Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 174:

Forslag til lov om ændring af lov om forurenet jord. (Offentlig indsats over for jordforurening, der kan have skadelig virkning på vand eller natur, og nedlæggelse af Depotrådet m.v.).

Af miljøministeren (Ida Auken).

(Fremsættelse 28.02.2013).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er Venstres ordfører, fru Anni Matthiesen.

Tak for det. På vegne af Venstres ordfører, hr. Henrik Høegh – der stadig ikke er til stede her i salen – skal jeg læse følgende ordførertale op.

Med L 174 fremsætter ministeren et lovforslag, som skal sikre, at regionsrådet systematiserer afdækningen af forurenede arealer og forureningskilder, som kan have en skadelig virkning.

Dertil indeholder lovforslaget regler om, at den oversigt, som regionerne udarbejder, skal stemme overens med vandplanerne og naturplanerne. Desuden foreslås det i lovforslaget, at Depotrådet nedlægges, og at forsikringsdækningen for forureningsskader fra villaolietanke hæves.

Lovforslaget lyder overvejende positivt, og Venstre går da også ind for, at der bliver lavet et system, som skaber overblik og løbende inddrager arealer, hvor der er forurening eller forureningskilder. At denne oversigt og regionernes arbejde med selv samme skal være i tråd med og overholde vandplanerne og naturplanerne, er ganske fornuftigt. Derfor giver det også fin mening at skabe et digitalt offentligt register i stedet for matrikelregisteret.

Men der er nogle punkter, som efter min mening kræver yderligere afklaring. Debatten i medierne om udsivning fra gamle lossepladser har vakt min opmærksomhed, og jeg vil derfor sørge for, at der under udvalgsarbejdet bliver stillet nogle spørgsmål til, hvordan man vil håndtere udslip fra disse lossepladser.

Jeg har endnu et punkt, som jeg også gerne vil have nærmere information omkring, nemlig inddragelse af naturplanerne. Her savner jeg en klarhed over, hvilke konsekvenser det vil få, at man nu også i højere grad vil inddrage naturplanerne i jordforureningsarbejdet.

Venstre er som sagt overvejende positivt indstillet, men hermed også være sagt, at det er med forbehold for de to punkter, jeg lige har nævnt, altså udsivning og konsekvenserne ved inddragelse af naturplanerne.

Jeg håber, det bliver nærmere belyst under udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, så vi går videre i ordførertalerrækken. Den næste ordfører er hr. Torben Hansen fra Socialdemokraterne, værsgo.

Tak, hr. formand. Socialdemokraterne er meget tilfredse med det her lovforslag. Jordforurening kan jo i modsætning til anden form for forurening somme tider være svær at se, nogle vil sige, at den kommer snigende, men alt andet lige går den jo ofte ud over både drikkevand, natur og miljø.

Lovforslaget er vigtigt, fordi det nu sikres, at arealer, hvor der er forurening, for nuværende skal inddrages i den offentlige undersøgelses- og afværgelsesindsats, og det er selvfølgelig også i fuld overensstemmelse med vand- og naturplanerne og kommende vand- og naturplaner. Det betyder også, at natur og miljø og internationale naturbeskyttelsesområder medtages på lige fod. Overfladevand bliver dermed også en prioritet i det her og også i andet end de store spektakulære sager, som vi har set nogle af de forløbne årtier.

Når vand- og naturplanerne er bærende elementer i dansk miljøpolitik, er det selvfølgelig også naturligt, at den indsats, der gennemføres på jordforureningsområdet, lever op til det, og at tingene stemmer overens, et synspunkt, som høringsparterne jo også er enige i.

Det er også sund fornuft, at oplysning om forureningskortlagte arealer for eftertiden skal skrives ind i et digitalt, offentligt register. Vi er også tilfredse med, at gældende praksis vedrørende forsikringsdækning for forureningsskader ved almindelige villaolietanke nu skrives ind i loven, og at summen fordobles til lidt over 4 mio. kr.

Med de kommentarer vil jeg sige, at Socialdemokratiet selvfølgelig støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i talerrækken er hr. Jørn Dohrmann for Dansk Folkeparti. Værsgo

Tak. Jamen vi er også positive over for lovforslaget her. Det, vi synes er godt, er, at man samler det, at man ligesom får en digitalisering, og at man systematisk fastlægger de forurenede områder og holder dem op imod et grundvandskort og alle de her ting. Det synes vi er godt. Det er også godt, at man ikke skal have fat i matrikelkortet, men at man ligesom har ét register.

