal ind i etdigitalt offentligt register frem for matrikelregisteret. Når data gemmes på sammemåde, bliver samkørsler mellem kommunale og regionale data meget lettere.Realkreditforeningen anser de påtænkte ændringer, der tilsammen angårsamlingen af registreringer i henhold til loven, og herunder nuanceringen afkortlagte arealer gennem ophævelsen af gældende § 12 a, stk. 5, i ét digitalt,offentligt register under Miljøportalen for hensigtsmæssige. Det er dermed muligtat tilgå alle relevante oplysninger på området, og herunder miljødata, gennem énindgang, og det vil øge brugersikkerheden og gennemsigtigheden i forhold tilinformationsdeling mellem brugerne, og herunder også Realkreditforeningensmedlemmer. Realkreditforeningen er tilfreds med, at det fremover kan ses i detdigitale register, hvilke arealer der har været registreret, uanset at disse imellemtiden er afmeldt kortlægningen. Det vidner om, at der nu er indtruffet enmodenhed i ordningen, som befordrer løsninger frem for bekymring. Viden omhistorik kan netop være relevant, uanset at kortlægningen er uaktuel, ikkemindst til i forhold over for omverdenen at påvise, at der aktivt er tagetstilling til en forekomst eller mistanke.Miljøministeriets bemærkninger:Miljøministeriet har noteret sig, at der er stor tilslutning og mange positivebemærkninger til forslaget om at ændre § 14 og dermed samle alle jorddata i etsamlet, offentligt, digitalt register.Til KLs ønske om fuld læse- og skriveadgang til DKjord, bemærkes, atkommunerne allerede i dag har mulighed for at hente data fra DKjord.Miljøministeriet arbejder for, at der findes en løsning for kommunernesskriveadgang til DKjord i samarbejde med de andre parter bag Miljøportalen.Kommunerne er repræsenteret i dette arbejde. Miljøministeriet mener ikke, atkommunernes fulde adgang til DKjord skal være en forudsætning for, at § 14ændres. Dette må også ses på baggrund af, at Danmarks Miljøportal arbejdermed en trinvis strategi for udviklingen af DKjord. Trin 1 og 2 er alleredegennemført og har omhandlet oprettelse af databasen, DKjord, samt at giveadgang til data til Miljøstyrelsen og andre. Trin 3 er den nu foreslåede løsningfor ændring af § 14, mens trin 4 omhandler kommunernes fulde adgang tilDKjord.6. Nedlæggelse af Depotrådet, § 1, nr. 24 m.v. (Lovens § 24 m.fl.)DANVA bemærker, at de årlige afrapporteringer fra Depotrådet har givet etgrundigt overblik over indsatsen på området, og at møderne i rådet har medvirkettil at fremme fornuftige løsninger på området. Et netværk vil givet kunne tilføjenye aspekter til arbejdet, men DANVA frygter, at den mere uformelle opbygningkan fjerne noget af den gennemslagskraft, som Depotrådet har haft i forhold tilreel politisk indflydelse på området. Det er således problematisk, at denrådgivende funktion, som Depotrådet har i dag, bortfalder og afløses at et uformelt8

netværk. DANVA kan derfor ikke støtte en nedlæggelse af Depotrådet. Såfremtman alligevel fastholder forslaget om en nedlæggelse, så foreslår DANVA, atDepotrådet i det mindste opretholdes i en periode, mens der indhøstes erfaringermed netværksmodellen.DN kan se det logiske i nedlæggelsen af Depotrådet qua de andre ændringer, ogDN ønsker at deltage i det foreslåede netværk.KL har ingen umiddelbare kommentarer til betydningen af at nedlæggeDepotrådet, men vurderer, at det nye forslag om nedsættelse af etjordforureningsnetværk og om regionsrådenes direkte indberetning tilMiljøministeren er et godt alternativ.Miljøministeriets bemærkninger:Til DANVAs betænkeligheder ved at nedlægge Depotrådet bemærkes, at det ikkeer hensigten, at de årlige afrapporteringer på jordforureningsområdet fjerneshelt, men at de udarbejdes og offentliggøres på en anden måde end tidligere.Baggrunden herfor er, at det nye fællesoffentlige