Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af selskabsloven,

årsregnskabsloven og andre forskellige love (Indførelse af regler om

måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning i det

øverste ledelsesorgan samt afrapportering herom)

1. Indledning

Lovforslaget har, sammen med en ændring af ligestillingsloven, til formålat skabe reelle fremskridt i udviklingen af andelen af kvinder i private ogstatslige virksomheders bestyrelser. Den tilsigtede effekt af lovforslageter således, at der kommer en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder ide øverste ledelseslag i de største virksomheder i Danmark. For at sikrekvinderne den nødvendige erfaring og dermed det nødvendigerekrutteringsgrundlag har lovforslaget også fokus på at forbedrekvindernes repræsentation i ledelsen generelt.Lovforslaget er sendt i høring den 29. juni 2012 med høringsfrist den 20.august 2012 til i alt 125 organisationer, foreninger, m.v., jf. pkt. 4.Der er modtaget høringssvar fra 34 organisationer, foreninger, m.v. Herafhar 26 haft konkrete bemærkninger til udkastet til lovforslaget.De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner ilovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.Der har foruden de generelle bemærkninger i afsnit 2 været fremført enrække konkrete bemærkninger, som vil blive behandlet nedenfor i afsnit3.Enkelte høringssvar har givet anledning til nogle redaktionelle ændringerog præciseringer i lovteksten samt bemærkningerne. Disse ændrer dogikke ved substansen i det pågældende lovforslag og omtales derfor ikkenærmere i dette notat.

2. Generelle bemærkninger

Høringen afspejler, at der generelt er tilslutning til indholdet aflovforslaget, herunder formål og den fleksible tilgang. En enkelthøringspart (Dansk Byggeri) kan dog ikke støtte lovforslaget.I forhold til afgrænsningen af lovforslaget og hvem der omfattes, er derovervejende enighed om, at det er fornuftigt, at det er de samme virk-

somheder, der allerede er omfattet af reglerne om CSR-afrapportering,der omfattes af de nye regler. Enkelte høringsparter (LO) ønsker imidler-tid afgrænsningen udvidet til at omfatte samtlige virksomheder i Dan-mark.Høringsparterne (LO, Dansk Kvindesamfund, Finansforbundet, Dan-marks Rederiforening, KVINFO, DI, Komitéen for god Selskabsledelse,Realkreditrådet, Lederne, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Kvinde-rådet, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, FSR – Danske Revisorer og DI) fin-der det generelt positivt, at regeringen arbejder for at fremme virksomhe-dernes frivillige arbejde med mangfoldighed, herunder ligestilling mel-lem kønnene. Dette er med til at skabe et godt udgangspunkt for virk-somhederne til at drage nytte af den fulde talentmasse. Det er fornuftigt atfokusere på både den øverste ledelse samt ledelsesniveauerne generelt,idet rekrutteringsaspektet er afgørende i forhold til at kvalificere sig tilbestyrelsesposterne.Et par enkelte høringsparter (Danmarks Rederiforening og Dansk Aktio-nærforening) gør gældende, at lovforslaget med fordel kunne fokusere pådiversitet i bestyrelsen – og således ikke kun køn – på samme måde somanbefalingerne om god selskabsledelse.Mange høringsparter (Dansk Erhverv, Institut for Menneskerettigheder,Finansrådet og Realkreditforeningen, DI, Komitéen for god Selskabsle-delse, Dansk Byggeri, Realkreditrådet, Lederne, Forsikring & Pension,Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ingeniørforeningen IDA, Land-brug & Fødevarer, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, DI og FSR – DanskeRevisorer) anerkender den fleksible model i lovforslaget som egnet til atfremme udviklingen og skabe reelle fremskridt i andelen af kvinder ogmænd i ledelsen. Det påpeges, at det er positivt, at der ikke indføres kvo-ter, og at modellen tager højde for, at virksomhederne er de bedste til atvurdere egnethed til et specifikt job, herunder at kompetencerne er til ste-de. Derfor vurderes det også positivt, at virksomhederne selv får mulig-hed for, dels at fastlægge måltal for andelen af det underrepræsenteredekøn i bestyrelsen, dels tilrettelægge det specifikke arbejde med at udviklepolitikker for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i ledelsengenerelt.Enkelte høringsparter (KVINFO, Institut for Menneskerettigheder, LO,Dansk Kvindesamfund og Kvinderådet) gør dog gældende, at den fleksib-le model ikke er tilstrækkelig til at fremme ligestillingen og foreslår i ste-det, at der indføres faste måltal (kvoter) eller krav om en afbalanceretsammensætning, som det gælder for statslige institutioner og virksomhe-der.Enkelte høringsparter (Institut for Menneskerettigheder, Dansk Kvinde-samfund, Finansforbundet og KVINFO) foreslår, at der foretages yderli-gere tiltag som en konsekvens af lovforslaget, herunder f.eks. udarbejdel-