Der, hvor vi i hvert fald også synes at man kan sige det går den rigtige vej med lovforslaget, er med hensyn til noget, som den tidligere regering egentlig lagde utrolig stor vægt på, nemlig det, at når en villaolietank er sprunget læk eller nogen har været uheldig med den på anden måde, så er det gået fra 2 mio. kr. op til 4,1 mio. kr. i erstatning. Og det har jo i hvert fald betydet for mange kommuner, at de ikke længere skal stå med en stor regning, som de gjorde før i tiden.

Men det er ikke noget, der bare er vokset i den her regerings tid, for det var jo den tidligere regering, der sørgede for at presse oliebranchen, så de ligesom kommer til at betale på det område her. Men det er jo vigtigt for borgerne, at de kommer hurtigt igennem systemet, at de ikke har en ulykkelig sag, der bare kører i 10 år eller længere. Det har vi desværre set eksempler på, så derfor er det rigtig godt, at prisen her er sat op, sådan at man ikke bare er overladt til sig selv.

Vi ved jo, at der er nogle kæmpe områder, som skal renses op, og at der kun er en meget lille sum penge afsat til det. Det er ikke et område, den her regering har prioriteret særlig højt og har villet ofre flere penge på. Vi ved jo, at bl.a. Kærgård Plantage og Høfde 42 er nogle af dem, der virkelig suger nogle penge ud af systemet, når de skal renses op. Og derfor havde jeg da gerne ønsket mig, at den nye, røde regering ville prioritere det her område og bevilge flere penge til det. Men det er ikke sket, og det er vi meget, meget skuffet over i Dansk Folkeparti, da vi jo går meget op i at få renset op de steder, hvor der er forurening. Men jeg kan så forstå, at det ikke er noget, den nuværende regering går op i.

Men så skal vi også rose, når der er noget at rose, og det er der jo, fordi man ligesom kan samle oplysningerne ét sted under DKjord. Men vi gør det alligevel med den kommentar, at vi gerne ser og håber på, at regeringen så fremadrettet vil afsætte flere penge til det her område i den nye finanslov, fordi vi ved, at der er mange steder, hvor der ligger nogle gamle lossepladser, som egentlig skulle renses op. Så det er positivt, at man har taget det her lille skridt, sådan at vi får det register. Men ellers må vi sige, at vi savner lidt handling på det her område. Flere penge skulle gerne afsættes, men vi ved jo også godt, at det er en krisetid, og at pengene ikke hænger på træerne. Så vi ser frem til den videre udvalgsbehandling.

Tak. Der er et enkelt medlem, der har bedt om adgang til en kort bemærkning. Det er hr. Torben Hansen fra Socialdemokraterne, værsgo.

Tak, formand.

Det er da selvfølgelig positivt, at Dansk Folkeparti kan se noget positivt i det her. Nu kan jeg så forstå på Dansk Folkepartis ordfører, at man vil gøre mere ud af jordrensningen. Så vidt jeg kan konstatere, er det da ikke, fordi den tidligere regering flottede sig ekstravagant meget årene igennem på det her område, men det vil Dansk Folkeparti gøre mere ud af.

Hvis jeg så lige tænker på den behandling, vi havde før, af L 173, så kunne jeg forstå, at Dansk Folkeparti var imod, at man skærpede reglerne for private, når de skulle købe gift. Så man står ved det ene lovforslag og siger, at man ikke vil skærpe reglerne for privates giftkøb, og så står man ved det næste lovforslag og siger: Der bliver for øvrigt gjort for lidt ved jordrensningen. Altså, undskyld, vil jeg sige til hr. Dohrmann, de to ting stritter jo fuldstændig i hver sin retning. Jeg har respekt for, at man vil gøre mere for jordrensning. Man har så indtil videre har haft 10 år, hvor man kunne have fundet midler til det, men det stritter jo fuldstændig imod det, som man stod og sagde under behandlingen af lovforslaget lige før.

Ordføreren.