jordforureningsdatasystemDKjord giver nye muligheder for at behandle og offentliggørejordforureningsdata. Således er det planen, at oversigter over indsatsen påjordforureningsområdet kan offentliggøres via internettet i stedet for i enredegørelse, og at overblikket over området derved bibeholdes. Redegørelsen harværet en stor administrativ opgave for Depotrådet, og det vurderes, at hvisdenne kan løses mere hensigtsmæssigt ved brug af nye digitale løsninger, vil dentilbageværende opgave i Depotrådet være begrænset og kan løses merehensigtsmæssigt via et netværk.Miljøministeriet vurderer, at DANVAs forslag om at opretholde Depotrådet i enperiode, samtidig med at erfaringer med netværksmodellen indhentes, vil kunneopleves som dobbeltarbejde for organisationerne, der skal deltage i beggegrupper. I forhold til at videreføre gennemslagskraften i Depotrådet foreslårMiljøministeriet i stedet for, at der udarbejdes et kommissorium for netværket,hvori det kan udtrykkes, at netværket har mulighed for at foreslå løsninger påjordforureningsområdet i fællesskab. Ligeledes kan kommissorium, referater,beslutninger og anbefalinger fra netværket offentliggøres på Miljøstyrelsenshjemmeside.Depotrådets rådgivningsfunktionen er i praksis sjældent blevet anvendt.Miljøministeriet vurderer på baggrund af den dialog, der har været påDepotrådsmøderne, at organisationerne har et behov for at repræsentere egneholdninger, og Miljøministeriet vurderer, at et netværk vil give god mulighed forat foreslå fælles løsninger, samtidig med at organisationernes egne synspunkterfastholdes.7. Forøgelse af forsikringsloftet for villaolietanke, § 1, nr. 25 og 26(Lovens § 49, stk. 5)KL finder ændringen af grænsen for forsikringsdækning på villaolietanke fra 2mio. kr. til 4 mio. kr. positiv, selv om det må forventes, at der stadig vil væreenkelte sager, som overskrider 4 mio. kr.KL bemærker endvidere, at det er vigtigt for kommunerne, at der via § 49, stk. 5,sker en ændring af forsikringsdækninger i villaolietanksager fra 2 millioner kroner9

til 4 millioner kroner, og at beløbet fremover indeksreguleres, således at beløbetfølger omkostningsudviklingen.KL gør opmærksom på, at der måske bør skrives ”inkl. moms” i § 49, stk. 5, da detjo i virkeligheden er 3,2 mio. kr. eks. moms.Miljøministeriets bemærkninger:Miljøministeriet er enig med KL i, at beløbet skal være inklusive moms, og harderfor tilrettet forslaget i overensstemmelse hermed.8. Kildeopsporing i forbindelse med tilsyn og håndhævelse, § 1, nr. 32(Lovens § 66, stk. 2)Danske Regioner anfører, at forurening af overfladevand normalt hører underkommunernes kompetenceområde, og at det synes vidtgående, at regionerne skalopspore forureningskilder til overfladevandsforureninger. Danske Regionerforeslår bestemmelsen ændret, således at det kun er kilder til forureninger, derhidrører eller med stor sikkerhed må antages at hidrøre fra jordforurening, der eromfattet af regionsrådets pligt til opsporing.Miljøministeriets bemærkninger:Miljøministeriet er enig med Danske Regioner og har slettet overfladevand i § 66,stk. 2.9. Vurdering af lovforslagets konsekvenser for regionernes økonomi,lovbemærkningerne kapitel 3Dansk Affaldsforening vurderer, at Miljøministeriets skøn på 60-70 lokaliteter,hvor der vil komme renere overfladevand, er meget lavt sat, idet DTU tidligere harvurderet, at der kan sive forurening ud i vandmiljøet fra mere end 500 gamlelossepladser, og at der på mindst 50 af dem ryger så mange skadelige stoffer ud, atdet er nødvendigt med en eller anden form for akut indgreb. De samledeomkostninger på 50 millioner til undersøgelse og 50 millioner kroner tilafværgeforanstaltninger vurderes derfor som meget lavt sat, set i lyset af at dertidligere er kortlagt og registreret mere end 3000 gamle affaldsdepoter i Dan-mark, og