Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af lovforslag nr. L 170:

Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om folkeskolen. (Etablering af en Europaskole).

Af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini).

(Fremsættelse 28.02.2013).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Peter Juel Jensen, Venstre. Værsgo.

Formålet med lovforslaget er at skabe rammerne for etableringen af en Europaskole. Hensigten er at få skabt de retlige rammer for indplaceringen af en Europaskole i det danske uddannelsesbillede. Når vi nu ved tredjebehandlingen giver ministeren den endelige godkendelse, kan ministeren godkende et samarbejde mellem Københavns Kommune og Sankt Annæ Gymnasium, der i fællesskab vil oprette og drive en Europaskole.

Dette samarbejde er nødvendigt, da kommunen står inde for grundskoledelen, fordi vi jo har undervisningspligt i Danmark, og Sankt Annæ Gymnasium bliver ansvarlig for de sidste tre klassetrin, altså Europaskolens gymnasiedel.

Der har været en længere ansøgnings- og godkendelsesprocedure, og dette arbejde har nu udmøntet sig i en tilladelse til at oprette en Europaskole. Sammenslutningen af Europaskoler er en mellemstatslig organisation, der er uafhængig af Europa-Kommissionen, og som alle EU-lande har tilsluttet sig. Europaskolerne så dagens lys i 1953 og havde det formål at undervise børn af ansatte i det, der senere blev til EU.

Der findes i dag et større antal Europaskoler i EU, og de inddeles i tre typer. Type 1 er skoler ved de store EU-agenturer, type 2-skoler er skoler i byer med et EU-agentur, og type 3-skoler findes i byer uden et EU-agentur. Type 2- og 3-skoler modtager ikke økonomisk tilskud fra EU, men Europa-Kommissionen betaler dog et tilskud til de EU-ansattes børn.

Danmark kan i kraft af Det Europæiske Miljøagentur i København søge om etablering af en type 2-skole. Europaskolen forventes fuldt indfaset i 2028. På det tidspunkt forventes det, at man har 900 internationale skolepladser på i alt 13 årgange. Europaskolen vil til den tid omfatte en 1-årig børnehaveklasse, en 5-årig grundskole og en 7-årig overbygning, der afsluttes med den europæiske studentereksamen. Børnehaveklassen, den 5-årige grundskole samt de 4 første år af overbygningen udgør det, der i Danmark kaldes grundskolen, og som er omfattet af undervisningspligten.

Der vil blive tale om en gradvis indfasning af Europaskolen. Dette skyldes dels, at Københavns Kommune ikke har den nødvendige ledige kapacitet til at rumme alle tre sprogsektioner, det er engelsk, fransk og tysk, frem mod år 2017, hvor bygningen på Carlsbergområdet forventes færdigbygget, dels at Europaskolen opbygges gradvist startende med de første klassetrin. Skolestart forventes i 2014.

Venstre byder skolen velkommen og håber på, at skoler af denne art kan være med til at understøtte København som et arbejdskraftcenter for højt uddannet arbejdskraft, og at virksomheder enten vil etablere sig eller udvide i København, således at deres børn kan få en europæisk studentereksamen. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste taler er hr. Troels Ravn, Socialdemokraterne, værsgo.

Tak for det. Det fremgår af regeringsgrundlaget, »Et Danmark, der står sammen«, at vi i regeringen vil satse målrettet på at forbedre vilkårene for at tiltrække udenlandske virksomheder og højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Derfor er det også vigtigt, at vi forbedrer rammevilkårene for de medrejsende familiers liv. Det gælder jo i særlig grad i forhold til børnenes skolegang, og her er det, at en etablering af en Europaskole i Danmark vil give rigtig gode vilkår for disse børn, som både kan fastholde en mere international tilgang til deres skole og forhåbentlig få en god trivsel her i Danmark.

Med lovforslaget bliver det således muligt at godkende, at Københavns Kommune i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium opretter og driver en Europaskole, og at undervisningspligten kan opfyldes på Europaskolen både med hensyn til en grundskoledel, de ti første klassetrin og en gymnasial del, en stx-del.

Socialdemokraterne synes, det her er et rigtig godt forslag, og vi støtter naturligvis forslaget.

Der er en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning. Hr. Alex Ahrendtsen, værsgo.

