L 170 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

HøringsnotattilForslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almenvoksenuddannelse m.v. og lov om folkeskolen(Etablering af en Europaskole)I.IndledningLovforslaget har i perioden fra den 13. november til den 4. december 2012 været i høring hos 45 myn-digheder og organisationer m.v. Lovforslaget er også offentliggjort på Høringsportalen.Der er modtaget 24 høringssvar, hvoraf de 13 svar har bemærkninger til lovforslaget. En liste med an-givelse af, hvem der har afgivet bemærkninger, er vedlagt.Ministeriet for Børn og Undervisning vurderer, at de indkomne høringssvar giver anledning til:En præcisering i lovforslagets almindelige bemærkninger omkring optagelseskriterierne.En præcisering i lovforslagets almindelige bemærkninger omkring vejledningsindsatsen.

II.Væsentlige bemærkninger til lovforslaget1. Generelle bemærkningerDer er bred tilslutning til lovforslagets intention om etablering af en Europaskole i Danmark.2. Bemærkninger til elementer af lovforslaget2.1. OptagelseskriterierKøbenhavns Kommune bemærker, at fastsættelsen af optagelseskriterier til Europaskolen vil tage ud-gangspunkt i de politisk vedtagne optagelsesprincipper for Europaskolen, der er tiltrådt af Borgerrepræ-sentationen den 23. august 2012.Danske Erhvervsskoler finder det bekymrende, at det efter lovforslaget er overladt til KøbenhavnsKommune at fastsætte kriterierne for optagelse på Europaskolen, herunder på gymnasiedelen. DanskeErhvervsskoler betoner, at optagelse på gymnasiedelen altid bør foretages i overensstemmelse medformålet med etableringen af Europaskolen, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 1.2, ogforeslår, at Københavns Kommune bliver forpligtet til at fastsætte optagelseskriterierne, så pladserne påskolen ikke kan tildeles danske ansøgere, som i kraft af familiens beskæftigelse ikke kan eftervise et sær-ligt behov for at gå på en international skole. Alternativt er der en risiko for, at Europaskolen udviklersig som et mere ordinært og evt. attraktivt tilbud om gymnasieuddannelse i Købehavn.Danmarks Lærerforening finder det ikke hensigtsmæssigt, at Københavns Kommune på grundskole-området skal kunne fastlægge optagelseskriterierne baseret på objektive og pædagogiske, herunder fagli-ge kriterier. Foreningen finder, at kriterierne i kategori 3 for grundskolen skal være, at udenlandskebørn, hvis forældre arbejder i internationale firmaer, bør prioriteres, og hvis der er flere pladser, at derså er lige adgang for alle andre elever.

Ministeriets bemærkninger:I Europaskolesystemet opereres med tre elevkategorier. Kategori 1-elever er garanteret plads. Omfattetheraf er børn, hvis forældre arbejder i en EU-institution, herunder Det Europæiske Miljøagentur, samtbørn af forældre, der ansættes på skolen, og som er rekrutteret fra udlandet for at kunne undervise påskolen. Kategori 2 omfatter elever, hvor forældrenes ansættelsessted betaler skolegangen. Da Europa-skolen i København ikke er en privatskole, men oprettes i offentligt regi, er denne kategori ikke aktuel iKøbenhavn. Kategori 3 omfatter de resterende elever, som forventes at udgøre den antalsmæssigt stør-ste gruppe. Efter punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger vil det være op til KøbenhavnsKommune at fastlægge optagelsesproceduren for børn i denne kategori. Det er herved forudsat, at ka-tegorien bl.a. vil omfatte børn fra det storkøbenhavnske område, men kategorien er ikke forbeholdtbørn fra Københavnsområdet. Optagelsesproceduren vil skulle ske ud fra objektive og pædagogiske,herunder faglige, kriterier.Som det fremgår af punkt 1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger er selve formålet med etableringaf en Europaskole i København at følge op på regeringsgrundlaget med hensyn til tiltrækning af uden-landske virksomheder og højtkvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Københavns Kommune har i deresansøgning herom også givet udtryk for, at en Europaskole vil være et værdifuldt aktiv for at fastholdeog tiltrække internationale virksomheder, organisationer, investeringer og kvalificeret arbejdskraft ogdermed understøtte økonomisk vækst og udvikling i hele hovedstadsregionen. Optagelseskriterierne forkategori 3-eleverne forudsættes derfor også fastsat, så de kan understøtte disse formål og intentionermed etablering af Europaskolen.Høringssvarene har givet anledning til en præcisering i lovforslagets almindelige bemærkninger, så deter tydeliggjort, at optagelsesproceduren for elever i kategori 3 også skal afspejle formålet med etablerin-gen af en Europaskole.