se af en guide/vejledning samt oprettelse af en kompetenceenhed, der kanbistå virksomhederne i arbejdet med at opstille realistiske og ambitiøsemåltal samt udarbejde politikker for at øge andelen af det underrepræsen-terede køn.Det er også blevet påpeget (Dansk Kvindesamfund og LO), at lovforsla-get indeholder kommunikationsmæssige udfordringer i relation til det nyeinitiativ. Der opfordres til, at der anvendes de nødvendige ressourcer til atbistå virksomhederne og følge op på forandringen.Et par høringsparter (Forsikring & Pension og Dansk Aktionærforening)anfører desuden, at der efterhånden findes talrige krav til bestyrelsesmed-lemmerne, hvilket kan gøre det vanskeligt at sammensætte en bestyrelse.

Kommentar

Regeringen har valgt, at lovforslaget tager udgangspunkt i årsregnskabs-lovens model om virksomhedernes afrapportering for samfundsansvar,som omfatter de 1100 største virksomheder i Danmark. Disse store virk-somheder har en særlig samfundsmæssig betydning, og er som følge her-af underlagt bl.a. udvidede krav til aflæggelse af årsrapport i henhold tilregnskabsklasse C og D i årsregnskabsloven. Det er regeringens opfat-telse, at det bør være de samme virksomheder, der omfattes af krav ommåltal og politikker for at øge andelen af det underrepræsenterede kønnetop som følge af virksomhedernes betydning for det danske samfund seti relation til omsætning samt beskæftigelse.Det må forventes, at lovforslaget vil sætte et tilpas stort fokus på emnet,så også virksomheder, der ikke omfattes af reglerne, finder anledning tilat arbejde mere ambitiøst med at fremme det underrepræsenterede kønsrepræsentation i bestyrelser og ledelser. Regeringen har gode erfaringermed et lignende eksempel. Indførelsen af oplysningskravet om virksom-hedernes samfundsansvar har været en succes. Virksomhederne opleversåledes med denne model, at der skabes en reguleringsmæssig tilskyndel-se i forhold til at tage samfundsansvar men med en tilpas grad af fleksibi-litet til, at virksomheden kan arbejde med samfundsansvar set ud fra virk-somhedens kerneforretning og øvrige relevante vilkår.Den danske model skal sikre, at virksomhederne bliver bedre til at bringealle ledertalenter, kompetencer og gode evner i spil. Formålet er at ud-nytte samfundets ressourcer bedst muligt ved at skabe en mere ligeligkønssammensætning i bestyrelser. Herved adresseres det åbenlyse lige-stillingsproblem, som underrepræsentationen af kvinder i bestyrelser ud-gør.Modellen i lovforslaget er valgt ud fra en afvejning af, at frivillige initia-tiver de seneste år ikke har medført en tilstrækkelig positiv udvikling, ogat der med specifikke kvotekrav for sammensætningen af bestyrelsen gri-