Tak. Det er jo sådan, at også danske børn kan blive optaget efter en optagelsesprøve på den kommende Europaskole, og hvis eleverne kommer fra kommuner uden for Københavns Kommune, skal den pågældende kommune være med til at betale den difference, der vil være. Hvad mener ordføreren om det? Er det rimeligt, at en kommune fra vestegnen, der har en elev optaget på skolen, skal være med til at finansiere en international skole?

Værsgo til ordføreren.

Det er rigtigt, at der bliver mulighed for en mellemkommunal udligning for grundskoledelen de første 10 klassetrin i relation til børn bosat uden for Københavns Kommune. Og så vil vilkårene i øvrigt svare til, hvad der gælder for folkeskole- og gymnasieelever, og det mener jeg faktisk ikke der er noget urimeligt eller odiøst i.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Nu er det jo sådan, at mange af vestegnskommunerne er hårdt spændt for, mens det går forrygende i Københavns Kommune, men alligevel skal de være med til at føde sådan en skole. Er det noget, som en socialdemokrat synes er fedt? Normalt er det jo sådan, at de brede skuldre skal bære mest, mens det her er lige omvendt.

Ordføreren.

Jeg mener, at det er vigtigt, at vi forbedrer rammevilkårene for de medrejsende familiers liv, altså for de familier, der kommer til Danmark. Det er vigtigt, at vi også giver gode vilkår for de børn, der skal gå i skole her og trives her. Det er så rigtigt, at der også er den mulighed, som ordføreren er inde på, nemlig at omegnskommuner kan søge om optagelse på skolen, men det bliver forhåbentlig et kvalificeret skoletilbud – det bliver det – og et aktiv for hovedstadsområdet, og jeg ser som sagt ikke noget odiøst i, at en nabokommune også kan søge om optagelse.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, så vi fortsætter i ordførerrækken. Den næste er hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Tag den bare med ro. Der skal jo være tid til det hele.

Tak for det. Jeg sad og nød ordførerens tale. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Dansk Folkeparti stemmer imod dette lovforslag; det er ikke vores kop te, og det er der selvfølgelig flere grunde til.

Vi har forståelse for, at man som EU-ansat kan have behov for at have en EU-skole, hvor man kan have sine børn gående, men vi har meget svært ved at se, hvorfor man vil udvide sådan en skole til også at skulle gælde for danske børn efter en optagelsesprøve. Det viser sig så også, at hvis eleverne kommer fra kommuner uden for København, så skal de kommuner faktisk betale den forskel, der er, fordi den her skole bliver dyrere at drive end normale skoler. Så er der jo så nogle underlige ting, f.eks. skal der også være noget Europa i europæiske timer. Vi synes specielt ikke om, at vi har skoler i Danmark, internationale skoler, hvor der bliver undervist på andet end dansk – altså i en skole, som er betalt af det offentlige. Vores klare udgangspunkt er, at på en skole eller et gymnasium i Danmark, der er finansieret af offentlige skattemidler, er undervisningssproget også dansk.

Som sagt kunne man til nød have forstået det, hvis det udelukkende gjaldt for EU-ansatte, men det her gælder jo en lang række børn, og skolen kan kun fungere, hvis man også optager danske børn. Det, der vil ske, er jo, at vi, hvis vi fortsætter den her tankerække, på sigt får et samfund, hvor vi har skoler, som har en højere status end andre skoler. Det er jo sådan i dag, at der foregår et vist domænetab, der er jo en vis status i at kunne begå sig på engelsk, og sådan vil det også være med denne skole. Vi har meget svært ved at se, at det er en offentlig opgave. Vi så meget hellere, at det blev løst i privat regi. Der er jo allerede internationale skoler, bl.a. en i min egen hjemkommune, som en privatskole jo allerede tager sig af, og man kunne sagtens have forstillet sig, at noget lignende kunne foregå. Det er jo sådan, at den her skole kun for en tredjedels vedkommende bliver finansieret af Københavns Kommune, resten skal komme fra fonde, men jeg så da hellere, at de store virksomheder spyttede i kassen, og at man lavede et samarbejde med det private erhvervsliv, i stedet for at vi som offentlig part skal gå ind og støtte skoler, hvor undervisningssproget ikke længere er dansk. Det er altså en uskik, og jeg forstår simpelt hen ikke, at man som socialdemokrat kan være med til det. Vi ved, at De Radikale jo ønsker, at dansk og engelsk bliver sidestillet i det offentlige, for det har de længe slået på, men at man som socialdemokrat også kan være med til det, fatter jeg ikke. Jeg fatter heller ikke, at man som borgerlig kan være med til det. Vi er jo trods alt i Danmark, det er vores land, vi skal tage vare på det, og jeg synes, man går alt for vidt.