2.2. UdbudstilskudKøbenhavns Kommune anbefaler, at Europaskolen, i lighed med skoler der udbyder International Bac-calaureate (IB), skal tildeles et særligt tilskud fra Ministeriet for Børn og Undervisning til de særlige ud-gifter, der er i forbindelse med driften af gymnasiedelen af Europaskolen.Ministeriets bemærkninger:IB er en privat, toårig international, gymnasial ungdomsuddannelse, der i Danmark udbydes på en ræk-ke offentlige og private gymnasier. Det er politisk valgt, at der ydes et særligt tilskud til gymnasiernesaktiviteter med IB.Ministeriet for Børn og Undervisning og Københavns Kommune har i forbindelse med indgivelse afansøgningen til Europaskolernes Øverste Råd om etablering af en Europaskole i København haft enfælles forståelse om de økonomiske rammer for etableringen af Europaskolen, jf. punkt 2.1.2. i lovfors-lagets almindelige bemærkninger, og lovforslagets punkt 3 om de økonomiske konsekvenser for stat,regioner og kommuner.Det er således Københavns Kommune, der afholder alle udgifter i forbindelse med Europaskolensgrundskoledel inden for kommunens eksisterende økonomiske rammer, og Københavns Kommuneder forestår alle forpligtelser i forbindelse med tilvejebringelse og vedligeholdelse af kapacitet til Euro-

paskolen for såvel grundskole- som gymnasiedelen. Staten vil, under forudsætning af, at der tilvejebrin-ges bevillingsmæssig hjemmel, yde et taxametertilskud til driften af gymnasiedelen af Europaskolen (desidste tre årgange). Taxametertilskuddet følger som udgangspunkt taxameter på linje med elever i detalmene gymnasium (stx-uddannelsen) og gives alene til elever, hvortil skolen ikke i forvejen modtageranden finansiering, herunder tilskud fra EU.Ministeriet for Børn og Undervisning finder ikke grundlag for at ændre de økonomiske rammer i for-hold til den fælles forståelse i forbindelse med ansøgningen til Europaskolernes Øverste Råd. Bemærk-ningen giver derfor ikke anledning til ændring af lovforslaget.

2.3. LæreransættelseGymnasieskolernes Lærerforening forudsætter, at lærere, der skal undervise på Europaskolen svarendetil gymnasialt niveau, er omfattet af GL’s overenskomst på området, og i øvrigt skal honorere gældendefaglige og pædagogiske kompetencekrav til lærere i de gymnasiale uddannelser.Ministeriets bemærkninger:Det fremgår af punkt 2.1.2. til lovforslagets almindelige bemærkninger, at lærerne på Europaskolenansættes af Københavns Kommune på nationale, overenskomstmæssige vilkår. Det vil bero på de tilenhver tid gældende overenskomster, hvilke løn- og ansættelsesvilkår lærerne, der underviser på Euro-paskolens gymnasiedel (de sidste tre klassetrin), vil være omfattet af.Lærerne på Europaskolen vil skulle honorere de faglige og pædagogiske kompetencekrav, som Europa-skolesystemet til enhver tid måtte stille.Bemærkningen giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

2.4. Mellemkommunal udligningDanmarks Lærerforening foreslår, at der sker ændring ved betalingen for ikke EU-ansattes børn (desåkaldte kategori 3 elever), der ikke er bosiddende i Københavns Kommune. Foreningen finder, at detbør være den almindelige mellemkommunale afregning i forbindelse med frit skolevalg, der bør gælde.Foreningen finder det ikke rimeligt, at Københavns Kommune skal kunne fastlægge et højt ressource-forbrug på Europaskolen, som de så efterfølgende kan kræve fuld dækning for hos elevernes bopæls-kommuner.Private Gymnasier og Studenterkurser bemærker, at der i alle de eksisterende tilskudsregler altid harskullet være en sammenhæng mellem de offentlige og private institutioner. Af konkurrencemæssigehensyn – og for ikke at stille eksisterende skoler urimelig dårligt – anbefaler foreningen, at der eksem-pelvis i § 58, stk. 5, sættes et loft over udgifterne, så skolen kun kan opnå et tilskud, der svarer til, hvadeksempelvis andre internationale skoler kan opnå i tilskud.Ministeriets bemærkninger:Efter forslaget til nyaffattelse af § 58 (lovforslagets § 1, nr. 3), skal bopælskommunen betale den fakti-ske udgift forbundet med elevens undervisning på Europaskolen på de første ti klassetrin. Det gælderdog ikke elever, hvortil Københavns Kommune modtager tilskud fra EU. Denne udligningsordningafviger, jf. punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, fra den almindelige mellemkommunale