Jeg kan forstå på hr. Torben Hansen, at man nu er villig til at dele det andet lovforslag, som vi diskuterede før, så vi tager der, hvor det er stramninger og den slags ting, for sig, og så tager der, hvor det er udgifter, for sig også, så vi får en deling af lovforslaget. Vi sagde jo netop ved det tidligere forslag, at det var omkostningerne, det var byrderne, de ekstra byrder, man pålægger erhvervslivet, de 65 mio. kr., som man bare lige hiver op, som vi var modstandere af.

Vi har jo hele tiden sagt, at vi meget gerne ville passe på drikkevandet, på grundvandet og alle de her ting, og sørge for, at folk ikke bruger for mange sprøjtemidler. Det vil meget vi gerne være med til, også at rense op efter fortidens synder. Det er sådan – og det må hr. Torben Hansen nok kunne huske – at vi jo i forbindelse med Kærgård Plantage kom med ekstra penge for at rense op. Der var det ikke bare overladt til, man kan sige, regionerne, som jo kun har, jeg mener, det er 350 mio. kr. at rense op for. Der kom vi med en ekstra pose penge. Og der vil jeg så gerne spørge hr. Torben Hansen: Hvor mange penge er den her regering kommet med ekstra ud over dem, som regionerne nogle steder har til at rense op for? Det er et rundt nul.

Hr. Torben Hansen, anden korte bemærkning.

For det første vil jeg sige til hr. Dohrmann, at det der med at dele tidligere lovforslag ikke var det, jeg sagde. Det kan selvfølgelig godt ske, at hr. Dohrmann mener, at man skal lave en retorisk præstation fra hr. Dohrmanns side om det. Men det var ikke det, der blev sagt. Derfor synes jeg ikke, det er rimeligt at udlægge ordene på den måde.

For det andet: Hvis man mener, at regionerne har for få midler til det her, vil jeg sige, at de midler, der er, jo nu hviler på et grundlag, der blev lagt af den tidligere regering. Og det, der også er værd at bemærke, er, at den fordeling, man nu engang har, af, hvem der skal tage sig af hvad i forbindelse med jordforurening, er en udløber af den kommunalreform, der var i 2005 og 2006, og hvor Dansk Folkeparti selv har lagt stemmer netop til den her fordeling og til de her udgiftsbyrder. Så skal vi ikke lige få det trukket derned, hvor det nu engang hører til, og så konstatere, at hvis det er sådan, at hr. Dohrmann mener, at der er for lidt inden for det her område, så peger pilen kun et eneste sted hen, og det er på hr. Dohrmann selv.

Ordføreren.

Jamen det er jo ikke forbudt at have en grundramme på de der 350 mio. kr., som regionerne har, og så dele flere penge ud. Det kunne hr. Torben Hansen jo gøre med regeringen i ryggen, hvis det var, at man ville. Det har man bare ikke villet indtil nu. Det gjorde vi under den tidligere regering. Da var det regeringen, der kom med rammen, og vi har så været med til at bevilge ekstra penge. Og der nævner jeg så bl.a. Kærgård Plantage, som har fået ekstra statslige midler netop for at prioritere det her oprensningsområde. Så kan det godt være, at hr. Torben Hansen ikke prioriterer det særlig højt.

Men det er da bare sjovt at høre, at man nu ikke vil være med til at dele et forslag, når man spørger, hvad det er, vi kan være med til. Vi kan være med til, at man ikke pålægger erhvervslivet ekstra byrder, og der, hvor vi kan stramme op over for forhandlerne, over for dem, der har med de her sprøjtemidler at gøre, vil vi også gerne være med. Men det kræver jo, at hr. Torben Hansen også er med til at imødekomme os og sige: Jamen så lad os dele det her forslag. Det kan jeg så forstå at hr. Torben Hansen ikke vil, for han mener, at det hele skal tages i et hug og man skal sige ja til de ekstra omkostninger, der også er. Der mener vi bare, at det koster arbejdspladser. Men det er jo den her nuværende regerings politik; den er, at det skal koste arbejdspladser. Det er ikke Dansk Folkepartis politik.

Tak. Tak til ordføreren. Næste ordfører i talerrækken er Det Radikale Venstres ordfører, fru Lone Loklindt. Værsgo.

