Mange tak, og tak til ordførerne for indlæggene.
Lad mig lige gøre noget helt klart, hvis der er nogen, der skulle være blevet forvirret af den her debat i dag, nemlig at formålet med det her lovforslag er at få styr på de sprøjtemidler, der bliver brugt i Danmark, og det gør vi selvfølgelig til gavn for befolkningens sundhed – de her stoffer, vi snakker om, er jo ikke hvad som helst, for mange af dem er jo gifte – og for at sikre vores grundvand, så der også er rent vand at drikke i fremtiden, og det gør vi for vores natur, så det her ikke spreder sig på en måde, så det går ud over alle dem, vi deler det her land med.
Især handler lovforslaget i dag om de få landmænd, der ikke kan finde ud af at lade være med at snyde, dem, der importerer dødhamrende ulovlige og møggiftige sprøjtemidler ind i landet, og det undrer mig en lille smule, at der er partier her i Folketinget, når samtlige interessenter, inklusive landbruget, inklusive de grønne organisationer, siger, at det her er et godt lovforslag, som har så travlt med et lille hjørne af det, at man ikke synes, at det at få stoppet dybt kriminelle mennesker i organiserede grupper, der importerer sprøjtemidler, der sætter alle danskernes sundhed i fare, er værd at støtte.
Det undrer mig selvfølgelig en lille smule, men jeg er da glad for, at en meget stor del af Folketinget, f.eks.
Venstre og Konservative sammen med regeringen og Enhedslisten, selvfølgelig bakker op om det eneste fornuftige, nemlig klart at få sat en stopper for de landmænd, der ikke kan finde ud af at lade være med at importere ulovlige sprøjtemidler og bruge dem.
Det vil sige, at det, vi gør nu, er, at vi laver højere bøder, markant højere bøder, og vi tager sprøjtecertifikatet fra de landmænd, der ikke kan finde ud af det og er dømt for ulovligheder.
Så er der også et hjørne af lovforslaget, der handler om de sprøjtemidler, vi bruger hjemme i haverne.
Langt de fleste mennesker kan sådan set godt finde ud af at have have eller bruge ganske lidt af sprøjtemidlerne, men der er jo også mange, der kan have den antagelse, at hvis man bare kan gå lige hen og tage det ned af hylden i butikken, ligesom man kan tage almindelige rengøringsmidler ned, så er det nok ikke så slemt.
Der skal vi altså vide, at nogle af de midler, private kan købe i dag, er mindst lige så kraftige som dem, landbruget kan købe.
Så selvfølgelig giver det god mening at sige, at hvis man vil sælge de her stoffer, skal man have dem et sted, hvor forbrugerne med det samme kan mærke, at det her ikke er hvad som helst, det er noget, han skal hen at hente i et aflåst skab.
Ligesom medicin i Matas og andre steder er låst inde i et skab, giver det da meget god mening at sætte et glasskab op, og jeg tror, man kan få skabe til under 10.000 kr., hvis jeg skal være lidt fræk, og så skal dem, der sælger det, jo vide, hvad det er, de sælger.
Det synes jeg giver ganske god mening.
Det her lovforslag er første del af regeringens sprøjtemiddelstrategi, der også har en meget bred opbakning i Folketinget, og er en meget vigtig indsats.
Vi bruger allerede i dag rigtig meget energi og mange ressourcer på at undersøge de sprøjtemidler, der er tilladt i Danmark, for at mindske risikoen for, at de kan ryge i grundvandet, og det gør vi, inden vi godkender dem.
Men hvad nytter det kæmpe store arbejde, vi laver, hvis der er en gruppe skruppelløse landmænd, som synes, det er helt i orden for egen vindings skyld bare at bruge ulovlige opkøb og anvende ulovlige udenlandske sprøjtemidler, som kan ødelægge det danske grundvand?
Og hvad hjælper det, at vi laver en ny intelligent afgift, som gør de mest belastende sprøjtemidler dyrere og de mere intelligente og bedre billigere, hvis en lang række landmænd blot kører til Tyskland og køber de skrappe midler til langt lavere priser og importerer dem ulovligt?
Hele ideen er jo, at det skal kunne betale sig at bruge de midler, der er mindst miljøbelastende.
Så svaret er helt enkelt:
Vi har ikke opnået vores mål, hvis ikke vi får styr på den ulovlige import, der er foregået i Danmark, og derfor er jeg også rigtig glad for, at vi nu tager hul på behandlingen af lovforslaget om at kunne ændre kemikalielovgivningen med tre meget vigtige elementer:
for det første, at vi skærper bøderne markant, så det virkelig kan mærkes, hvis man snyder på det her område og prøver at slippe uden om skattevæsenet og slippe uden om miljøkontrollen; for det andet, at man kan få frakendt sit sprøjtecertifikat, hvis man gentagne gange snyder på det her område; og for det tredje, at der er de her krav til, at private, når de vil købe sprøjtemidler, så får rådgivning, og at de står bag glas.