afregning for elever, der i kraft af det frie skolevalg, jf. folkeskolelovens § 36, stk. 3 og 4, er optaget i enfolkeskole i en anden kommune end bopælskommunen. Udgangspunktet i den almindelige mellem-kommunale afregning ved frit skolevalg er således, at bopælskommunens betaling til skolekommunen,hvis andet ikke aftales mellem kommunerne, udgør bopælskommunens gennemsnitlige udgift pr. folke-skoleelev, dog højst et beløb svarende til skolekommunens tilsvarende udgift.Forslaget om mellemkommunal udligning med den faktiske udgift forbundet med elevens undervisninger baseret på, at udgifterne pr. elev på en Europaskole forventes at blive højere end udgifterne pr. elev ifolkeskolen i Danmark. Da Europaskoleeleverne bl.a. forudsættes at komme fra det storkøbenhavnskeområde, har ministeriet fundet det hensigtsmæssigt med en betalingsforpligtelse for elevens bopæls-kommune, så Københavns Kommune får dækning for de faktiske udgifter i forbindelse med elevensundervisning. Det forventes, at Københavns Kommune vil drøfte udgiftsniveauet med de typiske bo-pælskommuner.Som det fremgår af punkt 3 i lovforslaget om forslagets økonomiske konsekvenser for stat, regioner ogkommuner, er det hensigten, at eleverne på Europaskolens gymnasiedel (de sidste tre årgange) skal ud-løse taxametertilskud på linje med elever i det almene gymnasium (stx-uddannelsen). Det er ministerietsvurdering, at gymnasiedelen af Europaskolen herved er tilskudsmæssigt ligestillet med de eksisterendestatsligt selvejende gymnasier og Sankt Annæ Gymnasium, for så vidt angår de elever, der ikke i forve-jen udløser tilskud fra EU. Ministeriet for Børn og Undervisning finder derfor ikke, at der er behov forat indsætte særlige bestemmelser herom. For så vidt angår tilskud til børn af EU-ansatte, så fastsættestilskuddets størrelse i regi af Europa-Kommissionen.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

2.5. Etablering af interne kontrollerRigsrevisionen forudsætter, at der etableres de fornødne interne kontroller til sikring af, at der kun ud-betales tilskud til institutioner, der er berettiget hertil, og at der kan aflægges et rigtigt regnskab for til-skudsordningen.Ministeriets bemærkninger:Europaskolen bliver ikke en selvejende institution under Ministeriet for Børn og Undervisning, somskal aflægge regnskab i henhold til ministeriets regnskabsbekendtgørelser. Der bliver dog tale om eninstitution, der organisatorisk er tilknyttet Sankt Annæ Gymnasium under Københavns Kommune,som også er tilskudsmodtager. Sankt Annæ Gymnasiums Europaskole skal derfor med hensyn til do-kumentation i forbindelse med udbetaling af tilskud følge tilsvarende regler som gymnasieafdelingen påSankt Annæ Gymnasium gør i dag.Sankt Annæ Gymnasium vil derfor skulle indberette Europaskoleaktiviteten på samme måde, somSankt Annæ Gymnasium indberetter deres øvrige aktivitet til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, jf. bemærk-ningerne til lovforslagets § 1, til nr. 1.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