set i lyset af at Miljøministeriet endnu ikke har tilvejebragt et overblikover, hvor mange lossepladser og hvilke stoffer der reelt udgør et faktisk problem.Danske Regioner bemærker, at de har indgået en aftale med Miljøministeriet om,at opgaven håndteres af regionerne inden for en ramme på 50 mio. kr. tilkortlægning og risikovurdering af disse forureninger. Det er hensigtsmæssigt, atopgaven løses af regionerne, der har den fornødne ekspertise, og som kanintegrere arbejdet med det arbejde, der foregår i dag. Det fremgår af aftalen, atregionerne finansierer opgaven gennem omprioriteringer af det igangværendearbejde. Danske Regioner gør opmærksom på, at det ikke umiddelbart er muligt pånuværende tidspunkt at fastslå, om den afsatte ramme på 50 mio. kr. ertilstrækkelig. Det vil afhænge af resultatet af Miljøministeriets igangværendeundersøgelser af, hvordan opgaven kan afgrænses. Det kan derfor først vurderes,når den udfyldende bekendtgørelse og vejledning foreligger. Danske Regioner for-udsætter derfor, at det kommende arbejde vil munde ud i, at opgavens omfangafgrænses således, at den kan gennemføres inden for rammen.Danske Regioner tilføjer, at usikkerheden om økonomien i endnu højere gradgælder udgifterne til løsning af akutsager. Det økonomiske omfang af denne10

opgave vil først blive klart, efterhånden som arbejdet skrider frem. DanskeRegioner har noteret sig, at det fremgår af lovbemærkningernes afsnit 2.2.2, athensigten er, at akutoprydninger begrænses til det absolut nødvendige ikortlægningsperioden. Hensigten er, at alle forureninger i videst muligt omfanghåndteres i samme systematiske forløb som de øvrige opgaver påjordforureningsområdet. Danske Regioner finder det afgørende at fastholde denneintention af såvel økonomiske grunde som af hensyn til en samlet prioritering ogmulighederne for at gennemføre den samlede opgave på en ressourceeffektivmåde.Danske Regioner anfører, at det skal fremgå af lovbemærkningerne, at opgavenmed kildeopsporing og akutte sager er afgrænset meget snævert og præcist, ogindsatsen i forbindelse med, at alt grundvand omfattes, skal præciseres, så detfremgår, at det kun er undtagelsesvist, at der skal foretages en indsats uden forområder med drikkevandsinteresser, eksempelvis ved en vandforsyningsboring i etsådant område. Det skal tillige tydeliggøres, hvad konsekvenserne i forhold tilmængden af § 8-sager vil være. Hvis disse forhold ikke tydeliggøres, vil det kunneundergrave de økonomiske skøn.Danske Regioner bemærker til lovforslagets afsnit 2.1, at grundlaget for skønnetover antallet af almindelige forureninger, der potentielt kan påvirke overfla-devand, ikke kendes. Danske Regioner kan derfor ikke på det nuværende grundlagskønne, hvor mange jordforureninger der potentielt vil kunne påvirkeoverfladevand. Der forventes først at kunne gennemføres et sikkert skøn, når denudfyldende bekendtgørelse og vejledning foreligger.Til afsnit 3.2 om regionernes udgifter bemærker Danske Regioner, at de ikke harmulighed for at forholde sig til dette skøn, før den bekendtgørelse og vejledning,der bebudes i bemærkningernes afsnit 2.2.2., foreligger. Danske Regioner harderfor lagt Miljøministeriets skøn til grund for aftalen om at finansiere den nyeindsats inden for den nuværende ramme gennem omprioritering.Danske Regioner gør opmærksom på, at det er uklart, hvad der menes medafsnittet om ”beskyttelseszone” i afsnit 3.2.Med hensyn til, at der ikke er fundet finansiering til opgaven fra 2020 og frem, ogat finansieringen heraf skal forhandles med Danske Regioner i 2019, gør DanskeRegioner opmærksom på, det er væsentligt at opretholde en rimelig balancemellem den nye indsats og indsatsen over for grundvandet, således atgrundvandsindsatsen ikke udskydes unødigt.DANVA gør opmærksom på, at med de