Vi er nu ved at behandle lovforslag L 174, og det handler om jordforurening. Kortlægning og oprensning af forurenet jord er et af regionernes kerneområder. Formålet med det her lovforslag er at sikre, at den offentlige indsats efter jordforureningsloven nu også sker helt i overensstemmelse med den prioritering, der er i indsatsen omkring vandplaner og naturplaner.

Hidtil har jordforureningsloven fokuseret på drikkevand og sundhed, mens sagerne om overfladevand er blevet taget op, når der har været helt særlige grunde til det, f.eks. før vi fik indført regler om, at virksomheder i særdeleshed skal rydde op efter sig selv.

Formålet er også at sikre, at der er et helhedshensyn og en fortsat prioritering i regionerne af de forskellige indsatser, men nu altså også med hensyn til internationale naturbeskyttelsesområder og de nationale vandplaner i øvrigt.

Det Radikale Venstre er meget glad for lovforslaget, da det bringer helhedssyn ind i forvaltningen. Det, vi også godt kan lide ved det, er, at det nu bliver foreslået, at forureningskortlagte arealer bliver opført digitalt, altså i et offentligt register i stedet for matrikelregisteret. Hermed bliver de hurtigere tilgængelige for alle. Det Radikale Venstre kan støtte lovforslaget og ser frem til behandlingen i udvalget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i talerrækken er hr. Steen Gade fra SF.

Tak. SF kan også støtte lovforslaget. Det er fornuftigt, at regionsrådet kan inddrage arealer omkring forurening og forureningskilder i forhold til andre planlægningsting, så vi får vandplaner og naturplaner og en indsats over for jordforurening til at hænge sammen. Det er jo hovedideen i forslaget.

Jeg er også glad for, at vi får hævet forsikringsdækningen for skader fra villaoliefyr til de der 4,1 mio. kr. Jeg har forstået på bemærkningerne, at vi så skulle være rimeligt dækket ind på det her område, og det er jo meningen med den lovgivning, vi har her, at man skal være rimeligt dækket ind. Jeg vil ikke forlænge debatten, men bare sige, at vi medvirker til lovforslagets gennemførelse.

Tak til ordføreren. Næste ordfører i talerrækken er hr. Per Clausen fra Enhedslisten.

Det her lovforslag er jo et forsøg på, kan man sige, at sikre en mere systematisk indsats i forhold til arealer, hvor der er tale om forurening eller forureningskilder, som kan have skadelig virkning på grundvand, overfladevand eller internationale naturbeskyttelsesområder, altså at inddrage dem i en offentlig undersøgelses- og afværgeindsats. Og det er jo et forsøg på at sætte fokus på nogle af de udfordringer, vi står over for, fordi vi nogle steder rundtomkring i landskabet har haft nogle forureningsproblemer, som der ikke i tilstrækkeligt omfang er blevet taget hånd om, og som i hvert fald ikke rigtig er inddraget i en systematisk indsats. Vi synes, det er rigtig, rigtig godt, at man nu tager fat på at effektivisere indsatsen på det område.

Man må jo sige, at det, der måske så kan rejse spørgsmålet om, hvor stor effekt det her lovforslag får i virkeligheden, er, at når det kommer til stykket, er en af udfordringerne, at det at løse de her forureningsproblemer ganske ofte er omkostningsfyldt, og af samme grund kan en nok så god registrering og beslutning om, at det skal indgå i en systematisk indsats, måske have svært ved at blive fulgt op af handling. Jeg deler sådan set hr. Dohrmanns opfattelse af, at 10 års forsømmelser på det her område – måske også 20 års forsømmelser; hvem ved, om vi kan tage en tidligere gruppe af regeringer med i spillet – selvfølgelig er noget, som kræver en opretning fremadrettet. Og hvis vi i forlængelse af, at man vedtager det her lovforslag, hvor man altså gør systematiseringen af arbejdet og den måde, man organiserer arbejdet omkring det på, mere effektiv og bredere i forhold til at rumme de forureninger, som har negative konsekvenser for natur og miljø, er i stand til at kombinere det med også at prioritere en økonomisk oprustning på området, så tror jeg da, at det ville være rigtig nyttigt og rigtig godt.