bes ind i ledelsesretten for private virksomhedsejerne til at sammensætteden mest kompetente bestyrelse. Regeringen finder, at frivillige initiativerikke har været tilstrækkeligt effektive, og at der er brug for konkrete tiltagi form af regulering, men at kvotekrav ikke er en hensigtsmæssig regule-ringsform. Regeringen foreslår derfor en model, der tager højde for beg-ge aspekter. Ved at kombinere fleksibilitet med krav om transparens erdet hensigten at få virksomhederne til mere ambitiøst at engagere sig iarbejdet med at fremme den lige fordeling af mænd og kvinder i bestyrel-ser.Det er blevet anført, at der stilles en lang række krav til sammensætnin-gen af bestyrelsen i de store virksomheder, herunder i relation til køn, vi-den, erfaring, antal, m.v., og at det efterhånden er en besværlig opgave atsammensætte en bestyrelse. Dette gør sig særligt gældende på det finan-sielle område, hvor Finanstilsynet med udgangspunkt i ledelsesbekendt-gørelsen stiller en række krav til viden og erfaring i bestyrelserne i dan-ske finansielle virksomheder. De finansielle virksomheder skal årligt fo-retage en evaluering af, om de lever op til disse krav. Det er regeringensopfattelse, at der i forhold til disse finansielle virksomheder, der har ensærlig samfundsøkonomisk betydning, bør stilles en række skærpede kravtil bestyrelsesmedlemmernes viden og erfaring. Der har endvidere væretbehov for at fastsætte andre kriterier for, hvornår finansielle virksomhe-der er omfattet af krav om måltal og politikker for at øge andelen af detunderrepræsenterede køn blandt andet med henvisning til, at finansiellevirksomheder ikke er omfattet af årsregnskabsloven. Disse regler harderfor forrang for de regler, der gælder for de øvrige virksomheder om-fattet af dette lovforslag.En række af høringsparterne har foreslået, at der udarbejdes en vejled-ning/guide til virksomhederne, så virksomhederne har et hjælpemiddel ifastsættelsen af måltal og udarbejdelsen af politikker. Erhvervsstyrelsenvil i samarbejde med relevante erhvervsorganisationer udarbejde en vej-ledning efter lovens vedtagelse.Det skal dog bemærkes, at der allerede i dag eksisterer en lang række fri-villige redskaber til arbejdet med køn og ledelse i virksomheder og insti-tutioner. Komitéen for god Selskabsledelse har bl.a. lavet en opsamling,hvor man kan søge inspiration. Copenhagen Business School har desu-den forskning og viden på området. Endelig findes der en lang rækkekonsulenter, der kan rådgive virksomhederne, ligesom en lang rækkevirksomheder allerede gennem flere år har arbejdet med køn og ligestil-ling. Erfaringer fra ”Charter for flere kvinder i ledelsen” og ”OperationKædereaktion” kan findes på ligestillingsministeriets hjemmesidewww.miliki.dk.

3. Bemærkninger til lovforslagets konkrete indhold

Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgendeopdeling:

3.1. Opstilling af måltal for andelen af det underrepræsenterede køn3.2. Udarbejdelse af politikker for at øge andelen af det under-repræsenterede køn3.3. Afrapportering3.4. Sanktioner3.5. Administrative byrder3.6. Evaluering

3.1. Opstilling af måltal for andelen af det underrepræsenterede køn

i det øverste ledelsesorgan

Institut for Menneskerettigheder bemærker, at lovforslaget ikke sætterkrav om en ligelig fordeling kønsmæssig. Det anbefales på den baggrund,at der i de respektive love fastsættes krav om, at alle de relevanteledelsesorganer bør have en ligelig fordeling af kvinder og mænd.Instituttet gør videre gældende, at lovforslagets definition af ”ligeligfordeling” afviger fra ligestillingsministeriets vejledning1, hvorved derforstås 50 pct. Det anbefales, at der udarbejdes en mere tydelig definitionaf ”ligelig fordeling”, hvor der tages udgangspunkt i definitionen iligestillingsministeriets vejledning.LO finder, at en forpligtelse til at opstille måltal og politikker ikke er til-strækkeligt. Det ses gerne, at der indføres regler om en afbalanceretsammensætning af kvinder og mænd i lighed med de regler, der gælderfor statslige og overvejende statsligt ejede institutioner og virksomheder.Dansk Kvindesamfund mener, at det er bedre at indføre kvoter. Modellener et skridt i den rigtige retning, men det betvivles, at det vil have en af-gørende effekt, fordi der ikke stilles krav til kvaliteten af virksomheder-nes arbejde med de værktøjer, som lovforslaget pålægger. Endvidere erder ikke krav til det ambitionsniveau, som virksomheden måtte stile efter.KVINFO havde gerne set, at regeringen havde angivet nogle anbefaledemåltal for virksomhederne. I den forbindelse anbefales det, at regeringenopstiller måltal for virksomhedernes samlede fremdrift, så lovens gen-nemslag og succes kan måles.Forsikring & Pension og FSR – Danske Revisorer gør gældende, at detbør være muligt at medregne de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem-mer, da de er medlemmer på samme vilkår som resten af bestyrelsen. Al-ternativt bør der være mulighed for, at virksomhedens måltal tager hen-syn til fordelingen af kønnene for de medarbejdervalgte medlemmer.