Med hensyn til de skærpede bøder har der jo været nogle meget store sager, der har givet meget voldsomme problemer, og jeg synes, det er synd for dansk landbrug, at nogle få brodne kar skal ødelægge det for resten, og derfor er jeg også glad for at se, at landbruget selvfølgelig støtter op om, at vi slår hårdt ned på dem, der ikke kan finde ud af det og ødelægger erhvervets ry blandt danskerne.
Så må vi sige, at som bødeniveauet historisk set har været, har det været for uensartet og generelt alt for lavt; man har kunnet få bøder på nogle få tusinde kroner for ulovligheder, der er begået i erhvervsmæssig sammenhæng, og det vil sige, at de har haft en meget begrænset præventiv effekt.
Derfor skærper vi straffen markant for erhvervsmæssig import og for brug og opbevaring af ulovlige sprøjtemidler.
Det må simpelt hen ikke kunne betale sig at importere og bruge eller opbevare ulovlige sprøjtemidler i Danmark, og man skal kunne mærke konsekvenserne.
Større bøder vil altså forhåbentlig afskrække mange fra at overtræde reglerne, men ikke alle, og derfor bliver vi nu også nødt til at lave en slags autorisationsordning for sprøjteførere, en slags kørekort.
Man kan få et klip i eller helt få frataget sit certifikat, hvis man ikke kan finde ud af det, så man ikke har ret til at anvende de her sprøjtemidler.
Og det er jo altså her, de 200 kr., som hr.
Jørn Dohrmann omtalte, kommer ind, hvis man vil have lov at bruge sprøjtemidler i Danmark.
Det tror jeg de fleste godt kan overkomme at betale.
Miljøstyrelsen kommer til at etablere og administrere en database til formålet.
Den skal indeholde navn og adresse på alle, der er i besiddelse af gyldigt sprøjtecertifikat og dermed er autoriseret til at anvende sprøjtemidler erhvervsmæssigt.
Derudover skal den indeholde navn og adresse på alle dem, der er autoriseret til at sælge sprøjtemidler.
Så med de her to lister i hånden har domstolene nu mulighed for at tage autorisationen fra dem, der igen og igen overtræder reglerne.
Så er der også brugen af sprøjtemidler i de private haver.
Jeg mener egentlig, det er den helt rigtige tilgang, at vi sørger for, at dem, der forhandler sprøjtemidler, hjælper folk til at bruge de rigtige midler og bruge dem på den rigtige måde, så de ikke lige pludselig har forurenet en drikkevandsboring eller andet, og selvfølgelig sørger for, at vi bruger mindst mulig gift, når vi nu faktisk godt kan håndtere langt de fleste ting i haverne.
Vi ved, at vidensniveauet hos forhandlerne vil blive højnet de kommende år.
Faktisk er den her del om uddannelse, som nogle har været lidt oppe at køre over i dag, altså allerede vedtaget i Folketinget under den tidligere regering; sådan kan man jo en gang imellem glemme, hvad man selv har været med til.
Kravet bliver snart udmøntet i en bekendtgørelse, og forhandlerne skal derfor på kursus om sprøjtemidler, så de kan rådgive om korrekt opblanding, rigtig brug og sikker bortskaffelse af rester og om, hvilke sprøjtemidler der er mindst problematiske.
Når haveejerne så henvender sig til sælgeren i butikken, har sælgeren en god lejlighed til på en let og tilgængelig måde at fortælle de her vigtige, gode råd til kunderne.
Derfor skal der også gælde et selvbetjeningsforbud i de situationer, hvor det giver god mening.
Det fremgik af høringen, at der har været dele af branchen, der er bekymret over, hvordan de nærmere regler kommer til at se ud.
Det er ganske rigtigt, som De Konservatives ordfører også påpegede, at det skal vi selvfølgelig have en god dialog om.
Det er ikke sådan, at klorin skal om at stå bag en disk, eller at man skal uddannes for at sælge klorin.
Det her skal selvfølgelig laves med god fornuft og med måde.
Så kan det være, at der er nogle få butikker i Danmark, som sælger så lidt af de her sprøjtemidler, at de holder op med at gøre det, men mon ikke der er, sådan som jeg også har forstået, nogle af dem, der har så lidt, at det heller ikke betyder det store, om de nu lige sælger sprøjtemidler eller ej.
Jeg vil sige, at hvis det er prisen for at kunne skabe rammerne for, at borgerne i Danmark får god vejledning i brug af sprøjtemidler, og at de ikke bliver forvirrede over, at midlerne skal stå side om side med nogle andre ting, der slet ikke har samme giftighed, så er det faktisk i orden med mig.
Det helt afgørende er, at vi med det her lovforslag får styr på og får sikret en ansvarlig brug af de sprøjtegifte og sprøjtemidler, der bliver brugt i Danmark, både i private haver og på landbrugets mange marker.
Det gør det til glæde for vores grundvand, vores natur og vores sundhed.
Og med de her ord vil jeg gerne ønske en god viderebehandling af forslaget i udvalget.