midler, der i dag er sat til området, vil dettage en meget lang årrække, inden truslerne mod grundvandet fra depoter erfjernet – og denne meget lange årrække skulle meget nødig blive endnu længere.Hvis man ikke vil tilføre flere midler til området, så foreslås det dog, at hensynet tiloverfladevand indgår som en yderligere parameter til prioriteringen afoprydningsindsatsen i forhold til drikkevandsinteresser.KL finder det vigtigt, at oprydnings- og kortlægningsindsatsen i områder medsærlige drikkevandsinteresser ikke forringes, med baggrund i at sikremålopfyldelse for vand- og naturplanerne. KL finder, at det derfor bør sikres, atdet økonomisk er muligt at tilgodese alle aspekter af loven, herunder mulighed forfortsat at prioritere oprydning og kortlægning af forurenede grunde inden forområder med særlige drikkevandsinteresser.11

KL gør opmærksom på, at ændringerne vil betyde, at kommunerne skal meddeleflere tilladelser efter § 8 end i dag. Der vil derfor være behov for en nærmereafklaring af de økonomiske konsekvenser af lovændringen.KL påpeger, at når opgaven skal løses inden for de eksisterende økonomiskerammer, betyder det, at pengene til disse nye opgaver går fra regionernes indsatsover for grundvandsbeskyttelse. Det er meget uhensigtsmæssigt, da de afsattemidler hertil i forvejen er alt for begrænsede. Tidshorisonten for afværge afforureninger i eksempelvis Region Hovedstaden er 50 - 60 år. Denne horisont måforventes rykket til måske 80 - 100 år. KL finder det meget utilfredsstillende forborgere og kommuner, der forsynes fra vandindvindinger i bynære områder medgamle forureninger. Disse forureninger kan kun afværges via den offentlige indsats(pga. manglende påbudsmuligheder), og med et bredere fokus for den offentligeindsats vil der formentlig gå længere tid, før regionen kan prioritere disse sager.Konsekvenserne kan være, at bynære kildepladser må lukkes, og at udgifterne tilafværge af forureningerne i grundvandet bliver mange gange større, daforureningerne vil sprede sig til større områder. Der er samtidig øget risiko for, atforureningerne breder sig til andre kildepladser. KL fraråder derfor, at midlerne tilden offentlige indsats mod grundvandstruende jordforurening reduceres. KLanbefaler, at der i lovforslaget indarbejdes bestemmelser, så den offentlige indsatsmod grundvandstruende forureninger ikke nedprioriteres.Landbrug & Fødevarer finder det yderst vanskeligt at vurdere konsekvenserne aflovændringen, når den nærmere udmøntning af reglerne om regionernesfastlæggelse af indsatsområder, herunder tidsfrist for arbejdet, udskydes til enbekendtgørelse. Landbrug & Fødevarer bemærker, at indsatsområderne i § 6, stk.1, efter lovforslaget nu omfatter hele grundvandsressourcen, overfladevand oginternationale naturbeskyttelsesområder foruden arealer med bolig,børneinstitution eller offentlig legeplads, hvor det kan have skadelig virkning påmennesker. Landbrug & Fødevarer anfører, at dette i praksis må betyde, at det eret væsentligt større areal, der skal kortlægges og risikoscreenes efter endnu ikkefastlagte kriterier med henblik på en eventuel videre offentlig indsats, og at dettemå betyde, at langt flere landbrugsbedrifter og virksomheder vil blive berørt afkravet om ansøgning om tilladelse før bygge- og anlægsarbejder på arealet, jf.lovens § 8, stk. 2. Det vil udgøre et fordyrende og forsinkende led, og omfanget ogkonsekvenserne heraf er efter Landbrug og Fødevarers opfattelse ikkefyldestgørende behandlet i høringsmaterialet. Landbrug & Fødevarer anmoderderfor om en nærmere vurdering af, i hvilket omfang bygge- og anlægsarbejder vilblive undergivet krav om tilladelse i medfør af § 8, stk. 2, set i forhold til i dag.Miljøministeriets bemærkninger:Miljøministeriet er enig med Dansk Affaldsforening i, at lovforslagets