Kvinderådet ser det som et problem, at virksomhederne helt selv kan fast-sætte et måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen,uden at der fra regeringens side er fastsæt en undergrænse.FSR – Danske Revisorer mener, at lovteksten bør indeholde en angivelseaf, at et køn er underrepræsenteret, når det udgør mindre end 40 pct. forikke at risikere, at folk instinktivt tror, at en ligelig fordeling er 50 pct.Investeringsforeningsrådet og Forsikring & Pension påpeger, at lovfors-laget bør tage stilling til, hvordan afrunding skal foretages i tilfælde af, at40 pct. ikke udgør et helt antal personer.FSR – Danske Revisorer og Forsikring & Pension påpeger, atlovforslagets bemærkninger om koncerner og opstilling af måltal herforikke er helt klare, og det med fordel kan tydeliggøres, hvornår og hvordandattervirksomheder skal indgå.

Kommentar

Der er som nævnt brug for konkrete tiltag, da de eksisterende frivilligeinitiativer ikke har vist sig tilstrækkelig effektive. Fra lovgivers side børder fastsættes nogle overordnede regler, der forpligter virksomhederne tilaktivt at arbejde for at øge andelen af det underrepræsenterede køn iledelsen. Ved at lave reglerne fleksible og dermed lade det være op tilvirksomhederne selv at beslutte niveauet for måltal og rammerne forpolitikkerne tages der hensyn til både virksomhedsforhold,brancheforhold samt retten for private virksomhedsejere til frit atsammensætte en bestyrelse. I den forbindelse findes en kvoteuhensigtsmæssig, idet den ikke tager højde for disse aspekter, ligesomden ikke tager højde for kvalifikationer og erfaring. Netop dette argumenter blevet fremhævet af erhvervslivet som værende aldeles afgørende.Institut for Menneskerettigheder påpeger, at der i vejledning omligestillingslovens kapitel 4 tages udgangspunkt i 50/50 pct., når der talesom ligelig fordeling. Ud fra en sproglig fortolkning vil en ligeligfordeling være 50/50 pct. I praksis er det dog ikke altid muligt atsammensætte bestyrelser med lige mange kvinder og mænd, herunderisær henset til det fremførte argument om, at kvinderne ofte manglerledelseserfaring. Lovforslaget tager derfor udgangspunkt i, at en ligefordeling vil være 40 pct. af det ene køn og 60 pct. af det andet køn. Deter uden betydning, hvilket køn der udgør henholdsvis 40 og 60 pct.Forsikring og Pension og FSR – Danske Revisorer foreslår, atlovforslagetogsåbøromfattedemedarbejdervalgtebestyrelsesmedlemmer, idet disse deltager i bestyrelsesarbejdet på ligefod med de generalforsamlingsvalgte medlemmer.