Så hvis nogen skulle være i tvivl, vil jeg sige, at vi stemmer nej.

Der er lige to til korte bemærkninger forinden. Den første er fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Nu var der en hel masse i ordførertalen, som hr. Alex Ahrendtsen sagde at han ikke fattede. Jeg vil så sige, at der også var noget, jeg ikke fattede, da hr. Alex Ahrendtsen holdt sin tale, nemlig at det er, som om at det ikke er gået op for Dansk Folkeparti, at vi er en lille åben økonomi i Danmark, der er afhængig af, at vi kan tiltrække dygtige medarbejdere fra udlandet. For at kunne tiltrække dygtige medarbejdere er der selvfølgelig en hel masse ting i forhold til selve medarbejderne, som skal være opfyldt, for at man kan lokke dem til Danmark. Men det kunne jo også godt tænkes, at det spillede en rolle, hvad vi har af tilbud til deres børn. For det er klart, at hvis man rykker teltpælene op for at flytte til et andet land, så spiller ens familie også en rolle i det.

Så jeg vil høre, om ikke Dansk Folkeparti kunne forestille sig, at udenlandske medarbejdere, der overvejer at flytte til Danmark, også tænker i, om der er et internationalt europæisk skoletilbud til deres børn.

Værsgo til ordføreren.

Det ved jeg at de gør, altså at de tænker i det; selvfølgelig gør de det, det gør alle familier. Derfor var vi også i sidste periode med til at give private skoler mulighed for at oprette internationale linjer eller internationale skoler; det giver god mening. Men vi har svært ved at se, hvorfor det skal ske i offentligt regi. Altså, i en dansk folkeskole bliver der undervist på dansk, det er vores udgangspunkt, og jeg kan ikke forstå, at man vil give køb på det. Det er da meget bedre, at man lader det private initiativ stå for det. Det er meget enkelt.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Men det, der jo er rigtig fint ved de her Europaskoler, er, at når du har gået på en Europaskole, når du har taget en studentereksamen fra en Europaskole, så har du adgang til de videregående uddannelser i alle 27 EU-lande på samme betingelser som de borgere, der lever i landet. Det vil sige, at hvis forældrene vælger at flytte videre til et andet land – det kan man jo godt forestille sig, altså hvis de nu er ansat ved Miljøagenturet i København og så på et tidspunkt bliver ansat i en anden EU-institution – så er det da en kæmpe gave for de her børn, at de har adgang til de videregående uddannelser i alle 27 lande. Vil hr. Alex Ahrendtsen ikke godt være med til at give den mulighed, sådan at vi kan være med til at tiltrække dygtige udenlandske medarbejdere til Danmark?

Værsgo til ordføreren.

Sagen er jo, at den her Europaskole bliver åbnet for andre end EU-ansatte. Jeg kunne til nød forstå det, hvis det udelukkende drejede sig om at servicere EU-ansattes børn. Men jeg har svært ved at se meningen med, at man åbner op for, at også danske børn efter en optagelsesprøve kan komme til. Det er jo eliten, man vil servicere, og det skal offentlige skattekroner gå til. Det giver i vore øjne ingen mening. I en dansk folkeskole, på et dansk gymnasium skal undervisningssproget være dansk. Det skal ikke være fransk eller tysk eller engelsk, bortset fra i forbindelse med fremmedsprogene. Det burde egentlig være en selvfølge. Og det har jo ikke noget at gøre med, at vi ikke anerkender, at vi har en åben økonomi – selvfølgelig har vi det. Men man kan jo bare løse det i privat regi, som man har gjort andre steder.

Hr. Troels Ravn for en kort bemærkning.