Vi kan jo også læse af høringssvarene, at både KL, regionerne og DANVA – mener jeg det er – bemærker, at de er lidt bekymret for, at man her øger antallet af opgaver, der skal løses, uden at tilføre ekstra midler. Og det er jo klart, at der er tale om et reelt problem. Men jeg kan høre på det, hr. Jørn Dohrmann sagde i dag, at vi kan regne med stor og aktiv støtte fra Dansk Folkepartis side denne gang i forhold til at få løftet det område ved de finanslovsforhandlinger, der kommer, og det ser jeg selvfølgelig frem til. Muligheden foreligger jo også for, at Dansk Folkeparti allerede får løst problemstillingen i forbindelse med det opgør, der bliver omkring regioners og kommuners økonomi i de kommende måneder.

Der er gode muligheder for at tage det op, og jeg er helt enig i, at en af udfordringerne her bliver at skaffe de nødvendige ekstra midler til at sætte yderligere fart i arbejdet. Det skal dog ikke ændre noget ved, at vi støtter det her lovforslag ud fra det ganske banale synspunkt, at det er med til at synliggøre nogle opgaver, vi står over for, og dermed tror jeg såmænd også, det kan medvirke til at gøre det rimelig klart, at vi faktisk har brug for at opprioritere området, også når det handler om løsninger.

Så vi synes, at lovforslaget er et godt skridt i den rigtige retning, og så må vi håbe, at nogle af de tiltag, vi har taget, bl.a. under behandlingen af det lovforslag, vi havde lige før, men også i øvrigt, kan gøre, at vores efterkommere, om jeg så må sige, ikke kommer i den situation, at de har lige så meget at rydde op efter, som dem, der kommer efter min generation, har.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i talerrækken er hr. Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Liberal Alliances ordfører på området, hr. Villum Christensen, er fortsat fraværende, så jeg skal fremføre følgende:

Selv om der overordnet set forfølges nogle sympatiske hensyn i forhold til at koordinere vand- og naturplaner og regionernes offentlige indsats i forbindelse med bekæmpelse af forureningsproblemer, kan vi ikke umiddelbart støtte lovforslaget. Efter vores opfattelse har vi ikke brug for mere detaljeret regulering og flere bureaukratiske tiltag på miljøområdet, og vi mener heller ikke, at vi konstant skal udvide de områder, vi regulerer. Selvfølgelig er det positivt, at man digitaliserer de arealer, der er inddraget, så man får et samlet register for området, og effektiviserer de steder, man kan. Men vi bryder os ikke om de økonomiske konsekvenser, som ser ud til at ligge i hundredemillionerkronersklassen. Miljøområdet er ikke et område, der skal vokse eller vækste. Det skal slankes, og det er helt andre sektorer end miljøbureaukrati, der trænger til vækst i Danmark.

Når dagen er omme, betyder dette lovforslag med hundrede procents sikkerhed, at virksomhederne bliver mødt med nye og fordyrende krav, hvilket i øvrigt også fremgår af bemærkningerne, og det kan vi ikke medvirke til. Så selv om der sagtens kan peges på positive momenter, hvilket også har været nævnt af flere ordførere, ændrer det ikke ved, at vi får flere regler og mere bureaukrati. Derfor vender vi tommelfingeren nedad fra Liberal Alliances side.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i talerrækken er fru Vivi Kier fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Vi står her med et lovforslag om kortlægning af jordforurening, som vi Konservative er positivt stemt over for. Vi glæder os over, at der med dette lovforslag skabes et digitalt offentligt register i stedet for det nuværende matrikelregister.

Jeg vil godt støtte op om de bekymringer, som Venstre rejste i forbindelse med forslaget, nemlig med hensyn til udsivning ved lossepladser og inddragelse af naturplaner. De bekymringer ser jeg frem til at vi får svar på og får afdækket i det kommende udvalgsarbejde. Men vi er positivt stemt over for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste taler i rækkefølgen er miljøministeren, værsgo.

Jeg vil gerne takke ordførerne for indlæggene. Det er ganske rigtigt forstået, som flere har peget på, at det her forslag har til formål at sikre en mere helhedsorienteret offentlig indsats over for jordforurening. Vi ved, at forurenende stoffer ved jordforurening kan sive ned og forurene grundvand og overfladevand til skade for miljø, natur og sundhed.