I lovforslaget er det valgt ikke at tælle de medarbejdervalgtebestyrelsesmedlemmer med, idet ledelsen ikke kan styre antallet afmedarbejdervalgte medlemmer i bestyrelsen, herunder fordelingenmellem mænd og kvinder. Dette stemmer overens med det generellereguleringsprincip i selskabsretten, hvorefter der alene reguleres det,som virksomhedernes ledelse har indflydelse på. Erhvervs-styrelsen indhenter allerede i dag data på hver sin gruppebestyrelsesmedlemmer, for så vidt angår kvinderepræsentation.På den baggrund vil det være muligt at følge den generelle udvikling iandelen af kvinder for såvel generalforsamlingsvalgte sommedarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Regeringen forventer, atvirksomhedernes fokus på kønssammensætningen hos generalfor-samlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer vil medvirke positivt til, at flerekvinder vil stille op som medarbejderrepræsentanter i bestyrelserne.Regeringen vil løbende gøre status også vedr. udviklingen i kvindersandel af medarbejdernes repræsentation i de 1.100 største virksomheder.Det bemærkes i øvrigt, at de seneste tal viser, at kvindernes andel af demedarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer generelt er større end hos degeneralforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer.Udarbejdelse af måltal indebærer som nævnt i lovforslagetvirksomhedens stillingtagen til dels størrelsen af måltal, dels tidsperiodeninden for hvilken, virksomheden tilstræber at opnå den pågældendeandel. Der kan dog være behov for at afklare, hvordan virksomheden skalforholde sig i tilfælde af, at 40 pct. ikke giver en helt antal personer, dvs.der skal foretages en op- eller nedrunding. Lovforslaget er på denbaggrund tilrettet.Med henblik på at gøre reglerne mere fleksible for koncerner er derindført mulighed for, at modervirksomheder kan vælge at udarbejdemåltal for koncernen som helhed. For at tydeliggøre retstilstanden erbemærkningerne præciseret, for så vidt angår koncerner.

3.2. Udarbejdelse af politikker for at øge andelen

underrepræsenterede køn i ledelsesniveauer generelt

af

det

Danmarks Rederiforening Forsikring & Pension og FinanssektorensArbejdsgiverforening gør gældende, at bagatelgrænsen for de statsligeaktieselskaber bør udvides til at gælde samtlige virksomheder, deromfattes af lovforslaget. InvesteringsForeningsRådet foreslår, atbagatelgrænsen udvides til at omfatte finansielle virksomheder.

Kommentar

Lovforslagets krav om udarbejdelse af politikker for at øge andelen af detunderrepræsenterede køn har til hensigt at forbedre den generellerepræsentation i ledelsen af virksomheden – og relaterer sig dermed ikkekun til bestyrelsen. Ved at skabe politikker og procedurer for arbejdetmed at øge andelen af det underrepræsenterede køn, får man forbedretkvinders muligheder i de generelle ledelsesniveauer, hvorved de opnår enstørre erfaring med ledelsesarbejdet. Herved stilles kvinder bedre irelation til at kvalificere sig til bestyrelsesposter.Det er blevet påpeget, at det på nuværende tidspunkt, dels er uklart, hvadforpligtelsen til at udarbejde politikker indebærer for virksomhederne,dels at virksomhederne ikke har tilstrækkelig viden til at kunne udarbejdepolitikker. Bemærkningerne er derfor blevet præciseret, så det fremgårmere tydeligt, hvad indholdet af kravet om politikker indebærer.I relation til foreninger, der administreres af et investerings-forvaltningsselskab, bør der fortsat være et krav om udarbejdelse afpolitikker, da disse foreninger – på trods af investerings-forvaltningsselskabet – også har et ledelsesniveau.En række høringsparter har foreslået at udvide bagatelgrænsen, der pånuværende tidspunkt kun gælder for statslige aktieselskaber, hvorefterder kun skal udarbejdes politikker, hvis virksomheden beskæftiger mereend 50 personer. Hensynet bag denne ændring er administrative byrdertil særligt små statslige aktieselskaber. Det samme hensyn kan imidlertidsiges at gøre sig gældende for erhvervslivet. Lovforslaget er på denbaggrund tilrettet.