Mit spørgsmål ligger meget i forlængelse af de forudgående spørgsmål. Jeg vil gerne spørge ordføreren, hr. Alex Ahrendtsen, om ikke hr. Alex Ahrendtsen og Dansk Folkeparti anerkender, at Danmark som en del af et globalt verdenssamfund har interesse i også at kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet, og at det i den sammenhæng er af stor betydning, når man kommer som familie, at der er gode skoleforhold for børnene.

Værsgo til ordføreren.

Jo, og det er jo også derfor, vi var med til at give privatskoler og friskoler mulighed for at lave internationale linjer og internationale skoler. Det giver god mening. Men vores grundholdning er, og det burde egentlig også være Socialdemokraternes, at i en dansk folkeskole, der er finansieret af skattekroner, er undervisningssproget dansk.

Jeg har endnu ikke set nogen undersøgelser, der viser, at hovedårsagen til, at man vælger at flytte til Danmark, er, at man kan få sine børn i en international skole. Faktisk kan jeg se, når jeg læser interviews, at det jo er sådan, at rigtig mange udenlandske ansatte er vældig glade for at bo i Danmark på grund af det velfærdssamfund, vi har, og den vifte af tilbud, vi giver, og at det er muligt at leve som familie her.

Så jeg tror sagtens, de kunne leve med det, hvis det foregik i en privatskole og de skulle spæde lidt til selv. Det er de da vant til der, hvor de kommer fra.

Værsgo til spørgeren for den anden korte bemærkning.

Jamen anerkender ordføreren ikke, at det her også handler om arbejdspladser og om, at vi som samfund har en offentlig opgave i at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet, som kan være med til også at skabe ny vækst i Danmark og dermed også skabe ny grobund for, at vi kan udvikle vores velfærdssamfund? Er Danmark ikke som nation en del af det pulserende globale verdenssamfund? Og når det er en offentlig opgave at skabe arbejdspladser, er det så ikke også helt naturligt, at det er en offentlig opgave at give et godt, kvalificeret skoletilbud til de udenlandske gæster, der kommer til Danmark for en tid?

Værsgo til ordføreren.

Nej, jeg synes egentlig, der skal være en balance i det – en balance mellem det nationale og det internationale. Og ved at man åbner op for internationale skoler i offentligt regi, forrykker man jo den balance til fordel for det internationale, og det kan ikke være i danskernes interesse. Altså, vi er her jo først og fremmest for at tage vare på danskerne og dernæst for at tage vare på dem, der kommer hertil.

Det er derfor, vi var med til at sige ja til de der internationale skoler i privat regi. Det giver god mening – det opretholder den der balance, som er nødvendig. Og det er jo det, der har skabt Danmark, altså at vi har haft en balance mellem det nationale og det internationale. Når den balance er i ubalance, så er det, at problemerne opstår. Og det frygter jeg er den vej, regeringen træder ind på ved at åbne op for det her, og det kan da ikke være i vores interesse som nation og som folk. Vi skal da først og fremmest tage vare på vore egne, og der er folkeskolen jo et godt udgangspunkt; det er jo vores fælles skole. Og så har vi et tilbud, et fremragende tilbud, i privatskoleregi, hvor man kan oprette de her internationale linjer, hvis man vil. Og der er kæmpestore koncerner, der har masser af penge, og som sagtens kunne indgå et samarbejde her. Så ville de også kunne få de der internationale skoler, der er oprettet efter standarder, som adskiller sig en del fra de danske standarder, og det er jo egentlig det, de efterspørger. Europaskolen kører efter en standard, og det er fint nok. Det kan være udmærket til EU-ansattes børn, men hvorfor skal vi køre det i offentligt regi? Det får man altså aldrig vores velsignelse til – beklager.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere for korte bemærkninger, så vi fortsætter i ordførerrækken. Den næste er fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

Vi er i Radikale Venstre og i regeringen optaget af at skabe gode vilkår for at kunne tiltrække udenlandsk arbejdskraft til Danmark, og vi er rigtig glade for, at man også kan slå op i vores politiske bibel, regeringsgrundlaget, at vi netop vil satse målrettet på at forbedre vilkårene for at tiltrække udenlandske virksomheder og højtkvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Det handler jo ikke bare om medarbejderne og om virksomhederne, men også om medarbejdernes familier, fordi selvfølgelig har familien også stor betydning, når man skal beslutte, om man har lyst til at bosætte sig i Danmark. Børnene er vigtige, og børnenes skolegang spiller en vigtig rolle.