2.6. VejledningsindsatsenFællesrådet for Foreninger for Uddannelses- og Erhvervsvejlederforeninger finder, at det i loven børpræciseres, hvorledes vejledningsindsatsen i forhold til de elever, der ikke taler dansk, skal organiseresog sikres, og hvem der skal forestå den.Danmarks Vejlederforening forventer, at vejledningsforpligtelserne og samarbejdet med andre instanserer de samme som i det øvrige gymnasiale system.Ministeriets bemærkninger:Europaskolen vil som udgangspunkt være omfattet af lov om vejledning om uddannelse og erhvervsamt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 21. juni 2010. Europasko-len vil således have de samme forpligtelser i forhold til eleverne, som grundskoler og gymnasieskolerhar overfor elever på tilsvarende klassetrin. Det indebærer bl.a., at der skal udarbejdes en uddannelses-plan for elever ved udgangen af grundskolens 9. klasse.Vejledningsforpligtelsen gælder også unge, der ikke taler dansk, dog med de særlige forbehold, som eren følge af skolens særlige karakter.Grundskolens elever vil vejledningsmæssigt høre under Ungdommens Uddannelsesvejledning, mensgymnasiedelen hører under Studievalg.Bemærkningerne har givet anledning til en præcisering i lovforslagets almindelige bemærkninger om-kring vejledningsindsatsen.

2.7. Handicapkompenserende foranstaltningerDanske Handicaporganisationer opfordrer til, at det sikres, at kommende elever på Europaskolen får debedste forudsætninger for at deltage i undervisningen, og at handicap ikke bliver en hindring herfor.Foreningen håber, at elever med handicap fremover sikres ret til at medbringe deres handicapkompen-serende foranstaltninger på studieture i udlandet.Ministeriets bemærkninger:Med lovforslaget søges kommende Europaskoleelever med handicap sidestillet med danske folkeskole-og gymnasieelever med handicap.Bemærkningen giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

2.8. Forsøg i folkeskolen/Internationale grundskoletilbudDansk Arbejdsgiverforening (DA) ser positivt på lovforslaget, men finder ikke, at initiativet imøde-kommer, at der uden for København kan være behov for skoler, der underviser på andet sprog enddansk for at imødekomme et behov hos arbejdstagere med udenlandsk baggrund på virksomheder, derer placeret uden for de større byer. DA foreslår derfor, at der etableres forsøg i folkeskolen med særligetilbud til udenlandske arbejdstageres børn.Dansk Industri (DI) finder det værdifuldt, at der parallelt med lovforslaget bliver fremsat et lovforslagom internationale grundskoler i kommunalt regi. Der er behov for, at også internationale virksomheder

i mindre byer skal kunne tilbyde gode vilkår for nye udenlandske medarbejdere. Derfor skal kommu-nerne have mulighed for at oprette internationale grundskoletilbud.Ministeriets bemærkninger:DI’s ønske om mulighed for internationale grundskoler i kommunalt regi søges imødekommet i op-følgningen på regeringens udspil til et fagligt løft af folkeskolen (”Gør en god skole bedre”). Kommu-nale internationale grundskoletilbud vil ligeledes kunne rumme udenlandske arbejdstageres børn ogimødekomme behovet for internationale skolepladser uden for København, jf. DA’s forslag.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

2.9. Flere EuropaskolerDanmarks Vejlederforening finder, at det ville være godt med flere Europaskoler end blot en enkelt.Dels for at sikre en geografisk spredning, dels for at få forskellige erfaringer.Gymnasieskolernes Rektorforening finder det vigtigt, at der følges op på, hvad etableringen af en Eu-ropaskole af type II vil få for søgningen til IB. Opfølgningen er særlig vigtig, hvis man på sigt påtænkerat etablere flere Europaskoler af type II og III.Ministeriets bemærkninger:Lovforslaget er baseret på en konkret ansøgning fra Københavns Kommune om at etablere en Europa-skole i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium. Da der i gældende lovgivning (lov om almengymnasialeuddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 880 af 8. august 2011) (AGV-loven) er bestemmelser, hvorefter ministeren kan tillade, at Københavns Kommune driver gymnasieaf-delingen på Sankt Annæ Gymnasium, var det naturligt at gøre brug af AGV-loven som grundlag forlovgivningen herom.Ministeriet for Børn og Undervisning vil i første række vurdere bæredygtigheden af ét udbud på områ-det. Ved fremtidigt ønske om flere udbud, må den lovgivningsmæssige forankring overvejes.Ministeriet har noteret sig det af Gymnasieskolernes Rektorforenings anførte om vigtigheden af en op-følgning på, hvordan etableringen af en Europaskole vil påvirke optaget på IB. Det bemærkes dog sam-tidig, at en sådan eventuel opfølgning i givet fald først vil kunne finde sted efter, at Europaskolen ”nårgymnasieniveau”. Den første ”1.g-klasse” forventes, jf. Københavns Kommunes indfasningsplan, førsti 2023.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.