3.3. Afrapportering

Dansk Kvindesamfund mener ikke, at modellen for afrapportering erhensigtsmæssig i forhold til muligheden for den enkelte borger,forbruger, interesseorganisation og pressen at finde informationerne. Deropfordres til, at virksomhedernes afrapportering offentliggøres ét sted –f.eks. via et link på virksomhedernes hjemmeside.I forhold til koncernafrapportering gør Danmarks Rederiforeninggældende, at kravet om specifikation om de virksomheder i koncernen,der ikke har nået den opstillede målsætning er en uhensigtsmæssig

skærpelse i forhold til CSR-afrapporteringen, der ikke ses behov for. Detanses endvidere for en uhensigtsmæssig administrativ byrde.DI og FSR påpeger, at bestemmelserne om virksomhedernes redegørelsefor en ligelig fordeling af mænd og kvinder mangler lovhjemmel, idet detalene fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der ikke skalopstilles måltal og politikker i tilfælde af en ligelig fordeling.DI gør endvidere gældende, at der bør være samme fleksible tilgang til atafrapportere for en ligelig fordeling i en supplerende redegørelse tilledelsesberetningen eller på virksomhedens hjemmeside med dertilhørende henvisning i ledelsesberetningen, ligesom det er tilfældet forafrapportering om måltal og politikker.

Kommentar

Virksomheder, der skal aflægge årsrapport efter reglerne iårsregnskabsloven, er forpligtet til inden for en given frist at indsendeårsrapporten til offentliggørelse i Erhvervsstyrelsen. Offentligheden kanefter offentliggørelse på www.cvr.dk få indblik i virksomhedernesårsrapporter. I forbindelse med indførelsen af digitale regnskaber vilregeringen overveje mulighederne for at gøre oplysninger på detteområde lettere tilgængelige, f.eks. i form af en særlig database.Rederiforeningen påpeger, at afrapporteringen på koncernniveau omopfyldelsen på måltal er skærpet uhensigtsmæssigt i forhold tilafrapportering for samfundsansvar. Der ses således ikke belæg for atkræve, at det specificeres, hvilke virksomheder i koncernen, der ikke haropfyldt måltallet. Med henblik på at sikre at regeringen løbende kan følgemed i, om udviklingen går i den rigtige retning, er det imidlertidafgørende,atErhvervsstyrelsenvedgennemgangenafkoncernregnskaberne kan identificere, hvilke selskaber der ikke haropfyldt sit måltal.Der er virksomheder, der allerede har fokus på ligestilling i ledelsen. Dervil derfor være virksomheder, der har en ligelig fordeling af mænd ogkvinder. I disse tilfælde er det tilstrækkeligt at oplyse om den ligeligefordeling, og der skal ikke opstilles måltal og politikker. Det fremgår afforpligtelsen, at der skal opstilles måltal og politikker, hvis man har etunderrepræsenteret køn. Hvis virksomheden har en ligelig fordel afmænd og kvinder, har virksomheden pr. definition ikke længere etunderrepræsenteret køn, hvorfor virksomheden ikke skal lave måltal ogpolitikker.For så vidt angår forslaget fra DI omafrapporteringsmetode er forslaget imødekommet.

3.4. Sanktioner

denfleksible

Dansk Kvindesamfund mener ikke, at lovforslaget indeholder sanktioner,der bevirker, at virksomhederne har et betydningsfuldt incitament til atkaste sig over opgaven.Dansk Byggeri gør gældende, at det er urimeligt, at virksomhederne skalkunne straffes for ikke at udarbejde politikker for at øge andelen af detunderrepræsenterede køn. Dette skal ses i sammenhæng med det faktum,at virksomhederne ikke har en vejledning at følge, hvorfor storevirksomheder bliver ringere stillet, end virksomheder der ikke omfattes afde nye regler.Kvinderådet mener, at der bør være mærkbare sanktioner overfor devirksomheder, der ikke lever op til kravene.Ingeniørforeningen IDA finder, at regler om afrapportering somudgangspunkt er godt, men at der bør være mulighed for at kunneforetage sig yderligere over for de virksomheder, der ikke opnår deopstillede måltal, eller hvor politikkerne ikke er ambitiøse nok.