Med det her lovforslag giver vi Københavns Kommune mulighed for at oprette en europaskole. Skolen vil give gode muligheder for de børn, der er med deres forældre i Danmark, mens de f.eks. arbejder på Det Europæiske Miljøagentur, som vi jo har fornøjelsen af at have liggende her i København. Forslaget har været behandlet i Europaskolernes Øverste Råd, som det så fornemt hedder, og er blevet godkendt i december, så nu er det bare med at komme i gang.

Forslaget betyder, at der bliver et europæisk skoletilbud for folkeskole og gymnasium. Københavns Kommune får mulighed for i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium at oprette og drive en europaskole, og skolen får desuden tilskud til europaskolens gymnasiedel, som svarer til det tilskud, vi giver til stx. Skolen vil blive indfaset først med børnehaveklasse, året efter med 1. klasse osv., sådan at den er fuldt indfaset med alle 13 årgange i 2028. Til den tid vil der så gå 900 elever på skolen fra børnehaveklasse til 3. g. Når man er så heldig, at man har taget en europæisk studentereksamen, så har man adgang til de videregående uddannelser i alle 27 EU-lande.

Med det her lovforslag får vi altså København på landkortet over byer, der har en europaskole. Det kan være med til at tiltrække dygtige udenlandske medarbejdere og deres familier til København, og det vil vi rigtig gerne lægge stemmer til i Radikale Venstre.

Hr. Alex Ahrendtsen, værsgo.

Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår logikken bag den radikale ordførers argumentation. Altså, hun siger jo, at det er vigtigt, at vi kan lokke udenlandske ansatte til Danmark, og at deres børn kan gå i en international skole, og det argument forstår jeg godt. Men hvorfor er det så nødvendigt at åbne op for, at også danske børn, som kommer til at udgøre hovedparten, kommer til at gå på den skole? Hvordan hænger det sammen med ordførerens argument om, at det udelukkende handler om at tiltrække udenlandske ansatte, højt kvalificerede ansatte? Den kobling forstår jeg ikke.

Værsgo til ordføreren.

Jeg får lyst til at vende spørgsmålet om og spørge: Hvorfor i alverden skulle vi ikke åbne for det? Når det her skoletilbud er fuldt indfaset, vil der gå 900 elever fordelt over 13 overgange. Det betyder jo, at vi har en skole af en vis størrelse, og jeg synes faktisk, det giver rigtig god mening. Når man laver sådan en europaskole for netop at kunne tiltrække udenlandsk arbejdskraft, er det helt naturligt, at man også giver muligheden for i tilknytning til det at kunne få danske elever ind på skolen, så den får en vis volumen.

Spørgeren for anden korte bemærkning, værsgo.

Det vil altså sige, at for at vi kan have sådan en skole for udenlandske ansattes børn, så skal vi have danske børn til at gå der. Det er sådan, jeg forstår ordføreren. Altså, det er da en underlig logik. Hvis den radikale ordfører var helt ren og klar i mælet, sagde man: Det her lovforslag er fint, vi vil udelukkende have en skole for EU-ansattes børn.

Men grunden til, at man åbner op for, at også danske børn skal gå der, er jo, at man ad bagdøren vil skabe en internationalisering af hele det danske samfund. Man vil et eller andet sted have et tosproget Danmark, nemlig et folk, der både taler dansk og engelsk. Kan ordføreren ikke bekræfte, at det jo egentlig er det endelige mål, og at det er derfor, man er så begejstret for det her forslag?

Værsgo til ordføreren.

Det har vi jo allerede. Jeg ved ikke, hvad det er for en virkelighed, Dansk Folkeparti lever i. Men vi lever altså i et Danmark, der er multikulturelt, og hvor man taler flere forskellige sprog, og det synes jeg kun er godt.