Det her lovforslag vil sikre, at regionernes offentlige indsats over for jordforurening arbejder effektivt sammen med de øvrige indsatser, vi har i vandplanerne og naturplanerne. Vandplanerne og naturplanerne koordinerer de samlede indsatser i forhold til, ja, vand og natur, hvad enten det er spildevandsudledning, gødningsstoffer eller jordforurening, der er problemet.

Hidtil har jordforureningsloven fokuseret på drikkevand og sundhed, mens sagerne om overfladevand alene er kommet op, når der har været de her helt særlig tungtvejende grunde, som ved Kærgård Klitplantage, Høfde 42 og Collstropgrunden ved Esrum Sø. Nu vil vi i stedet gå systematisk til værks, så vi kan få overblik over de mulige konsekvenser af jordforurening i overfladevand og natur.

Da den nuværende jordforureningslov blev vedtaget med et meget stort flertal i 1999, var der enighed om, at en offentlig indsats var en meget stor og langvarig opgave, som skulle gennemføres efter en stram prioritering. Og en stram prioritering er altså også nødvendig i dag, hvor vi har kortlagt 15.000 arealer i Danmark, som har fået konstateret jordforurening, og næsten lige så mange, som er potentielt forurenede. Med lovforslaget skærper vi regionernes pligt til at tage højde for overfladevand og internationale naturbeskyttelsesområder. Hovedprincippet er stadig det samme: Indsatsen skal bygge på en miljø- og sundhedsmæssig prioritering af de midler, der er til rådighed, og det er som hidtil regionerne, der har retten til at lave prioriteringen. Men med ændringen af jordforureningsloven skal indsatsen være i fuld overensstemmelse med vandplanerne og naturplanerne, og det betyder, at vi fra Folketingets side bliver nødt til at sætte nogle lidt strammere rammer end hidtil for regionernes prioriteringer.

Jeg mener, at lovforslaget er et godt bud på, hvordan vi både kan opretholde regionernes ret til at prioritere og samtidig sikre, at jordforureningsindsatsen blive koordineret med vandplanerne. Der blev spurgt til det, så lad mig lige knytte et par ord til det. Det drejer sig først og fremmest om at få et overblik over de arealer, hvor der er forurening, som udgør en risiko for de nye indsatsområder. Lovforslaget er grundlaget for, at regionerne skaber et overblik over, hvilken jordforurening der kan have skadelige virkninger på overfladevand og natur. Jeg vil fremhæve, at opgaven med at skabe et overblik ikke betyder, at indsatsen går i stå i øvrigt. Det er kun en lille del af regionernes budget, der vil gå til denne opgave. Når vi har overblikket over den nødvendige indsats, og hvad den koster, kan vi bedre prioritere. Jeg vil udstede en bekendtgørelse, som understreger, at indsatsen over for grundvandet skal koncentreres om drikkevandsinteresser og om det grundvand, som kan forurene overfladevand og natur.

Lovforslaget indeholder også andre ændringer. Vi vil modernisere systemet med jorddata, og vi vil forenkle samarbejdet mellem Miljøministeriet og andre parter. Med forslaget skal jorddata fremover kunne trækkes på Danmarks Miljøportal. Det betyder også, at Depotrådets årlige redegørelse om jordforurening vil blive erstattet af data, som offentliggøres på internettet langt hurtigere end tidligere. Forenklingen og moderniseringen af samarbejdet mellem Miljøministeriet og andre parter sker, ved at vi foreslår, at Depotrådet bliver nedlagt, og at der i stedet oprettes et uformelt netværk, som Miljøstyrelsen så driver.

Som det sidste element vil jeg også nævne, at vi foreslår at ændre forsikringsordningen for forureninger fra villaolietanke. Forsikringsordningen bliver administreret af oliebranchen, og branchen dækker oprensningsudgifterne op til et bestemt loft, mens kommunalbestyrelsen dækker resten. Det er allerede aftalt i efteråret 2010 mellem oliebranchen og den daværende miljøminister, at loftet skulle hæves fra 2 mio. kr. til 4 mio. kr., og den aftale skriver vi nu ind i loven.

Kort sagt skal dette lovforslag sikre en mere helhedsorienteret offentlig indsats. Med disse ord ønsker jeg en god viderebehandling af forslaget i udvalget.

Tak til miljøministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.