Kommentar

For at understrege vigtigheden af de nye regler kan virksomhederneidømmes bødestraf, hvis reglerne ikke efterleves. Bødestraf er den mestalmindelige anvendte sanktionsform i reguleringen af de omfattedevirksomheder. Der er ikke fundet anledning til at skærpe sanktionstypen idette lovforslag. Det er regeringens opfattelse, at lovforslagets model erudarbejdet med tilpas hensynstagen til, dels de forskellige virksomheds-og brancheforhold, dels de ligestillingsmæssige hensyn, der erbevæggrunden for at udarbejde lovforslaget. Lovforslagets bemærkningervil som nævnt under pkt. 3.2. blive præciseret, så indholdet i forpligtelsentil at udarbejde politikker er mere tydeligt.Som nævnt er det regeringens opfattelse, at den fleksible model vilmedføre, at virksomhederne, dels opnår mere ejerskab med reglerne, delsfår en anden grad af engagement til at arbejde for at få en mere ligeligfordeling af kvinder og mænd i ledelsen.

3.5. Administrative byrder

Dansk Erhverv gør gældende, at de ligestillingsmæssige konsekvenserikke synes at kunne stå mål med de administrative byrder, lovforslagetpåfører erhvervslivet. Der opfordres til, at de administrative byrder ogsåvurderes i opfølgningen på lovforslagets effekt.Dansk Kvindesamfund mener, at lovforslaget har en række negativekonsekvenser, idet virksomhederne skal poste en masse energi, viden og

ressourcer ind i processen. Det kan medføre, at virksomhederne serværktøjerne som en uhensigtsmæssig administrativ byrde.Dansk Byggeri påpeger, at de skønnede administrative byrder erundervurderede, og at de reelle byrder ved lovforslaget må forventes atvære langt højere. Dette baseres på tilkendegivelser fra virksomheder, derafrapporterer om samfundsansvar, og som har anvendt mere tid ogressourcer end estimeret i det daværende lovforslag. Dansk Landbrugpåpeger også på, at de administrative byrder ved CSR-lovforslaget vistesig at blive langt større end antaget.

Kommentar:

I forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget er forslaget blevetvurderet af Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR),Erhvervsstyrelsen. CKR har vurderet, at lovforslaget vil medføre byrderfor ca. 18,2 mio. kr. årligt, svarende til ca. 38.500 timer. Det forventedeadministrative tidsforbrug er opgjort til 36 timer (ca. 17.000 kr.) pr.virksomhed for virksomheder med overrepræsentation af det ene køn og12 timer (ca. 5.700 kr.) for virksomheder med lige fordeling af kønnene.Lovforslaget vurderes at medføre administrative omstillingsomkostningerfor ca. 32,3 mio. kr., der primært skyldes kravet om udarbejdelse afpolitik og den indledende kortlægning af kønsfordelingen.Det er regeringens opfattelse, at reglerne er nødvendige for at skabe enreel udvikling i kønssammensætningen af bestyrelser og andreledelsesorganer. Det vurderes, at de ligestillingsmæssige hensyn opvejerde administrative byrder.

3.6. Evaluering

Dansk Kvindesamfund opfordrer regeringen til at være mere eksplicitom, hvor mange kvinder, der bør være i de forskellige brancher om 3-4år, før at lovforslaget kan siges at have været en succes.DI opfordrer til, at omfanget af den årlige evaluering præciseres ibemærkningerne.

Kommentar:

Regeringen har ikke sat et fast måltal for, hvor meget udviklingen skalhave rykket sig, og dermed hvor mange flere kvinder, der bør være i deforskellige brancher, når der skal evalueres på lovforslagets effekt om 3-4 år. Baggrunden for lovforslaget er at skabe fremdrift i en udvikling, derefter regeringens opfattelse ikke går hurtigt nok. Målsætningen er såledesat skabe bedre vilkår for det underrepræsenterede køn, og succeskriterieter at få flere kvinder ind i bestyrelseslokalerne i de store virksomheder.Omfanget af evalueringen er uddybet i bemærkningerne.