Det her lovforslag sigter på, at vi opretter en europaskole, sådan at vi kan tiltrække udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Samtidig åbner vi op for, at man også som dansker kan sende sit barn på den her skole, og det er jo, fordi jeg i modsætning til Dansk Folkeparti ikke ser sådan et skel, som om det skulle være to vidt forskellige ting. Man kunne da også forestille sig, at der er nogle danske forældre, som på et tidspunkt har tænkt sig at rejse ud og arbejde i et andet land, og så er det da også en gave for dem, at de har muligheden for at sende deres barn i europaskole.

Så jeg synes ikke, det ene udelukker det andet. Det her er et rigtig vigtigt tilbud for at kunne tiltrække udenlandsk arbejdskraft, og at der så samtidig er nogle danske familier, som får stor glæde af det, kan vi kun støtte i Det Radikale Venstre.

Der er kommet en mere til en kort bemærkning. Det er fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti, værsgo.

Jeg har et spørgsmål til fru Lotte Rod: Hvilket land bor fruen i? Det er åbenbart et multikulturelt land, der har flere sprog. Det er ikke det land, jeg bor i, så jeg vil gerne spørge om, hvilket land fruen bor i.

Værsgo til ordføreren.

Jeg bor i Danmark, jeg har gået på en tysk skole, og jeg har været udvekslingsstudent i Frankrig, hvor jeg også har gået i skole. Det ændrer ikke ved, at Danmark er et land i udvikling, og at vi har forskellige nationaliteter. Regeringen gør sig faktisk rigtig meget umage for at kunne tiltrække udenlandsk arbejdskraft, fordi det gør en stor forskel for vores økonomi, at vi er med, for ellers bosætter alle de dygtige folk sig jo i andre lande.

Derfor giver det rigtig god mening, at vi nu med det her lovforslag giver Københavns Kommune mulighed for at oprette en europaskole, så vi kommer på landkortet, når nu vi har fornøjelsen af at have Det Europæiske Miljøagentur. Det tror jeg at selv Dansk Folkeparti er glade for at vi har her i København. Så er det også helt logisk, at vi i tilknytning til det laver en europaskole.

Ønsker spørgeren ordet til en anden kort bemærkning? Værsgo.

Danmark er ikke et multikulturelt land. Der er ikke flere sprog i Danmark. Der er kun ét officielt sprog, så ordføreren har taget helt fejl af situationen. Det må være en eller en underlig utopi, der har udviklet sig sådan, at ordføreren er blevet forvirret og ikke rigtig ved, hvor vedkommende bor.

Der bliver talt om udvikling, som om det skulle være en udvikling at gå bort fra at være en nationalstat med en dominerende kultur. Det, som ordføreren taler om, er afvikling. Dygtige folk vil gerne bo i fredelige lande. Multikulturelle lande har vist sig at være ufredelige. Så kom ned på jorden og forstå, at Danmark selvfølgelig er domineret af dansk kultur. Sådan skal det blive ved med at være. Det skal ikke afvikles.

Værsgo til ordføreren.

Nu er det jo heldigvis sådan, at fordi man tilhører forskellige kulturer og har forskellige identiteter, bliver man ikke mindre dansk af det. Jeg har haft den store fornøjelse igennem min skoletid både at lære dansk, engelsk, fransk, tysk og spansk. Det har ikke gjort mig dårligere til dansk. Jeg tror nok, at noget af det første, jeg skrev på dansk, var fyldt med nogle w'er og sådan noget, som der lige skulle rettes op på, fordi jeg som sagt gik på en tysk skole. Jeg tror faktisk tværtimod på, at jo flere sprog man lærer, jo dygtigere bliver man sådan set til alle sprog.

Jeg tror aldrig at Dansk Folkeparti og Radikale Venstre bliver enige om, hvorvidt det er godt at være et multikulturelt samfund eller ej, men det ændrer sådan set ikke ved, at det her er et smaddergodt lovforslag, som har til hensigt, at vi nu endelig kan oprette en europaskole i København. Vi har Det Europæiske Miljøagentur. Nu får vi så også en europaskole, så vi kan være med helt forrest, hvad angår at kunne rekruttere dygtige medarbejdere fra udlandet. Det er jeg rigtig stolt af at vi vil som regering.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger lige nu. Den næste i ordførerrækken er fru Lisbeth Bech Poulsen, SF. Værsgo.