skøn påpå 60-70 lokaliteter, hvor der vil komme renere overfladevand, er usikkert, ogsåset på baggrund af, at der endnu ikke er tilvejebragt et overblik over deforurenede arealer, der kan have skadelig virkning på overfladevand.Miljøministeriet er imidlertid ikke enig i – med forbehold for usikkerhederne – atskønnet er meget lavt sat. Det er korrekt, at DTU tidligere i en artikel iIngeniøren har vurderet, at der kan sive forurening ud i vandmiljøet fra mereend 500 gamle lossepladser. DTUs vurdering var baseret på statistisk materialeom gamle lossepladsers og andre jordforureningers placering i forhold tilvandløb, søer og kyster. Det forhold, at der udsiver forurenede stoffer fra bl.a.lossepladser, kan imidlertid ikke direkte kobles med, at der er en miljømæssigrisiko. Som det fremgår af lovforslaget, arbejder Miljøstyrelsen på at udvikle en12

metode til systematisk at udvælge alle typer af jordforureninger, der reelt udgøren trussel for vandmiljøet. På den måde vil der kunne opnås en målrettet indsatsover for forureningerne. Miljøministeriet er enig med Dansk Affaldsforening i, atnogle afværgeforanstaltninger kan være meget dyre, og skal i den forbindelsebemærke, at de af Dansk Affaldsforening nævnte 50 millioner kroner tilafværgeforanstaltninger alene er et skøn for de foranstaltninger, der skaludføres i 2014-20, fordi der er behov for umiddelbare foranstaltninger (desåkaldte akut-sager). Lovforslagets samlede skøn over udgifter til videregåendeundersøgelser og afværgeforanstaltninger – som er meget usikkert – er på 700mio. kr., og det ventes erstattet af et bedre skøn, når det fornødne overblik ertilvejebragt, hvilket forventeligt vil ske i 2018.Miljøministeriet er enig med Danske Regioner i, at regionerne har den fornødneekspertise og kan integrere arbejdet med det øvrige arbejde, som skal udføres ihenhold til jordforureningsloven. Miljøministeriet er ligeledes enig i, at opgavensomfang i 2014-2020 så vidt muligt skal afgrænses således, at den kangennemføres inden for den ramme, der er angivet i lovforslaget. Dette sikres bl.a.gennem det udvalg, der som aftalt nedsættes med repræsentanter for DanskeRegioner, Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen, som vil følge udviklingen og sikre, atden økonomiske ramme for perioden 2014-2020 overholdes, og som regionernekan konsultere, inden de påbegynder foranstaltninger på forurenede arealer.Miljøministeriet planlægger endvidere at tilrettelægge det kommende arbejdemed en bekendtgørelse og en vejledning således, at kortlægningsopgaven kanholde sig inden for den aftalte ramme, og Danske Regioner inviteres til fortsat atdeltage i og følge dette arbejde.Miljøministeriet er enig med Danske Regioner , KL og Landbrug & Fødevarer i deuklarheder, som er påpeget i lovbemærkningerne om, hvor meget grundvand,der omfattes af den offentlige indsats, herunder hvad der menes med afsnittet om”beskyttelseszone”. Dette er nu tilrettet, således at det bl.a. fremgår tydeligt, atlovforslaget ikke indeholder en udvidelse af grundvandsindsatsen ud over dengrundvandsindsats, der har til formål at løse problemerne for den almenevandforsyning og overfladevandet. Miljøstyrelsen har i øvrigt præciseretlovbemærkningerne omkring opgaven med kildeopsporing.Til DANVA’s, Danske Regioners og KLs bemærkninger om balancen mellem dennye indsats over for overfladevand og natur i forhold til indsatsen over forgrundvandet bemærkes, at det er korrekt, at opgaven med at tilvejebringeoverblik over de jordforureninger, der kan have skadelig virkning påoverfladevand og natur, og sætte ind over for jordforureninger, som kræverumiddelbare foranstaltninger, skal finansieres gennem omprioriteringer indenfor den eksisterende ramme. Det drejer sig dog samlet om under 5 % afregionernes samlede budget i perioden 2014-2020.For så vidt angår DANVA’s forslag om, at hensynet til overfladevand indgår somen yderligere parameter til prioriteringen af oprydningsindsatsen i forhold tildrikkevandsinteresser, henvises til betragtningerne i Miljøministerietsbemærkninger under afsnit 4.10. Øvrige kommentarerDansk Affaldsforening vurderer, at der kan ske en udsivning til overfladevandet fra§ 19-projekter samt evt. genanvendelse af bygge- og anlægsaffald samtrestprodukter afhængigt af projekternes beliggenhed i forhold til recipienten.13