4. Oversigt over hørte organisationer og myndigheder m.v.

Advokatrådet samfund, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Akademiker-nes Centralorganisation, Amnesty International, Arbejdsmarkedets Til-lægs Pension (ATP), Bryggeriforeningen, Beskæftigelsesministeriet,Børsmæglerforeningen, Centralorganisationens Fællesudvalg, CEPOS –Center for Politiske Studier, Copenhagen Business School, CSR Forum,Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nati-onalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, DanskAutoriseret Markedsplads A/S, Danske Regioner, Dansk Aktionærfor-ening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendoms-mæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Initiativ for Etisk Handel, DI,Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Kvindesamfund,Dansk Standard dansk, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Dan-ske Fondsmæglerforening, Dansk Iværksætterforening, Dansk Land-brugsrådgivning – Videncenteret for Landbrug, Dansk Management,Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening,Danske Handicaporganisationer, Danske Maritime, De SamvirkendeKøbmændsforeninger (DSK), Den Danske Aktuarforening, Den DanskeDommerforening, Det Kooperative Fællesforbund, Det Nationale Net-værk af Virksomhedsledere, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Finans-forbundet, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiver-forening, First North, FN Global Compact, Folkekirkens Nødhjælp, For-brugerrådet, Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, Forsvarsministeriet,FSR – Danske Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring &Pension, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Garantifon-den for indskydere og investorer, Grønlands Selvstyre, GXG MarketsA/S, Handelshøjskolen, Aarhus, HK, Håndværksrådet, Ingeniørforenin-gen i Danmark, Institut for menneskerettigheder, International Commis-sion of Jurists, Investeringsforeningsrådet, Justitsministeriet, Klima-,Energi- og Bygningsministeriet, Komiteen for god Selskabsledelse,Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunekredit,Kommunernes Landsforening (KL), Kommunernes Revision, Koordina-tionen for Kvinde- og kønsforskning, Kristelig Arbejdsgiverforening,Kristelig Fagbevægelse, KVINFO, Kvinderådet, Kulturministeriet, Kura-torforeningen, Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer, Land-brugets Rådgivningscenter, Landscentret, Landsorganisationen i Dan-mark, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Ligebehand-lingsnævnet, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Mil-jøministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Ministeriet forBørn og Undervisning, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videre-gående uddannelser, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Mi-nisteriet for Sundhed og Forebyggelse, Netværk for forskning om mændog maskulinitet, NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Realkreditforenin-gen, Realkreditrådet, Red Barnet, Regionale Bankers Forening,Regnskabsrådet, Revifora – foreningen for revision, økonomi og ledelse,Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Revisorkommissionen, Roskilde Univer-sitetscenter, Rådet for bæredygtig Erhvervsudvikling, Sammenslutningen

Danske Andelskasser, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiver-foreninger, Skatteministeriet, Social- og integrationsministeriet, Statsad-vokaturen for særlig økonomisk kriminalitet, Statsministeriet, SyddanskUniversitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Transportministe-riet, Udenrigsministeriet, Virksomhedsforum for socialt ansvar, Værdipa-pircentralen, WWF Verdensnaturfonden, Aalborg Universitet, AarhusUniversitet.

Følgende organisationer, foreninger m.v. har haft bemærkninger til

lovforslaget:

Dansk Erhverv, Institut for Menneskerettigheder, Finansrådet og Real-kreditforeningen, Danske Regioner, LO, Dansk Kvindesamfund, Finans-forbundet, Danmarks Rederiforening, KVINFO, InvesteringsForenings-Rådet, DI, Komitéen for god Selskabsledelse, Dansk Byggeri, Realkre-ditrådet, Lederne, Forsikring og Pension, Finanssektorens Arbejdsgiver-forening, Ingeniørforeningen (IDA), Kvinderådet, Landbrug og Fødeva-rer, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, ATP, DSB og Post Danmark, DenDanske Fondsmæglerforening, Dansk Aktionærforening, FSR – DanskeRevisorer.

Følgende organisationer, foreninger m.v. har afgivet høringssvar

uden bemærkninger:

Forbrugerrådet, Syddansk Universitet, De Samvirkende Købmænd, KTO,Aarhus Universitet, DA, Aalborg Universitet, Danske Advokater.