Tak. Med det her lovforslag skal vi jo beslutte os for, om der skal være flertal for en europaskole i København. Fra SF's side er vi rigtig glade for, at Det Europæiske Miljøagentur ligger i København, for vi mener, at det kun er godt, at europæiske institutioner ligger spredt ud over Europa og ikke kun er centraliseret i Bruxelles og måske Strasbourg.

Det er vigtigt for alle forældre, der rejser ud, at der er gode uddannelsesmuligheder for deres børn, og her er europaskolen en vigtig del, når det handler om at tiltrække medarbejdere fra hele Europa. Hvis en medarbejder kun skal være i landet et par år, er det måske ikke realistisk, at vedkommendes barn skal undervises på dansk.

Med dette lovforslag får Sankt Annæ Gymnasium hjemmel til at oprette og drive en europaskole – det er altså kun denne ene skole, vi giver hjemmel til – og det vil vi følge op på og senere se på resultaterne af.

SF er meget positive og støtter op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen ønsker om korte bemærkninger. Eller er der? Nej. Tak til ordføreren. Den næste i ordførerrækken er fru Rosa Lund – og tag den bare med ro, det her går jo lidt stærkt.

Det er ikke sådan, når man forsøger at gætte, om de andre folketingsmedlemmer vil have korte bemærkninger. Så har man pludselig ikke så lang tid.

Enhedslistens ordfører på området, hr. Lars Dohn, kunne desværre ikke være til stede i dag, men jeg har på vegne af ham lovet at læse denne tale op:

Enhedslisten kan ikke støtte lovforslaget om en europaskole i København. En ting er, at konceptet for europaskoler som udgangspunkt er et lukket system, hvor eleverne ikke får en voldsom kontakt med københavnske skolebørn. En anden ting er, at man bevidst er gået efter en model, hvor europaskolens elever ikke er en del af en almindelig folkeskole, men i stedet udelukkende har valgt en organisatorisk tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium frem for et mere formaliseret, pædagogisk, praktisk fagligt samarbejde.

Til sidst vil jeg gerne understrege, at det ikke er, fordi vi i Enhedslisten er imod internationalisering, men fordi vi simpelt hen er imod den måde, man har valgt at opbygge skolen på. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi fortsætter i ordførerrækken. Den næste er hr. Leif Mikkelsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Det er åbenbart afløsernes dag i dag. Jeg står her fortsat på vegne af fru Merete Riisager.

Liberal Alliance anser det for helt centralt, at Danmark kan tiltrække højtuddannet og kvalificeret arbejdskraft fra udlandet, så vi kan sikre fremtidig vækst. Et led i at tiltrække udenlandsk arbejdskraft er at sikre, at der er uddannelsestilbud, hvis en udenlandsk familie ønsker at arbejde og bosætte sig i Danmark. Derfor anser Liberal Alliance det for fornuftigt at tillade, at en europaskole på kommunens eget initiativ kan blive startet i Københavns Kommune. Liberal Alliance støtter derfor forslaget.

Tak for det. Det affødte heller ikke nogen korte bemærkninger, så vi fortsætter med fru Vivi Kier, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Jeg kan også gøre det kort:

Set med konservative briller synes vi, det er et godt forslag om den første europaskole i Danmark, som kommer til at ligge i København, og som jo er knyttet op på det EU-miljøagentur, vi har. Jeg ved hundrede procent sikkert, at familier, der bor i andre lande, og som overvejer at komme til Danmark, gerne vil have deres familie med. De tror måske, de kun skal være her en ganske kort tid eller ganske få år, og de vil gerne være sikre på, at deres børn kan få en uddannelse, så de kan fortsætte i hjemlandets skole igen – at de så nogle gange ender med at blive her i mange flere år, er jo rigtig dejligt. Men vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Og den næste i talerrækken er børne- og undervisningsministeren. Værsgo.

Jeg vil godt sige tak for den brede opbakning til, at der selvfølgelig skal være plads til en europaskole i Danmark, at det er en del af det danske uddannelsesbillede. Det er vigtigt af mange grunde, men alene af den grund, at hvis vi ønsker – og det har vi et stærkt ønske om i regeringen – at satse målrettet på at forbedre vilkårene for at tiltrække udenlandske virksomheder og velkvalificeret arbejdskraft her til Danmark, er det vigtigt, at vi tænker på, hvordan vi giver nogle gode rammevilkår for deres familier, som får en skolegang her i landet.

