Det her lovforslag er jo et forsøg på, kan man sige, at sikre en mere systematisk indsats i forhold til arealer, hvor der er tale om forurening eller forureningskilder, som kan have skadelig virkning på grundvand, overfladevand eller internationale naturbeskyttelsesområder, altså at inddrage dem i en offentlig undersøgelses- og afværgeindsats.
Og det er jo et forsøg på at sætte fokus på nogle af de udfordringer, vi står over for, fordi vi nogle steder rundtomkring i landskabet har haft nogle forureningsproblemer, som der ikke i tilstrækkeligt omfang er blevet taget hånd om, og som i hvert fald ikke rigtig er inddraget i en systematisk indsats.
Vi synes, det er rigtig, rigtig godt, at man nu tager fat på at effektivisere indsatsen på det område.
Man må jo sige, at det, der måske så kan rejse spørgsmålet om, hvor stor effekt det her lovforslag får i virkeligheden, er, at når det kommer til stykket, er en af udfordringerne, at det at løse de her forureningsproblemer ganske ofte er omkostningsfyldt, og af samme grund kan en nok så god registrering og beslutning om, at det skal indgå i en systematisk indsats, måske have svært ved at blive fulgt op af handling.
Jeg deler sådan set hr.
Dohrmanns opfattelse af, at 10 års forsømmelser på det her område – måske også 20 års forsømmelser; hvem ved, om vi kan tage en tidligere gruppe af regeringer med i spillet – selvfølgelig er noget, som kræver en opretning fremadrettet.
Og hvis vi i forlængelse af, at man vedtager det her lovforslag, hvor man altså gør systematiseringen af arbejdet og den måde, man organiserer arbejdet omkring det på, mere effektiv og bredere i forhold til at rumme de forureninger, som har negative konsekvenser for natur og miljø, er i stand til at kombinere det med også at prioritere en økonomisk oprustning på området, så tror jeg da, at det ville være rigtig nyttigt og rigtig godt.
Vi kan jo også læse af høringssvarene, at både KL, regionerne og DANVA – mener jeg det er – bemærker, at de er lidt bekymret for, at man her øger antallet af opgaver, der skal løses, uden at tilføre ekstra midler.
Og det er jo klart, at der er tale om et reelt problem.
Men jeg kan høre på det, hr.
Jørn Dohrmann sagde i dag, at vi kan regne med stor og aktiv støtte fra Dansk Folkepartis side denne gang i forhold til at få løftet det område ved de finanslovsforhandlinger, der kommer, og det ser jeg selvfølgelig frem til.
Muligheden foreligger jo også for, at Dansk Folkeparti allerede får løst problemstillingen i forbindelse med det opgør, der bliver omkring regioners og kommuners økonomi i de kommende måneder.
Der er gode muligheder for at tage det op, og jeg er helt enig i, at en af udfordringerne her bliver at skaffe de nødvendige ekstra midler til at sætte yderligere fart i arbejdet.
Det skal dog ikke ændre noget ved, at vi støtter det her lovforslag ud fra det ganske banale synspunkt, at det er med til at synliggøre nogle opgaver, vi står over for, og dermed tror jeg såmænd også, det kan medvirke til at gøre det rimelig klart, at vi faktisk har brug for at opprioritere området, også når det handler om løsninger.
Så vi synes, at lovforslaget er et godt skridt i den rigtige retning, og så må vi håbe, at nogle af de tiltag, vi har taget, bl.a.
under behandlingen af det lovforslag, vi havde lige før, men også i øvrigt, kan gøre, at vores efterkommere, om jeg så må sige, ikke kommer i den situation, at de har lige så meget at rydde op efter, som dem, der kommer efter min generation, har.