Dansk Affaldsforening finder det ikke klart, om denne type projekter også vurderessom et indsatsområde i lovforslaget.DN finder, at det er en grundlæggende brist i kortlægningsstrategien, at hvorforureningen er grundvandsbåren og transporteres ind på nabogrundene, bliverdisse ikke kortlagt og kommer dermed ikke til at fremgå af de offentlige registre ogoversigter over forurenede grunde. Dette betyder efter DN’s opfattelse, at detbliver vanskeligt at få overblik over, om recipienter kan blive påvirket af enforurening fra en matrikel måske flere hundrede meter opstrøms.Danske Regioner foreslår, at kravet om § 8-tilladelse ændres, så den gælder alleanlægsarbejder, og listen over mulige vilkår (stk. 4) bør inddrage hensynet tilforværring af situationen på naboejendomme.Danske Regioner foreslår, at bestemmelsen om boligerklæringer i § 21, stk. 3,ophæves, da information om en forurenings betydning for ejendommensanvendelse som bolig allerede findes i form af en nuancering i medfør af § 12 a, oglovforslaget indeholder en ny pligt til, at nuanceringen skal fremgå af det digitaleoffentlige register. Det er således danske Regioners opfattelse, at boligerklæringenindeholder således ikke information, der ikke allerede findes.Danske Regioner foreslår til § 63, stk. 1, at ordene ”i forbindelse med un-dersøgelser og afværgeforanstaltning efter kapitel 3 og 4” ændres til: ”i for-bindelse med regionsrådets undersøgelser og afværgeforanstaltninger efter dennelov”. Begrundelsen er, at der gennemføres en række undersøgelser af fuldstændigsamme karakter som dem, der er nævnt i § 63 med henvisning til kapitel 3 og 4,men som har sit ophæng i andre bestemmelser i loven. Som bestemmelsen eraffattet, skal f.eks. boringer ved indledende undersøgelser, som skal skabegrundlaget for en kortlægning, behandles af andre myndigheder, selvom de fysisker identiske med de undersøgelser, der er omfattet af § 63, og tilmed ofte er afmindre omfang.Danske Regioner foreslår, at der indsættes et nyt stk. i § 67, om attilsynsmyndigheden kan forbyde fortsat drift og evt. forlangevirksomheden/aktiviteten fjernet, og at tilsynsmyndigheden kan påbyde denansvarlige at genoprette den hidtidige tilstand.KL bemærker i relation til den foreslåede ændring af § 14, at yderligeredifferentiering af registrets oplysninger vil være relevant, således at registreretudover "udgået af kortlægningen" også får en status der hedder henholdsvis"udgået af kortlægningen - lettere forurenet" og "udgået inden kortlægning". Densidste vil typisk dække situationer, hvor forureningen er fjernet indenkortlægningen, f.eks. påbudssager og forureninger, som konstateres under bygge-og anlægsarbejde.KL mener, der bør overvejes, om er det værd at overveje, om overfladevand, derpåvirkes ved større vej- og anlægsprojekter, skal beskyttes vha. § 8 tilladelser.Miljøministeriets bemærkninger:Miljøministeriet forstår Dansk Affaldsforenings spørgsmål til, om godkendteanlæg til genanvendelse af forurenet jord eller bygge- og anlægsaffald (bl.a. § 19-projekter) vurderes som indsatsområder, som et spørgsmål vedrørende lovenstolkning, som ikke er direkte aktualiseret af lovforslaget. Miljøministeriet skaldog bemærke, at sådanne projekter almindeligvis ikke vil blive omfattet af den14