Med etableringen af europaskolen får vi endnu et vigtigt og godt tilbud i det danske uddannelsesbillede.

Det var talen, men der er en enkelt med korte bemærkninger. Hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti, værsgo.

Jeg så ministerens strenge blik, så jeg tænkte, at jeg hellere måtte stille et spørgsmål.

Der er jo mange henvisninger til, at udenlandske firmaer efterspørger det her. Jeg har ved flere lejligheder efterspurgt dokumentation, og jeg har endnu ikke fået nogen dokumentation for, at der er den der vilde efterspørgsel. Har ministeren, siden vi sidst talte om det her, fået nogen dokumentation for, at det her bare er pinedød nødvendigt, og at det er så nødvendigt, at vi fra det offentliges side skal gå ind og støtte sådan en europaskole eller en international skole?

Værsgo til ministeren.

Man skal huske på, at når der skal etableres en europaskole – ud over alt det, der skal igennem vedrørende en ansøgning, før det kan blive godkendt – kræver det, at der er nogle kommuner, der søger om det. Det er der to kommuner der har gjort her. Den ene er Københavns Kommune, der har fået muligheden i et samarbejde, hvor skolen bliver placeret sammen med Sankt Annæ Skole. Det betyder jo også, at det er Københavns Kommune, der foretager en vurdering af, om der er behov for det, fordi det selvfølgelig også kræver en investering fra Københavns Kommunes side.

Så jeg føler mig fuldstændig tryg ved, at man der har gjort sig de overvejelser om, hvorvidt behovet er der, for ellers ville det ende med at blive en udgift for Københavns Kommune. Men nu ved vi, at Københavns Kommune er en vækstkommune, og heldigvis for det, for som landets hovedstad tiltrækker Københavns Kommune investeringer, som bliver til gavn for hele Danmark. Så derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu giver det fornødne lovmæssige grundlag for, at den kan blive etableret i København.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Der er jo meget »jeg synes« og »jeg tror« i hele den her debat om det internationale. Det internationale er jo sådan et modefænomen i Danmark, noget, man slet ikke må sætte spørgsmålstegn ved.

Derfor kunne jeg egentlig godt tænke mig, at ministeren ville hjælpe os med at finde den der dokumentation, som Københavns Kommune åbenbart har liggende. Det kunne da være meget interessant. Altså, hvad er det, der gør, at de mener, at det er så vigtigt, at de endda vil åbne op for, at hovedparten af eleverne på europaskolen skal være herboende danske børn? Vil ministeren være behjælpelig med at fremskaffe den dokumentation?

Vi er jo selv i gang med reformforhandlingerne vedrørende folkeskolen, hvor vi også har drøftet det her spørgsmål, så det ville da være interessant. Jeg har jo tidligere efterspurgt det, og da kunne jeg ikke få noget som helst. Så der er for meget »synes«, og det irriterer mig grænseløst.

Værsgo til ministeren.

Jeg bliver bare nødt til at sige, at jeg er fuldstændig uenig i, at det er et såkaldt modefænomen, at der er mange udenlandske virksomheder, som kommer til Danmark med medarbejdere, der slår sig ned her og bidrager til den danske vækst. Derfor synes jeg, det er en rigtig fin model – både den her model, hvor det er kommuner, der kan byde ind på at være værtskommuner for en europaskole, og i øvrigt også den model, hvis man skulle åbne for, at kommuner kunne etablere internationale grundskoler. Det fine ved det er, at det er med udgangspunkt i, at kommunerne selv vurderer, om det giver værdi til kommunens vækst.

Her er det Københavns Kommune, der vurderer, at det giver værdi til kommunens vækst. Og igen skal man huske, at der ligger en stor økonomisk investering i det, som Københavns Kommune kommer til at hænge på, hvis der ikke er et tilstrækkeligt antal elever til skolen. Derfor føler jeg mig helt tryg ved, at Københavns Kommune – som i øvrigt har alt det potentiale, der skal til for at være en rigtig stærk vækstkommune til gavn ikke bare for København, hovedstaden, men for hele Danmark – selvfølgelig har vurderet, om der er et behov for det, før de søgte om at være værtskommune.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.